Museumsdirektør: Det skal nok blive godt igen!

21.12.2021

Juletræet lyser op på Stændertorvet i Roskilde foran Sankt Laurentius, som er et af ti besøgssteder, der drives af museumsorganisationen ROMU. Museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard ønsker glædelig jul og godt nytår til alle, der har haft kontakt med ROMU i 2021. Foto: ROMU.

Af Morten Thomsen Højsgaard, direktør, ph.d.  

Julen byder på store forventninger, meningsfulde gentagelser og undertiden også skuffelser. Museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard siger tak til alle brugerne af museerne i 2021 og fortæller om, hvordan et spil fra barndommens jul indrammer oplevelser fra året, der gik

Jeg husker, som var det i går, min følelse som barn i dagene op til juleaften. Hvad ville der mon være under det juletræ? Skulle alle ønskerne mon gå i opfyldelse?

Så stor var spændingen, at jeg og mine to brødre i barndomshjemmet som regel fik lov til, på lillejuleaften, at åbne en eller to af gaverne før tid.

Men tiden sneglede sig afsted. ”I aften er det juleaften. Der er længe, længe til”, lød en sangtekst, der ramte den utålmodige længsel rent.

Som regel blev forventningens glæde indfriet, heldigvis.

Men der var også det år, hvor gaven med bob-spillet bare blev glemt ude i skuret. Uh, hvor gjorde det ondt i barnehjertet, og hvor var det kedeligt at føle sig forbigået eller misforstået. Lige indtil fejlen blev opdaget, gaven med det højt ønskede spil kom frem, og alt blev godt igen.

”Nu handler det igen om at holde sammen

ved ikke at være fysisk sammen”

At holde af ved at holde ud

Julen er traditionernes tid, gavernes tid, familiens tid, juletræernes tid, forventningernes tid. Undertiden er det også skuffelsernes eller spændingernes tid.

Bedst, som vi troede, at vi i år kunne fejre en nogenlunde normal jul i familien Danmark igen, fik vi desværre en total nedlukning af kulturliv og museer pålagt – som følge af trusler fra corona og omikron og potentielt sammenbrud i sundhedsvæsenet.

De fleste vil stadig kunne mødes med de allernærmeste juleaften, men rammen om julen i samfundet er og bliver en anden.

Alle, der lever af og for at samle folk i større tal, skal nu igen til at tænke og handle anderledes. Nu handler det igen om at holde sammen ved ikke at være fysisk sammen. At holde af ved at holde ud. At vente tålmodigt, indtil det bliver godt igen.

At julen falder midt i årets mørkeste tid er ikke noget tilfælde. Fra oldtidens dage ses eksempler på dyrkelse af lyset, solen, naturens orden, som stod i modsætning til mørke, farlige og kaotiske kræfter. De store verdensreligioner har taget symbolsproget til sig, og forkynder gerne i forskellige variationer om lyset, der vinder over mørket.

Vintersolhvervet, juletiden, december og nytår er derfor også håbets tid, hvor det gamle og måske ødelagte eller formørkede kan erstattes af noget nyt, der bryder frem og slår igennem som lysstråler.

Symbolsk er det en også en fortælling om, hvordan noget, der ser dårligt ud, kan og vil blive godt igen.

”Vintersolhvervet, juletiden, december

og nytår er også håbets tid!”

 

Da brugerne vendte tilbage

Også for ROMU knytter der sig traditioner, forventninger og symboler til juletiden.

For vel er vi skuffede over nok engang at skulle lukke alle besøgsstederne for publikum. Men vi tillader os også at være taknemlige over de mange mennesker, der, trods alle udfordringerne med pandemien, nåede at besøge museerne inden nedlukningen. For ganske nylig skete det for eksempel i forbindelse med julemarkeder på Tadre Mølle, i Lützhøfts Købmandsgaard, på RAGNAROCK og til kulturhistorisk jul på Færgegården.

Julemarked på Tadre Mølle 5. december. Folk fra nær og fjern var mødt talstærkt op, og der var ikke mangel på glögg og anden julestemning – og så havde møllegårdsnissen hvilet sig siden sidste jul, og kiggede forbi. Foto: Søren Stegger/ROMU. 

Vi er også taknemlige for de mange, der har handlet i vores museumsbutikker, fysiske såvel som digitale. Og vi nåede i den grad at bemærke, at brugen steg i december, hvor muligheden for at få en unik, historisk gave med hjem til familien lå lige for.

I årets første halvdel var ROMU, ligesom alle andre museer, lukket helt eller delvist ned. Men da sommeren kom, og restriktionerne endelig blev færre, kom borgerne og gæsterne tilbage. Heldigvis!

De kom for at se en spritny udstilling om bæredygtighed og affaldets kulturhistorie på Roskilde Museum. De opsøgte os for at deltage i foredrag – om alt fra domkirkens historie, til kvinder der udviklede demokratiet – i ny, stor sal til formålet, også på Roskilde Museum. De deltog i aktiviteter, som dygtige frivillige havde skabt med håndværk, højtider, smagsoplevelser, alternative energikilder og andre lokale traditioner.

