På godt gensyn: Sådan håndterer ROMU forlænget anden bølge  

Af Morten Thomsen Højsgaard   

Museumsdirektør, Morten Thomsen Højsgaard savner liv i ROMU’s ti besøgssteder, men ser også tilbage på en positiv udvikling i organisationen og glæder sig til lysere tider. Foto: ROMU, Daniel T. N. Rasmussen

Museumsorganisation med ti lukkede besøgssteder holder vejret, ændrer arbejdsformer og udskyder åbninger og arrangementer frem til påske. Men krisen har også fremkaldt taknemlighed over det, som var – og forventning om alt det, der vender tilbage, skriver museumsdirektør

Ofte er det, når man mister, at man for alvor opdager, hvad man havde. Det gælder, når et historisk pladestudie går op i røg. Når en kær går bort. Eller når rum for fælles oplevelser fra biografer over koncertsale til museer må holde ufrivilligt lukket på grund af en voldsom pandemi som nu.

Så opstår savnet, ærgrelsen, ensomheden, men også taknemligheden over alt det, der var engang.

Bedst som mange troede, at krisen med COVID-19 var ved at være fortid, viser det sig, at pandemien er værre end før. Nedlukningen af landet inklusive museer og kulturinstitutioner er officielt forlænget til 7. februar, men forventes af de fleste eksperter at skulle vare længere, måske helt frem til den påske, der i statsministerens nytårstale blev udpeget som vendepunktet.

At være museumsdirektør og gå rundt i gabende tomme udstillingslokaler, hvor der plejer at være humørfyldte skoleklasser, nysgerrige studerende, familier på udflugt, bedsteforældre med børnebørn, ja, det kalder vitterlig på stærke følelser af savn og ærgrelse.

Men situationen skaber også plads til påskønnelse af det, som var. Og som helt sikkert vender tilbage. Bare om lidt længere tid end først antaget.

Disse aktiviteter udskydes eller aflyses

For ROMU betyder myndighedernes meldinger, eksperternes forudsigelser og pandemiens fortsatte udbredelse, at museumsorganisationen nu ændrer en række planer og arbejdsgange i første halvår af 2020.

Samtlige ti besøgssteder er selvfølgelig lukkede, så længe myndighederne kræver det. Fra Færgegården ved Frederikssund over Roskilde Museum og Lützhøfts Købmandsgård i Roskilde til Tadre Mølle ved Hvalsø.

Åbningen for publikum af den store særudstilling om Roskilde Festival gennem 50 år, der skulle have fundet sted på RAGNAROCK den 5. februar er udsat og afventer myndighedernes meldinger om genåbning af samfundet.

Samtlige øvrige fysiske arrangementer, foredrag, særlige omvisninger og lignende aflyses nu helt frem til 1. april.

Genåbning af kirkeruinen Sankt Laurentius ved Stændertorvet i Roskilde flyttes foreløbig fra påske til pinse også af hensyn til sikkerheden.

Særudstillingen på Roskilde Museum om våbenmodtagelser fra 2. verdenskrig, som nu i to omgange har været ramt af nedlukninger, bliver forlænget frem til 31. maj 2021. Samtidig arbejdes på indre linjer med at klargøre et nyt og større foredragsrum, der fra sommeren og frem kan samle borgerne om nye typer af møder.

På Frederikssund Museum, Færgegården, forlænges særudstillingen ”På sporet af fortiden: Vis os dit fortidsfund” resten af året – og nye tiltag koordineres med samarbejdspartneren Danmarks Naturfredningsforening, Frederikssund.

Den store lysfest i Roskilde, som sidste år samlede 3.887 børn og voksne alene på Roskilde Museum, bliver i år uden publikum, men dog med lyskunst, der illustrerer et håb med stråler, der vil kunne ses på 10-15 kilometers sikker afstand.

Flere nye tiltag og muligheder opstår

Ligesom tab kan kalde på blandede følelser, så indebærer den fysiske nedlukning også ærgrelser – såvel som nye opgaver og muligheder. De faste, fuldtidsansatte medarbejderne på ROMU knokler videre hjemmefra med at bevare, åbne og udbrede kulturarv, digitalt og på nye måder.

Ligesom under den første bølge af pandemien, bliver den længere anden bølge nu brugt fornuftigt til nyskabelser, omstilling, forberedelser af senere udstillinger.

ROMU går nu i gang med at udvikle en digital butik for varer med kulturhistorisk betydning fra samtlige besøgssteder. Erfaringer fra første bølge, hvor RAGNAROCK fik en velbesøgt web-butik tyder på, at der er god ræson i dette.

På museumsorganisationens hjemmesider skrues igen op for mængden af artikler om kulturhistorie med et menneskeligt ansigt og genstande fra samlingerne, der bærer på overraskende pointer.

I et nyt digitalt nyhedsbrev vil ROMU formidle viden særligt om vikingetidens og jernalderens samfund med base i Gl. Lejre.

Museets ansvarlige for undervisning og læring vil også etablere digitale tiltag, som formidler tilbud og muligheder og ideer inden for undervisningsområdet til, hvordan museet kan bruges på nye måder under nedlukningen.

ROMU planlægger flere digitale foredrag og kulturhistorisk formidling, der kan streames af borgerne hjemme fra stuerne.

