Den første hal fra Bulbrogårdresidensen er 38 m lang og 7 m på det bredeste sted. Foto: Per Poulsen, Nationalmuseet.

I artikelserien Her blev Danmark født går en række historikere, arkæologer og forfattere tilbage i historien og fortæller om steder, der har haft stor betydning i udviklingen af det Danmark, vi kender i dag. I denne artikel kan du læse om Tissø, der gennem flere hundrede år var en central plads for magten i Danmark.

Rejser man ca. 1500 år tilbage i tiden, er området omkring Tissø på Vestsjælland et bart stykke land. Men på kort tid – og ud af stort set ingenting – indledes et overvældende byggeprojekt ved den store sø. En aristokratisk plads med monumental arkitektur tager form.

Mange århundreder senere finder arkæologerne spor efter enorme halbyggerier, der har søjler af egetræer med imponerende diametermål på 80-100 cm. Derudover er der tydelige tegn på, at de store lerklinede haller som noget af det tidligste, vi kender herhjemme, har været kalket hvide.

En klar signalværdi, som man senere kender fra landsbykirkerne:

”De bliver synlige langt væk. Byggeriet er lavet til at imponere. Det er symbolsk arkitektur, så det basker. Derfor er synligheden vigtig, og det hjælper kalkningen til. Intet er overladt til tilfældighederne,” fortæller arkæolog Josefine Franck Bican.

Hun er cand.mag. i forhistorisk arkæologi og har arbejdet med udgravninger, registrering og publicering af de arkæologiske fund omkring Tissø i 20 år. De arkæologiske udgravninger har blotlagt to residenser i området: Bulbrogårdresidensen og Fugledegårdresidensen. Den tidligste, Bulbrogårdresidensen, er etableret omkring år 550.

”Tissø er etableret på jomfruelig jord. Det er ikke en eksisterende gård, der er vokset sig stor – den er bygget med ét formål: At demonstrere magt.”

Omkring år 700 rykker man 5-600 meter længere mod syd, hvor Fugledegårdresidensen etableres. Der er fundet spor af flere haller indtil omkring år 1050.

Pladsen ved Tissø er den i Danmark, hvor der er fundet flest amuletter og menneskefigurer. Her en kvindefigur fundet i to dele. Foto: Pia Brejnholt, Førkristne Kultpladser

Handel, håndværk og kultdyrkelse

I de ca. 500 år, Tissø-residenserne eksisterer, er det et sted, hvor magten færdes. Den historie fortælles både af bygningernes overlegne udformning og de mange unikke fund, der er gjort på stedet. Her er spor efter jernsmede, smykkesmede, træ- og tekstilhåndværk. Importerede varer vidner om et internationalt handelscentrum, mens fund af rideudstyr og våbendele peger på en tilstedeværelse af ryttere og våbenføre mænd.

”Og så er der spektakulære fund som fibler (et – ofte dekorativt – spænde med en nål til at fastgøre tekstiler, red), smykkemodeller, amuletter, som thorshammere og så videre. Der er fundet usandsynligt mange genstande med en særlig betydning, og det er den plads i Danmark, hvor der er fundet flest amuletter og menneskefigurer.”

Smykkerne med religiøse motiver er ikke de eneste spor efter gudedyrkelse. På området har man fundet flere offerfund som våben og en værktøjskiste i hhv. søen og en nærliggende å. Desuden er en brøndlignende struktur, hvor der over længere tid er blevet nedlagt dyreknogler, hvorefter den er blevet forseglet med en stor sten i toppen.

”Det er blandt andet kranier og store lemmeknogler af heste, hunde, tyre, geder osv. Man kan se på knoglerne, at de har været udsat for vind og vejr, inden de er lagt ned. De er altså blevet brugt til noget inden, måske som udsmykning i forbindelse med kulten. Det, at man har lagt dem ned, som man har gjort, viser, at de endnu besad en kraft eller magi, så de skulle håndteres på en bestemt måde,” fortæller Josefine Franck Bican.

Kulthuset er en bygning, man har fundet spor efter i et lille indhegnet område ved Fugledegårdresidensen. Der er ikke fundet genstande, der direkte kan forbindes med kultdyrkelse i huset, men sammenligner man med kulthuse på andre pladser, er der klare fællestræk. For eksempel peger bygningens beliggenhed i den retning.

”I begyndelsen var der kun adgang til bygningen fra hallen, så den har haft en helt særlig betydning. Vi ved ikke, om stormanden personligt har styret kulten, men han har nok haft en styring med den.”

Pladsen byder på mange importerede fund. Fx denne kattelignende figur, som man mener har siddet i bunden af et såkaldt hængekar. Figuren er fra England. Foto: Pia Brejnholt, Førkristne Kultpladser.

Lejrekongens sommerresidens?

