Begrænsninger kan føre til nye ideer, og det er det udendørs andagtsrum på Gråbrødre Kirkegård et godt eksempel på. Sognepræst Sarah Krøger Ziethen fra Roskilde Domsogn stod i spidsen for ideen, der opstod under corona-nedlukningen af sognets kirkebygninger. Foto: Thea Kaspersen, ROMU.

Under corona-nedlukningen i marts måned måtte Roskildes religiøse organisationer lukke og låse dørene til deres bygninger. De religiøse handlinger rykkede derfor hjem i stuerne, ud i naturen og foran skærmene. Men hvordan holder man påske og ramadan, når kirke og moské lukker ned?

Ligesom alle andre måtte trossamfundene i Roskilde forholde sig til covid-19. På Roskilde Museum arbejder vi i disse år med et forskningsprojekt om levende religion i byen, og derfor satte vi os for at undersøge, hvordan tre religiøse organisationer forholder sig til den temmelig usædvanlige situation. Vi har interviewet repræsentanter fra Roskilde Domsogn, den katolske kirke Skt. Laurentii og den tyrkiske moske Ayasofya i efteråret 2020, om hvordan man kan være kirke og moské under covid-19.

Udviklingen af covid-19-restriktioner for trossamfund i Danmark 2020.

18. marts

– Alle trossamfund skal lukke lokaler for offentligheden.

– Religiøse handlinger som dåb og vielser kan afholdes med overholdelse af forsamlingsforbud på 10 personer.

– Begravelser og bisættelser undtaget forsamlingsforbud.

18. maj

– Trossamfund må åbne lokaler for offentligheden.

– Lokaler kræver minimum 4 kvm. pr. person, dog max. 500 personer.

– Udendørs begravelser og bisættelser undtaget forsamlingsforbud.

19. august

– Forsamlingsforbud ved udendørs begravelse eller bisættelse sættes til 200 personer.

– Forsamlingsforbud på 50 personer gælder ved udendørs arrangementer (begravelse og bisættelse undtaget), medmindre man sidder ned og har ansigtet i samme retning.

26. oktober

– Forsamlingsforbuddet ved udendørs begravelse eller bisættelse sænkes fra 200 til 50 personer.

– Forsamlingsforbud på 10 personer gælder ved udendørs arrangementer, medmindre man sidder ned og har ansigtet i samme retning.

– Krav om brug af mundbind eller visir ved bevægelse til, fra og i lokalet.

Kilder: Coronasmitte.dk og km.dk

Historiske nedlukninger af religiøse bygninger

Det var historisk en helt ekstraordinær situation, da trossamfund i Danmark blev tvunget til at lukke deres bygninger for offentligheden og særligt da det faldt sammen med afholdelsen af store religiøse højtider. Da vi spørger menighedsrådsformanden for Roskilde Domsogn, Anne Rosendahl, til årets påskefejring kommer svaret prompte: ”Det (påske, red.) var der jo ikke. Der var lukket helt ned. Der var ikke noget som helst”. Samme klare svar får jeg fra sognepræsten i den katolske kirke Skt. Laurentii: ”Vi holdte ikke påske, for der var lukket ned.”, fortæller sognepræst Mate Rada

Det er tydeligt, at de religiøse bygninger er meget vigtige i de to kirkes forestillinger om den rigtige påske. Bygningerne danner i den forbindelse rammen for et særligt fællesskab, som er meget svært at undvære under en religiøs højtid. ”Både jeg selv og mange kirkegængere talte om, at vi jo aldrig havde oplevet sådan en påske. En påske, hvor man ikke kunne komme i kirke. En påske, hvor man ikke kunne synge påskesalmer. En påske, hvor man så at sige ikke kunne få lov at holde påske.”, fortæller sognepræst i Roskilde Domsogn Maria Harms om den påske, der ikke blev som normalt.

I moskeen er meldingen i forhold til ramadanen knap så klar, men her har man også aflyst fællesspisninger, aktiviteter og ikke mindst den store afsluttende fest for ramadanen, fordi man ikke kunne mødes flere sammen. ”Men ramadan er jo vigtig og alt det her, og det var da også underligt, at man ikke havde den store fest. Det havde man jo ikke”, fortæller bestyrelsesformand fra Roskilde Kulturforening Yalcin Dogan.

