Den første hal fra Bulbrogårdresidensen er 38 m lang og 7 m på det bredeste sted. Foto: Per Poulsen, Nationalmuseet.

I artikelserien Her blev Danmark født går en række historikere, arkæologer og forfattere tilbage i historien og fortæller om steder, der har haft stor betydning i udviklingen af det Danmark, vi kender i dag. I denne artikel kan du læse om Tissø, der gennem flere hundrede år var en central plads for magten i Danmark.

Rejser man ca. 1500 år tilbage i tiden, er området omkring Tissø på Vestsjælland et bart stykke land. Men på kort tid – og ud af stort set ingenting – indledes et overvældende byggeprojekt ved den store sø. En aristokratisk plads med monumental arkitektur tager form.

Mange århundreder senere finder arkæologerne spor efter enorme halbyggerier, der har søjler af egetræer med imponerende diametermål på 80-100 cm. Derudover er der tydelige tegn på, at de store lerklinede haller som noget af det tidligste, vi kender herhjemme, har været kalket hvide.

En klar signalværdi, som man senere kender fra landsbykirkerne:

”De bliver synlige langt væk. Byggeriet er lavet til at imponere. Det er symbolsk arkitektur, så det basker. Derfor er synligheden vigtig, og det hjælper kalkningen til. Intet er overladt til tilfældighederne,” fortæller arkæolog Josefine Franck Bican.

Hun er cand.mag. i forhistorisk arkæologi og har arbejdet med udgravninger, registrering og publicering af de arkæologiske fund omkring Tissø i 20 år. De arkæologiske udgravninger har blotlagt to residenser i området: Bulbrogårdresidensen og Fugledegårdresidensen. Den tidligste, Bulbrogårdresidensen, er etableret omkring år 550.

”Tissø er etableret på jomfruelig jord. Det er ikke en eksisterende gård, der er vokset sig stor – den er bygget med ét formål: At demonstrere magt.”

Omkring år 700 rykker man 5-600 meter længere mod syd, hvor Fugledegårdresidensen etableres. Der er fundet spor af flere haller indtil omkring år 1050.

Pladsen ved Tissø er den i Danmark, hvor der er fundet flest amuletter og menneskefigurer. Her en kvindefigur fundet i to dele. Foto: Pia Brejnholt, Førkristne Kultpladser

Handel, håndværk og kultdyrkelse

I de ca. 500 år, Tissø-residenserne eksisterer, er det et sted, hvor magten færdes. Den historie fortælles både af bygningernes overlegne udformning og de mange unikke fund, der er gjort på stedet. Her er spor efter jernsmede, smykkesmede, træ- og tekstilhåndværk. Importerede varer vidner om et internationalt handelscentrum, mens fund af rideudstyr og våbendele peger på en tilstedeværelse af ryttere og våbenføre mænd.

”Og så er der spektakulære fund som fibler (et – ofte dekorativt – spænde med en nål til at fastgøre tekstiler, red), smykkemodeller, amuletter, som thorshammere og så videre. Der er fundet usandsynligt mange genstande med en særlig betydning, og det er den plads i Danmark, hvor der er fundet flest amuletter og menneskefigurer.”

Smykkerne med religiøse motiver er ikke de eneste spor efter gudedyrkelse. På området har man fundet flere offerfund som våben og en værktøjskiste i hhv. søen og en nærliggende å. Desuden er en brøndlignende struktur, hvor der over længere tid er blevet nedlagt dyreknogler, hvorefter den er blevet forseglet med en stor sten i toppen.

”Det er blandt andet kranier og store lemmeknogler af heste, hunde, tyre, geder osv. Man kan se på knoglerne, at de har været udsat for vind og vejr, inden de er lagt ned. De er altså blevet brugt til noget inden, måske som udsmykning i forbindelse med kulten. Det, at man har lagt dem ned, som man har gjort, viser, at de endnu besad en kraft eller magi, så de skulle håndteres på en bestemt måde,” fortæller Josefine Franck Bican.

Kulthuset er en bygning, man har fundet spor efter i et lille indhegnet område ved Fugledegårdresidensen. Der er ikke fundet genstande, der direkte kan forbindes med kultdyrkelse i huset, men sammenligner man med kulthuse på andre pladser, er der klare fællestræk. For eksempel peger bygningens beliggenhed i den retning.

”I begyndelsen var der kun adgang til bygningen fra hallen, så den har haft en helt særlig betydning. Vi ved ikke, om stormanden personligt har styret kulten, men han har nok haft en styring med den.”

Pladsen byder på mange importerede fund. Fx denne kattelignende figur, som man mener har siddet i bunden af et såkaldt hængekar. Figuren er fra England. Foto: Pia Brejnholt, Førkristne Kultpladser.

Lejrekongens sommerresidens?

Hvem stormanden var, kan man ikke med sikkerhed sige. Men den tydelige magtdemonstration og en lignende byggestil og struktur peger mod det samtidige kongesæde Lejre, 60 kilometer derfra.

”Der er håndværk og handel til stede, vi kan se det religiøse og vi har et helt særligt genstandsmateriale. Det eneste, vi ikke har, er gravene. De ligger så i Lejre.  En mulighed er, at Tissø er Lejrekongens sommerresidens, men vi ved det ikke med sikkerhed”

Under alle omstændigheder har Tissø været et sted, der ikke var til at komme uden om i en 500 år lang periode fra ca. 550-1050. Det er heller ikke uden grund, at pladsen er en af de bedst afdækkede i den liga herhjemme.