Hvem stormanden var, kan man ikke med sikkerhed sige. Men den tydelige magtdemonstration og en lignende byggestil og struktur peger mod det samtidige kongesæde Lejre, 60 kilometer derfra.

”Der er håndværk og handel til stede, vi kan se det religiøse og vi har et helt særligt genstandsmateriale. Det eneste, vi ikke har, er gravene. De ligger så i Lejre.  En mulighed er, at Tissø er Lejrekongens sommerresidens, men vi ved det ikke med sikkerhed”

Under alle omstændigheder har Tissø været et sted, der ikke var til at komme uden om i en 500 år lang periode fra ca. 550-1050. Det er heller ikke uden grund, at pladsen er en af de bedst afdækkede i den liga herhjemme.

”Tissø er en nøglelokalitet til at forstå den periode – både lokalt, regionalt, skandinavisk og internationalt. Den giver en forståelse af magt, kommunikation, struktur, funktion, kult og ritualer,” fortæller Josefine Franck Bican.

Artikelserien Her blev Danmark født er blevet til på baggrund af en række foredrag, som blev afholdt i løbet af 2020. Artiklen her bringer nogle af de vigtigste pointer foredraget om Tissø. Foredragsholder er Josefine Franck Bican, cand.mag. i forhistorisk arkæologi, som har arbejdet med Tissø i perioden 2000-2019 med udgravning, publicering, digitalisering, registrering og som redaktør på Tissøpublikationen. Bican har udgivet flere artikler om Bulbrogårdresidensen.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

PRAGTSMYKKE AFSLØRET I KONSERVATORS VÆRKSTED

PRAGTSMYKKE AFSLØRET I KONSERVATORS VÆRKSTED

I mere end to år har ROMU’s arkæologer og konservator arbejdet med fundene fra den sensationelle udgravning i Vindinge, der skabte overskrifter i 2018. Særligt én genstand har overrasket fagfolkene – en såkaldt rosetfibel (et dragtspænde), der blev fundet i en rig kvindegrav.

PÅ GODT GENSYN: SÅDAN HÅNDTERER ROMU FORLÆNGET ANDEN BØLGE

PÅ GODT GENSYN: SÅDAN HÅNDTERER ROMU FORLÆNGET ANDEN BØLGE

Museumsorganisation med ti lukkede besøgssteder holder vejret, ændrer arbejdsformer og udskyder åbninger og arrangementer frem til påske. Men krisen har også fremkaldt taknemlighed over det, som var – og forventning om alt det, der vender tilbage, skriver museumsdirektør

LYSVÆRK SKAL MINDE OS OM BYENS OG KULTURENS ÅND

LYSVÆRK SKAL MINDE OS OM BYENS OG KULTURENS ÅND

Til Lysfest 2021 bliver luften over Roskilde fyldt med lys. Kunstnerne bag den store lysinstallation over Stændertorvet har en ambition om at samle byen på afstand og at sende kulturens pulsslag gennem den nedlukkede by.

DER ER LYS FORUDE: ROMU ØNSKER GLÆDELIG JUL!

DER ER LYS FORUDE: ROMU ØNSKER GLÆDELIG JUL!

I disse dage begynder dagene at blive længere, og solen vender mere og mere tilbage. Også for muserne er der lys forude, skriver museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard i julehilsen

LYSKUNSTNERE HIVER TYCHO BRAHE OP AF KÆLDEREN TIL LYSFESTEN

LYSKUNSTNERE HIVER TYCHO BRAHE OP AF KÆLDEREN TIL LYSFESTEN

I Karen Brahes Bibliotek, som ejes af Roskilde Kloster og ligger under Roskilde Bibliotek, findes originaludgaven af Tycho Brahes bog ”De nova stella” fra 1573. Den er udgangspunktet for lysinstallationen LYSEKKO, som kunstnergruppen Tokyo Blue skaber i Bibliotekshaven til Lysfest 2021.

GULDET I GUDMES GEMMER

GULDET I GUDMES GEMMER

I artikelserien “Her blev Danmark født” går en række historikere, arkæologer og forfattere tilbage i historien og fortæller om steder, der har haft stor betydning i udviklingen af det Danmark, vi kender i dag. I denne artikel handler det om den sydfynske by Gudme, der fra omkring år 200 og nogle hundrede år frem var en af de rigeste steder i Danmark.

16 ÅR SOM FRIVILLIG: C.C. KOM RÆSENDE IND I MUSEMSVERDENEN

16 ÅR SOM FRIVILLIG: C.C. KOM RÆSENDE IND I MUSEMSVERDENEN

Carl Christian Hansen har levet et tempofyldt liv som topadvokat med praksis i København og han har rejst kloden rundt for at promovere og støtte dansk motorsport. Men roskildenseren har altid haft fødderne solidt plantet i sin fødeby. Gennem de sidste 16 år har han viet sin fritid til Roskilde Museumsforening.

Til top
X

post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.