Møller Eriksens bukser kan altid godt lappes lidt mere

Møllerens bukser har været gennem gentagne reparationer, og i årtier holdt møller Eriksen varm gennem kolde vintre. I dag ligger de i en kommodeskuffe i huset, hvor Eriksen og hans familie boede, og som i dag er en del af museet Skenkelsø Mølle. Foto: Lene Steinbeck/ROMU

Af: Lene Steinbeck

Den sidste møller på Skenkelsø mølle fylder stadig stedet med sin ånd. Møllen gemmer på finurlige historier og efterladte genstande fra en mand, der var prisbevidst og ordentlig, men også drev en mølle med plads til leg, gæster og glæde

I en kommode på Skenkelsø mølle ligger et par slidte uldne bukser. De kunne nok være sendt på pension mange gange, men reparationer vidner om, at de igen og igen har fået deres anden luft og sandsynligvis i årevis – måske årtier – har holdt møller Eriksens underkrop varm. 

”Han har nok brugt dem det meste af den tid, han var på møllen,” fortæller Lena Sørensen, der er arkivassistent på Skenkelsø Mølle. Hun har fundet bukserne frem til en snak om stedets sidste møller, Karl Johan Eriksen. Og hans bukser, der vinter efter vinter gjorde det udholdeligt at arbejde i den uopvarmede mølle. 

”De har virkelig været brugt er blevet repareret mange gange. De er lappet med forskellige syteknikker, så man kan forestille sig, at der er flere, der gennem tiden har været med til at reparere. Måske hans kone Anna og døtrene Bitten og Alice,” fortæller Lena Sørensen. 

Møller Karl Johan Eriksen overtog Skenkelsø Mølle under krigen i 1942. Han var oprindeligt sømand, men gik i land og havde arbejde på forskellige møller, inden han som 32-årig rykkede sin lille familie til Skenkelsø og overtog møllen.

Et udateret fotografi af møller Eriksen (tv) i sit hvide arbejdstøj. Han står på møllens galleri, som den ydre gangbro rundt om mølle. Herfra drejes mølles vinger, alt efter vindens retning. Foto: Lene Steinbeck/ROMU

Sparetider og ferieopsparing

At det var krigstid, satte selvfølgelig sit præg på økonomien. Bedre bliver det ikke af, at møllen allerede ved sin opførsel i 1891 var noget umoderne for sin tid. Byggestilen og teknikken var typisk i brug i midten af 1800-tallet, altså næste hundrede år inden Karl Johan Eriksen kom til. Allerede omkring år 1900 var møllererhvervet på retur, fordi konkurrencen fra industrimøller, der blev drevet af dampmaskiner, vandt frem.

Men møller Eriksen holdt ud helt til 1972. I arkiverne kan man se, at han gennem årene har haft en indtjening ved at frasælge den jord, der hørte til møllen. Og bukserne – ja, de kunne altid klare et par reparationer mere.

Selvom møller Eriksen måske har måttet arbejde hårdt for at få det til at løbe rundt, har han og familien klaret sig fint. Selv en lille ferieopsparing blev det til. Måske i en lidt utraditionel sparegris, som Lena Sørensen åbner ved at lirke en sten fra møllens ene væg fri. Et lille hulrum åbenbares. 

”Herinde gemte han penge. Hans døtre har fortalt, at de kunne huske de krøllede sedler, som deres far altid fandt frem, når de skulle på ferie. De undrede sig over, hvorfor de var så krøllede, men det er først som voksne, de har fundet ud af, at det var fordi han hev dem frem herindefra,” fortæller Lena Sørensen. 

Skenkelsø Mølle er en hollandsk vindmølle, der blev opført i 1891. Den var i drift helt til 1972, hvor den blev solgt til Ølstykke Kommune. Møllen er fuldt funktionsdygtig og drives i dag som museum. Foto: Lene Steinbeck/ROMU

Hele verden kom til Skenkelsø

Døtrene har for et par år siden besøgt det gamle barndomshjem på møllen og fortalt om deres far, som de husker som varm og kærlig. På trods af sin noget utilregnelige overordnede – vinden, der fik møllens vinger til at dreje og uden varsel kunne sende Eriksen på arbejde juleaften – var der også masser af tid til leg. Lena Sørensen åbner en låge ned til slisken, som sendte de fyldte melsække direkte fra møllen og ned på en ventende hestevogn. 