I forvejen driver ROMU tre andre nyhedsbreve bl.a. dedikeret til pop, rock og ungdomskultur samt fjordens kulturhistorie. Museumsorganisationen har også ti hjemmesider, flere sider på Facebook og Instagram samt kommunikation på LinkedIn.

Der er så meget under overfladen

Det skærer i hjertet, at den nære og fysiske formidling af autentiske genstande i historiske rammer desværre ikke kan finde sted i en længere periode. Nedlukningen gør det tydeligt, hvor godt det var og er, når kulturlivet fungerer og knytter mennesker sammen om oplysende og berigende oplevelser.

Samtidig har krisen også gjort det klart, hvor meget arbejde, der foregår bag facaden på museer med at håndtere fortidens skatte som en forudsætning for alt det, brugerne kan opleve. Det gælder forskning, indsamling af genstande og materialer, arkæologiske undersøgelser og udgravninger, omfattende konserveringsarbejder, minutiøs registrering, sagsbehandling og forvaltning, forberedelser af kommende udstillinger og andre større satsninger.

Alt dette og mere til fortsætter ufortrødent på ROMU – bare i form af hjemmearbejde og med virtuelle møder og gode, gamle telefonsamtaler.  Intet af dette føles som før. Savn og ærgrelser fylder, men har også fået selskab af taknemlighed over det, som var, og en stor og spirende forventning om alt det, der vender tilbage.

Lad os bare, med statsministeren, sige og håbe, at det sker sådan omtrent til påske.

På godt gensyn!

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

PRAGTSMYKKE AFSLØRET I KONSERVATORS VÆRKSTED

PRAGTSMYKKE AFSLØRET I KONSERVATORS VÆRKSTED

I mere end to år har ROMU’s arkæologer og konservator arbejdet med fundene fra den sensationelle udgravning i Vindinge, der skabte overskrifter i 2018. Særligt én genstand har overrasket fagfolkene – en såkaldt rosetfibel (et dragtspænde), der blev fundet i en rig kvindegrav.

LYSVÆRK SKAL MINDE OS OM BYENS OG KULTURENS ÅND

LYSVÆRK SKAL MINDE OS OM BYENS OG KULTURENS ÅND

Til Lysfest 2021 bliver luften over Roskilde fyldt med lys. Kunstnerne bag den store lysinstallation over Stændertorvet har en ambition om at samle byen på afstand og at sende kulturens pulsslag gennem den nedlukkede by.

DER ER LYS FORUDE: ROMU ØNSKER GLÆDELIG JUL!

DER ER LYS FORUDE: ROMU ØNSKER GLÆDELIG JUL!

I disse dage begynder dagene at blive længere, og solen vender mere og mere tilbage. Også for muserne er der lys forude, skriver museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard i julehilsen

LYSKUNSTNERE HIVER TYCHO BRAHE OP AF KÆLDEREN TIL LYSFESTEN

LYSKUNSTNERE HIVER TYCHO BRAHE OP AF KÆLDEREN TIL LYSFESTEN

I Karen Brahes Bibliotek, som ejes af Roskilde Kloster og ligger under Roskilde Bibliotek, findes originaludgaven af Tycho Brahes bog ”De nova stella” fra 1573. Den er udgangspunktet for lysinstallationen LYSEKKO, som kunstnergruppen Tokyo Blue skaber i Bibliotekshaven til Lysfest 2021.

GULDET I GUDMES GEMMER

GULDET I GUDMES GEMMER

I artikelserien “Her blev Danmark født” går en række historikere, arkæologer og forfattere tilbage i historien og fortæller om steder, der har haft stor betydning i udviklingen af det Danmark, vi kender i dag. I denne artikel handler det om den sydfynske by Gudme, der fra omkring år 200 og nogle hundrede år frem var en af de rigeste steder i Danmark.

MONUMENTALE BYGGERIER OG 500 ÅRS MAGT VED TISSØ

MONUMENTALE BYGGERIER OG 500 ÅRS MAGT VED TISSØ

I artikelserien “Her blev Danmark født” går en række historikere, arkæologer og forfattere tilbage i historien og fortæller om steder, der har haft stor betydning i udviklingen af det Danmark, vi kender i dag. I denne artikel kan du læse om Tissø, der gennem flere hundrede år var en central plads for magten i Danmark.

16 ÅR SOM FRIVILLIG: C.C. KOM RÆSENDE IND I MUSEMSVERDENEN

16 ÅR SOM FRIVILLIG: C.C. KOM RÆSENDE IND I MUSEMSVERDENEN

Carl Christian Hansen har levet et tempofyldt liv som topadvokat med praksis i København og han har rejst kloden rundt for at promovere og støtte dansk motorsport. Men roskildenseren har altid haft fødderne solidt plantet i sin fødeby. Gennem de sidste 16 år har han viet sin fritid til Roskilde Museumsforening.

DEN GAMLE PRÆSTEGÅRD VAR BYGGET PÅ 1000 ÅRS HISTORIE

DEN GAMLE PRÆSTEGÅRD VAR BYGGET PÅ 1000 ÅRS HISTORIE

Under den gamle præstegård i Jørlunde ved Slangerup fandt ROMU’s arkæologer spor efter uafbrudt bebyggelse i op mod 1000 år. Så velbevarede, at de kan være med til at tegne et billede af Jørlunde gennem en lang, sammenhængende periode.

Til top
X

post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.