Nye spor fra mulden kaster lys over livet for middelalderens overklasse

Af: Linda Corfitz Jensen

10.09.2021

Middelalderarkæolog Jesper Langkilde i søgegrøften, hvor arkæologerne fandt potteskår fra 1100-tallet. Skårene understøtter teorien om, at Ryegaards historie rækker endnu længere tilbage end til 1350, hvor stedet første gang omtales i skriftlige kilder. Foto: Alexander Banck /ROMU.

Udgravningen af en stormandsgård ved Rye Kirke i Lejre Kommune fortæller om den absolutte overklasses liv i højmiddelalderen. Gården trækker muligvis spor tilbage til Hvideslægten.

De seneste uger har en mark lige vest for Rye Kirke oplevet ganske uvant aktivitet. Gravkøer, detektorførere og arkæologer fra ROMU har gravet i jorden for at blive klogere på fortiden. Helt præcist, for at finde ud af mere om stormandsgården Ryegaard, som lå lige vest for kirken fra engang i 1100-tallet til 1575. Og som muligvis blev opført af Hvideslægten. Men den historie vender vi tilbage til. Først må vi finde ud af, hvad jorden i det sydlige Hornsherred gemte på.

Blot 20-30 centimeter under jordens overflade har teamet på tre arkæologer udgravet en mindst 20 meter lang bygning i bindingsværk. Selve stormandsgårdens hovedhus af frådsten, hvor herskabet boede, stammer fra 1100-tallet og blev udgravet af Roskilde Museum 1989. Men nu kan arkæologerne tilføje, at gården var meget større, end de hidtil anede.

“Det nye fund fortæller os, at det var en stor gård – med den nye bygning fylder den næsten en fodboldbane. Nu har vi altså både en udgravet stenbygning og en bindingsværksbygning. Fundet sætter to streger under, at velhavende og magtfulde personer har ejet gården. ” siger Jesper Langkilde, der er arkæolog for ROMU og har ledet udgravningen.

Utroligt, at resterne ikke var pløjet op

Arkæologen har været meget begejstret for opgaven. I mulden har han og kollegerne allerede afdækket vægforløb, gulvlag, stenlægninger og rester fra et, måske to, ildsteder eller ovne.

“Det er ikke hver dag, at man får mulighed for at udgrave den type anlæg og lokalitet. Det er overraskende, at så meget er så velbevaret, netop fordi det kun ligger 20-30 centimeter under terræn. Det er overraskende, at de arkæologiske levn ikke er mere pløjet væk, end de er – det er meget positivt. Men der er også så meget tilbage i mulden, at vi heller ikke når helt i bund med den tid, vi har til rådighed. Men vi får i hvert fald undersøgt det, der er mest truet af ploven,” forklarer Jesper Langkilde.

Udgravningens første dage gik med at skrabe de øverste jordlag af med gravemaskiner og gennemgå jorden med detektor. Herefter foregik det meste af arbejdet med håndkraft og koncentrerede sig om de mest velbevarede levn. Foto: Jesper Langkilde/ROMU.

Potteskår afslører alderen

Det nye fund viser også, at gården var i aktiv drift i flere hundrede år, for den nye bygning dateres til omkring år 1300. Det afslører de forskellige typer potteskår og mønter fundet i gulvlagene. Den nyfundne bygning har ikke været gårdens hovedhus, men var formentlig en såkaldt økonomibygning, der kan have været brugt til eksempelvis håndværk, køkken, opbevaring eller måske som beboelse for noget af gårdens tyende.

Via nogle dybe såkaldte søgegrøfter i jorden har arkæologerne også undersøgt dybereliggende jordlag. Her fandt eksperterne potteskår fra 1100-tallet, hvilket tyder på, at der under bygningen måske kan findes ældre bygningsrester.

Blev Ryegaard opført af Hvideslægten?

Vi ved ikke præcis, hvem der opførte Ryegaard.

“Men nogle spekulerer i, at den stammer fra Hvideslægten, som i 1100-tallet var en meget magtfuld familie i Danmark, som ejede enormt meget jord på Sjælland,” fortæller Jesper Langkilde. Historien er som følger:

Første gang Ryegaard omtales er i år 1350 – altså på den tid hvor den netop udgravede bygning var i funktion – hvor kongen bytter gården væk til en adelsmand. Stedet omtales da som ”Grevens Rye”. Greven der henvises til kunne være grev Jakob af Halland, der blev dømt fredløs for mordet på Erik Klipping i 1286 og dermed mistede al sit gods til kongen. Grev Jakob havde sandsynligvis sit gods i området fra sin mor, Cecilie Johannesdatter, der var af Hvideslægten.

