Begrænsninger kan føre til nye ideer, og det er det udendørs andagtsrum på Gråbrødre Kirkegård et godt eksempel på. Sognepræst Sarah Krøger Ziethen fra Roskilde Domsogn stod i spidsen for ideen, der opstod under corona-nedlukningen af sognets kirkebygninger. Foto: Thea Kaspersen, ROMU.

Under corona-nedlukningen i marts måned måtte Roskildes religiøse organisationer lukke og låse dørene til deres bygninger. De religiøse handlinger rykkede derfor hjem i stuerne, ud i naturen og foran skærmene. Men hvordan holder man påske og ramadan, når kirke og moské lukker ned?

Ligesom alle andre måtte trossamfundene i Roskilde forholde sig til covid-19. På Roskilde Museum arbejder vi i disse år med et forskningsprojekt om levende religion i byen, og derfor satte vi os for at undersøge, hvordan tre religiøse organisationer forholder sig til den temmelig usædvanlige situation. Vi har interviewet repræsentanter fra Roskilde Domsogn, den katolske kirke Skt. Laurentii og den tyrkiske moske Ayasofya i efteråret 2020, om hvordan man kan være kirke og moské under covid-19.

Udviklingen af covid-19-restriktioner for trossamfund i Danmark 2020.

18. marts

– Alle trossamfund skal lukke lokaler for offentligheden.

– Religiøse handlinger som dåb og vielser kan afholdes med overholdelse af forsamlingsforbud på 10 personer.

– Begravelser og bisættelser undtaget forsamlingsforbud.

18. maj

– Trossamfund må åbne lokaler for offentligheden.

– Lokaler kræver minimum 4 kvm. pr. person, dog max. 500 personer.

– Udendørs begravelser og bisættelser undtaget forsamlingsforbud.

19. august

– Forsamlingsforbud ved udendørs begravelse eller bisættelse sættes til 200 personer.

– Forsamlingsforbud på 50 personer gælder ved udendørs arrangementer (begravelse og bisættelse undtaget), medmindre man sidder ned og har ansigtet i samme retning.

26. oktober

– Forsamlingsforbuddet ved udendørs begravelse eller bisættelse sænkes fra 200 til 50 personer.

– Forsamlingsforbud på 10 personer gælder ved udendørs arrangementer, medmindre man sidder ned og har ansigtet i samme retning.

– Krav om brug af mundbind eller visir ved bevægelse til, fra og i lokalet.

Kilder: Coronasmitte.dk og km.dk

Historiske nedlukninger af religiøse bygninger

Det var historisk en helt ekstraordinær situation, da trossamfund i Danmark blev tvunget til at lukke deres bygninger for offentligheden og særligt da det faldt sammen med afholdelsen af store religiøse højtider. Da vi spørger menighedsrådsformanden for Roskilde Domsogn, Anne Rosendahl, til årets påskefejring kommer svaret prompte: ”Det (påske, red.) var der jo ikke. Der var lukket helt ned. Der var ikke noget som helst”. Samme klare svar får jeg fra sognepræsten i den katolske kirke Skt. Laurentii: ”Vi holdte ikke påske, for der var lukket ned.”, fortæller sognepræst Mate Rada

Det er tydeligt, at de religiøse bygninger er meget vigtige i de to kirkes forestillinger om den rigtige påske. Bygningerne danner i den forbindelse rammen for et særligt fællesskab, som er meget svært at undvære under en religiøs højtid. ”Både jeg selv og mange kirkegængere talte om, at vi jo aldrig havde oplevet sådan en påske. En påske, hvor man ikke kunne komme i kirke. En påske, hvor man ikke kunne synge påskesalmer. En påske, hvor man så at sige ikke kunne få lov at holde påske.”, fortæller sognepræst i Roskilde Domsogn Maria Harms om den påske, der ikke blev som normalt.