”Her fik børnene lov til at rutsje ned, så der har også været tid til sjov og leg. Vi har haft besøg af lokale, der fortæller, at de som unge også har taget turen på den stejle rutsjebane,” fortæller hun. 

I det hele taget summede stedet af liv på møller Eriksens tid. Inde i møllen vidner en kegleformet træsøjle fyldt med visitkort om besøg fra blandt andet Paris, Frankfurt og Massachusetts.

”Det er fra mølleinteresserede fra hele verden, som er kommet forbi, og så har han sikkert bedt om at få deres visitkort. Jeg tror, han har haft en stor kontaktflade, allerede inden han kom til møllen. Han har jo rejst meget som sømand,” siger Lena Sørensen.

I 1972 gik Eriksen på pension og solgte møllen til Ølstykke Kommune. Men han var stadig tilknyttet møllen og dens bygninger, som han også var med til at gøre til det museum, som stedet huser i dag. Karl Johan Eriksen døde i 1987. Men på Skenkelsø Mølle lever historierne om ham i bedste velgående.

Bag en mursten i møllens væg gemte møller Eriksen familiens ferieopsparing. Først som voksne fandt hans døtre ud af, hvorfor de altid havde krøllede pengesedler med, når de skulle holde ferie. Foto: Lene Steinbeck/ROMU

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

ROMUs publikumschef: Vinterferien er som skabt til museumsoplevelser

ROMUs publikumschef: Vinterferien er som skabt til museumsoplevelser

Vinterferien står for døren, og nu er tiden der endelig til at være sammen med familie og venner. ROMUs publikumschef Isabella No’omi Fuglø opfordrer til, at man bruger pausen fra hverdagen til at hente energi i tankevækkende og vedkommende kulturoplevelser på et af Roskildes museer.

Gæsterne strømmede til ROMU i 2022

Gæsterne strømmede til ROMU i 2022

På trods af, at coronaens skygger strakte sig ind i begyndelsen af 2022, endte besøgstallet for museumsorganisationen ROMU næsten på niveau med rekordåret 2019. Faktisk er det organisationens tredjebedste år nogensinde, flere besøgssteder har sat publikumsrekord, og initiativer for at nå især de unge og nye målgrupper har båret frugt.

God jul – og 1000 tak for historisk og løfterigt år

God jul – og 1000 tak for historisk og løfterigt år

2022 blev et mindeværdigt år med markant jubilæum for bispedømmet og byen Roskilde. Gæsterne strømmede til flere nye udstillinger og julemarkeder med hygge og charme. Museumsdirektør for ROMU gør status og sender hilsner til brugere og samarbejdspartnere

Egedals borgmester: ”Vi finder hinanden bedst ved at acceptere, at vi er forskellige”

Egedals borgmester: ”Vi finder hinanden bedst ved at acceptere, at vi er forskellige”

Man kan sagtens skabe et stærkt fællesskab i en kommune, der består af 17 unikke bysamfund. Det er en kæphest for Egedals borgmester, Vicky Holst Rasmussen, som sætter stor pris på forskelligheden. Det fortæller Vicky Holst Rasmussen i denne artikel, der er en del af ROMU’s lille serie om kulturarv i Egedal, Lejre, Roskilde og Frederikssund.

Julemarkedet er tilbage: Julen synges ind på Skenkelsø Mølle

Julemarkedet er tilbage: Julen synges ind på Skenkelsø Mølle

Skenkelsø Mølle trækker for alvor i juletøjet, når møllens frivillige den 3. december afholder det traditionsrige julemarked. Og i julens ånd er en særlig gruppe inviteret med fribilletter – nemlig kommunens ukrainske flygtninge, der sandsynligvis for første gang skal holde jul i Danmark

Roskilde fejrer Verdensarvsdag med sang, debat og Domkirken som lysende midtpunkt

Roskilde fejrer Verdensarvsdag med sang, debat og Domkirken som lysende midtpunkt

I Roskilde ligger en kirke med ”enestående værdi for hele menneskeheden”. Det markeres den 16. november, når Roskilde sammen med resten af verden fejrer, at Verdensarvskonventionen fylder 50 år. Både i selve Domkirken, i byrummet udenfor og på Roskilde Museum, hvor borgerne blandt andet kan blive klogere på det kommende Verdensarvscenter.