Andre dukkede op for at opleve udstillingen om betydningen af Roskilde Festival gennem 50 år på RAGNAROCK. For at se den genåbnede Sankt Laurentius kirkeruin fra 1000-tallet med tilhørende udsigtstårn i hjertet af Roskilde. For at deltage i sanselige eller folkelige arrangementer om natur og kultur eller folketro på Færgegården ved Frederikssund. Eller for at gå på opdagelse efter kilderne til Danmarks første kongemagt i det mytologiske landskab i Gl. Lejre, sådan som DR2 også har berettet om i en ny historisk serie.

Det var alskens typer af museumsgæster, der vendte tilbage: Skoleklasser, bedsteforældre med børnebørn, firmaer med eventplaner, nysgerrige turister, mange frivillige og medlemmer af museumsforeningerne, og alle mulige andre der var og er optagede af historie, kulturarv, oplysning og oplevelser.

At brugerne, efter noget der føltes som en uendelig lang lukkeperiode fra 9. december 2020 til 21. april 2021, faktisk vendte tilbage, giver os et rygstød nu, hvor vi igen står midt i et kritisk, påbudt tomrum. Nu har vi set det blive godt igen, så det kan det naturligvis blive endnu engang!

Arbejdet med historie og kulturarv er vigtigt

Sideløbende med aktiviteterne for og med publikum fandt der på ROMU i 2021 også et væld af andre meget væsentlige gøremål og tiltag sted. Museets arkæologer var for eksempel i fuld vigør og gjorde flere fantastiske fund, blandt andet af fire 4000 år gamle børneskeletter i nærheden af Roskilde. Det er sjældent, der findes så gamle, så mange og så velbevarede skeletter af børn på en lokalitet, så fundet indskriver sig som et af de væsentligste i Danmark overhovedet i året, som gik.

I oktober var ROMUs arkæologer på en vigtig udgravning. En lille flintdolk var eneste gravgave i en hellekiste, hvor fire børn fra stenalderen var begravet. Børnegrave fra oldtiden er ellers et sjældent syn. Foto: Katrine Ipsen Kjær/ROMU. 

Fundet illustrerer samtidig, hvor vigtigt museernes arbejde med at finde, at udforske, at samle, at registrere, at forvalte, at forske, er. Det hører simpelthen med til at have et civiliseret samfund, at dygtige mennesker på en systematisk og professionel facon tager vare på vores forhistorie. Og selvom vi så skulle være lukkede for publikum i årtier, på grund af sundheden i samfundet, så skulle dette arbejde passes og plejes og beskyttes. For hvad var eller hvem var vi som mennesker, som samfund, som egn, som land, hvis vi ikke havde en historie? Hvis vi ikke havde en kultur, en identitet, et fællesskab, der kunne samle os?

Historien er vigtig. Og det arbejde, ROMU udfører med historie og kulturarv, er der heldigvis mange, der støtter op om. I år 2021 har vi således med glæde kunne byde velkommen til Egedal Kommune i museumssamarbejdet, der i forvejen tæller Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommuner. Vi har endvidere udviklet projekter og samarbejder med Aarhus Universitet, Roskilde Domkirke, Roskilde Festival, Destination Fjordlandet, Nationalpark Skjoldungernes Land og Roskilde Bibliotekerne.

Alle disse typer af arbejde og samarbejde omkring museumslivet fortsætter i 2022. Og noget af det første, der møder brugerne er et brag af en lysfest, der indvarsler et stort år, hvor kulturlivet igen folder sig ud i Roskilde – om cykelløb, jubilæer, festivaler og meget andet godt.

At holde jul med blandede følelser

Uheldigvis står vi i dagene op til jul i år ikke kun med positive forventninger. Forude lurer flere mulige skuffelser. Smitten spreder sig med uhyggelig hastighed. Familiernes jul er ikke i fare, men samfundets store kontaktflader udgør en udfordring. Det bliver en jul og et nytår med blandede følelser.

ROMU har fulgt og vil fortsat følge myndighedernes anbefalinger. Vi er en del af et civiliseret, demokratisk samfund. Og vi hjælper, hvor vi kan. Også når det betyder, at vi skal lukke, selvom det sker med ærgrelse.

Vi har lært at arbejde hjemme og alligevel være ”på”. Vi er gennemdigitaliserede. Vi kommunikerer til borgerne via medier og presse. Via sociale medier rækker vi undertiden ud til en halv million mennesker med et enkelt opslag. Samtidig passer vi på, vi dokumenterer, vi bevarer, vi forvalter og vi forsker i kulturarven, uanset omstændighederne og uden for rampelyset. Eller vi får sat nyt tag på Roskilde Museum, sådan som vi i øjeblikket er i færd med i godt, godt samarbejde med kommunen.

Så alt står klar, når vintermørket slipper sit tag og nyt lys bryder frem med nye åbninger, nye muligheder, nye udstillinger, i 2022. 

Kultur på spil i julen 

Julen er ikke en engangsbegivenhed, men en gentagelse. Julen vender tilbage. Næste år. Tider går, tider kommer. For museerne. Og for samfundet som helhed. Det er værd at notere netop nu.