I moskeen er meldingen i forhold til ramadanen knap så klar, men her har man også aflyst fællesspisninger, aktiviteter og ikke mindst den store afsluttende fest for ramadanen, fordi man ikke kunne mødes flere sammen. ”Men ramadan er jo vigtig og alt det her, og det var da også underligt, at man ikke havde den store fest. Det havde man jo ikke”, fortæller bestyrelsesformand fra Roskilde Kulturforening Yalcin Dogan.

Tre forskellige trossamfund i Roskilde

Roskilde Domsogn

Roskilde Domsogn hører under den danske folkekirke og varetager Roskilde Domkirke, Gl. Vor Frue Kirke, tre kirkegårde og flere kapeller. Roskilde Museum har talt med menighedsrådsformand Anne Rosendal, sognepræst Maria Harms og sognepræst Sarah Krøger Ziethen.

Skt. Laurentii Kirke

Roskildes katolske kirke ligger på Frederiksborgvej. Den katolske menighed i Roskilde blev opbygget fra 1901 og kirken blev siden bygget med indvielse i 1914. Roskilde Museum har talt med kirkens sognepræst Mate Rada.

Ayasofya moské

Den nuværende Ayasofya moské på Allehelgensgade er opført i 2018, men der har været moské på stedet siden 1989. Moskeen er tyrkisk og drevet af Roskilde Kulturforening. Roskilde Museum har talt med bestyrelsesformanden for foreningen, Yalcin Dogan.

Selvfølgelig lukker vi ned

Det var en meget svær og ærgerlig nedlukning for de tre religiøse organisationer tilbage i marts, men også en nødvendighed. Fra starten af covid-19-pandemien har de arbejdet hårdt for at følge de særlige og meget skiftende covid-19 anvisninger og tilpasser sig fortsat løbende nye coronavilkår.

Det er ifølge professor Lene Kühle og ekstern lektor Tina Langholm Larsen, der har undersøgt, hvordan trossamfund har reageret under covid-19-krisen, et generelt billede, at der har været forståelse og opbakning til alle restriktioner gældende de danske trossamfund. Det er i kontrast til andre steder i verden, hvor f.eks. USA har oplevet stor modstand med nedlukninger af kirker.

Store blomsterkrukker blev som noget nyt placeret ved Roskilde Domkirkes kongeport under dette års påske. En placering, der normalt under påsken ville være tæt pakket af kirkegængere på vej ind og ud af kirken. Foto: Tina Birk Klein

Digitalt behov opstår

Påskepynt ved domkirkens kongeport er ikke et normalt syn under påsken. Dette års påskefejring blev dog anderledes, og der kunne nu, til forskel fra andre år, stå krukker uden risiko for at blive væltet af flere hundrede kirkegængere. Selve påskegudstjenesten kunne menigheden dog kun deltage i online, hvor de på behørig afstand kunne høre og se præsten i den ellers tomme kirke.

Ifølge Kühle og Larsen har der været en stigende aktivitet i brugen af online medier hos de danske trossamfund under covid-19. Det er meget forskelligt, hvad de enkelte trossamfunds udgangspunkt har været, og forskningen peger bl.a. på, at folkekirken halter efter de mindre trossamfund. En del af forklaringen på det er, at mange mindre trossamfund allerede anvendte online muligheder inden covid-19 til bl.a. at håndtere geografisk stor afstand blandt menigheden.  

Online streaming blev ikke brugt af Roskilde Domkirke før covid-19, men da kirkerne blev lukket under påsken, opstod behovet. En professionel fotograf blev hurtigt hentet ind og lavede fem online påskegudstjenester fra kirkerummet i Roskilde Domkirke.

Udviklingen var den samme i Ayasofya moskeen, hvor ramadanen i høj grad kom til at fungere via online streaming. ”Imamen var over live på vores facebookside, og der gik vores medlemmer ind på vores facebookside, så kunne de høre imamen, når man skulle bede og når han skulle læse op af koranen. Det gjorde han live og faktisk hele vejen igennem den periode der”, fortæller bestyrelsesformand fra Roskilde Kulturforening Yalcin Dogan.

