Når arkæologen arbejder hjemmefra

Af Nadja M. K. Mortensen, arkæolog og udgravningsleder

Arkæologernes skrivebordsarbejde er helt uundværligt. Både for at udgravningerne overhovedet kan komme i gang – og bagefter for at arbejdet i felten kan bruges til noget og give mest mulig viden. Foto: Nadja M.K. Mortensen /ROMU

Ligesom mange danskere i øjeblikket er de fleste af ROMUs medarbejdere sendt hjem for at arbejde. Det gælder også flere af museets arkæologer. Men kan man overhovedet arbejde hjemmefra, når man er arkæolog? Det korte svar er ja! Faktisk kan skrivebordsarkæologien slet ikke undværes. Arkæolog Nadja M.K. Mortensen fortæller om arbejdet ude og inde og inviterer dig indenfor i hjemmekontoret.

Tænk på en arkæolog. Mon ikke du forestiller dig en person i arbejdstøj med graveredskaber i hånden, måske på knæ på den brune jord? Men arkæologi er meget andet end det. Mens nogle arkæologer arbejder mest i felten med fingrene i jorden og dokumenterer sporene efter vores forfædre, er der andre, der bruger det meste af deres arbejdstid ved skrivebordet.

Skrivebordsarkæologer forsker og formidler forskningsresultater i artikler og foredrag til både borgere og fagpersoner. De tager sig også af en lang række administrative opgaver, som faktisk er helt afgørende for at feltarkæologerne overhovedet kan gøre deres arbejde.

Det er nemlig skrivebordsarkæologerne, der vurderer om der f.eks. bør foretages arkæologiske undersøgelser forud for et byggeprojekt. De skriver indstillinger og udarbejder budgetter for arkæologiske udgravninger, som de sender til Slots- og Kulturstyrelsen, der så beslutter om arbejdet skal gå i gang. Materialet sendes også til bygherre, som skal godkende budgetterne.

Befriende at komme ud af arbejdstøjet

De fleste arkæologer veksler dog – ligesom jeg – mellem feltarbejde og skrivebordsarbejde. Det er noget af det jeg sætter særlig pris på ved mit arbejde.

Det er fedt at komme ud i den friske luft og at få fingrene i jorden, men det er også sjovt at komme ind på museet og få vasket de genstande, vi har fundet, så vi kan se alle deres detaljer. Og det er sjovt, at få samlet alle resultater, at fordybe sig i materialet.

På den måde kan vi få en bedre forståelse for de aktiviteter, der har fundet sted lige netop der, hvor vi mange hundrede (eller måske endda flere tusinde) år efter har foretaget vores udgravninger. Samtidig kan det også være lidt befriende, at få lov til i perioder at skifte det store uformelige arbejdstøj ud med civilt tøj og måske endda et par pæne sko.

Den dybere forståelse må vente

For de af os, som veksler mellem feltarbejde og kontorarbejde, er kontorarbejdet ofte en direkte forlængelse af udgravningsarbejdet. Når vi er i felten, skal vi forsøge at dokumentere de synlige levn fra vores forhistorie bedst muligt, og vi skal indsamle flest mulige oplysninger. Det gør vi ved at måle synlige spor op med GPS eller ved at tegne. Vi udgraver, undersøger og beskriver udvalgte spor. Vi fører lister, fotograferer og tager prøver. Alle data, tegninger, lister mv. bliver holdt samlet, men der er som oftest ikke tid til at kigge nærmere på det, før udgravningen er afsluttet. Først når udgravningen er afsluttet, og arbejdet fortsætter på kontoret, bliver der tid til at samle op på det hele.

På kontoret skal genstandene vaskes, tørres, gennemgås, noteres i en database og pakkes. Alle lister skal ligeledes indtastes i databasen. Der skal gennemgås billeder, måske skal der laves 3D-modeller, der skal styr på udgravningsplanerne, og der skal for alvor tolkes på de aktivitetsspor, der er blevet erkendt under udgravningen.

Feltarbejdet kalder… igen

Efter et år i felten i Vindinge, et år med udgravninger i Slangerup, Osted og Skibby (plus det løse) er jeg nu selv kommet indenfor. Det næste stykke tid skal jeg danne mig et overblik over resultaterne fra udgravningerne vest for Vindinge centrum ved en lokalitet, der meget passende har fået navnet Vindinge Vest.

