“Det er langt fra alle genstande i museernes samlinger, der bliver udstillet. Men de mange genstande på magasinerne er alligevel af stor betydning – både nu og i fremtiden”, fortæller chef for forskning og kulturarv, Lars K. Christensen.
Foto: ROMU

PERSPEKTIV. Museernes magasiner er vældige skatkamre af viden. Også viden, som først om mange år med fremtidens metoder vil kunne lirkes ud af de bevarede genstande. ROMUs chef for forskning og kulturarv, Lars K. Christensen fortæller om en del af museerne, som de færreste skænker en tanke – men som er hjertet i museernes virke.

DR1 viser for tiden serien ”Skattejagt på museet”. Her besøger to kendte mennesker et museums ellers lukkede magasiner, hvor de får lov til at snuse rundt  og udvælge genstande, som de bagefter viser frem i en udstilling.

Serien har fået stor opmærksomhed. Og det forstår man godt. For alle, der har haft det privilegium at besøge et museums-magasin ved, at der er noget magisk over det. Det er netop lidt som at blive lukket ind i et skatkammer. Her kan man bruge timer på at  gå på opdagelse langs reolerne og få øje på den ene spændende, imponerende eller underfundige genstand efter den anden.

Men et museumsmagasin er et skatkammer af en  helt særlig slags. Genstandene findes nemlig ikke her, fordi de er kostbare, målt i penge. De er her, fordi de er kostbare for vores fælles hukommelse. Det gælder, uanset om de er 10.000 år gamle og viser, hvordan folk levede her på egnen i stenalderen. Eller om de er samlet ind sidste forår som vidnesbyrd om, hvordan man i 2020 taklede en verdensomspændende pandemi.

Hver eneste af de mange tusinde genstande på ROMU’s magasiner har et nummer, og fortællinger og viden om den enkelte genstand er registreret. Foto: Lars K. Christensen/ROMU

Genstandene er på museum for at fortælle historie: Her er en jolle fra Frederikssund, som har sikret en hel familie mad på bordet som fiskere på fjorden. Oppe på en reol står den fine grammofon fra borgerhjemmet i Roskilde. Og nede i en papæske findes resterne af et kostbart smykke, båret af en ung kvinde i vikingetidens Lejre.

Hvert eneste af de mange tusinde genstande på ROMU’s magasiner har et nummer. Vi skal nemlig vide, ikke bare hvor genstanden kommer fra, men også hvilke fortællinger der knytter sig til den. Når vi får indleveret genstande fra nyere tid, kan vi spørge os frem: hvem har ejet den, hvad har den været brugt til? Knytter der sig en særlig fortælling om glæder og sorger, håb og drømme til netop denne genstand?

Når det drejer sig om genstande fra de arkæologiske udgravninger, kan vi i sagens natur ikke spørge de oprindelige ejere om noget. Men så findes der heldigvis andre metoder, lige fra at sammenligne med andre fund til naturvidenskabelige analyser, som f.eks. kan være med til at datere en flintøkse eller afsløre, hvad der har været gemt i en lerpotte.

Alle disse oplysninger bliver omhyggeligt registreret, skrevet ind i databaser og gemt. Det er vigtig viden, som skal kunne findes frem og bruges, også om flere hundrede år. For ganske vist fortæller tingene historie. Men de gør det ikke af sig selv. De skal hjælpes på vej ved, at al den viden, som museet har samlet ind, bringes i spil og formidles i tekst, tale og billeder. Kun på den måde kan nye generationer vække genstandene til live igen og bruge dem som en del af vores fælles hukommelse, vores fælles historie.

Det er dog ikke alle museumsgenstande, som ender i en udstillingsmontre. Vi har til enhver tid langt flere genstande på magasin, end vi har plads til at vise i vores udstillingslokaler. Det har vi, både fordi historien er stor og kompleks – og fordi det er svært at spå om fremtiden.