Følg med på Facebook

Facebook er blevet den helt centrale platform for Roskilde Domkirke og Ayasofya moskeen under covid-19. Moskeen bruger især deres facebookside til videregivelse af information om retningslinjer under covid-19, hvorimod domkirkens facebook indeholder nye tiltag som: Dagens ord (er siden blevet til: Ugens ord), hvor en af kirkens præster kommer med et opslag i enten videoformat eller på skrift.

Sogne- og natkirkepræst i Roskilde Domsogn Sarah Krøger Ziethen glæder sig over en stor aktivitet på kirkens facebookprofil, hvor hun oplever, at mediet har trukket en ny gruppe borgere til. Ifølge Kühle og Larsens forskning, er det dog mest sandsynligt, at de nye deltagende er eksisterende menigheder fra mindre omkringliggende kirker. Forskningen, der bygger på en stor spørgeskemaundersøgelse, viser ret entydigt, at danskerne ikke er blevet mere religiøse under covid-19. Der er i stedet tale om en centralisering i forbindelse med det øgede online udbud, hvor mindre menigheder bliver tiltrukket af de store, som har bedre ressourcer til at lave godt online indhold.

Den katolske Skt. Laurentii Kirke er et eksempel på denne centralisering. En mindre kirke, der ikke selv producerer online indhold, men i stedet henviser til de optagede gudstjenester fra den katolske domkirke Skt. Ansgars i København. Sognepræsten Mate Rada fortæller i den forbindelse, at mange under påskedagene har fulgt påskefejringen via streaming enten fra København, Rom eller deres oprindelsesland.

Genåbning med afstand, sprit og bedetæpper

Glæden var stor den 18. maj, da domkirken, den katolske kirke og moskeen igen kunne åbne deres bygninger for offentligheden. Åbningen var dog også betinget af et stort administrativt arbejde med mange praktiske beslutninger. Bygningerne blev først og fremmest målt op, så de opfylder myndighedernes anvisninger om 4 kvadratmeter pr. person og afstand på en eller to meter afhængig af muligheden for at synge. I moskeen er man vant til at bede tæt skulder ved skulder direkte på gulvtæppet. Men nu placerer muslimerne sig efter markeringerne på tæppet, så de står forskudt og med afstand, og så medbringer de deres eget personlige bedetæppe.

I Ayasofya moskeen på Allehelgensgade indførte man hurtigt krav om brug af mundbind eller eget bedetæppe ved bøn. Sammen med håndsprit, afstandsmarkeringer og krav om rituel afvaskning hjemmefra forsøger moskeen at forhindre coronasmitte. På billedet ses et bedetæppe indsamlet til Roskilde Museum, der har været brugt under covid-19 i moskeen. Foto: Thea Kaspersen, ROMU.

Nadver på mange måder

Nadveren, der i den katolske kirke kaldes kommunion, følger normalt en meget fast struktur i både den katolske kirke og i folkekirken, men det har covid-19 i den grad udfordret. Praktiseringen af nadverritualet er i den forbindelse blevet håndteret meget forskelligt af Roskilde Domsogn og den katolske kirke. ”Altså der er tjek på det, men det er da en anderledes oplevelse end det er normalt. Også når man går op, der plejer vi jo at gå og småsnakke lidt og gå lidt tæt”, fortæller menighedsrådsformand for Roskilde Domsogn Anne Rosendahl.

Det er kun få ad gangen, når menigheden går til nadver i Roskilde Domkirke. På et bord i kirkens kor skal de inden ankomsten til alteret betjene sig selv med et bæger, hvori oblaten er lagt på forhånd. Dernæst placerer menigheden sig ved alteret, og uden at knæle indtager de oblat og vinen, der er uddelt af præsten. I stedet for at tiltale hver enkelt person, siger præsten nu kun én fælles gang ordene: “Dette er Jesu Kristi legeme” og “Dette er Jesu Kristi blod”.

På alteret i Roskilde Domkirke plejer at være tre ting: Lys, blomster og bibel. På billedet ses en fjerde ting, der har fået plads under covid-19, nemlig en lille grøn flaske med håndsprit.  Foto: Thea Kaspersen, ROMU.

