Når arkæologen arbejder hjemmefra

Af Nadja M. K. Mortensen, arkæolog og udgravningsleder

Arkæologernes skrivebordsarbejde er helt uundværligt. Både for at udgravningerne overhovedet kan komme i gang – og bagefter for at arbejdet i felten kan bruges til noget og give mest mulig viden. Foto: Nadja M.K. Mortensen /ROMU

Ligesom mange danskere i øjeblikket er de fleste af ROMUs medarbejdere sendt hjem for at arbejde. Det gælder også flere af museets arkæologer. Men kan man overhovedet arbejde hjemmefra, når man er arkæolog? Det korte svar er ja! Faktisk kan skrivebordsarkæologien slet ikke undværes. Arkæolog Nadja M.K. Mortensen fortæller om arbejdet ude og inde og inviterer dig indenfor i hjemmekontoret.

Tænk på en arkæolog. Mon ikke du forestiller dig en person i arbejdstøj med graveredskaber i hånden, måske på knæ på den brune jord? Men arkæologi er meget andet end det. Mens nogle arkæologer arbejder mest i felten med fingrene i jorden og dokumenterer sporene efter vores forfædre, er der andre, der bruger det meste af deres arbejdstid ved skrivebordet.

Skrivebordsarkæologer forsker og formidler forskningsresultater i artikler og foredrag til både borgere og fagpersoner. De tager sig også af en lang række administrative opgaver, som faktisk er helt afgørende for at feltarkæologerne overhovedet kan gøre deres arbejde.

Det er nemlig skrivebordsarkæologerne, der vurderer om der f.eks. bør foretages arkæologiske undersøgelser forud for et byggeprojekt. De skriver indstillinger og udarbejder budgetter for arkæologiske udgravninger, som de sender til Slots- og Kulturstyrelsen, der så beslutter om arbejdet skal gå i gang. Materialet sendes også til bygherre, som skal godkende budgetterne.

Befriende at komme ud af arbejdstøjet

De fleste arkæologer veksler dog – ligesom jeg – mellem feltarbejde og skrivebordsarbejde. Det er noget af det jeg sætter særlig pris på ved mit arbejde.

Det er fedt at komme ud i den friske luft og at få fingrene i jorden, men det er også sjovt at komme ind på museet og få vasket de genstande, vi har fundet, så vi kan se alle deres detaljer. Og det er sjovt, at få samlet alle resultater, at fordybe sig i materialet.

På den måde kan vi få en bedre forståelse for de aktiviteter, der har fundet sted lige netop der, hvor vi mange hundrede (eller måske endda flere tusinde) år efter har foretaget vores udgravninger. Samtidig kan det også være lidt befriende, at få lov til i perioder at skifte det store uformelige arbejdstøj ud med civilt tøj og måske endda et par pæne sko.

Den dybere forståelse må vente

For de af os, som veksler mellem feltarbejde og kontorarbejde, er kontorarbejdet ofte en direkte forlængelse af udgravningsarbejdet. Når vi er i felten, skal vi forsøge at dokumentere de synlige levn fra vores forhistorie bedst muligt, og vi skal indsamle flest mulige oplysninger. Det gør vi ved at måle synlige spor op med GPS eller ved at tegne. Vi udgraver, undersøger og beskriver udvalgte spor. Vi fører lister, fotograferer og tager prøver. Alle data, tegninger, lister mv. bliver holdt samlet, men der er som oftest ikke tid til at kigge nærmere på det, før udgravningen er afsluttet. Først når udgravningen er afsluttet, og arbejdet fortsætter på kontoret, bliver der tid til at samle op på det hele.

På kontoret skal genstandene vaskes, tørres, gennemgås, noteres i en database og pakkes. Alle lister skal ligeledes indtastes i databasen. Der skal gennemgås billeder, måske skal der laves 3D-modeller, der skal styr på udgravningsplanerne, og der skal for alvor tolkes på de aktivitetsspor, der er blevet erkendt under udgravningen.

