Det er oplagt at se en kobling mellem ændringerne i vores forfædres DNA og dannelsen af den tidlige kongemagt, vurderer arkæolog Ole Kastholm. For kongemagten kendetegnes formentlig ved at omgive sig med fx specialister i forskellige håndværk m.v., som kommer udefra. Foto: ROMU

15 skeletter fra området omkring Roskilde er med til at kaste nyt lys over vikingerne i et stort, internationalt dna-studie. ROMU-arkæologen Ole Kastholm ser spændende muligheder for at undersøge, om de nye resultater kan kobles sammen med den spæde begyndelse på kongemagten i Danmark.

Da Københavns Universitet for nyligt kunne offentliggøre et studie, der kortlægger vikingernes genetiske baggrund, var det også med et sjællandsk islæt. I alt 15 individer fra vikingetidsgravpladser ved Lejre, Gerdrup, Trekroner og Tollemosegaard har leveret dna-prøver til studiet, som ROMU-arkæologen Ole Kastholm sammen med en lang række andre forskere har bidrage til.

Materialet fra Roskilde-området har, sammen med dna fra mere end 400 andre forhistoriske individer fra Nordeuropa, gjort det muligt at undersøge befolkningernes genetiske sammensætning i vikingetiden.

– Noget af det vi vidste i forvejen fra arkæologiske og historiske kilder, men som nu bliver yderligere belyst af de genetiske spor, er karakteren af vikingetidens ekspansion. At mennesker fra det danske område tog mod England, at dem fra Sverige tog østpå, og dem fra Norge tog mod Irland, Island og Grønland, fortæller Ole Kastholm.

Til gengæld er det et opgør med myten om vikingen som den lyshårede, blåøjede kæmpe. Det er nemlig ikke slet givet, at den viking, der er begravet i Lejre, stammer fra Lejre. Eller sågar fra Skandinavien.

– Det lader til, at den blonde hårfarve har været i stærk konkurrence med de mørkere farver. Det skyldes, at der i vikingetidens Skandinavien var en betydelig tilstedeværelse af dna – altså mennesker – der kom sydfra og østfra, fortæller Ole Kastholm.

Arkæologiske fund af bl.a. flere store kongehaller har allerede afdækket en tidlig kongemagt i Lejre-området. Ny international DNA-forskning kan måske lægge nye perspektiver til den viden. Foto: ROMU, 2009.

Fremmede gener og gryende kongemagt

Studiet har givet ROMU-arkæologen Ole Kastholm lyst til at vide mere om, hvornår den genetiske diversitet mere præcist begyndte at sprede sig i Skandinavien – og hvad den har haft af betydning.

Det er nemlig i tiden lige før vikingetiden (ca. 750-1050 e.Kr.), i den germanske jernalder, at den begyndende danske kongemagt grundlægges, som vi ser den i kongesædet i Lejre. Og det nye studie indikerer, at den genetiske diversitet i visse områder også opstår omkring dette tidspunkt.

– Dette er et aspekt, som kunne være utrolig spændende at få belyst yderligere: Hvornår begynder dna’et mere præcist at ændre sig i Skandinavien? Det er nemlig oplagt at se en kobling mellem dette og den tidlige kongemagt, som formentlig kendetegnes ved at omgive sig med ”fremmede” og ”eksotiske” elementer, fx specialister i forskellige håndværk m.v., som kommer udefra.

Studiet om ”vikingernes” genetiske sammensætning har været ledet af Center for Geogenetik ved Københavns Universitet. Det er publiceret i tidsskriftet ”Nature”.

Til top
X
post-6038

Magisk vinterferie på Lejre Museum

BEGIVENHED

Magisk vinterferie på Lejre Museum

27.01.2023
Tæppe workshop

Mange familier benytter vinterferien til at være sammen om berigende museumsoplevelser. Det bliver der rig mulighed for på Lejre Museum denne vinterferie, når museet inviterer til et kig ind i ”Vølvens værksted”. Foto: Kristian Grøndahl

Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.

Af: Jens-Jørgen Krogh

 

I den nordiske mytologi var vølverne magikere, helbredersker og spåkvinder. Vølverne kunne spå om fremtiden, helbrede de syge og gå en i trance, også kaldet sejd, hvor de kunne rejse mellem forskellige verdner. De besad så mægtige kræfter, at selveste gudernes konge, Odin, gik til vølverne for råd og vejledning.

”Vølven er en interessant mytologisk og historisk figur at studere på Lejre Museum. Der er spændende forbindelser mellem Odin og vølver i de skiftlige kilder, fx i ”Vølvens spådom” fra Ældre Edda, hvor Odin blandt andet får en vølve til at fortælle om fremtiden,” fortæller Maja Kvamm, som er medarbejder på Lejre Museum.

”Den lille og meget spektakulære Odin-figur af sølv, der er fundet i Lejre, er hul indeni. Nogle mener, den kan have siddet for enden af en stav, måske en vølvestav, der blev brugt i forbindelse med sejd og kultiske handlinger”.

I vinterferien kan både børn og voksne lære meget mere om vølven. Både de vølver, der optræder i sagn og digte, og de vølver, der er fundet arkæologiske spor efter. Arrangementet består af en minirundvisning i udstillingen og et efterfølgende kreativt værksted med mulighed for at lave beskyttende vølveamuletter.

Oplevelsen er målrettet børn i alderen mellem 6 og 12 år, men voksne er særdeles velkomne.

TID, PRIS, STED

21., 22. og 23. februar kl. 11.00 og 13.00

Børn gratis. Voksne kr. 60,- (plus billetgebyr, billetter kan købes på Billetto)

Lejre Museum, Orehøjvej 4b, 4320 Lejre

Tæppe workshop

På Lejre Museum kan børn og deres voksne give vinterferien et ordentligt skud magi, når museet inviterer til ”Vølvens værksted”. Foto: ROMU

Episode 1: Kong Skjold driver i land, Kong Roars rædsel og Beowulfs ankomst i Lejre
Episode 2: Beowulfs kamp imod uhyret Grendel
Episode 3: Beowulf må igen slås for danernes land, og den store helts endeligt

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA ROSKILDE MUSEUM

Hvem var… runeristerne?

Hvem var… runeristerne?

Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”

læs mere
Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.

læs mere


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.