Kommunionen er blevet utraditionelt stillesiddende i Skt. Laurentii Kirke, og modsat Roskilde Domkirke er det præsten, der går rundt til menigheden. Iført plastikhandsker uddeler præsten kun hostien (brødet), da man ikke har kunne finde en tilfredsstillende måde at indtage Kristi i vinens skikkelse. Normalt er traditionen, at man drikker af samme kalk (bæger) med vin, men det er blevet fjernet på grund af covid-19. I den katolske kirke anser man indtagelsen af brød og vin for at være indtagelsen af selve Jesus Kristus, hvilket adskiller sig fra den symbolske indtagelse ved den protestantiske nadver.

Før covid-19 fik mange hostien direkte i munden, men det er på grund af smittefare blevet ændret. Ifølge sognepræst i Skt. Laurentii Kirke Mate Rada er det svært for enkelte, at de må lade sig nøje med at få hostien (og dermed selve Jesus Kristus) i hånden og ikke direkte i munden. Han tilføjer dog, at for mange er et større afsavn, at man har valgt ikke at indtage Kristi i vinens skikkelse. ”Med blodet er det sådan, at folk forstår det, men det mangler lidt. Altså begge skikkelser, men vi kan ikke gøre det anderledes”, fortæller sognepræst i den katolske kirke Skt. Laurentii Mate Rada.

Holder forandringerne ved?

Spørger man ekstern lektor Tina Langholm Larsen, så vil de fleste nye religiøse tiltag langsomt forsvinde, og religiøse handlinger vil vende tilbage til en normal før-corona-tilstand. Mange religiøse organisationer er allerede begyndt at vende tilbage til facebookprofiler, der primært fungerer som informationskanaler. Men der vil selvfølgelig også være undtagelser. Undtagelser, hvor covid-19 har skubbet til udviklingen hos trossamfundene. Sognepræst Sarah Krøger Ziethen var allerede før covid-19 i gang med et projekt om større inddragelse af naturen i folkekirkeligt regi, men det blev alligevel covid-19-situationen, der blev katalysator for ideen om et udendørs andagtsrum på Gråbrødre Kirkegård. En idé om et afsides rum for den enkelte midt i naturen, men også midt i byen. Et koncept, der, efter hendes ønske, godt må blive fast sommerinventar på Gråbrødre Kirkegård.

Artiklen henviser undervejs til forskning af professor Lene Kühle og ekstern lektor Tina Langholm Larsen. De deltager begge i en større undersøgelse af Samtidsreligion under coronakrisen på Center for Samtidsreligion ved Århus Universitet.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

UDSTILLING FORLÆNGET: LÜTZHØFTS KØBMANDSGÅRD FORTÆLLER ROSKILDES CIKELHISTORIE

UDSTILLING FORLÆNGET: LÜTZHØFTS KØBMANDSGÅRD FORTÆLLER ROSKILDES CIKELHISTORIE

Tour de France-feberen raser i Roskilde, og Lützhøfts Købmandsgaard er med helt fremme i feltet med spotudstillingen ’Roskilde set gennem et cykelhjul’. Her er samlet et væld af anekdoter om cykler og cyklister – og så er der mulighed for at komme i lære som cykelbud. Udstillingen er blot en af mange oplevelser, som ROMU har forberedt til tour’en

MØLLER ERIKSENS BUKSER KAN ALTID GODT LAPPES LIDT MERE

MØLLER ERIKSENS BUKSER KAN ALTID GODT LAPPES LIDT MERE

Den sidste møller på Skenkelsø mølle fylder stadig stedet med sin ånd. Møllen gemmer på finurlige historier og efterladte genstande fra en mand, der var prisbevidst og ordentlig, men også drev en mølle med plads til leg, gæster og glæde

50 ÅR MED LOKALHISTORIEN BRUSENDE I ÅRENE

50 ÅR MED LOKALHISTORIEN BRUSENDE I ÅRENE

I år kan Ledøje-Smørum Historisk Forening fejre 50-års jubilæum. Foreningen lever i bedste velgående, og en række frivillige knokler på for at bevare lokalhistorien. Men særligt ét ønske står højt på jubilarens ønskeliste: En fremtidssikring