Feltarbejdet kalder… igen

Efter et år i felten i Vindinge, et år med udgravninger i Slangerup, Osted og Skibby (plus det løse) er jeg nu selv kommet indenfor. Det næste stykke tid skal jeg danne mig et overblik over resultaterne fra udgravningerne vest for Vindinge centrum ved en lokalitet, der meget passende har fået navnet Vindinge Vest.

De fleste genstande er blevet vasket, tørret og pakket. Genstande af metal, glas og rav er hos vores konservator, men her skrider arbejdet også frem. Alle lister er blevet tastet. Alle fotos og alle opmålingsfiler er overført og gennemgået. Der er blevet lavet 3D-modeller. Alle knogler er sendt til analyse.
Resultaterne af de første 14C-dateringer er kommet.

Tilbage står mærkning af genstande, indtastning af anlægsbeskrivelser i databasen, udarbejdelsen af kataloger over huse og grave og selve udgravningsberetningen, som er den endelige rapport, samt den såkaldte kulturhistoriske rapport, som er en lidt tyndere og mere letlæselig udgave af udgravningsberetningen.

Mens Corona-krisen pågår, har jeg taget arbejdet med hjem. Genstandene venter på mig på museet, men det øvrige arbejde kan jeg gøre fra mit skrivebord.

Det dejlige vejr udenfor lokker, og jeg begynder at savne mit arbejdstøj og den danske muld.

Til top
X
post-6038

Magisk vinterferie på Lejre Museum

BEGIVENHED

Magisk vinterferie på Lejre Museum

27.01.2023
Tæppe workshop

Mange familier benytter vinterferien til at være sammen om berigende museumsoplevelser. Det bliver der rig mulighed for på Lejre Museum denne vinterferie, når museet inviterer til et kig ind i ”Vølvens værksted”. Foto: Kristian Grøndahl

Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.

Af: Jens-Jørgen Krogh

 

I den nordiske mytologi var vølverne magikere, helbredersker og spåkvinder. Vølverne kunne spå om fremtiden, helbrede de syge og gå en i trance, også kaldet sejd, hvor de kunne rejse mellem forskellige verdner. De besad så mægtige kræfter, at selveste gudernes konge, Odin, gik til vølverne for råd og vejledning.

”Vølven er en interessant mytologisk og historisk figur at studere på Lejre Museum. Der er spændende forbindelser mellem Odin og vølver i de skiftlige kilder, fx i ”Vølvens spådom” fra Ældre Edda, hvor Odin blandt andet får en vølve til at fortælle om fremtiden,” fortæller Maja Kvamm, som er medarbejder på Lejre Museum.

”Den lille og meget spektakulære Odin-figur af sølv, der er fundet i Lejre, er hul indeni. Nogle mener, den kan have siddet for enden af en stav, måske en vølvestav, der blev brugt i forbindelse med sejd og kultiske handlinger”.

I vinterferien kan både børn og voksne lære meget mere om vølven. Både de vølver, der optræder i sagn og digte, og de vølver, der er fundet arkæologiske spor efter. Arrangementet består af en minirundvisning i udstillingen og et efterfølgende kreativt værksted med mulighed for at lave beskyttende vølveamuletter.

Oplevelsen er målrettet børn i alderen mellem 6 og 12 år, men voksne er særdeles velkomne.

TID, PRIS, STED

21., 22. og 23. februar kl. 11.00 og 13.00

Børn gratis. Voksne kr. 60,- (plus billetgebyr, billetter kan købes på Billetto)

Lejre Museum, Orehøjvej 4b, 4320 Lejre

Tæppe workshop

På Lejre Museum kan børn og deres voksne give vinterferien et ordentligt skud magi, når museet inviterer til ”Vølvens værksted”. Foto: ROMU

Episode 1: Kong Skjold driver i land, Kong Roars rædsel og Beowulfs ankomst i Lejre
Episode 2: Beowulfs kamp imod uhyret Grendel
Episode 3: Beowulf må igen slås for danernes land, og den store helts endeligt

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA ROSKILDE MUSEUM

Hvem var… runeristerne?

Hvem var… runeristerne?

Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”

læs mere
Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.

læs mere


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.