Forhåbentligt bliver der snart igen langet kaffe og frokost over disken i de to museumscafeer på Roskilde Museum og RAGNAROCK. Foto: ROMU

Det er et stærkt og nysgerrigt felt, der har budt sig til som forpagter hos ROMU. Museumsorganisationen er overvældet over den store interesse for at overtage driften af cafeerne på Roskilde Museum og RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur.

Efter at have stået ganske publikumstomt i næsten tre måneder, slår Roskilde Museum og RAGNAROCK fra 8. juni endelig dørene op igen. Siden marts har museerne fulgt myndighedernes påbud om at holde lukket. Men nu kan gæsterne igen få fyldt kulturdepoterne – på betryggende vis og efter myndighedernes anbefalinger for hygiejne og afstand.

Desværre må gæsterne vente lidt endnu på at kunne fuldende museumsoplevelsen med en god frokost eller en kop kaffe. Museums Caféen Freunde og Café RAGNAROCK, der hidtil har været forpagtet og drevet selvstændigt af Freunde, har nemlig valgt fortsat at holde lukket.

Stor interesse for kultursamarbejde

Men forhåbentligt bliver der snart langet kaffe og frokost over disken i de to museumscafeer igen. ROMU leder nemlig efter en ny forpagter, efter at Freunde i marts opsagde samarbejdet.

Og det har fået mange bejlere på banen med konkrete koncepter og bud på at løse opgaven for museumsorganisationen, der sidste år havde 188.000 mennesker ind og ud af dørene.

”Det er gået over al forventning. Vi har fået rigtig mange interessetilkendegivelser fra dygtige aktører, heraf omkring 10 attraktive og realistiske løsningsforslag frem til fristen, der udløb forleden, i vores udbudsmateriale. Så det er vi naturligvis rigtig glade for”, siger ROMU’s kommercielle chef, Anette Gade Kristensen.

”Jeg synes, vi kan se en stor interesse for at drive café og restaurant på museer. Kultur er et spændende felt, og mange af dem, der har henvendt sig, giver udtryk for, at de rigtig gerne vil samarbejde om museumsoplevelsen”, tilføjer hun.

Forpagter med gode ideer

Netop den interesse glæder Anette Gade Kristensen, for det har været en af hjørnestenene i et godt samarbejde med Freunde.

”Der har været en god dialog hele vejen, og det har været en fornøjelse med en forpagter, der på den måde har været villig til samarbejde. Det glæder jeg mig til, at vi skal have igen med en ny forpagter, som jeg allerede nu kan se vil kunne bringe mange nye muligheder og ideer med sig”, siger hun.

Hvornår museumscafeerne på Roskilde Museum og RAGNAROCK åbner, afhænger af den kommende forpagter. Anette Gade Kristensen regner med at begynde forhandlingerne med den kommende forpagter i juni, og hun håber at kunne byde cafegæsterne velkommen tilbage snarest derefter.

Fakta:

ROMU har besluttet at forlænge særudstillingen ’Så kom med mig – Gasolin’ 1969-78’ med et halvt år. Det betyder, at du forsat kan se udstillingen om Gasolin’ på RAGNAROCK frem til 15. december 2020.

Læs mere om Roskilde Museums nye forpagter her.

Læs mere om RAGNAROCKS nye forpagter her.

X
post-8437

Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

BEGIVENHED

Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

 

20.03.2024

Branden på Lindenborg kro i 1967. Foto: Gorm Grove

I anledningen af Roskilde Brandvæsens 150 års jubilæum åbner spot-udstillingen ’Roskilde brænder!’ 18. juni i den gamle brandstation, som i dag huser Roskilde Museum.

Glæd dig til, i udstillingen og på sommerens byvandringer, at få indblik i de store by-brande, der hærgede Roskilde i byens ældste historie – og se hvordan brandvæsnet har udviklet sig fra sin oprettelse i 1874 frem til i dag.

Du kan komme tæt på brandmændenes dramatiske historie om indsatser ved store brande, som du måske selv kan huske: branden i Roskilde Domkirke i 1968 og Solum-branden i 2021. Hele sommeren er der aktiviteter for børn og nysgerrige voksne.

På åbningsdagen fortæller beredskabsdirektør Lars Robétjé kl. 19-21 om branden i domkirken i 1968 og giver et indblik i brandvæsnet dengang og i dag. Omkring 250 mand deltog i slukningsarbejdet af branden – hvoraf pensioneret vicebrandinspektør Ebbe Bødker på foredragsaftenen vil dele beretninger og minder fra branden og livet på brandstationen.

Læs mere og køb billet her: Foredrag: Domkirken brænder! v/beredskabsdirektør Lars Robétjé | Billetter | Roskilde | Samfund & Kultur | Billetto — Denmark

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

post-6205

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

BEGIVENHED

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

læs mere
LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

læs mere
[{ _i=”0″ _address=”4.0.0.0″ /]


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.