Kate Fleron. Kilde: Modstandsdatabasen

Allerede i en tidlig alder besluttede Kate Fleron sig for at gå egne veje. Frem for at blive gift og få børn ville hun have selvstændighed, og som journalist kæmpede hun med pennen som våben mod besættelsesmagten.

Da kunstneren Anna Kristensen rydder op efter sine forældres død i 2010 i det nordlige Sverige finder hun bogen Kvinder i Modstandskampen skrevet af Kate Fleron. Anna vidste, at hendes far, der var modstandsmand på Roskilde-egnen og afsættet for udstillingen ’Grethe – en våbenmodtagelse’ på Roskilde Museum, beundrede modstandskvinden Kate Fleron. Annas fortæller, at længe efter krigens afslutning fik hendes far fortsat tilsendt bladet Frit Danmark, som Kate Fleron var redaktør på, indtil det måtte lukke i 1982.

Antityske holdninger bliver straffet

Kate Fleron var blandt en gruppe af medarbejdere på Nationaltidende, der i 1940 besluttede sig for at markere en kritisk holdning til besættelsesmagtens indgreb og politik. Trods censuren slog den oppositionelle tone igennem, og reaktionerne udeblev heller ikke. Ved årsskiftet 1941-42 blev chefredaktøren Aage Schoch afskediget på foranledning af værnemagten. Kort tid efter blev også Kate Fleron reelt fyret af en følgagtig bestyrelse.

I december 1942 blev Kate Fleron kontaktet af en tidligere kollega Ole Kiilerich, der var en af kræfterne bag Frit Danmark, et illegalt blad, der var udkommet første gang i april 1942. Organisationen og bladet af samme navn var startet som et kommunistisk-konservativt samarbejde med udgangspunkt i nogle samtaler kommunisten Aksel Larsen og den konservative John Christmas Møller havde haft om modstanden mod tyskerne. Da Kiilerich opsøgte Kate Fleron, var en del af folkene bag bladet enten arresteret eller på flugt fra politiet. Selv var han også på flugt, og han bad Kate Fleron om at afløse ham som repræsentant i redaktionen, et hverv, hun indledte januar 1943.

Første udgave af Frit Danmark fra april 1945. Kilde: Nationalmuseet

Dybere ind i den illegale verden

Arbejdet på Frit Danmark bestod i at indsamle stof og skrive artikler, men snart kom hendes illegale aktiviteter også til at indbefatte støtte til faldskærmsfolk og koordinering af skjulesteder til folk under jorden. I den illegale verden var hun kendt under dæknavnet Frøken Krog, og med tiden fik hun i kraft af sit engagement i bladets hovedledelsesmøder kontakt til mange centrale personligheder i det organiserede modstandsarbejde.

I september 1944 blev hun taget af Gestapo. Hun blev indsat i Vestre Fængsel og efter adskillige uger overført til fangelejren Frøslev i Sønderjylland. Efter trekvart år i fangenskab slap hun ud af lejren i april 1945 og oplevede den tyske kapitulation i frihed.

Kvinder i Modstandskampen skrevet af Kate Fleron og udgivet i oktober 1945.

Kvinder vigtige for modstandskampen

Med bogen Kvinder i Modstandskampen færdigskrevet allerede i oktober i 1945 ønskede Kate Fleron at understrege, at kvinder havde spillet et stor rolle i modstandskampen. Bogen er komponeret som en dynamisk, dramatisk udvikling:  Efter ekspositionen, hvor hun taler med Gudrun Fiil og datteren Kristine (Tulle) Fiil på Hvidsten kro, der mistede otte familiemedlemmer og venner ved disses henrettelse i juni 1944, placerer Fleron portrætterne, så de beskriver et forløb fra involvering i modstandsarbejde til afsløring og tilfangetagelse. Ved udvælgelsen af modstandskvinder benyttede Fleron det kontaktnet, hun havde oparbejdet gennem Frit Danmark. Flere af de interviewede kvinder havde været med til at skrive, trykke og distribuere bladet. Nogle af kvinderne kendte hinanden og dukker derfor op flere steder i portrætsamtalerne, og samtidig er der indlagt breve og nedskrevne beretninger, der supplerer kvindernes fortællinger.

Flere end 700 danske kvinder blev interneret af nazisterne i Frøslevlejren, fordi de var medlemmer af modstandsbevægelsen. Nogle deltog i sabotage af jernbaner og fabriksanlæg. Andre transporterede våben, var logiværter for jødiske flygtninge og faldskærmsfolk, eller de opsporede stikkere og fremskaffede falske identitetskort. Atter andre trykte og uddelte illegale blade og bøger.

Med bogen var det ikke vigtigt for Kate Fleron at fremhæve kvinder på bekostning af mænd, men sætte fokus på, at frihedskampen ikke kun et ungdomsoprør blandt unge mænd, men også blandt unge kvinder. 

Principfast og med sine meningers mod satte hun fokus på kvinders rolle og selvstændighed og fødte selv en datter uden for ægteskab – en institution hun var modstander af.

Efter Befrielsen fortsatte Kate Fleron i redaktørstolen for Frit Danmark som månedsblad frem til 1982. Det blev et opinionsdannende tidsskrift, politisk og økonomisk uafhængigt, behandlede både inden- og udenrigspolitiske emner og var et forum for kontroversielle synspunkter.

