Når arkæologen arbejder hjemmefra

Af Nadja M. K. Mortensen, arkæolog og udgravningsleder

Arkæologernes skrivebordsarbejde er helt uundværligt. Både for at udgravningerne overhovedet kan komme i gang – og bagefter for at arbejdet i felten kan bruges til noget og give mest mulig viden. Foto: Nadja M.K. Mortensen /ROMU

Ligesom mange danskere i øjeblikket er de fleste af ROMUs medarbejdere sendt hjem for at arbejde. Det gælder også flere af museets arkæologer. Men kan man overhovedet arbejde hjemmefra, når man er arkæolog? Det korte svar er ja! Faktisk kan skrivebordsarkæologien slet ikke undværes. Arkæolog Nadja M.K. Mortensen fortæller om arbejdet ude og inde og inviterer dig indenfor i hjemmekontoret.

Tænk på en arkæolog. Mon ikke du forestiller dig en person i arbejdstøj med graveredskaber i hånden, måske på knæ på den brune jord? Men arkæologi er meget andet end det. Mens nogle arkæologer arbejder mest i felten med fingrene i jorden og dokumenterer sporene efter vores forfædre, er der andre, der bruger det meste af deres arbejdstid ved skrivebordet.

Skrivebordsarkæologer forsker og formidler forskningsresultater i artikler og foredrag til både borgere og fagpersoner. De tager sig også af en lang række administrative opgaver, som faktisk er helt afgørende for at feltarkæologerne overhovedet kan gøre deres arbejde.

Det er nemlig skrivebordsarkæologerne, der vurderer om der f.eks. bør foretages arkæologiske undersøgelser forud for et byggeprojekt. De skriver indstillinger og udarbejder budgetter for arkæologiske udgravninger, som de sender til Slots- og Kulturstyrelsen, der så beslutter om arbejdet skal gå i gang. Materialet sendes også til bygherre, som skal godkende budgetterne.

Befriende at komme ud af arbejdstøjet

De fleste arkæologer veksler dog – ligesom jeg – mellem feltarbejde og skrivebordsarbejde. Det er noget af det jeg sætter særlig pris på ved mit arbejde.

Det er fedt at komme ud i den friske luft og at få fingrene i jorden, men det er også sjovt at komme ind på museet og få vasket de genstande, vi har fundet, så vi kan se alle deres detaljer. Og det er sjovt, at få samlet alle resultater, at fordybe sig i materialet.

På den måde kan vi få en bedre forståelse for de aktiviteter, der har fundet sted lige netop der, hvor vi mange hundrede (eller måske endda flere tusinde) år efter har foretaget vores udgravninger. Samtidig kan det også være lidt befriende, at få lov til i perioder at skifte det store uformelige arbejdstøj ud med civilt tøj og måske endda et par pæne sko.

Den dybere forståelse må vente

For de af os, som veksler mellem feltarbejde og kontorarbejde, er kontorarbejdet ofte en direkte forlængelse af udgravningsarbejdet. Når vi er i felten, skal vi forsøge at dokumentere de synlige levn fra vores forhistorie bedst muligt, og vi skal indsamle flest mulige oplysninger. Det gør vi ved at måle synlige spor op med GPS eller ved at tegne. Vi udgraver, undersøger og beskriver udvalgte spor. Vi fører lister, fotograferer og tager prøver. Alle data, tegninger, lister mv. bliver holdt samlet, men der er som oftest ikke tid til at kigge nærmere på det, før udgravningen er afsluttet. Først når udgravningen er afsluttet, og arbejdet fortsætter på kontoret, bliver der tid til at samle op på det hele.

På kontoret skal genstandene vaskes, tørres, gennemgås, noteres i en database og pakkes. Alle lister skal ligeledes indtastes i databasen. Der skal gennemgås billeder, måske skal der laves 3D-modeller, der skal styr på udgravningsplanerne, og der skal for alvor tolkes på de aktivitetsspor, der er blevet erkendt under udgravningen.

Feltarbejdet kalder… igen

Efter et år i felten i Vindinge, et år med udgravninger i Slangerup, Osted og Skibby (plus det løse) er jeg nu selv kommet indenfor. Det næste stykke tid skal jeg danne mig et overblik over resultaterne fra udgravningerne vest for Vindinge centrum ved en lokalitet, der meget passende har fået navnet Vindinge Vest.

De fleste genstande er blevet vasket, tørret og pakket. Genstande af metal, glas og rav er hos vores konservator, men her skrider arbejdet også frem. Alle lister er blevet tastet. Alle fotos og alle opmålingsfiler er overført og gennemgået. Der er blevet lavet 3D-modeller. Alle knogler er sendt til analyse.
Resultaterne af de første 14C-dateringer er kommet.

Tilbage står mærkning af genstande, indtastning af anlægsbeskrivelser i databasen, udarbejdelsen af kataloger over huse og grave og selve udgravningsberetningen, som er den endelige rapport, samt den såkaldte kulturhistoriske rapport, som er en lidt tyndere og mere letlæselig udgave af udgravningsberetningen.

Mens Corona-krisen pågår, har jeg taget arbejdet med hjem. Genstandene venter på mig på museet, men det øvrige arbejde kan jeg gøre fra mit skrivebord.

Det dejlige vejr udenfor lokker, og jeg begynder at savne mit arbejdstøj og den danske muld.

X
post-8437

Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

BEGIVENHED

Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

 

20.03.2024

Branden på Lindenborg kro i 1967. Foto: Gorm Grove

I anledningen af Roskilde Brandvæsens 150 års jubilæum åbner spot-udstillingen ’Roskilde brænder!’ 18. juni i den gamle brandstation, som i dag huser Roskilde Museum.

Glæd dig til, i udstillingen og på sommerens byvandringer, at få indblik i de store by-brande, der hærgede Roskilde i byens ældste historie – og se hvordan brandvæsnet har udviklet sig fra sin oprettelse i 1874 frem til i dag.

Du kan komme tæt på brandmændenes dramatiske historie om indsatser ved store brande, som du måske selv kan huske: branden i Roskilde Domkirke i 1968 og Solum-branden i 2021. Hele sommeren er der aktiviteter for børn og nysgerrige voksne.

På åbningsdagen fortæller beredskabsdirektør Lars Robétjé kl. 19-21 om branden i domkirken i 1968 og giver et indblik i brandvæsnet dengang og i dag. Omkring 250 mand deltog i slukningsarbejdet af branden – hvoraf pensioneret vicebrandinspektør Ebbe Bødker på foredragsaftenen vil dele beretninger og minder fra branden og livet på brandstationen.

Læs mere og køb billet her: Foredrag: Domkirken brænder! v/beredskabsdirektør Lars Robétjé | Billetter | Roskilde | Samfund & Kultur | Billetto — Denmark

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

post-6205

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

BEGIVENHED

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

læs mere
LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

læs mere
[{ _i=”0″ _address=”4.0.0.0″ /]


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.