De fleste genstande er blevet vasket, tørret og pakket. Genstande af metal, glas og rav er hos vores konservator, men her skrider arbejdet også frem. Alle lister er blevet tastet. Alle fotos og alle opmålingsfiler er overført og gennemgået. Der er blevet lavet 3D-modeller. Alle knogler er sendt til analyse.
Resultaterne af de første 14C-dateringer er kommet.

Tilbage står mærkning af genstande, indtastning af anlægsbeskrivelser i databasen, udarbejdelsen af kataloger over huse og grave og selve udgravningsberetningen, som er den endelige rapport, samt den såkaldte kulturhistoriske rapport, som er en lidt tyndere og mere letlæselig udgave af udgravningsberetningen.

Mens Corona-krisen pågår, har jeg taget arbejdet med hjem. Genstandene venter på mig på museet, men det øvrige arbejde kan jeg gøre fra mit skrivebord.

Det dejlige vejr udenfor lokker, og jeg begynder at savne mit arbejdstøj og den danske muld.

Til top
X
post-5385

DR2 JAGTER DEN FØRSTE DANSKE KONGE – OG SPORENE ENDER PÅ LEJRE MUSEUM

BEGIVENHED

DR2 jagter den første danske konge – og sporene ender på Lejre Museum

04.11.2021

Museumsinspektør Isabella No’omi Fuglø (tv) tager imod DR2-vært og historiker Cecilie Nielsen (th) på Lejre Museum, hvor jagten på den første danske konge ender. Foto: Nicki Sørensen/DR.

 

I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark

Lejre er et sted fyldt med sagn og mysterier – men de sidste 40 års arkæologiske udgravninger på egnen taler deres tydelige videnskabelige sprog og viser os, at de vilde historier ikke bare er grebet ud af den blå luft.

Før Gorm den Gamle og før Harald Blåtands kristning af danerne har der været en centraliseret magt i Lejre, og dén del af Danmarkshistorien får nu oprejsning i DR2’s nye serie ”Gåden om Danmarks første konge”. Historiker Cecilie Nielsen rejser land og rige rundt og besøger flere steder, hvor der er spor efter store konger.

Kongehallerne er en magtmanifestation
I sidste afsnit af serien, som lige nu kan ses i sin fulde længde på DRTV, møder Cecilie Nielsen museumsinspektør ved Lejre Museum, Isabella No’omi Fuglø, som hun har sat stævne ved kongehallen i Sagnlandet Lejre.

Kongehallen er en genskabelse af den største hal fra vikingetid, vi kender i Danmark, baseret på blandt andet Lejre Museum og ROMUs udgravninger og forskning. Sporene efter den blev fundet i 2009, og Isabella No’omi Fuglø peger på, hvordan den enorme hal, som måler over 60 meter fra gavl til gavl, er ét blandt flere vidnesbyrd om et magtcentrum i Lejre før Gorm den Gamle og hans efterkommere.

Odin fra Lejre udfordrer vores nationale selvfortælling
Isabella No’omi Fuglø inviterer også Cecilie Nielsen med ind på Lejre Museum, hvor man kan opleve sølvfiguren Odin fra Lejre, som blev fundet omkring kongehallen.

Ifølge Fuglø udfordrer tolkningen af denne unikke lille figur den danske selvforståelse som en nation, hvis historie først rigtig begynder ved Harald Blåtands kristning af danerne på Jellingestenen i ca. 965.

For Odin var gudernes konge og kongernes gud – derfor har figuren været meget værdifuld og en konge værdig. Så også dén vidner om en kongemagt i århundrederne, der gik forud for Gorm den Gamles og Harald Blåtands tid, forklarer Isabella No’omi Fuglø.

Hun mener, at der skal være mere plads i vores fælles bevidsthed til fortællingen om de kongemagter, der gik hånd i hånd med asatroen, og som havde deres langvarige storhedstid gennem flere århundreder, inden kristendommens indtog – og en væsentlig del af den historie begynder i Lejre.

Se hele serien ”Gåden om Danmarks første konge” på DRTV eller onsdage kl. 21.00 på DR2 fra 3. november. Afsnittet fra Lejre sendes på DR2 den 1. december.

Bliv klogere på, hvor Lejre er Kongerigets Vugge, og dyk dybere ned i historien om de første konger i udstillingen på Lejre Museum.

Læs mere om museet og se åbningstider og entrepriser.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.