Georg Quistgaard, som blev henrettet som 29-årig i maj 1944. Foto: CC BY-SA 4.0

Et udhulet franskbrød gjorde det muligt for den dødsdømte modstandsmand Georg Quistgaard at få smuglet et sidste brev til sin mor ud af fængslet – dagen inden han blev henrettet i maj 1944.

Straks efter besættelsen kom både Georg Quistgaard og hans hustru, Ellen, ind i modstandsarbejdet. I begyndelsen af 1943, efter at ægteparret havde huset en engelsk faldskærmsmand, blev de opfordret til at tage til Jylland og hjælpe med at modtage våben. Her deltog de i de første fuldt ud vellykkede våbenmodtagelser, som fandt sted vest for Hvidsten Kro. Ud fra ønsket om at undgå den farlige våbentransport fra Jylland til Sjælland, rykkede nedkastningerne også til Sjælland. Og da de første våbenmodtagelser kom i gang i august 1943 på Sjælland ved Gyldenløveshøj, blev Georg og Ellen Quistgaard sammen med en række andre ledende i arbejdet her. Gyldenløveshøj, hvor også våbenmodtagelsen under kodenavnet Grethe, som er titlen på Roskilde Museums aktuelle særudstilling, fandt sted.

Georg Quistgaard bliver sammen med tre andre faldne modstandsfolk mindet på Gyldenløveshøj. Foto: ROMU

Arrestationen og dødsdom

Georg meldte flere gange til den engelske organisation SOE (Special Operations Executive), som koordinerede våbennedkastningerne over Danmark under besættelsen, at organisationens nedkastede agenter ikke var godt nok uddannende. Han oplevede, at SOE ikke reagerede på kritikken. En af de kritiserede agenter blev taget af Gestapo og fortalte under afhøringen om Georgs aktiviteter, hvilket fik skæbnesvangre følger.

Fra januar 1944 oprulledes store dele af faldskærmsorganisationen, og arrestationer ramte blandt andet grupper i Hvidsten, Hornslet, Århus, København og Lolland. Som et led heri arresteredes Georg Quistgaard.

Den 13.1.1944 i ægteparrets lejlighed i Åbenrå 10, København. Han førtes først til Vestre Fængsel og den 2.3.1944 til et tysk tugthus i Schwerin, hvor han sad, indtil han den 25.4.1944 vendte tilbage til Vestre Fængsel, hvor han den 13.5.1944 fik en dødsdom.

Blandt Georgs medfanger i Vestre Fængsel i dagene umiddelbart før henrettelsen var en ung frihedskæmper, der fik den opgave at hjælpe med maduddelingen, hvilket gjorde det muligt at etablere en illegal posttjeneste ud af fængslet med beskeder i udhulede franskbrød. På den måde kom Georgs dagbøger og det sidste brev til hans mor ud af fængslet, inden henrettelsen blev fuldbyrdet den 20.5.1944 i Ryvangen.

Ellens skjul

Henrettelsen blev offentliggjort i danske aviser 23. maj, hvor Ellen læste det fra sit skjul i Sverige, hvor hun modvilligt havde søgt tilflugt. Hun ønskede ikke at forlade Danmark, når Georg var i fangenskab, men det var nødvendigt, da hun også var eftersøgt, og Gestapo var besiddelse af hendes signalement og kendte hendes modstandsaktiviteter.

Ellen fortsatte modstandskampen fra Sverige, hvor hun virkede som sekretær for efterretningsofficer Niels B. Schou, der arbejdede med sikkerhedsovervågning, kontrol med illegale ruter og indsamlede oplysninger om formodede stikkere i Danmark.

Uddrag af et brev fra Georg til hans mor skrevet på toiletpapir fra fængselscellen. Foto: Nationalmuseet

”Lille elskede Mor!

Så kommer det værste. Ja ikke for mig, for mig vil det ikke være svært, men for dig. Men du har været utrolig, og du vil stadig være det. Du vil få Brug for alt dit Mod, men du har aldrig endnu svigtet! Og så ved jeg, at du vil være overbevist om, at trods alt, så nyttede det!! Det er en meget lille Trøst at give dig, men når du ved, at det for mig er tilstrækkeligt vil det også betyde noget for dig.
Hvorfor du nu igen skal miste noget, forstår jeg ikke. Men prøv at tænke på ikke blot hvad du mister, men hvad vi har haft. Jeg ved hvad Far betød og stadig betyder for dig, og på samme Måde skal også vi to altid være sammen. Og mig har du allerede givet så meget godt, at jeg ikke er i Stand til at være bitter over, at der ikke bliver mere.