“Vi ved, at Hvideslægten ejede rigtig meget land, og at de byggede mange kirker i området. Så en af Hviderne kunne godt have bygget Rye Kirke og stormandsgården lige ved siden af. Det er ikke umuligt eller usandsynligt. Men der er altid mange usikkerheder.”

En mulig bygherre for Rye Kirke kunne være Sune Ebbesen, som netop var farfar til Cecilie Johannesdatter.

Gården er sandsynligvis endnu større

Selvom Jesper Langkilde og resten af arkæologerne fra ROMU har gravet i jorden i flere uger, er der stadig løse ender. Undersøgelser med georadar i områderne omkring udgravningsfeltet tyder nemlig på, at der findes en del koncentrationer af sten, som kunne være rester af flere bygninger end de hidtil udgravede.

Stolpehuller kan være bebyggelse fra vikingetiden

Desuden er det fortsat et åbent spørgsmål, om der har ligget bebyggelse på stedet før middelalderen, eksempelvis i vikingetiden. Arkæologerne har nemlig fundet spor efter enkelte stolpehuller i jordlagene, som kan være fra ældre huse. Men et par stolpehuller er foreløbig ikke bevis på noget som helst. Som Jesper Langkilde siger:

 “Det kan jo være, at beboerne i middelalderen har sat nogle stolper i jorden af forskellige årsager. Vi kan endnu ikke se noget system i hullernes placering, som kunne tyde på huse. Vi kan derfor endnu ikke udelukke muligheden for førkristen beboelse, men på den anden side har vi heller ingen genstandsfund, der peger på det.”

De tilbageværende spørgsmål kan arkæologerne måske få svar på, næste gang de får mulighed for at grave i den historierige mark ved Rye Kirke.

Fakta:

Udgravningen har været i gang siden 23. august og afsluttes den 17. september. 

Udgravningen er støttet af en særlig pulje fra Slots- og Kulturstyrelsen for dyrkningstruede arkæologiske lokaliteter. Med andre ord en pulje, som har til formål at redde spor fra fortiden, der er tæt på at blive ødelagt på grund af for eksempel pløjning.

Ryegaard blev opført i 1100-tallet og i 1575 flyttet en km væk fra landsbyen. Her blev en ny herregård opført, som siden blev revet ned og en ny blev igen bygget i 1876. Men i 1974 blev også den herregård revet ned. Navnet lever dog stadig som en del af det moderne landbrugsgods Ryegaard og Trudsholm Godser, som er i dag ejes af greve Johan Scheel.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

ROMUs publikumschef: Vinterferien er som skabt til museumsoplevelser

ROMUs publikumschef: Vinterferien er som skabt til museumsoplevelser

Vinterferien står for døren, og nu er tiden der endelig til at være sammen med familie og venner. ROMUs publikumschef Isabella No’omi Fuglø opfordrer til, at man bruger pausen fra hverdagen til at hente energi i tankevækkende og vedkommende kulturoplevelser på et af Roskildes museer.

Gæsterne strømmede til ROMU i 2022

Gæsterne strømmede til ROMU i 2022

På trods af, at coronaens skygger strakte sig ind i begyndelsen af 2022, endte besøgstallet for museumsorganisationen ROMU næsten på niveau med rekordåret 2019. Faktisk er det organisationens tredjebedste år nogensinde, flere besøgssteder har sat publikumsrekord, og initiativer for at nå især de unge og nye målgrupper har båret frugt.

God jul – og 1000 tak for historisk og løfterigt år

God jul – og 1000 tak for historisk og løfterigt år

2022 blev et mindeværdigt år med markant jubilæum for bispedømmet og byen Roskilde. Gæsterne strømmede til flere nye udstillinger og julemarkeder med hygge og charme. Museumsdirektør for ROMU gør status og sender hilsner til brugere og samarbejdspartnere

Egedals borgmester: ”Vi finder hinanden bedst ved at acceptere, at vi er forskellige”

Egedals borgmester: ”Vi finder hinanden bedst ved at acceptere, at vi er forskellige”

Man kan sagtens skabe et stærkt fællesskab i en kommune, der består af 17 unikke bysamfund. Det er en kæphest for Egedals borgmester, Vicky Holst Rasmussen, som sætter stor pris på forskelligheden. Det fortæller Vicky Holst Rasmussen i denne artikel, der er en del af ROMU’s lille serie om kulturarv i Egedal, Lejre, Roskilde og Frederikssund.

