Kate Fleron. Kilde: Modstandsdatabasen
Allerede i en tidlig alder besluttede Kate Fleron sig for at gå egne veje. Frem for at blive gift og få børn ville hun have selvstændighed, og som journalist kæmpede hun med pennen som våben mod besættelsesmagten.
Da kunstneren Anna Kristensen rydder op efter sine forældres død i 2010 i det nordlige Sverige finder hun bogen Kvinder i Modstandskampen skrevet af Kate Fleron. Anna vidste, at hendes far, der var modstandsmand på Roskilde-egnen og afsættet for udstillingen ’Grethe – en våbenmodtagelse’ på Roskilde Museum, beundrede modstandskvinden Kate Fleron. Annas fortæller, at længe efter krigens afslutning fik hendes far fortsat tilsendt bladet Frit Danmark, som Kate Fleron var redaktør på, indtil det måtte lukke i 1982.
Antityske holdninger bliver straffet
Kate Fleron var blandt en gruppe af medarbejdere på Nationaltidende, der i 1940 besluttede sig for at markere en kritisk holdning til besættelsesmagtens indgreb og politik. Trods censuren slog den oppositionelle tone igennem, og reaktionerne udeblev heller ikke. Ved årsskiftet 1941-42 blev chefredaktøren Aage Schoch afskediget på foranledning af værnemagten. Kort tid efter blev også Kate Fleron reelt fyret af en følgagtig bestyrelse.
I december 1942 blev Kate Fleron kontaktet af en tidligere kollega Ole Kiilerich, der var en af kræfterne bag Frit Danmark, et illegalt blad, der var udkommet første gang i april 1942. Organisationen og bladet af samme navn var startet som et kommunistisk-konservativt samarbejde med udgangspunkt i nogle samtaler kommunisten Aksel Larsen og den konservative John Christmas Møller havde haft om modstanden mod tyskerne. Da Kiilerich opsøgte Kate Fleron, var en del af folkene bag bladet enten arresteret eller på flugt fra politiet. Selv var han også på flugt, og han bad Kate Fleron om at afløse ham som repræsentant i redaktionen, et hverv, hun indledte januar 1943.
Første udgave af Frit Danmark fra april 1945. Kilde: Nationalmuseet
Dybere ind i den illegale verden
Arbejdet på Frit Danmark bestod i at indsamle stof og skrive artikler, men snart kom hendes illegale aktiviteter også til at indbefatte støtte til faldskærmsfolk og koordinering af skjulesteder til folk under jorden. I den illegale verden var hun kendt under dæknavnet Frøken Krog, og med tiden fik hun i kraft af sit engagement i bladets hovedledelsesmøder kontakt til mange centrale personligheder i det organiserede modstandsarbejde.
I september 1944 blev hun taget af Gestapo. Hun blev indsat i Vestre Fængsel og efter adskillige uger overført til fangelejren Frøslev i Sønderjylland. Efter trekvart år i fangenskab slap hun ud af lejren i april 1945 og oplevede den tyske kapitulation i frihed.
Kvinder i Modstandskampen skrevet af Kate Fleron og udgivet i oktober 1945.
Kvinder vigtige for modstandskampen
Med bogen Kvinder i Modstandskampen færdigskrevet allerede i oktober i 1945 ønskede Kate Fleron at understrege, at kvinder havde spillet et stor rolle i modstandskampen. Bogen er komponeret som en dynamisk, dramatisk udvikling: Efter ekspositionen, hvor hun taler med Gudrun Fiil og datteren Kristine (Tulle) Fiil på Hvidsten kro, der mistede otte familiemedlemmer og venner ved disses henrettelse i juni 1944, placerer Fleron portrætterne, så de beskriver et forløb fra involvering i modstandsarbejde til afsløring og tilfangetagelse. Ved udvælgelsen af modstandskvinder benyttede Fleron det kontaktnet, hun havde oparbejdet gennem Frit Danmark. Flere af de interviewede kvinder havde været med til at skrive, trykke og distribuere bladet. Nogle af kvinderne kendte hinanden og dukker derfor op flere steder i portrætsamtalerne, og samtidig er der indlagt breve og nedskrevne beretninger, der supplerer kvindernes fortællinger.
Flere end 700 danske kvinder blev interneret af nazisterne i Frøslevlejren, fordi de var medlemmer af modstandsbevægelsen. Nogle deltog i sabotage af jernbaner og fabriksanlæg. Andre transporterede våben, var logiværter for jødiske flygtninge og faldskærmsfolk, eller de opsporede stikkere og fremskaffede falske identitetskort. Atter andre trykte og uddelte illegale blade og bøger.
Med bogen var det ikke vigtigt for Kate Fleron at fremhæve kvinder på bekostning af mænd, men sætte fokus på, at frihedskampen ikke kun et ungdomsoprør blandt unge mænd, men også blandt unge kvinder.