Tre forskellige trossamfund i Roskilde

Roskilde Domsogn

Roskilde Domsogn hører under den danske folkekirke og varetager Roskilde Domkirke, Gl. Vor Frue Kirke, tre kirkegårde og flere kapeller. Roskilde Museum har talt med menighedsrådsformand Anne Rosendal, sognepræst Maria Harms og sognepræst Sarah Krøger Ziethen.

Skt. Laurentii Kirke

Roskildes katolske kirke ligger på Frederiksborgvej. Den katolske menighed i Roskilde blev opbygget fra 1901 og kirken blev siden bygget med indvielse i 1914. Roskilde Museum har talt med kirkens sognepræst Mate Rada.

Ayasofya moské

Den nuværende Ayasofya moské på Allehelgensgade er opført i 2018, men der har været moské på stedet siden 1989. Moskeen er tyrkisk og drevet af Roskilde Kulturforening. Roskilde Museum har talt med bestyrelsesformanden for foreningen, Yalcin Dogan.

Selvfølgelig lukker vi ned

Det var en meget svær og ærgerlig nedlukning for de tre religiøse organisationer tilbage i marts, men også en nødvendighed. Fra starten af covid-19-pandemien har de arbejdet hårdt for at følge de særlige og meget skiftende covid-19 anvisninger og tilpasser sig fortsat løbende nye coronavilkår.

Det er ifølge professor Lene Kühle og ekstern lektor Tina Langholm Larsen, der har undersøgt, hvordan trossamfund har reageret under covid-19-krisen, et generelt billede, at der har været forståelse og opbakning til alle restriktioner gældende de danske trossamfund. Det er i kontrast til andre steder i verden, hvor f.eks. USA har oplevet stor modstand med nedlukninger af kirker.

Store blomsterkrukker blev som noget nyt placeret ved Roskilde Domkirkes kongeport under dette års påske. En placering, der normalt under påsken ville være tæt pakket af kirkegængere på vej ind og ud af kirken. Foto: Tina Birk Klein

Digitalt behov opstår

Påskepynt ved domkirkens kongeport er ikke et normalt syn under påsken. Dette års påskefejring blev dog anderledes, og der kunne nu, til forskel fra andre år, stå krukker uden risiko for at blive væltet af flere hundrede kirkegængere. Selve påskegudstjenesten kunne menigheden dog kun deltage i online, hvor de på behørig afstand kunne høre og se præsten i den ellers tomme kirke.

Ifølge Kühle og Larsen har der været en stigende aktivitet i brugen af online medier hos de danske trossamfund under covid-19. Det er meget forskelligt, hvad de enkelte trossamfunds udgangspunkt har været, og forskningen peger bl.a. på, at folkekirken halter efter de mindre trossamfund. En del af forklaringen på det er, at mange mindre trossamfund allerede anvendte online muligheder inden covid-19 til bl.a. at håndtere geografisk stor afstand blandt menigheden.  

Online streaming blev ikke brugt af Roskilde Domkirke før covid-19, men da kirkerne blev lukket under påsken, opstod behovet. En professionel fotograf blev hurtigt hentet ind og lavede fem online påskegudstjenester fra kirkerummet i Roskilde Domkirke.

Udviklingen var den samme i Ayasofya moskeen, hvor ramadanen i høj grad kom til at fungere via online streaming. ”Imamen var over live på vores facebookside, og der gik vores medlemmer ind på vores facebookside, så kunne de høre imamen, når man skulle bede og når han skulle læse op af koranen. Det gjorde han live og faktisk hele vejen igennem den periode der”, fortæller bestyrelsesformand fra Roskilde Kulturforening Yalcin Dogan.

Følg med på Facebook

Facebook er blevet den helt centrale platform for Roskilde Domkirke og Ayasofya moskeen under covid-19. Moskeen bruger især deres facebookside til videregivelse af information om retningslinjer under covid-19, hvorimod domkirkens facebook indeholder nye tiltag som: Dagens ord (er siden blevet til: Ugens ord), hvor en af kirkens præster kommer med et opslag i enten videoformat eller på skrift.