Kate Fleron døde i 2006 96 år gammel.

 Glimt fra besættelsestiden

På Roskilde Museum kan du frem til jul opleve udstillingen ’Grethe – en våbenmodtagelse’, hvor den svenske kunstner Anna Kristensen udforsker og forsøger at forstå sin fars historie og liv som modstandsmand på Roskilde-egnen. I denne portrætserie kan du møde nogle af de mennesker, som på den ene eller den anden måde har været aktive under besættelsestiden i Roskilde og omegn, – og måske komme tættere på en forståelse af 2. verdenskrig og de spor, den har efterladt i eftertiden.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

DEN GAMLE PRÆSTEGÅRD VAR BYGGET PÅ 1000 ÅRS HISTORIE

DEN GAMLE PRÆSTEGÅRD VAR BYGGET PÅ 1000 ÅRS HISTORIE

Under den gamle præstegård i Jørlunde ved Slangerup fandt ROMU’s arkæologer spor efter uafbrudt bebyggelse i op mod 1000 år. Så velbevarede, at de kan være med til at tegne et billede af Jørlunde gennem en lang, sammenhængende periode.

JULEN MED ROMU BLIVER MERE DIGITAL I 2020

JULEN MED ROMU BLIVER MERE DIGITAL I 2020

2020 har været et mærkeligt år. Men det bliver jul alligevel, også hos ROMU, som i år markerer julemåneden med digitale julekalendere, julede undervisningsforløb og juleforedrag, som kan opleves både fysisk og via live stream.

DESTINATION FJORDLANDET FÅR ADRESSE I ROSKILDE

DESTINATION FJORDLANDET FÅR ADRESSE I ROSKILDE

DMO Fjordlandet er navnet på det nye destinationsselskab, der fra nytåret skal gøre det attraktivt for turister og andre gæster at besøge Roskilde, Frederikssund og Lejre kommuner. Det handler om Danmarks historie, fællesskaber, fjordliv, store oplevelser og græs på knæene. Fjordlandet er samtidig en arbejds-plads – og den rykker nu fysisk ind på en særskilt etage i administrationsafsnittet hos museumsorganisati-onen ROMU på Munkebro 2 i Roskilde.

LEVENDE RELIGION I EN NEDLUKNINGSTID

LEVENDE RELIGION I EN NEDLUKNINGSTID

Under corona-nedlukningen i marts måned måtte Roskildes religiøse organisationer lukke og låse dørene til deres bygninger. De religiøse handlinger rykkede derfor hjem i stuerne, ud i naturen og foran skærmene. Men hvordan holder man påske og ramadan, når kirke og moské lukker ned?

BRO-FUND VED ROSKILDE FJORD OMSKRIVER IKKE DANMARKSHISTORIEN

BRO-FUND VED ROSKILDE FJORD OMSKRIVER IKKE DANMARKSHISTORIEN

Det er ofte de unikke og spektakulære fund, der løber med opmærksomheden, når det handler om arkæologi. Men faktisk er de mere almindelige arkæologiske udgravninger, uden særlig rigdom eller pragt, en uundværlig kilde til viden om fortiden. Arkæolog Katrine Ipsen Kjær har lirket store mængder ny viden ud af tre undseelige gravpladser ved Roskilde fjord.

MØD DYRENE I FJORDEN – FORTÆLLINGER OM SMÅFISKENE

MØD DYRENE I FJORDEN – FORTÆLLINGER OM SMÅFISKENE

Spåfisken, gråmanden og ålekællingen. Det lyder som noget fra et sælsomt eventyr, men det er det ikke. Det er nogle af de småfisk og den fiskeyngel, man kan møde på det lave vand i fjorden, og som fortidens fiskerbønder gav øgenavne alt efter deres brug og forhold til dem. I dag kender vi dem som tangnålen, sandkutlingen og ålekvabben.

ET LYS I MØRKET – LYSFESTEN BLIVER CORONASIKRET

ET LYS I MØRKET – LYSFESTEN BLIVER CORONASIKRET

I slutningen af januar vil Roskilde som sædvanlig blive smykket med lys til den traditionelle Lysfest. For at imødekomme de gældende corona-restriktioner, er Lysfest 2021 kommet i nye klæder og vil strække sig over en uge i stedet for en enkelt aften.

MØD DYRENE I FJORDEN – FORTÆLLINGER OM MUSLINGERNE

MØD DYRENE I FJORDEN – FORTÆLLINGER OM MUSLINGERNE

De har lagt navn til et populært porcelæn. De kan efter sigende forudsige storm og endda helbrede pest. Og så blev de solgt som gødning i 1800-tallet og brugt som tilskudsfoder til æglæggende høns i 1900-tallet. Fjordens muslinger er alsidige, mystiske og mere spændende, end man lige skulle tro.

SAMMEN HVER FOR SIG MED FÆRGEGÅRDEN I JULEMÅNEDEN

SAMMEN HVER FOR SIG MED FÆRGEGÅRDEN I JULEMÅNEDEN

Julen 2020 på Frederikssund Museum, Færgegården bliver mere digital end tidligere år. Men coronakrisen skal naturligvis ikke forhindre julehyggen, så museet inviterer til både juleforedrag, digital julekalender og julequiz. Og til spejdernes salg af juletræer, der heldigvis er lige så fysiske, som det plejer at være.

Til top
X

post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.