Georg Quistgaard, som blev henrettet som 29-årig i maj 1944. Foto: CC BY-SA 4.0

Et udhulet franskbrød gjorde det muligt for den dødsdømte modstandsmand Georg Quistgaard at få smuglet et sidste brev til sin mor ud af fængslet – dagen inden han blev henrettet i maj 1944.

Straks efter besættelsen kom både Georg Quistgaard og hans hustru, Ellen, ind i modstandsarbejdet. I begyndelsen af 1943, efter at ægteparret havde huset en engelsk faldskærmsmand, blev de opfordret til at tage til Jylland og hjælpe med at modtage våben. Her deltog de i de første fuldt ud vellykkede våbenmodtagelser, som fandt sted vest for Hvidsten Kro. Ud fra ønsket om at undgå den farlige våbentransport fra Jylland til Sjælland, rykkede nedkastningerne også til Sjælland. Og da de første våbenmodtagelser kom i gang i august 1943 på Sjælland ved Gyldenløveshøj, blev Georg og Ellen Quistgaard sammen med en række andre ledende i arbejdet her. Gyldenløveshøj, hvor også våbenmodtagelsen under kodenavnet Grethe, som er titlen på Roskilde Museums aktuelle særudstilling, fandt sted.

Georg Quistgaard bliver sammen med tre andre faldne modstandsfolk mindet på Gyldenløveshøj. Foto: ROMU

Arrestationen og dødsdom

Georg meldte flere gange til den engelske organisation SOE (Special Operations Executive), som koordinerede våbennedkastningerne over Danmark under besættelsen, at organisationens nedkastede agenter ikke var godt nok uddannende. Han oplevede, at SOE ikke reagerede på kritikken. En af de kritiserede agenter blev taget af Gestapo og fortalte under afhøringen om Georgs aktiviteter, hvilket fik skæbnesvangre følger.

Fra januar 1944 oprulledes store dele af faldskærmsorganisationen, og arrestationer ramte blandt andet grupper i Hvidsten, Hornslet, Århus, København og Lolland. Som et led heri arresteredes Georg Quistgaard.

Den 13.1.1944 i ægteparrets lejlighed i Åbenrå 10, København. Han førtes først til Vestre Fængsel og den 2.3.1944 til et tysk tugthus i Schwerin, hvor han sad, indtil han den 25.4.1944 vendte tilbage til Vestre Fængsel, hvor han den 13.5.1944 fik en dødsdom.

Blandt Georgs medfanger i Vestre Fængsel i dagene umiddelbart før henrettelsen var en ung frihedskæmper, der fik den opgave at hjælpe med maduddelingen, hvilket gjorde det muligt at etablere en illegal posttjeneste ud af fængslet med beskeder i udhulede franskbrød. På den måde kom Georgs dagbøger og det sidste brev til hans mor ud af fængslet, inden henrettelsen blev fuldbyrdet den 20.5.1944 i Ryvangen.

Ellens skjul

Henrettelsen blev offentliggjort i danske aviser 23. maj, hvor Ellen læste det fra sit skjul i Sverige, hvor hun modvilligt havde søgt tilflugt. Hun ønskede ikke at forlade Danmark, når Georg var i fangenskab, men det var nødvendigt, da hun også var eftersøgt, og Gestapo var besiddelse af hendes signalement og kendte hendes modstandsaktiviteter.

Ellen fortsatte modstandskampen fra Sverige, hvor hun virkede som sekretær for efterretningsofficer Niels B. Schou, der arbejdede med sikkerhedsovervågning, kontrol med illegale ruter og indsamlede oplysninger om formodede stikkere i Danmark.

Uddrag af et brev fra Georg til hans mor skrevet på toiletpapir fra fængselscellen. Foto: Nationalmuseet

”Lille elskede Mor!

Så kommer det værste. Ja ikke for mig, for mig vil det ikke være svært, men for dig. Men du har været utrolig, og du vil stadig være det. Du vil få Brug for alt dit Mod, men du har aldrig endnu svigtet! Og så ved jeg, at du vil være overbevist om, at trods alt, så nyttede det!! Det er en meget lille Trøst at give dig, men når du ved, at det for mig er tilstrækkeligt vil det også betyde noget for dig.
Hvorfor du nu igen skal miste noget, forstår jeg ikke. Men prøv at tænke på ikke blot hvad du mister, men hvad vi har haft. Jeg ved hvad Far betød og stadig betyder for dig, og på samme Måde skal også vi to altid være sammen. Og mig har du allerede givet så meget godt, at jeg ikke er i Stand til at være bitter over, at der ikke bliver mere.