ROMU søger universitetspraktikanter

ROMU søger universitetspraktikanter

Er du vild med historie, kulturarv og formidling? Har du lyst til at lære mere om at gøre seriøs viden tilgængelig for mange mennesker? Læser du på en videregående uddannelse, hvor du skal i praktik? Så er det måske lige dig, museumsorganisationen ROMU søger til praktikforløb i forårssemestret 2023

Arkæolog Emil Winther Struve vil rykke ved vores forståelse af oldtiden

Arkæolog Emil Winther Struve vil rykke ved vores forståelse af oldtiden

En dag på kontoret byder på alt fra skrivebordsarbejde til en udgravning i al slags vejr for arkæolog Emil Struve Winther, der står i spidsen for arkæologiske undersøgelser i Egedal Kommune. Men uanset hvor dagens kontor er, drives han af lysten til at gøre kulturarven levende og relevant.

Historien om Veksøhjelmene – et ikonisk oldtidsfund fra Brøns Mose

Historien om Veksøhjelmene – et ikonisk oldtidsfund fra Brøns Mose

På Nationalmuseet i København kan man se to fornemt dekorerede hjelme fra bronzealderen. Et værdifuldt offer til guderne, der for præcis 80 år siden blev fundet i Brøns Mose ved Veksø. Veksøhjelmene fortæller en historie om religion og ritualer i bronzealderens Egedal, og mange årtier efter fundet er de stadig en stor del af identiteten i Veksø.

Til top
X
post-6038

Magisk vinterferie på Lejre Museum

BEGIVENHED

Magisk vinterferie på Lejre Museum

27.01.2023
Tæppe workshop

Mange familier benytter vinterferien til at være sammen om berigende museumsoplevelser. Det bliver der rig mulighed for på Lejre Museum denne vinterferie, når museet inviterer til et kig ind i ”Vølvens værksted”. Foto: Kristian Grøndahl

Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.

Af: Jens-Jørgen Krogh

 

I den nordiske mytologi var vølverne magikere, helbredersker og spåkvinder. Vølverne kunne spå om fremtiden, helbrede de syge og gå en i trance, også kaldet sejd, hvor de kunne rejse mellem forskellige verdner. De besad så mægtige kræfter, at selveste gudernes konge, Odin, gik til vølverne for råd og vejledning.

”Vølven er en interessant mytologisk og historisk figur at studere på Lejre Museum. Der er spændende forbindelser mellem Odin og vølver i de skiftlige kilder, fx i ”Vølvens spådom” fra Ældre Edda, hvor Odin blandt andet får en vølve til at fortælle om fremtiden,” fortæller Maja Kvamm, som er medarbejder på Lejre Museum.

”Den lille og meget spektakulære Odin-figur af sølv, der er fundet i Lejre, er hul indeni. Nogle mener, den kan have siddet for enden af en stav, måske en vølvestav, der blev brugt i forbindelse med sejd og kultiske handlinger”.

I vinterferien kan både børn og voksne lære meget mere om vølven. Både de vølver, der optræder i sagn og digte, og de vølver, der er fundet arkæologiske spor efter. Arrangementet består af en minirundvisning i udstillingen og et efterfølgende kreativt værksted med mulighed for at lave beskyttende vølveamuletter.

Oplevelsen er målrettet børn i alderen mellem 6 og 12 år, men voksne er særdeles velkomne.

TID, PRIS, STED

21., 22. og 23. februar kl. 11.00 og 13.00

Børn gratis. Voksne kr. 60,- (plus billetgebyr, billetter kan købes på Billetto)

Lejre Museum, Orehøjvej 4b, 4320 Lejre

Tæppe workshop

På Lejre Museum kan børn og deres voksne give vinterferien et ordentligt skud magi, når museet inviterer til ”Vølvens værksted”. Foto: ROMU

Episode 1: Kong Skjold driver i land, Kong Roars rædsel og Beowulfs ankomst i Lejre
Episode 2: Beowulfs kamp imod uhyret Grendel
Episode 3: Beowulf må igen slås for danernes land, og den store helts endeligt

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA ROSKILDE MUSEUM

Hvem var… runeristerne?

Hvem var… runeristerne?

Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”

læs mere
Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.

læs mere


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.