Sogne- og natkirkepræst i Roskilde Domsogn Sarah Krøger Ziethen glæder sig over en stor aktivitet på kirkens facebookprofil, hvor hun oplever, at mediet har trukket en ny gruppe borgere til. Ifølge Kühle og Larsens forskning, er det dog mest sandsynligt, at de nye deltagende er eksisterende menigheder fra mindre omkringliggende kirker. Forskningen, der bygger på en stor spørgeskemaundersøgelse, viser ret entydigt, at danskerne ikke er blevet mere religiøse under covid-19. Der er i stedet tale om en centralisering i forbindelse med det øgede online udbud, hvor mindre menigheder bliver tiltrukket af de store, som har bedre ressourcer til at lave godt online indhold.

Den katolske Skt. Laurentii Kirke er et eksempel på denne centralisering. En mindre kirke, der ikke selv producerer online indhold, men i stedet henviser til de optagede gudstjenester fra den katolske domkirke Skt. Ansgars i København. Sognepræsten Mate Rada fortæller i den forbindelse, at mange under påskedagene har fulgt påskefejringen via streaming enten fra København, Rom eller deres oprindelsesland.

Genåbning med afstand, sprit og bedetæpper

Glæden var stor den 18. maj, da domkirken, den katolske kirke og moskeen igen kunne åbne deres bygninger for offentligheden. Åbningen var dog også betinget af et stort administrativt arbejde med mange praktiske beslutninger. Bygningerne blev først og fremmest målt op, så de opfylder myndighedernes anvisninger om 4 kvadratmeter pr. person og afstand på en eller to meter afhængig af muligheden for at synge. I moskeen er man vant til at bede tæt skulder ved skulder direkte på gulvtæppet. Men nu placerer muslimerne sig efter markeringerne på tæppet, så de står forskudt og med afstand, og så medbringer de deres eget personlige bedetæppe.

I Ayasofya moskeen på Allehelgensgade indførte man hurtigt krav om brug af mundbind eller eget bedetæppe ved bøn. Sammen med håndsprit, afstandsmarkeringer og krav om rituel afvaskning hjemmefra forsøger moskeen at forhindre coronasmitte. På billedet ses et bedetæppe indsamlet til Roskilde Museum, der har været brugt under covid-19 i moskeen. Foto: Thea Kaspersen, ROMU.

Nadver på mange måder

Nadveren, der i den katolske kirke kaldes kommunion, følger normalt en meget fast struktur i både den katolske kirke og i folkekirken, men det har covid-19 i den grad udfordret. Praktiseringen af nadverritualet er i den forbindelse blevet håndteret meget forskelligt af Roskilde Domsogn og den katolske kirke. ”Altså der er tjek på det, men det er da en anderledes oplevelse end det er normalt. Også når man går op, der plejer vi jo at gå og småsnakke lidt og gå lidt tæt”, fortæller menighedsrådsformand for Roskilde Domsogn Anne Rosendahl.

Det er kun få ad gangen, når menigheden går til nadver i Roskilde Domkirke. På et bord i kirkens kor skal de inden ankomsten til alteret betjene sig selv med et bæger, hvori oblaten er lagt på forhånd. Dernæst placerer menigheden sig ved alteret, og uden at knæle indtager de oblat og vinen, der er uddelt af præsten. I stedet for at tiltale hver enkelt person, siger præsten nu kun én fælles gang ordene: “Dette er Jesu Kristi legeme” og “Dette er Jesu Kristi blod”.

På alteret i Roskilde Domkirke plejer at være tre ting: Lys, blomster og bibel. På billedet ses en fjerde ting, der har fået plads under covid-19, nemlig en lille grøn flaske med håndsprit.  Foto: Thea Kaspersen, ROMU.

Kommunionen er blevet utraditionelt stillesiddende i Skt. Laurentii Kirke, og modsat Roskilde Domkirke er det præsten, der går rundt til menigheden. Iført plastikhandsker uddeler præsten kun hostien (brødet), da man ikke har kunne finde en tilfredsstillende måde at indtage Kristi i vinens skikkelse. Normalt er traditionen, at man drikker af samme kalk (bæger) med vin, men det er blevet fjernet på grund af covid-19. I den katolske kirke anser man indtagelsen af brød og vin for at være indtagelsen af selve Jesus Kristus, hvilket adskiller sig fra den symbolske indtagelse ved den protestantiske nadver.