ÅBENT HUS MED GRIFLER OG AVISPAPIRBÅDE I SMØRUM GAMLE SKOLE

ÅBENT HUS MED GRIFLER OG AVISPAPIRBÅDE I SMØRUM GAMLE SKOLE

Der er mulighed for den helt store tur ned ad mindernes allé, når Ledøje-Smørum Historisk Forening inviterer til åbent hus. Anledningen er 50-året for foreningens oprettelse, og gæsterne kan genbesøge et drengeværelse anno 1970 eller stå skoleret som i 1950’erne

LEJRE MUSEUM SØGER TIMELØNNEDE HISTORIEENTUSIASTER  TIL FORMIDLING, SALG OG UNDERVISNING

LEJRE MUSEUM SØGER TIMELØNNEDE HISTORIEENTUSIASTER TIL FORMIDLING, SALG OG UNDERVISNING

Kan du stå for undervisning og formidling? Er du den rette til at dele og forklare historisk materiale gennem sociale medier og vil du være med til at begejstre og inspirere et nysgerrigt og bredt publikum?

Lejre Museum søger 2-3 nye medarbejdere, fx studerende eller seniorer, der kan hjælpe med at løfte museet inden for formidling, salg og kommunikation.

SVENSKERNE FIK ENDNU EN GANG PRYGL I SMØRUM

SVENSKERNE FIK ENDNU EN GANG PRYGL I SMØRUM

I weekenden var plænen ved Smørum Kulturhus klædt på til 1600-tals-løjer. Den lokale historiefestival Svenskeslaget indtog pladsen, og det var nemt at føle sig hensat til en anden tid. Her foregik det meste som i 1659, hvor danskerne lå i krig med svenskerne

Roskilde Museum udstiller uvurderlig kulturarv – oplev Roskildes dåbsattest

Roskilde Museum udstiller uvurderlig kulturarv – oplev Roskildes dåbsattest

Efter halvandet års forberedelse kan museet endelig udstille det enestående Ely-håndskrift, som omtaler Roskilde for første gang, og som er kilden til Roskilde Stifts 1000-års jubilæum. Borgmester Tomas Breddam og biskop Peter Fischer-Møller deltager ved åbningsreceptionen den 19. maj på Roskilde Museum. Det mageløse håndskrift kan opleves af alle i museets udstilling fra og med den 20. maj.

Svenskeslaget i Smørum er tilbage for fuld udblæsning

Svenskeslaget i Smørum er tilbage for fuld udblæsning

Det er tid til at slibe sværdene, støve kampornatet af og skrue tiden 350 år tilbage. Efter to års ufrivillig pause vender Egedals historiske festival, Svenskeslaget, tilbage. Og gæsterne kan godt begynde at glæde sig. I år er der nemlig gjort ekstra meget ud af oplevelsen.

Til top
X
post-5978

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

BEGIVENHED

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

25.11.2022
Tæppe workshop

Fragmentet her er tolket som en amulet, der forestiller en valkyrie. Amuletter spiller en vigtig rolle i tolkningen af menneskers religion og verdensopfattelse i vikingetid. Det kan man høre mere om ved Bo Jensens foredrag ”Hvem var… de troende” på Lejre Museum i februar 2023.

Hvem var menneskene, der levede, da Lejre var et kongesæde? Spørgsmålet vil blive undersøgt i ny foredragsrække på Lejre Museum i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.

Af: Stine Blegvad

Arkæologiske fund som sporene efter Danmarks største kongehal og den spektakulære Odin-figur vidner om, at Lejre var et storslået magtcenter fra cirka år 500 til cirka år 1000. Når snakken falder på Lejres oldtid, handler den som regel om dynastier, sagnkonger, kongehaller, pragtfund og magt.

Nu vil Lejre Museum rette opmærksomheden mod menneskene i Lejres storhedstid. Hvem var de, der levede, spiste, troede, kæmpede og døde i den tid, der kaldes yngre jernalder og vikingetid?