– Der var meget, jeg kunde fortryde, og meget, jeg kunde og burde have gjort for dig, som jeg aldrig har gjort. Men jeg vil ikke bruge Tiden til at fortryde; blot vil jeg være så inderlig glad ved at tænke på, hvor meget vi forstod hinanden, selv når jeg gik min egen underlige Vej.
Det bliver en ganske uendelig svær Tid for dig, den første. Men du må ikke glemme et Øjeblik, hvor meget du stadig har. Ikke blot Bodil [Georgs søster] har du, men Bodils Drenge. De er en frisk Start, og du kan lære dem meget af, hvad du har lært mig. Hvorfor det skal være dig, der altid giver, ved jeg ikke, men det må være godt at kunde give noget.
Jeg udtrykker mig måske dårligt i Aften; jeg er ikke vant til at sige, hvad jeg føler, og det har heller ikke været nødvendigt mellem os. Vi holdt af hinanden og vi vil blive ved at holde af hinanden, så ganske ligetil og ubegrænset.
Og så vær overbevist om og lad det hjælpe dig, at dette her falder mig mærkværdigt let. Det har ikke været forgæves og derfor er det så enkelt.
Lev vel og hav det godt, lille Mor. Din Dreng elsker dig.

Georg.”

Brevet kom frem til Georgs mor, der sad i sit hjem på Sankt Mortensvej 6 i Roskilde og var bekymret for sin søn. Fra bogen ’Fængselsdagbog og breve’ – en samling af Georgs breve og dagbøger udgivet i 1946.

Glimt fra besættelsestiden

Roskilde Museum kan du frem til jul opleve udstillingen ’Grethe – en våbenmodtagelse’, hvor den svenske kunstner Anna Kristensen udforsker og forsøger at forstå sin fars historie og liv som modstandsmand på Roskilde-egnen. I denne portrætserie kan du møde nogle af de mennesker, som på den ene eller den anden måde har været aktive under besættelsestiden i Roskilde og omegn, – og måske komme tættere på en forståelse af 2. verdenskrig og de spor, den har efterladt i eftertiden.

Læs de øvrige portrætter i serien her.

Se åbningstider og entrépris på Roskilde Museum.

Til top
X
post-6038

Magisk vinterferie på Lejre Museum

BEGIVENHED

Magisk vinterferie på Lejre Museum

27.01.2023
Tæppe workshop

Mange familier benytter vinterferien til at være sammen om berigende museumsoplevelser. Det bliver der rig mulighed for på Lejre Museum denne vinterferie, når museet inviterer til et kig ind i ”Vølvens værksted”. Foto: Kristian Grøndahl

Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.

Af: Jens-Jørgen Krogh

 

I den nordiske mytologi var vølverne magikere, helbredersker og spåkvinder. Vølverne kunne spå om fremtiden, helbrede de syge og gå en i trance, også kaldet sejd, hvor de kunne rejse mellem forskellige verdner. De besad så mægtige kræfter, at selveste gudernes konge, Odin, gik til vølverne for råd og vejledning.

”Vølven er en interessant mytologisk og historisk figur at studere på Lejre Museum. Der er spændende forbindelser mellem Odin og vølver i de skiftlige kilder, fx i ”Vølvens spådom” fra Ældre Edda, hvor Odin blandt andet får en vølve til at fortælle om fremtiden,” fortæller Maja Kvamm, som er medarbejder på Lejre Museum.

”Den lille og meget spektakulære Odin-figur af sølv, der er fundet i Lejre, er hul indeni. Nogle mener, den kan have siddet for enden af en stav, måske en vølvestav, der blev brugt i forbindelse med sejd og kultiske handlinger”.

I vinterferien kan både børn og voksne lære meget mere om vølven. Både de vølver, der optræder i sagn og digte, og de vølver, der er fundet arkæologiske spor efter. Arrangementet består af en minirundvisning i udstillingen og et efterfølgende kreativt værksted med mulighed for at lave beskyttende vølveamuletter.

Oplevelsen er målrettet børn i alderen mellem 6 og 12 år, men voksne er særdeles velkomne.

TID, PRIS, STED

21., 22. og 23. februar kl. 11.00 og 13.00

Børn gratis. Voksne kr. 60,- (plus billetgebyr, billetter kan købes på Billetto)

Lejre Museum, Orehøjvej 4b, 4320 Lejre

Tæppe workshop

På Lejre Museum kan børn og deres voksne give vinterferien et ordentligt skud magi, når museet inviterer til ”Vølvens værksted”. Foto: ROMU

Episode 1: Kong Skjold driver i land, Kong Roars rædsel og Beowulfs ankomst i Lejre
Episode 2: Beowulfs kamp imod uhyret Grendel
Episode 3: Beowulf må igen slås for danernes land, og den store helts endeligt

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA ROSKILDE MUSEUM

Hvem var… runeristerne?

Hvem var… runeristerne?

Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”

læs mere
Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.

læs mere


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.