Perioderne med nedlukninger og restriktioner har, skal jeg gerne indrømme, føltes som noget, der har været rigtig meget værre, end da bob-spillet bare var væk i min barndom. Tomt. Mærkeligt. Forkert.

Men ligesom bog-spillet kom ud af det mørke og kolde skur, kommer museerne, der er samfundets fælles hukommelse og store kulturelle mødested, helt sikkert også i spil igen. Det er bare et spørgsmål om tid.

Derfor kan vi også med sindsro takke hinanden for det mærkværdige år, som gik, og se frem med forventning mod den tid med lysere sider, der trods alt venter lidt længere forude.

Så tak, stor tak, til enhver, der har brugt og bruger og støtter kulturinstitutionerne. Og …

RIGTIG GLÆDELIG JUL, GODT NYTÅR OG PÅ HJERTELIGT GENSYN PÅ MUSEERNE!

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

D-A-D klar med jubilæumsplade til oktober

D-A-D klar med jubilæumsplade til oktober

2024 tilhører i den grad D-A-D, som både med musik og en udstilling på Nationalmuseet markerer deres 40-års jubilæum. Lørdag d. 23. marts løftede forsanger Jesper Binzer sløret for bandets kommende udgivelse til talk-festivalen ’Historien bag musikken’ på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK. Pladen udkommer 4. oktober.

Færgegården viser fantastiske fund og hylder de entusiastiske findere

Færgegården viser fantastiske fund og hylder de entusiastiske findere

Sporene efter fortiden findes over alt, hvis man har øjnene med sig. En ny spotudstilling på Frederikssunds Museum, Færgegården anerkender dem, som frivilligt går med næsen i jorden, metaldetektoren i hånden og nysgerrigheden uden på tøjet. For uden dem ville en stor del af vores fortidsminder sandsynligvis gå tabt.

Hiv familien med på museum i påsken

Hiv familien med på museum i påsken

Påskeferien er om hjørnet. Som optakt til højtiden slår flere af ROMUs museer og besøgssteder dørene op for en ny sæson, og flere steder er der udstillinger og aktiviteter for små og store.

Hop ombord i ny spotudstilling om Danmarks første jernbane

Hop ombord i ny spotudstilling om Danmarks første jernbane

Jernbanens indtog herhjemme revolutionerede folks opfattelse af tid, tempo og afstand. I Roskilde Museums nye spotudstilling mærker du suset fra lokomotivet Odins jomfrutur på den første jernbanestrækning i det nuværende Danmark. Christian 8. indviede strækningen mellem København og Roskilde i 1847.

Kvindernes kampdag på Danmarks rockmuseum

Kvindernes kampdag på Danmarks rockmuseum

Der er to stærke personligheder på programmet, når hele Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, inviterer til kampdagsarrangement, der rocker ved tidens opfattelser og stiller skarpt på ligestillingskampen. Både den, der stadig skal kæmpes, og de sejre, der allerede er vundet.

Stenløse Kulturhus udstiller Egedals kongelige øjeblikke

Stenløse Kulturhus udstiller Egedals kongelige øjeblikke

Danmark har taget afsked med en dronning gennem 52 år. I anledningen af tronskiftet kan man på Stenløse Kulturhus opleve en spotudstilling med kongelige øjeblikke. Blandt andet med billeder fra de to gange, dronningen har været i Egedal.

X
post-8437

Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

BEGIVENHED

Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

 

20.03.2024

Branden på Lindenborg kro i 1967. Foto: Gorm Grove

I anledningen af Roskilde Brandvæsens 150 års jubilæum åbner spot-udstillingen ’Roskilde brænder!’ 18. juni i den gamle brandstation, som i dag huser Roskilde Museum.

Glæd dig til, i udstillingen og på sommerens byvandringer, at få indblik i de store by-brande, der hærgede Roskilde i byens ældste historie – og se hvordan brandvæsnet har udviklet sig fra sin oprettelse i 1874 frem til i dag.

Du kan komme tæt på brandmændenes dramatiske historie om indsatser ved store brande, som du måske selv kan huske: branden i Roskilde Domkirke i 1968 og Solum-branden i 2021. Hele sommeren er der aktiviteter for børn og nysgerrige voksne.

På åbningsdagen fortæller beredskabsdirektør Lars Robétjé kl. 19-21 om branden i domkirken i 1968 og giver et indblik i brandvæsnet dengang og i dag. Omkring 250 mand deltog i slukningsarbejdet af branden – hvoraf pensioneret vicebrandinspektør Ebbe Bødker på foredragsaftenen vil dele beretninger og minder fra branden og livet på brandstationen.

Læs mere og køb billet her: Foredrag: Domkirken brænder! v/beredskabsdirektør Lars Robétjé | Billetter | Roskilde | Samfund & Kultur | Billetto — Denmark

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

post-6205

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

BEGIVENHED

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

læs mere
LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

læs mere
[{ _i=”0″ _address=”4.0.0.0″ /]


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.