”Tissø er en nøglelokalitet til at forstå den periode – både lokalt, regionalt, skandinavisk og internationalt. Den giver en forståelse af magt, kommunikation, struktur, funktion, kult og ritualer,” fortæller Josefine Franck Bican.

Artikelserien Her blev Danmark født er blevet til på baggrund af en række foredrag, som blev afholdt i løbet af 2020. Artiklen her bringer nogle af de vigtigste pointer foredraget om Tissø. Foredragsholder er Josefine Franck Bican, cand.mag. i forhistorisk arkæologi, som har arbejdet med Tissø i perioden 2000-2019 med udgravning, publicering, digitalisering, registrering og som redaktør på Tissøpublikationen. Bican har udgivet flere artikler om Bulbrogårdresidensen.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

DEN GAMLE PRÆSTEGÅRD VAR BYGGET PÅ 1000 ÅRS HISTORIE

DEN GAMLE PRÆSTEGÅRD VAR BYGGET PÅ 1000 ÅRS HISTORIE

Under den gamle præstegård i Jørlunde ved Slangerup fandt ROMU’s arkæologer spor efter uafbrudt bebyggelse i op mod 1000 år. Så velbevarede, at de kan være med til at tegne et billede af Jørlunde gennem en lang, sammenhængende periode.

JULEN MED ROMU BLIVER MERE DIGITAL I 2020

JULEN MED ROMU BLIVER MERE DIGITAL I 2020

2020 har været et mærkeligt år. Men det bliver jul alligevel, også hos ROMU, som i år markerer julemåneden med digitale julekalendere, julede undervisningsforløb og juleforedrag, som kan opleves både fysisk og via live stream.

DESTINATION FJORDLANDET FÅR ADRESSE I ROSKILDE

DESTINATION FJORDLANDET FÅR ADRESSE I ROSKILDE

DMO Fjordlandet er navnet på det nye destinationsselskab, der fra nytåret skal gøre det attraktivt for turister og andre gæster at besøge Roskilde, Frederikssund og Lejre kommuner. Det handler om Danmarks historie, fællesskaber, fjordliv, store oplevelser og græs på knæene. Fjordlandet er samtidig en arbejds-plads – og den rykker nu fysisk ind på en særskilt etage i administrationsafsnittet hos museumsorganisati-onen ROMU på Munkebro 2 i Roskilde.

LEVENDE RELIGION I EN NEDLUKNINGSTID

LEVENDE RELIGION I EN NEDLUKNINGSTID

Under corona-nedlukningen i marts måned måtte Roskildes religiøse organisationer lukke og låse dørene til deres bygninger. De religiøse handlinger rykkede derfor hjem i stuerne, ud i naturen og foran skærmene. Men hvordan holder man påske og ramadan, når kirke og moské lukker ned?

BRO-FUND VED ROSKILDE FJORD OMSKRIVER IKKE DANMARKSHISTORIEN

BRO-FUND VED ROSKILDE FJORD OMSKRIVER IKKE DANMARKSHISTORIEN

Det er ofte de unikke og spektakulære fund, der løber med opmærksomheden, når det handler om arkæologi. Men faktisk er de mere almindelige arkæologiske udgravninger, uden særlig rigdom eller pragt, en uundværlig kilde til viden om fortiden. Arkæolog Katrine Ipsen Kjær har lirket store mængder ny viden ud af tre undseelige gravpladser ved Roskilde fjord.

MØD DYRENE I FJORDEN – FORTÆLLINGER OM SMÅFISKENE

MØD DYRENE I FJORDEN – FORTÆLLINGER OM SMÅFISKENE

Spåfisken, gråmanden og ålekællingen. Det lyder som noget fra et sælsomt eventyr, men det er det ikke. Det er nogle af de småfisk og den fiskeyngel, man kan møde på det lave vand i fjorden, og som fortidens fiskerbønder gav øgenavne alt efter deres brug og forhold til dem. I dag kender vi dem som tangnålen, sandkutlingen og ålekvabben.

ET LYS I MØRKET – LYSFESTEN BLIVER CORONASIKRET

ET LYS I MØRKET – LYSFESTEN BLIVER CORONASIKRET

I slutningen af januar vil Roskilde som sædvanlig blive smykket med lys til den traditionelle Lysfest. For at imødekomme de gældende corona-restriktioner, er Lysfest 2021 kommet i nye klæder og vil strække sig over en uge i stedet for en enkelt aften.

MØD DYRENE I FJORDEN – FORTÆLLINGER OM MUSLINGERNE

MØD DYRENE I FJORDEN – FORTÆLLINGER OM MUSLINGERNE

De har lagt navn til et populært porcelæn. De kan efter sigende forudsige storm og endda helbrede pest. Og så blev de solgt som gødning i 1800-tallet og brugt som tilskudsfoder til æglæggende høns i 1900-tallet. Fjordens muslinger er alsidige, mystiske og mere spændende, end man lige skulle tro.

SAMMEN HVER FOR SIG MED FÆRGEGÅRDEN I JULEMÅNEDEN

SAMMEN HVER FOR SIG MED FÆRGEGÅRDEN I JULEMÅNEDEN

Julen 2020 på Frederikssund Museum, Færgegården bliver mere digital end tidligere år. Men coronakrisen skal naturligvis ikke forhindre julehyggen, så museet inviterer til både juleforedrag, digital julekalender og julequiz. Og til spejdernes salg af juletræer, der heldigvis er lige så fysiske, som det plejer at være.

Til top
X

post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.