Kate Fleron. Kilde: Modstandsdatabasen

Allerede i en tidlig alder besluttede Kate Fleron sig for at gå egne veje. Frem for at blive gift og få børn ville hun have selvstændighed, og som journalist kæmpede hun med pennen som våben mod besættelsesmagten.

Da kunstneren Anna Kristensen rydder op efter sine forældres død i 2010 i det nordlige Sverige finder hun bogen Kvinder i Modstandskampen skrevet af Kate Fleron. Anna vidste, at hendes far, der var modstandsmand på Roskilde-egnen og afsættet for udstillingen ’Grethe – en våbenmodtagelse’ på Roskilde Museum, beundrede modstandskvinden Kate Fleron. Annas fortæller, at længe efter krigens afslutning fik hendes far fortsat tilsendt bladet Frit Danmark, som Kate Fleron var redaktør på, indtil det måtte lukke i 1982.

Antityske holdninger bliver straffet

Kate Fleron var blandt en gruppe af medarbejdere på Nationaltidende, der i 1940 besluttede sig for at markere en kritisk holdning til besættelsesmagtens indgreb og politik. Trods censuren slog den oppositionelle tone igennem, og reaktionerne udeblev heller ikke. Ved årsskiftet 1941-42 blev chefredaktøren Aage Schoch afskediget på foranledning af værnemagten. Kort tid efter blev også Kate Fleron reelt fyret af en følgagtig bestyrelse.

I december 1942 blev Kate Fleron kontaktet af en tidligere kollega Ole Kiilerich, der var en af kræfterne bag Frit Danmark, et illegalt blad, der var udkommet første gang i april 1942. Organisationen og bladet af samme navn var startet som et kommunistisk-konservativt samarbejde med udgangspunkt i nogle samtaler kommunisten Aksel Larsen og den konservative John Christmas Møller havde haft om modstanden mod tyskerne. Da Kiilerich opsøgte Kate Fleron, var en del af folkene bag bladet enten arresteret eller på flugt fra politiet. Selv var han også på flugt, og han bad Kate Fleron om at afløse ham som repræsentant i redaktionen, et hverv, hun indledte januar 1943.

Første udgave af Frit Danmark fra april 1945. Kilde: Nationalmuseet

Dybere ind i den illegale verden

Arbejdet på Frit Danmark bestod i at indsamle stof og skrive artikler, men snart kom hendes illegale aktiviteter også til at indbefatte støtte til faldskærmsfolk og koordinering af skjulesteder til folk under jorden. I den illegale verden var hun kendt under dæknavnet Frøken Krog, og med tiden fik hun i kraft af sit engagement i bladets hovedledelsesmøder kontakt til mange centrale personligheder i det organiserede modstandsarbejde.

I september 1944 blev hun taget af Gestapo. Hun blev indsat i Vestre Fængsel og efter adskillige uger overført til fangelejren Frøslev i Sønderjylland. Efter trekvart år i fangenskab slap hun ud af lejren i april 1945 og oplevede den tyske kapitulation i frihed.

Kvinder i Modstandskampen skrevet af Kate Fleron og udgivet i oktober 1945.

Kvinder vigtige for modstandskampen

Med bogen Kvinder i Modstandskampen færdigskrevet allerede i oktober i 1945 ønskede Kate Fleron at understrege, at kvinder havde spillet et stor rolle i modstandskampen. Bogen er komponeret som en dynamisk, dramatisk udvikling:  Efter ekspositionen, hvor hun taler med Gudrun Fiil og datteren Kristine (Tulle) Fiil på Hvidsten kro, der mistede otte familiemedlemmer og venner ved disses henrettelse i juni 1944, placerer Fleron portrætterne, så de beskriver et forløb fra involvering i modstandsarbejde til afsløring og tilfangetagelse. Ved udvælgelsen af modstandskvinder benyttede Fleron det kontaktnet, hun havde oparbejdet gennem Frit Danmark. Flere af de interviewede kvinder havde været med til at skrive, trykke og distribuere bladet. Nogle af kvinderne kendte hinanden og dukker derfor op flere steder i portrætsamtalerne, og samtidig er der indlagt breve og nedskrevne beretninger, der supplerer kvindernes fortællinger.

Flere end 700 danske kvinder blev interneret af nazisterne i Frøslevlejren, fordi de var medlemmer af modstandsbevægelsen. Nogle deltog i sabotage af jernbaner og fabriksanlæg. Andre transporterede våben, var logiværter for jødiske flygtninge og faldskærmsfolk, eller de opsporede stikkere og fremskaffede falske identitetskort. Atter andre trykte og uddelte illegale blade og bøger.

Med bogen var det ikke vigtigt for Kate Fleron at fremhæve kvinder på bekostning af mænd, men sætte fokus på, at frihedskampen ikke kun et ungdomsoprør blandt unge mænd, men også blandt unge kvinder. 

Principfast og med sine meningers mod satte hun fokus på kvinders rolle og selvstændighed og fødte selv en datter uden for ægteskab – en institution hun var modstander af.

Efter Befrielsen fortsatte Kate Fleron i redaktørstolen for Frit Danmark som månedsblad frem til 1982. Det blev et opinionsdannende tidsskrift, politisk og økonomisk uafhængigt, behandlede både inden- og udenrigspolitiske emner og var et forum for kontroversielle synspunkter.

Kate Fleron døde i 2006 96 år gammel.