Julemarkedet er tilbage: Julen synges ind på Skenkelsø Mølle

Julemarkedet er tilbage: Julen synges ind på Skenkelsø Mølle

Skenkelsø Mølle trækker for alvor i juletøjet, når møllens frivillige den 3. december afholder det traditionsrige julemarked. Og i julens ånd er en særlig gruppe inviteret med fribilletter – nemlig kommunens ukrainske flygtninge, der sandsynligvis for første gang skal holde jul i Danmark

Roskilde fejrer Verdensarvsdag med sang, debat og Domkirken som lysende midtpunkt

Roskilde fejrer Verdensarvsdag med sang, debat og Domkirken som lysende midtpunkt

I Roskilde ligger en kirke med ”enestående værdi for hele menneskeheden”. Det markeres den 16. november, når Roskilde sammen med resten af verden fejrer, at Verdensarvskonventionen fylder 50 år. Både i selve Domkirken, i byrummet udenfor og på Roskilde Museum, hvor borgerne blandt andet kan blive klogere på det kommende Verdensarvscenter.

ROMU søger universitetspraktikanter

ROMU søger universitetspraktikanter

Er du vild med historie, kulturarv og formidling? Har du lyst til at lære mere om at gøre seriøs viden tilgængelig for mange mennesker? Læser du på en videregående uddannelse, hvor du skal i praktik? Så er det måske lige dig, museumsorganisationen ROMU søger til praktikforløb i forårssemestret 2023

Arkæolog Emil Winther Struve vil rykke ved vores forståelse af oldtiden

Arkæolog Emil Winther Struve vil rykke ved vores forståelse af oldtiden

En dag på kontoret byder på alt fra skrivebordsarbejde til en udgravning i al slags vejr for arkæolog Emil Struve Winther, der står i spidsen for arkæologiske undersøgelser i Egedal Kommune. Men uanset hvor dagens kontor er, drives han af lysten til at gøre kulturarven levende og relevant.

Historien om Veksøhjelmene – et ikonisk oldtidsfund fra Brøns Mose

Historien om Veksøhjelmene – et ikonisk oldtidsfund fra Brøns Mose

På Nationalmuseet i København kan man se to fornemt dekorerede hjelme fra bronzealderen. Et værdifuldt offer til guderne, der for præcis 80 år siden blev fundet i Brøns Mose ved Veksø. Veksøhjelmene fortæller en historie om religion og ritualer i bronzealderens Egedal, og mange årtier efter fundet er de stadig en stor del af identiteten i Veksø.

Til top
X
post-6038

Magisk vinterferie på Lejre Museum

BEGIVENHED

Magisk vinterferie på Lejre Museum

27.01.2023
Tæppe workshop

Mange familier benytter vinterferien til at være sammen om berigende museumsoplevelser. Det bliver der rig mulighed for på Lejre Museum denne vinterferie, når museet inviterer til et kig ind i ”Vølvens værksted”. Foto: Kristian Grøndahl

Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.

Af: Jens-Jørgen Krogh

 

I den nordiske mytologi var vølverne magikere, helbredersker og spåkvinder. Vølverne kunne spå om fremtiden, helbrede de syge og gå en i trance, også kaldet sejd, hvor de kunne rejse mellem forskellige verdner. De besad så mægtige kræfter, at selveste gudernes konge, Odin, gik til vølverne for råd og vejledning.

”Vølven er en interessant mytologisk og historisk figur at studere på Lejre Museum. Der er spændende forbindelser mellem Odin og vølver i de skiftlige kilder, fx i ”Vølvens spådom” fra Ældre Edda, hvor Odin blandt andet får en vølve til at fortælle om fremtiden,” fortæller Maja Kvamm, som er medarbejder på Lejre Museum.

”Den lille og meget spektakulære Odin-figur af sølv, der er fundet i Lejre, er hul indeni. Nogle mener, den kan have siddet for enden af en stav, måske en vølvestav, der blev brugt i forbindelse med sejd og kultiske handlinger”.

I vinterferien kan både børn og voksne lære meget mere om vølven. Både de vølver, der optræder i sagn og digte, og de vølver, der er fundet arkæologiske spor efter. Arrangementet består af en minirundvisning i udstillingen og et efterfølgende kreativt værksted med mulighed for at lave beskyttende vølveamuletter.

Oplevelsen er målrettet børn i alderen mellem 6 og 12 år, men voksne er særdeles velkomne.

TID, PRIS, STED

21., 22. og 23. februar kl. 11.00 og 13.00

Børn gratis. Voksne kr. 60,- (plus billetgebyr, billetter kan købes på Billetto)

Lejre Museum, Orehøjvej 4b, 4320 Lejre

Tæppe workshop

På Lejre Museum kan børn og deres voksne give vinterferien et ordentligt skud magi, når museet inviterer til ”Vølvens værksted”. Foto: ROMU

Episode 1: Kong Skjold driver i land, Kong Roars rædsel og Beowulfs ankomst i Lejre
Episode 2: Beowulfs kamp imod uhyret Grendel
Episode 3: Beowulf må igen slås for danernes land, og den store helts endeligt

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA ROSKILDE MUSEUM

Hvem var… runeristerne?

Hvem var… runeristerne?

Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”

læs mere
Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.

læs mere


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.