Genstandene er ikke opbevaret i museernes ’skatkamre’, fordi de er kostbare, målt i penge, men fordi de er kostbare for vores fælles hukommelse. Foto: Lars K. Christensen /ROMU

Lige nu forbereder Roskilde Museum en udstilling om affald. Det er et emne, som vor tids udfordringer har gjort drønaktuelt. Men vi har også erfaret, at det var det ikke nødvendigvis, da vore forgængere samlede ind til museet. De var typisk mere optaget af fine møbler end f.eks. en skraldespand. Det minder os om, at vi gerne skulle give så bredt et udvalg af genstande i arv, at fremtidens generationer kan lave udstillinger om de emner i deres fortid, som er aktuelle til den tid.

Dertil kommer, at museumsgenstande også er kildemateriale til den arkæologiske og historiske forskning. Og forskningen udvikler sig stadig, både hvad angår spørgsmål og metoder. For nylig indgik DNA-analyser fra menneskeknogler i ROMU’s magasin således i en stor undersøgelse, der har givet helt ny viden om, hvordan vikingetidens mennesker så ud, og hvordan de bevægede sig rundt i Europa. Derfor findes der også genstande i magasinerne, som først og fremmest er gemt for forskningens skyld, og ikke fordi de egner sig til udstilling.

At passe godt på genstandene i magasinerne, og at indsamle og bevare al den viden, der findes om dem, er en central del af museets arbejde. Det er et arbejde, vi bruger meget tid og mange resurser på. Men det er også en del af museets virksomhed, som ikke er så synlig udadtil. Derfor er vi museumsfolk også glade for en udsendelse som ”Skattejagt på museet” – fordi den netop er med til at sætte spot på en lidt mindre kendt, men uhyre vigtig del af det at være museum.

Lars K. Christensen har siden 1. januar i år været chef for forskning og kulturarv ved ROMU, som er museumsorganisationen bag i alt 10 besøgssteder i Lejre, Frederikssund og Roskilde kommuner.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

VIKINGESYMBOLER BLIVER BRUGT AF QANON-SHAMAN

VIKINGESYMBOLER BLIVER BRUGT AF QANON-SHAMAN

PERSPEKTIV. Da Capitol i Washington D.C. blev stormet den 6. januar var både Thors hammer, Yggdrasil og en såkaldt valknude med i menneskemængden, nemlig på QAnon-shamanen Jake Angelis krop. Symbolerne, der gennem mange år er dukket op i vikingefund i blandt andet Lejre og Roskilde, bliver flittigt brugt i moderne politiske sammenhænge, fortæller museumsinspektør og ph.d. Laura Maria Schütze.

DORTHE SKABER NYE MUSEUMSOPLEVELSER PÅ ROSKILDE MUSEUM

DORTHE SKABER NYE MUSEUMSOPLEVELSER PÅ ROSKILDE MUSEUM

Der går nogle uger endnu, før Roskilde Museum igen kan slå dørene op til den nu forlængede særudstilling ’Grethe – en våbenmodtagelse’, som tilbyder et usædvanligt blik på besættelseshistorien. Mød idéhistoriker og museumsinspektør Dorthe Godsk Larsen, der står bag den roste udstilling, og få et kig ind i de visioner, hun skal folde ud i de kommende år sammen med sine kolleger.

FEM DAGE MED KULTUR OG LYS I MØRKET

FEM DAGE MED KULTUR OG LYS I MØRKET

Det er småt med kulturtilbud for tiden. Derfor er arrangørerne bag Lysfest 2021 særligt begejstrede for, at årets Lysfest kan afholdes. Roskildes borgere kan glæde sig til et skud kultur og lys, helt uden at bryde forsamlingsforbud og afstandskrav.

PRAGTSMYKKE AFSLØRET I KONSERVATORS VÆRKSTED

PRAGTSMYKKE AFSLØRET I KONSERVATORS VÆRKSTED

I mere end to år har ROMU’s arkæologer og konservator arbejdet med fundene fra den sensationelle udgravning i Vindinge, der skabte overskrifter i 2018. Særligt én genstand har overrasket fagfolkene – en såkaldt rosetfibel (et dragtspænde), der blev fundet i en rig kvindegrav.

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Til top
X

post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.