Museer hjælper sygehuse – ROMU-medarbejder bag idéen

En konservator hos ROMU, Camilla Jul Bastholm, har taget initiativ til at indsamle åndedrætsværn og andre værnemidler i museums- og konserveringsbranchen som bidrag til de danske myndigheders COVID-19 indsats.

Når konservatorer rundt omkring på danske museer og konserveringsværksteder arbejder, er de somme tider iført beskyttelsesdragter og åndedrætsværn. Arbejdet med ældgamle museumsgenstande kan nemlig i nogle tilfælde kræve beskyttelse mod skimmelsvamp, mod støv med pigmenter, støv med sundhedsfarlige insektbekæmpelsesmidler eller støv med f.eks. tungmetaller som bly.

Den seneste uges historier i de danske medier om kommende mangel på åndedrætsværn gav derfor konservator og ph.d.-stipendiat Camilla Jul Bastholm en lys idé: hvorfor ikke indsamle nogle af de mange åndedrætsværn, som branchen ligger inde med, og donere dem til det danske sundhedsvæsen? Her kan de i disse uger og måneder gøre langt mere gavn, end på depoter i landets museumsmagasiner.

Vi skal værne om de ansatte i sundhedsvæsenet og passe på dem, så de kan udføre deres vigtige arbejde.

”Jeg fik ideen i sidste uge efter et af regeringens pressemøder. Jeg arbejder selv i et fag, hvor værnemidler er helt essentielle for at kunne udføre mit arbejde helbredsmæssigt forsvarligt. De åndedrætsværn, vi anvender, kan også bruges mod vira af læger og sygeplejersker. På de sociale medier kunne jeg se, at museer i udlandet donerer værnemidler til COVID-19 indsatsen. Da jeg, ud over at være konservator på ROMU, er formand for Nordisk Konservatorforbund, Danmark, så jeg en mulighed for at lave et opråb om donationer til den samlede branche via branchens mailinglister”

Danmark hjælper Danmark

Camilla Jul Bastholm tog kontakt til Lægemiddelstyrelsen, som var meget positive i forhold til ideen. Sidenhen har Lægemiddelstyrelsen iværksat indsatsen ”Danmark hjælper Danmark”, hvor organisationer, myndigheder, institutioner og private virksomheder kan donere specifikke værnemidler.

Lægemiddelstyrelsen har nu bedt Camilla Jul Bastholm og Nordisk Konservatorforbund om at skaffe et overblik over, hvor mange værnemidler museums- og konserveringsbranchen vil kunne indsamle. Det arbejde er allerede i fuld gang, og inden for få dage forventer Camilla Jul Bastholm at kunne melde et overblik tilbage til Lægemiddelstyrelsen. Herefter kan de så lægge sig fast på, hvordan indsamlingen rent praktisk skal foregå i et samarbejde med branchen og Lægemiddelstyrelsens nyetablerede logistikcenter.

Camilla Jul Bastholm ser initiativet som en mulighed for være med til sammen med resten af sin branche at gøre en forskel for et Danmark i krise:

”I takt med at COVID-19 udvikler sig, oplever Danmark et stigende pres på sundhedsvæsenet. Vi skal værne om de ansatte i sundhedsvæsenet og passe på dem, så de kan udføre deres vigtige arbejde. Her er det vigtigt, at vi alle bakker op, udviser samfundssind og gør en indsats hvor vi kan”, forklarer hun.

Læs mere om forholdsreglerne på ROMUs besøgsteder her

Til top
X
post-6038

Magisk vinterferie på Lejre Museum

BEGIVENHED

Magisk vinterferie på Lejre Museum

27.01.2023
Tæppe workshop

Mange familier benytter vinterferien til at være sammen om berigende museumsoplevelser. Det bliver der rig mulighed for på Lejre Museum denne vinterferie, når museet inviterer til et kig ind i ”Vølvens værksted”. Foto: Kristian Grøndahl

Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.

Af: Jens-Jørgen Krogh

 

I den nordiske mytologi var vølverne magikere, helbredersker og spåkvinder. Vølverne kunne spå om fremtiden, helbrede de syge og gå en i trance, også kaldet sejd, hvor de kunne rejse mellem forskellige verdner. De besad så mægtige kræfter, at selveste gudernes konge, Odin, gik til vølverne for råd og vejledning.

”Vølven er en interessant mytologisk og historisk figur at studere på Lejre Museum. Der er spændende forbindelser mellem Odin og vølver i de skiftlige kilder, fx i ”Vølvens spådom” fra Ældre Edda, hvor Odin blandt andet får en vølve til at fortælle om fremtiden,” fortæller Maja Kvamm, som er medarbejder på Lejre Museum.

”Den lille og meget spektakulære Odin-figur af sølv, der er fundet i Lejre, er hul indeni. Nogle mener, den kan have siddet for enden af en stav, måske en vølvestav, der blev brugt i forbindelse med sejd og kultiske handlinger”.

I vinterferien kan både børn og voksne lære meget mere om vølven. Både de vølver, der optræder i sagn og digte, og de vølver, der er fundet arkæologiske spor efter. Arrangementet består af en minirundvisning i udstillingen og et efterfølgende kreativt værksted med mulighed for at lave beskyttende vølveamuletter.

Oplevelsen er målrettet børn i alderen mellem 6 og 12 år, men voksne er særdeles velkomne.

TID, PRIS, STED

21., 22. og 23. februar kl. 11.00 og 13.00

Børn gratis. Voksne kr. 60,- (plus billetgebyr, billetter kan købes på Billetto)

Lejre Museum, Orehøjvej 4b, 4320 Lejre

Tæppe workshop

På Lejre Museum kan børn og deres voksne give vinterferien et ordentligt skud magi, når museet inviterer til ”Vølvens værksted”. Foto: ROMU

Episode 1: Kong Skjold driver i land, Kong Roars rædsel og Beowulfs ankomst i Lejre
Episode 2: Beowulfs kamp imod uhyret Grendel
Episode 3: Beowulf må igen slås for danernes land, og den store helts endeligt

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA ROSKILDE MUSEUM

Hvem var… runeristerne?

Hvem var… runeristerne?

Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”

læs mere
Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.

læs mere


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.