Smil og god stemning præger museerne i 2020, hvor mange borgere benytter de udenlandske rejse-restriktioner til at få sig en oplevelse i Danmark. Som her, hvor der bygges på en model af Roskilde Festival på RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur – i den kreative bydel Musicon i Roskilde. Foto: Daniel Tarkan Nacak Rasmussen, Museumsorganisationen ROMU

”Vi er så glade for at se brugerne vende tilbage til museerne”, siger formidlingschef fra museumsorganisationen ROMU, der melder om adskillige udsolgte omvisninger, sommerskoler med rekordhøjt antal deltagere og forrygende interesse i sommervejret for museumsfortællinger om festivaler, pop og rock.

COVID-19 har sat en stopper for meget, men de danske familiers lyst til at tage på museum lader sig ikke sådan lige bremse. I hvert fald syder og bobler det af smilende gæster og aktiviteter for familier, børn og voksne på besøgsstederne for museumsorganisationen ROMU her i sommertiden.

På RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur – har besøgstallet i flere omgange været tæt på sommerrekord og langt over 300 mennesker har lagt vejen forbi dagligt i gennemsnit. Gæsterne bygger blandt andet sig selv i LEGO foran en model af Orange Scene fra Roskilde Festival på museet. Så glade har de besøgende været for at deltage i den aktivitet, at RAGNAROCK har måttet bestille 400 ekstra LEGO-figurer, ligesom den oprindelige modelbygger Morten Øberg har været forbi med råd og dåd om at bygge videre på modellen af Roskilde Festival.

RAGNAROCK har også et plakatværksted, hvor alle kan være med og deltage i konkurrencen om at lave den bedste festivalplakat. Men ellers er det den forlængede særudstilling med det store rockband Gasolin’ og de kendte sange som Langebro, Kvinde Min og Masser af Succes, der trækker publikum i sommervejret. Alle planlagte omvisninger om Gasolin’ er nu udsolgt til godt ind i august.

Mange unge mennesker har måttet savne den rigtige Orange Scene fra Roskilde Festival denne sommer. Men så er det godt, at RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur – tilbyder en måde at mindes og at mødes på om musik og store oplevelser, bare på en anden måde. Foto: Daniel Tarkan Nacak Rasmussen, Museumorganisationen ROMU

Børnefamilier glade for mindre museer

På Frederikssund Museum, Færgegården deltog et rekordantal på 60 skipperglade børn og voksne i den forgangne uges første skipperskole. Skipperskolen, som gør deltagerne klar til at færdes på sø og hav med viden om Roskilde Fjord – fortalt i præcis i det tempo, som passer til den enkelte familie.

Også på Lejre Museum er der masser af glade børn og voksne. De kommer og deltager især i to aktiviteter for børn: en mysteriejagt for hele familien og myteomvisninger i landskabet.

Mysterie-jagten løser familierne selv – og de er glade og ret stolte, når de kommer tilbage til museumsbutikken for at sige det forløsende kodeord, som udløser en lille præmie. Myte-omvisningerne havde fuldt hus fra første myte-omvisning.

”Stemningen har været fantastisk – børnene har været henrykte over at deltage i de små aktiviteter, der støtter op om fortællingerne om skjoldungerne og de nordiske guder”, siger formidlings- og kommunikationschef Sidsel Risted Staun, som også peger på Lejre Museums nye spotudstilling, der viser fund fra de arkæologiske udgravninger ved Kongehallen i Gl. Lejre.

Borgmester i Roskilde og bestyrelsesformand for ROMU, Tomas Breddam (tv.) er en af de rigtig mange besøgende, der har lagt vejen for RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur – i sommerferien. Foto: Daniel Tarkan Nacak Rasmussen, Museumsorganisationen ROMU

I skole som i gamle dage i Roskilde

Roskilde Museum har også en række aktiviteter i gang – her kommer både børn og voksne for at gå i skole som i gamle dage, hvor hittet er at skrive med fjer og blæk. Og at gå på stylter i frikvarteret i museumsgården. Andre familier kommer for at gå på byvandring i middelalderens Roskilde. Her prøver de at få historier og steder til at passe på kortet over middelalderens Roskilde. Det er ikke nemt, men giver et fantastisk indblik i, hvor stor Roskilde er blevet siden middelalderen.

Alene i den første uge i juli deltog over 100 børn og deres familier i aktiviteterne på Roskilde Museum.

”Vi er så glade for at se brugerne vende tilbage til museerne efter nedlukningen. Det er jo for borgerne – store som små – vi laver museum og skaber oplevelser. Derfor er det særlig skønt, at alle vores museer kan være et udflugtsmål for alle de familier, som bor eller holder ferie i Roskilde, Lejre og Frederikssund. Her er masser af gode, spændende oplevelser hele sommeren. Det er bare at komme afsted”, siger Sidsel Risted Staun, som har endnu mere at glæde sig over.

Også besøgstallene på museernes hjemmesider stiger, og omkring 1.000 har valgt at skrive sig op som nye, faste modtagere af et af de tre elektroniske nyhedsbreve fra ROMU. Det ene handler om pop og rock. Det andet om fjordens kulturhistorie. Det tredje bringer nyt fra museumsorganisationen i det hele taget på tværs af alle ti besøgssteder fra stenalderen til debatten om kulturarv og mindesmærker fra i går.

Læs mere om sommerens tilbud og aktiviteter fra ROMU på www.romu.dk eller www.museumragnarock.dk.

Museumsorganisationen ROMU består af ti besøgssteder i Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommuner. ROMU beskæftiger knap 60 årsværk og dækker kulturhistorien fra stenalderen til nyeste tid. Museerne ledes af museumsdirektør, ph.d. Morten Thomsen Højsgaard.

X
post-8437

Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

BEGIVENHED

Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

 

20.03.2024

Branden på Lindenborg kro i 1967. Foto: Gorm Grove

I anledningen af Roskilde Brandvæsens 150 års jubilæum åbner spot-udstillingen ’Roskilde brænder!’ 18. juni i den gamle brandstation, som i dag huser Roskilde Museum.

Glæd dig til, i udstillingen og på sommerens byvandringer, at få indblik i de store by-brande, der hærgede Roskilde i byens ældste historie – og se hvordan brandvæsnet har udviklet sig fra sin oprettelse i 1874 frem til i dag.

Du kan komme tæt på brandmændenes dramatiske historie om indsatser ved store brande, som du måske selv kan huske: branden i Roskilde Domkirke i 1968 og Solum-branden i 2021. Hele sommeren er der aktiviteter for børn og nysgerrige voksne.

På åbningsdagen fortæller beredskabsdirektør Lars Robétjé kl. 19-21 om branden i domkirken i 1968 og giver et indblik i brandvæsnet dengang og i dag. Omkring 250 mand deltog i slukningsarbejdet af branden – hvoraf pensioneret vicebrandinspektør Ebbe Bødker på foredragsaftenen vil dele beretninger og minder fra branden og livet på brandstationen.

Læs mere og køb billet her: Foredrag: Domkirken brænder! v/beredskabsdirektør Lars Robétjé | Billetter | Roskilde | Samfund & Kultur | Billetto — Denmark

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

post-6205

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

BEGIVENHED

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

læs mere
LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

læs mere
[{ _i=”0″ _address=”4.0.0.0″ /]


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.