Før covid-19 fik mange hostien direkte i munden, men det er på grund af smittefare blevet ændret. Ifølge sognepræst i Skt. Laurentii Kirke Mate Rada er det svært for enkelte, at de må lade sig nøje med at få hostien (og dermed selve Jesus Kristus) i hånden og ikke direkte i munden. Han tilføjer dog, at for mange er et større afsavn, at man har valgt ikke at indtage Kristi i vinens skikkelse. ”Med blodet er det sådan, at folk forstår det, men det mangler lidt. Altså begge skikkelser, men vi kan ikke gøre det anderledes”, fortæller sognepræst i den katolske kirke Skt. Laurentii Mate Rada.

Holder forandringerne ved?

Spørger man ekstern lektor Tina Langholm Larsen, så vil de fleste nye religiøse tiltag langsomt forsvinde, og religiøse handlinger vil vende tilbage til en normal før-corona-tilstand. Mange religiøse organisationer er allerede begyndt at vende tilbage til facebookprofiler, der primært fungerer som informationskanaler. Men der vil selvfølgelig også være undtagelser. Undtagelser, hvor covid-19 har skubbet til udviklingen hos trossamfundene. Sognepræst Sarah Krøger Ziethen var allerede før covid-19 i gang med et projekt om større inddragelse af naturen i folkekirkeligt regi, men det blev alligevel covid-19-situationen, der blev katalysator for ideen om et udendørs andagtsrum på Gråbrødre Kirkegård. En idé om et afsides rum for den enkelte midt i naturen, men også midt i byen. Et koncept, der, efter hendes ønske, godt må blive fast sommerinventar på Gråbrødre Kirkegård.

Artiklen henviser undervejs til forskning af professor Lene Kühle og ekstern lektor Tina Langholm Larsen. De deltager begge i en større undersøgelse af Samtidsreligion under coronakrisen på Center for Samtidsreligion ved Århus Universitet.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Arkæolog Emil Winther Struve vil rykke ved vores forståelse af oldtiden

Arkæolog Emil Winther Struve vil rykke ved vores forståelse af oldtiden

En dag på kontoret byder på alt fra skrivebordsarbejde til en udgravning i al slags vejr for arkæolog Emil Struve Winther, der står i spidsen for arkæologiske undersøgelser i Egedal Kommune. Men uanset hvor dagens kontor er, drives han af lysten til at gøre kulturarven levende og relevant.

Historien om Veksøhjelmene – et ikonisk oldtidsfund fra Brøns Mose

Historien om Veksøhjelmene – et ikonisk oldtidsfund fra Brøns Mose

På Nationalmuseet i København kan man se to fornemt dekorerede hjelme fra bronzealderen. Et værdifuldt offer til guderne, der for præcis 80 år siden blev fundet i Brøns Mose ved Veksø. Veksøhjelmene fortæller en historie om religion og ritualer i bronzealderens Egedal, og mange årtier efter fundet er de stadig en stor del af identiteten i Veksø.

RAGNAROCK og Roskilde Museum giver unge fri adgang en hel uge

RAGNAROCK og Roskilde Museum giver unge fri adgang en hel uge

Er du mellem 18 og 27 år, kan du hele uge 37 besøge Roskilde Museum og RAGNAROCK uden at skulle have penge op af lommen. De to museer er nemlig en del af Golden Days-initiativet K7, som har til formål at give unge over hele landet kulturhistoriske oplevelser – helt gratis.

ROMU SØGER ARKÆOLOG

ROMU SØGER ARKÆOLOG

Museumsorganisation søger en alsidig og selvstændig medarbejder med erfaring inden for middelalderarkæologi til to års projektansættelse med base i Roskilde

KOM OG LAV VILD MAD PÅ SKENKELSØ MØLLE

KOM OG LAV VILD MAD PÅ SKENKELSØ MØLLE

I sommerferien inviterer Egedal Kommune til vild mad i børnehøjde, og børnene skal selv sanke urter, der skal bruges som smagsgiver. Derudover skal der kærnes smør og males mel som i gamle dage. Også børn med en lille arkæolog i maven kan få stillet deres nysgerrighed