– Der var meget, jeg kunde fortryde, og meget, jeg kunde og burde have gjort for dig, som jeg aldrig har gjort. Men jeg vil ikke bruge Tiden til at fortryde; blot vil jeg være så inderlig glad ved at tænke på, hvor meget vi forstod hinanden, selv når jeg gik min egen underlige Vej.
Det bliver en ganske uendelig svær Tid for dig, den første. Men du må ikke glemme et Øjeblik, hvor meget du stadig har. Ikke blot Bodil [Georgs søster] har du, men Bodils Drenge. De er en frisk Start, og du kan lære dem meget af, hvad du har lært mig. Hvorfor det skal være dig, der altid giver, ved jeg ikke, men det må være godt at kunde give noget.
Jeg udtrykker mig måske dårligt i Aften; jeg er ikke vant til at sige, hvad jeg føler, og det har heller ikke været nødvendigt mellem os. Vi holdt af hinanden og vi vil blive ved at holde af hinanden, så ganske ligetil og ubegrænset.
Og så vær overbevist om og lad det hjælpe dig, at dette her falder mig mærkværdigt let. Det har ikke været forgæves og derfor er det så enkelt.
Lev vel og hav det godt, lille Mor. Din Dreng elsker dig.

Georg.”

Brevet kom frem til Georgs mor, der sad i sit hjem på Sankt Mortensvej 6 i Roskilde og var bekymret for sin søn. Fra bogen ’Fængselsdagbog og breve’ – en samling af Georgs breve og dagbøger udgivet i 1946.

Glimt fra besættelsestiden

Roskilde Museum kan du frem til jul opleve udstillingen ’Grethe – en våbenmodtagelse’, hvor den svenske kunstner Anna Kristensen udforsker og forsøger at forstå sin fars historie og liv som modstandsmand på Roskilde-egnen. I denne portrætserie kan du møde nogle af de mennesker, som på den ene eller den anden måde har været aktive under besættelsestiden i Roskilde og omegn, – og måske komme tættere på en forståelse af 2. verdenskrig og de spor, den har efterladt i eftertiden.

Læs de øvrige portrætter i serien her.

Se åbningstider og entrépris på Roskilde Museum.

X
post-8437

Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

BEGIVENHED

Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

 

20.03.2024

Branden på Lindenborg kro i 1967. Foto: Gorm Grove

I anledningen af Roskilde Brandvæsens 150 års jubilæum åbner spot-udstillingen ’Roskilde brænder!’ 18. juni i den gamle brandstation, som i dag huser Roskilde Museum.

Glæd dig til, i udstillingen og på sommerens byvandringer, at få indblik i de store by-brande, der hærgede Roskilde i byens ældste historie – og se hvordan brandvæsnet har udviklet sig fra sin oprettelse i 1874 frem til i dag.

Du kan komme tæt på brandmændenes dramatiske historie om indsatser ved store brande, som du måske selv kan huske: branden i Roskilde Domkirke i 1968 og Solum-branden i 2021. Hele sommeren er der aktiviteter for børn og nysgerrige voksne.

På åbningsdagen fortæller beredskabsdirektør Lars Robétjé kl. 19-21 om branden i domkirken i 1968 og giver et indblik i brandvæsnet dengang og i dag. Omkring 250 mand deltog i slukningsarbejdet af branden – hvoraf pensioneret vicebrandinspektør Ebbe Bødker på foredragsaftenen vil dele beretninger og minder fra branden og livet på brandstationen.

Læs mere og køb billet her: Foredrag: Domkirken brænder! v/beredskabsdirektør Lars Robétjé | Billetter | Roskilde | Samfund & Kultur | Billetto — Denmark

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

post-6205

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

BEGIVENHED

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

læs mere
LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

læs mere
[{ _i=”0″ _address=”4.0.0.0″ /]


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.