NY DIREKTØR FOR ROMU

Morten Thomsen Højsgaard tiltræder som ny direktør for ROMU.

Morten Thomsen Højsgaard kommer fra en stilling som udviklingschef ved Kristeligt Dagblad med ansvar for indhold på mediehusets digitale platforme, samt tværgående projekter og innovation.

Han har tidligere arbejdet bl.a. som redaktionschef i DR Kultur med stofområdet historie og tro, som studievært på DR2, som generalsekretær i Det Danske Bibelselskab, som områderedaktør ved Kristeligt Dagblad og som forsker ved Københavns Universitet.

Ligeledes har Morten Thomsen Højsgaard produceret tv og radio, stået i spidsen for en række projekter med digitalisering samt udgivet flere bøger. Siden 2017 har han været deltager i panelet i nyhedsformatet News & Co. på TV2 News.

Morten Thomsen Højsgaard har således på både ledelsesniveau og som indholdsproducerende optrådt som formidler af kulturarv og historie og behandlet stofområder som religion, medier, samfund og værdier via analyser, kommentarer, ledere, foredrag mv. Han er desuden medlem af bestyrelsen for Folkeuniversitetet i København, og næstformand i aftagerpanelet for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, RUC.

ROMUs kommende direktør er uddannet som ph.d. og cand.mag. fra Københavns Universitet med efteruddannelse inden for redaktionel ledelse og journalistisk metode.

På et enigt ansættelsesudvalgs anbefaling har en ligeledes enig bestyrelse tiltrådt hans ansættelse, og bestyrelsen glæder sig til at indlede samarbejdet.

En forventningsfuld Morten Thomsen Højsgaard udtaler;

”ROMU er en perlerække af skønne og vigtige museer, som rummer hele Danmarks spraglede og spændende historie fra mytiske sagnkonger til nutidens populærmusik. I femten år har mit arbejdsliv handlet om at åbne og udbrede kulturarv på nye og overraskende måder. Nu glæder jeg mig helt ufatteligt meget til sammen med de dygtige medarbejdere, engagerede frivillige og stærke samarbejdspartnere at give brugerne af museerne i Frederikssund, Roskilde og Lejre store og stolte oplevelser af den historie, som vi er fælles om og rundet af. Jeg håber, vi ses!”

Ansættelsesudvalgets formand samt ROMUs bestyrelses næstformand og borgmester for Frederikssund Kommuner, John Schmidt Andersen glæder sig ligeledes over at Morten Thomsen Højsgaard har takket ja til stillingen og siger om valget;

”ROMU er et museum, som drives på et solidt fagligt fundament og med en ambition at aktualisere forskning og viden om kulturarv og gøre denne relevant og vedkommende i museumslovens ånd. Jeg er overbevist om, at Morten Thomsen Højsgaards erfaring fra andre dele af kulturverdenen vil styrke og udvikle denne ambition yderligere, således at ROMU også fremover vil være en relevant vidensproducent og –formidler og en attraktiv og nyskabende samarbejdspartner i lokalsamfundene”.

Morten Thomsen Højsgaard

PR FOTO

Kontakt for yderligere kommentarer

John Schmidt Andersen
T: +45 47 35 10 03

Morten Thomsen Højsgaard
T: +45 40 17 84 16

Ansættelsesstart

Morten Thomsen Højsgaard tiltræder stillingen som direktør på ROMU 3. juli 2019.
Til top
X
post-6038

Magisk vinterferie på Lejre Museum

BEGIVENHED

Magisk vinterferie på Lejre Museum

27.01.2023
Tæppe workshop

Mange familier benytter vinterferien til at være sammen om berigende museumsoplevelser. Det bliver der rig mulighed for på Lejre Museum denne vinterferie, når museet inviterer til et kig ind i ”Vølvens værksted”. Foto: Kristian Grøndahl

Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.

Af: Jens-Jørgen Krogh

 

I den nordiske mytologi var vølverne magikere, helbredersker og spåkvinder. Vølverne kunne spå om fremtiden, helbrede de syge og gå en i trance, også kaldet sejd, hvor de kunne rejse mellem forskellige verdner. De besad så mægtige kræfter, at selveste gudernes konge, Odin, gik til vølverne for råd og vejledning.

”Vølven er en interessant mytologisk og historisk figur at studere på Lejre Museum. Der er spændende forbindelser mellem Odin og vølver i de skiftlige kilder, fx i ”Vølvens spådom” fra Ældre Edda, hvor Odin blandt andet får en vølve til at fortælle om fremtiden,” fortæller Maja Kvamm, som er medarbejder på Lejre Museum.

”Den lille og meget spektakulære Odin-figur af sølv, der er fundet i Lejre, er hul indeni. Nogle mener, den kan have siddet for enden af en stav, måske en vølvestav, der blev brugt i forbindelse med sejd og kultiske handlinger”.

I vinterferien kan både børn og voksne lære meget mere om vølven. Både de vølver, der optræder i sagn og digte, og de vølver, der er fundet arkæologiske spor efter. Arrangementet består af en minirundvisning i udstillingen og et efterfølgende kreativt værksted med mulighed for at lave beskyttende vølveamuletter.

Oplevelsen er målrettet børn i alderen mellem 6 og 12 år, men voksne er særdeles velkomne.

TID, PRIS, STED

21., 22. og 23. februar kl. 11.00 og 13.00

Børn gratis. Voksne kr. 60,- (plus billetgebyr, billetter kan købes på Billetto)

Lejre Museum, Orehøjvej 4b, 4320 Lejre

Tæppe workshop

På Lejre Museum kan børn og deres voksne give vinterferien et ordentligt skud magi, når museet inviterer til ”Vølvens værksted”. Foto: ROMU

Episode 1: Kong Skjold driver i land, Kong Roars rædsel og Beowulfs ankomst i Lejre
Episode 2: Beowulfs kamp imod uhyret Grendel
Episode 3: Beowulf må igen slås for danernes land, og den store helts endeligt

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA ROSKILDE MUSEUM

Hvem var… runeristerne?

Hvem var… runeristerne?

Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”

læs mere
Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.

læs mere


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.