UDSTILLING FORLÆNGET: LÜTZHØFTS KØBMANDSGÅRD FORTÆLLER ROSKILDES CIKELHISTORIE

UDSTILLING FORLÆNGET: LÜTZHØFTS KØBMANDSGÅRD FORTÆLLER ROSKILDES CIKELHISTORIE

Tour de France-feberen raser i Roskilde, og Lützhøfts Købmandsgaard er med helt fremme i feltet med spotudstillingen ’Roskilde set gennem et cykelhjul’. Her er samlet et væld af anekdoter om cykler og cyklister – og så er der mulighed for at komme i lære som cykelbud. Udstillingen er blot en af mange oplevelser, som ROMU har forberedt til tour’en

MØLLER ERIKSENS BUKSER KAN ALTID GODT LAPPES LIDT MERE

MØLLER ERIKSENS BUKSER KAN ALTID GODT LAPPES LIDT MERE

Den sidste møller på Skenkelsø mølle fylder stadig stedet med sin ånd. Møllen gemmer på finurlige historier og efterladte genstande fra en mand, der var prisbevidst og ordentlig, men også drev en mølle med plads til leg, gæster og glæde

Til top
X
post-5385

DR2 JAGTER DEN FØRSTE DANSKE KONGE – OG SPORENE ENDER PÅ LEJRE MUSEUM

BEGIVENHED

DR2 jagter den første danske konge – og sporene ender på Lejre Museum

04.11.2021

Museumsinspektør Isabella No’omi Fuglø (tv) tager imod DR2-vært og historiker Cecilie Nielsen (th) på Lejre Museum, hvor jagten på den første danske konge ender. Foto: Nicki Sørensen/DR.

 

I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark

Lejre er et sted fyldt med sagn og mysterier – men de sidste 40 års arkæologiske udgravninger på egnen taler deres tydelige videnskabelige sprog og viser os, at de vilde historier ikke bare er grebet ud af den blå luft.

Før Gorm den Gamle og før Harald Blåtands kristning af danerne har der været en centraliseret magt i Lejre, og dén del af Danmarkshistorien får nu oprejsning i DR2’s nye serie ”Gåden om Danmarks første konge”. Historiker Cecilie Nielsen rejser land og rige rundt og besøger flere steder, hvor der er spor efter store konger.

Kongehallerne er en magtmanifestation
I sidste afsnit af serien, som lige nu kan ses i sin fulde længde på DRTV, møder Cecilie Nielsen museumsinspektør ved Lejre Museum, Isabella No’omi Fuglø, som hun har sat stævne ved kongehallen i Sagnlandet Lejre.

Kongehallen er en genskabelse af den største hal fra vikingetid, vi kender i Danmark, baseret på blandt andet Lejre Museum og ROMUs udgravninger og forskning. Sporene efter den blev fundet i 2009, og Isabella No’omi Fuglø peger på, hvordan den enorme hal, som måler over 60 meter fra gavl til gavl, er ét blandt flere vidnesbyrd om et magtcentrum i Lejre før Gorm den Gamle og hans efterkommere.

Odin fra Lejre udfordrer vores nationale selvfortælling
Isabella No’omi Fuglø inviterer også Cecilie Nielsen med ind på Lejre Museum, hvor man kan opleve sølvfiguren Odin fra Lejre, som blev fundet omkring kongehallen.

Ifølge Fuglø udfordrer tolkningen af denne unikke lille figur den danske selvforståelse som en nation, hvis historie først rigtig begynder ved Harald Blåtands kristning af danerne på Jellingestenen i ca. 965.

For Odin var gudernes konge og kongernes gud – derfor har figuren været meget værdifuld og en konge værdig. Så også dén vidner om en kongemagt i århundrederne, der gik forud for Gorm den Gamles og Harald Blåtands tid, forklarer Isabella No’omi Fuglø.

Hun mener, at der skal være mere plads i vores fælles bevidsthed til fortællingen om de kongemagter, der gik hånd i hånd med asatroen, og som havde deres langvarige storhedstid gennem flere århundreder, inden kristendommens indtog – og en væsentlig del af den historie begynder i Lejre.

Se hele serien ”Gåden om Danmarks første konge” på DRTV eller onsdage kl. 21.00 på DR2 fra 3. november. Afsnittet fra Lejre sendes på DR2 den 1. december.

Bliv klogere på, hvor Lejre er Kongerigets Vugge, og dyk dybere ned i historien om de første konger i udstillingen på Lejre Museum.

Læs mere om museet og se åbningstider og entrepriser.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.