Principfast og med sine meningers mod satte hun fokus på kvinders rolle og selvstændighed og fødte selv en datter uden for ægteskab – en institution hun var modstander af.
Efter Befrielsen fortsatte Kate Fleron i redaktørstolen for Frit Danmark som månedsblad frem til 1982. Det blev et opinionsdannende tidsskrift, politisk og økonomisk uafhængigt, behandlede både inden- og udenrigspolitiske emner og var et forum for kontroversielle synspunkter.
Kate Fleron døde i 2006 96 år gammel.
Glimt fra besættelsestiden
På Roskilde Museum kan du frem til jul opleve udstillingen ’Grethe – en våbenmodtagelse’, hvor den svenske kunstner Anna Kristensen udforsker og forsøger at forstå sin fars historie og liv som modstandsmand på Roskilde-egnen. I denne portrætserie kan du møde nogle af de mennesker, som på den ene eller den anden måde har været aktive under besættelsestiden i Roskilde og omegn, – og måske komme tættere på en forståelse af 2. verdenskrig og de spor, den har efterladt i eftertiden.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
Arkæolog Emil Winther Struve vil rykke ved vores forståelse af oldtiden
En dag på kontoret byder på alt fra skrivebordsarbejde til en udgravning i al slags vejr for arkæolog Emil Struve Winther, der står i spidsen for arkæologiske undersøgelser i Egedal Kommune. Men uanset hvor dagens kontor er, drives han af lysten til at gøre kulturarven levende og relevant.
Historien om Veksøhjelmene – et ikonisk oldtidsfund fra Brøns Mose
På Nationalmuseet i København kan man se to fornemt dekorerede hjelme fra bronzealderen. Et værdifuldt offer til guderne, der for præcis 80 år siden blev fundet i Brøns Mose ved Veksø. Veksøhjelmene fortæller en historie om religion og ritualer i bronzealderens Egedal, og mange årtier efter fundet er de stadig en stor del af identiteten i Veksø.
RAGNAROCK og Roskilde Museum giver unge fri adgang en hel uge
Er du mellem 18 og 27 år, kan du hele uge 37 besøge Roskilde Museum og RAGNAROCK uden at skulle have penge op af lommen. De to museer er nemlig en del af Golden Days-initiativet K7, som har til formål at give unge over hele landet kulturhistoriske oplevelser – helt gratis.
De frivillige giver møllen liv. Møllen giver igen med grin, venskaber og kaffe
Det sociale er for mange en vigtig del af det at være frivillig. Det gør sig også gældende på Skenkelsø Mølle Museum, hvor kaffen er varm og selskabet godt.
Fra Camera Obscura til digital revolution: Oplev kameraets historie på Skenkelsø Mølle
På Skenkelsø Mølle Museum kan man gennem gamle kameraer, billeder og film få en lidt anderledes fortælling om Egedal. En udstilling viser kameraets udvikling, men også for eksempel hvem der havde råd til at rejse på ferier og komme hjem med nyt til fotoalbummet.
ROMU SØGER ARKÆOLOG
Museumsorganisation søger en alsidig og selvstændig medarbejder med erfaring inden for middelalderarkæologi til to års projektansættelse med base i Roskilde
KOM OG LAV VILD MAD PÅ SKENKELSØ MØLLE
I sommerferien inviterer Egedal Kommune til vild mad i børnehøjde, og børnene skal selv sanke urter, der skal bruges som smagsgiver. Derudover skal der kærnes smør og males mel som i gamle dage. Også børn med en lille arkæolog i maven kan få stillet deres nysgerrighed
UDSTILLING FORLÆNGET: LÜTZHØFTS KØBMANDSGÅRD FORTÆLLER ROSKILDES CIKELHISTORIE
Tour de France-feberen raser i Roskilde, og Lützhøfts Købmandsgaard er med helt fremme i feltet med spotudstillingen ’Roskilde set gennem et cykelhjul’. Her er samlet et væld af anekdoter om cykler og cyklister – og så er der mulighed for at komme i lære som cykelbud. Udstillingen er blot en af mange oplevelser, som ROMU har forberedt til tour’en
MØLLER ERIKSENS BUKSER KAN ALTID GODT LAPPES LIDT MERE
Den sidste møller på Skenkelsø mølle fylder stadig stedet med sin ånd. Møllen gemmer på finurlige historier og efterladte genstande fra en mand, der var prisbevidst og ordentlig, men også drev en mølle med plads til leg, gæster og glæde
”FESTIVAL OG FLINTSEGL” ER VITAMINRIG SOMMERLÆSNING FOR DEN NYSGERRIGE
ROMUs årsskrift for 2021 præsenterer et solidt udvalg af den viden og de spørgsmål, som ROMUs forskere og formidlere er optagede af – med artikler direkte fra fagfolkene selv. ”Festival og Flintsegl” kan købes i ROMUs museumsbutikker og webshop fra 15. juni