”Der knytter sig ofte nogle ret fastlåste forestillinger til især vikinger. Når vi så oven i købet i Lejre har at gøre med et egentligt magtcentrum i datiden, så aktiverer det nemt nogle helt bestemte forestillinger om, hvad det er for nogle barske starutter, der har befolket området”, fortæller Maja Kvamm, der er projektmedarbejder på Lejre Museum.

”På Lejre Museum har vi imponerende arkæologisk materiale fra yngre jernalder og vikingetid. Med foredragsrækken i foråret 2023 vil vi gerne bruge det omfattende materiale til at give en mere nuanceret indsigt i, hvem de mennesker var, der levede i perioden. Vi håber at nærme os menneskene ved hjælp af de materielle spor og genstande og at sno os uden om mytefortællinger og moderne fejltolkninger.”

I foredragsrækken ”Hvem var…” inviterer Lejre Museum en række eksperter fra hele landet til at fortælle om, hvordan man ved at undersøge arkæologiske fund og skriftlige kilder, kan vi få indsigt i, hvem vikingerne og jernaldermenneskene var, hvordan de levede og forstod verden omkring sig.

Billetter kan købes via Billetto og koster 75 kr. (+ billetgebyr) pr. foredrag.

Se oversigt over datoer for foredrag herunder og læs mere om hvert enkelt foredrag på Lejre Museums hjemmeside, lejremuseum.dk.

 

Foredragsrække første halvår 2023

Hvem var… runeskriverne?
Torsdag d. 19. januar 2023, kl. 19:00-21:00.
Foredragsholder: Lisbeth Imer, seniorforsker ved Nationalmuseet
Arrangeres i samarbejde med Lejre Museumsforening.
Billetter købes her.

Hvem var… de troende?
Torsdag d. 16. februar 2023, kl. 19:00-21:00.
Foredragsholder: Bo Jensen, museumsinspektør ved Kroppedal Museum
Billetter købes her.

Hvem var… de døde?
Torsdag d. 30. marts 2023 kl. 19:00-21:00.
Foredragsholdere: Julie Nielsen, Arkæologisk chef ved ROMU og Jens Ulriksen, forskningsleder ved Museum Sydøstdanmark.
Billeter købes her.

Hvem var… krigerne?
Fredag d. 21. april 2023, kl. 19:00-21:00
Foredragsholder: Rolf Warming, forhistorisk arkæolog og ph.d. stipendiat ved Stockholms Universitet
Billetter købes her.

Hvem var… vikingerne?
Torsdag d. 25. maj 2023, kl. 19:00-21:00.
Foredragsholder: Ole Kastholm, museumsinspektør og arkæolog ved ROMU.
Arrangeres i samarbejde med Lejre Museumsforening.
Billetter købes her.

    Episode 1: Kong Skjold driver i land, Kong Roars rædsel og Beowulfs ankomst i Lejre
    Episode 2: Beowulfs kamp imod uhyret Grendel
    Episode 3: Beowulf må igen slås for danernes land, og den store helts endeligt

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA ROSKILDE MUSEUM

    Vær med I Stafet For Livet

    Vær med I Stafet For Livet

    I Lejre har rygterne i flere år gået på, at der for ca. 2000 år siden skulle have fundet et helt særligt fænomen sted i istidslandskabets skove. Fortællingen om en særlig gudekult. Men hvordan er den historie egentlig blevet til, og er der egentlig noget som helst bevismateriale for fortællingerne er sande?

    læs mere
    Kørte germanerne vognkørsel og druknede slaver i Lejre?

    Kørte germanerne vognkørsel og druknede slaver i Lejre?

    I Lejre har rygterne i flere år gået på, at der for ca. 2000 år siden skulle have fundet et helt særligt fænomen sted i istidslandskabets skove. Fortællingen om en særlig gudekult. Men hvordan er den historie egentlig blevet til, og er der egentlig noget som helst bevismateriale for fortællingerne er sande?

    læs mere


    post-49

    Arkæologi

    ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

    post-49

    Vores viden

    I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.