 Glimt fra besættelsestiden

På Roskilde Museum kan du frem til jul opleve udstillingen ’Grethe – en våbenmodtagelse’, hvor den svenske kunstner Anna Kristensen udforsker og forsøger at forstå sin fars historie og liv som modstandsmand på Roskilde-egnen. I denne portrætserie kan du møde nogle af de mennesker, som på den ene eller den anden måde har været aktive under besættelsestiden i Roskilde og omegn, – og måske komme tættere på en forståelse af 2. verdenskrig og de spor, den har efterladt i eftertiden.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

”CORONA-KRISEN HAR VIST OS, AT RELIGION OGSÅ ER DUFTE, STEARINLYS, BYGNINGER OG FÆLLESSKAB”

”CORONA-KRISEN HAR VIST OS, AT RELIGION OGSÅ ER DUFTE, STEARINLYS, BYGNINGER OG FÆLLESSKAB”

Coronakrisen har givet nye indsigter i forhold til religion – og måske er vores religiøse ritualer langt mere omstillingsparate, end vi går og tror?
Mød Laura Maria Schütze, der er museumsinspektør på ROMU og har en ph.d. i religionssociologi. Sammen med specialestuderende Thea Kaspersen har hun undersøgt, hvordan tre religiøse institutioner i Roskilde har håndteret coronakrisen og de mange benspænd, der opstod, da kirkedøren og porten til moskeen pludselig smækkede i…

KØBMANDSGÅRDEN SØGER FRIVILLIGE

KØBMANDSGÅRDEN SØGER FRIVILLIGE

Lützhøfts Købmandsgård, Slagtermuseet og Håndværksmuseet søger frivillige – ikke bare til at formidle historien – men til at gøre den lyslevende. Har du mod på æblefest, skurvognshygge og hønsepasning? Så er det måske nu, du skal blive en del af fællesskaberne et helt særligt sted på bykortet.

“MIT BARNEBARN SKAL MED IND OG SE, HVAD JEG HAR VÆVET”

“MIT BARNEBARN SKAL MED IND OG SE, HVAD JEG HAR VÆVET”

Spraglet, broget og formuldet – Roskilde-borgere har sammen med to kunstnere vævet et otte meter langt tæppe af tøjrester fra byens genbrugsbutikker. ”Det formuldede tæppe” bliver det første, man møder som museumsgæst, når man fra 30. september går ind til udstillingen ”Forvandlinger – fortællinger om affald”

SPOTLIGHT PÅ SKRALDESPANDENS SKJULTE SKATTE

SPOTLIGHT PÅ SKRALDESPANDENS SKJULTE SKATTE

Udstillingen ’Forvandlinger – fortællinger om affald’ begynder i disse dage at tage form på Roskilde Museum. Mød Rune Fjord og Esben Horn, der er udstillingsdesignere på udstillingen – og bliv klogere på, hvordan man ’tryller’ affald om til udstillingsgenstande

SLÆGTSFORSKERE KAN SNART GÅ PÅ OPDAGELSE I PJÆK OG MARKARBEJDE

SLÆGTSFORSKERE KAN SNART GÅ PÅ OPDAGELSE I PJÆK OG MARKARBEJDE

I et skab på Smørum gamle Skole gemmer sig en lang række guldkorn om områdets skolebørn. Lokalarkivet er i gang med at digitalisere gamle skoleprotokoller, så nysgerrige på jagt efter sin egen historie kan komme et skridt nærmere oldemor eller tipoldefars tid på skolebænken.

ROMU SAMLEDE OG HYLDEDE DE FRIVILLIGE

ROMU SAMLEDE OG HYLDEDE DE FRIVILLIGE

De mange frivillige udgør en uvurderlig del af ROMUs besøgssteder. Det er dem, der sørger for, at haven ved Gammel Kongsgaard står i flor, det er dem, der svinger æbleskivepanden i Lützhøfts Købmandsgård, og de sørger for, at det gode skib Sommerflid hviler smukt i fjorden ved Frederikssund. Mandag d. 23. august samledes de til sommerfrokost på Lejre Museum

NYT HOLD I BESTYRELSEN SKAL STYRKE KULTURARV VED KONGELIG GRAVKIRKE

NYT HOLD I BESTYRELSEN SKAL STYRKE KULTURARV VED KONGELIG GRAVKIRKE

Roskilde Domkirke står på UNESCOs liste over umistelig verdensarv, er kongelig gravkirke og en af landets store turistattraktioner. Fondsorganisationen, der driver formidlingen af den enestående kulturarv fra domkirken, har sat nyt hold i bestyrelsen, der samtidig får ny formand og ny næstformand

VI TABTE UDE, MEN KAN STADIG VINDE HJEMME

VI TABTE UDE, MEN KAN STADIG VINDE HJEMME

SOMMERHILSEN Skuffelse over nederlag kan dulmes ved at søge svar på vigtige spørgsmål i det hjemlige, nære og lokale, skriver museumsdirektør for ROMU i sommerhilsen, der tager afsæt i fodboldspilleren, der scorede til 1-0 på Wembley og tændte en dansk drøm, der så alligevel brast forleden.

ROSKILDES BORGERE HAR HISTORIEN BRUSENDE I BLODET

ROSKILDES BORGERE HAR HISTORIEN BRUSENDE I BLODET

I Roskilde går kommunens lange historie aldrig af mode, og traditioner for landbrug, handel og fiskeri er stadig nøgleord i området omkring Roskilde Fjord. Kulturarv er domkirke og vikingemuseum – men den lever i høj grad i og i kraft af borgene. Det fortæller Roskildes borgmester, Tomas Breddam, i denne artikel, som er en del af en serie, hvor ROMU tager temperaturen på kulturarven i Egedal, Lejre, Roskilde og Frederikssund kommuner.

Til top
X

post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.