Det er oplagt at se en kobling mellem ændringerne i vores forfædres DNA og dannelsen af den tidlige kongemagt, vurderer arkæolog Ole Kastholm. For kongemagten kendetegnes formentlig ved at omgive sig med fx specialister i forskellige håndværk m.v., som kommer udefra. Foto: ROMU

15 skeletter fra området omkring Roskilde er med til at kaste nyt lys over vikingerne i et stort, internationalt dna-studie. ROMU-arkæologen Ole Kastholm ser spændende muligheder for at undersøge, om de nye resultater kan kobles sammen med den spæde begyndelse på kongemagten i Danmark.

Da Københavns Universitet for nyligt kunne offentliggøre et studie, der kortlægger vikingernes genetiske baggrund, var det også med et sjællandsk islæt. I alt 15 individer fra vikingetidsgravpladser ved Lejre, Gerdrup, Trekroner og Tollemosegaard har leveret dna-prøver til studiet, som ROMU-arkæologen Ole Kastholm sammen med en lang række andre forskere har bidrage til.

Materialet fra Roskilde-området har, sammen med dna fra mere end 400 andre forhistoriske individer fra Nordeuropa, gjort det muligt at undersøge befolkningernes genetiske sammensætning i vikingetiden.

– Noget af det vi vidste i forvejen fra arkæologiske og historiske kilder, men som nu bliver yderligere belyst af de genetiske spor, er karakteren af vikingetidens ekspansion. At mennesker fra det danske område tog mod England, at dem fra Sverige tog østpå, og dem fra Norge tog mod Irland, Island og Grønland, fortæller Ole Kastholm.

Til gengæld er det et opgør med myten om vikingen som den lyshårede, blåøjede kæmpe. Det er nemlig ikke slet givet, at den viking, der er begravet i Lejre, stammer fra Lejre. Eller sågar fra Skandinavien.

– Det lader til, at den blonde hårfarve har været i stærk konkurrence med de mørkere farver. Det skyldes, at der i vikingetidens Skandinavien var en betydelig tilstedeværelse af dna – altså mennesker – der kom sydfra og østfra, fortæller Ole Kastholm.

Arkæologiske fund af bl.a. flere store kongehaller har allerede afdækket en tidlig kongemagt i Lejre-området. Ny international DNA-forskning kan måske lægge nye perspektiver til den viden. Foto: ROMU, 2009.

Fremmede gener og gryende kongemagt

Studiet har givet ROMU-arkæologen Ole Kastholm lyst til at vide mere om, hvornår den genetiske diversitet mere præcist begyndte at sprede sig i Skandinavien – og hvad den har haft af betydning.

Det er nemlig i tiden lige før vikingetiden (ca. 750-1050 e.Kr.), i den germanske jernalder, at den begyndende danske kongemagt grundlægges, som vi ser den i kongesædet i Lejre. Og det nye studie indikerer, at den genetiske diversitet i visse områder også opstår omkring dette tidspunkt.

– Dette er et aspekt, som kunne være utrolig spændende at få belyst yderligere: Hvornår begynder dna’et mere præcist at ændre sig i Skandinavien? Det er nemlig oplagt at se en kobling mellem dette og den tidlige kongemagt, som formentlig kendetegnes ved at omgive sig med ”fremmede” og ”eksotiske” elementer, fx specialister i forskellige håndværk m.v., som kommer udefra.

Studiet om ”vikingernes” genetiske sammensætning har været ledet af Center for Geogenetik ved Københavns Universitet. Det er publiceret i tidsskriftet ”Nature”.

Til top
X
post-5385

DR2 JAGTER DEN FØRSTE DANSKE KONGE – OG SPORENE ENDER PÅ LEJRE MUSEUM

BEGIVENHED

DR2 jagter den første danske konge – og sporene ender på Lejre Museum

04.11.2021

Museumsinspektør Isabella No’omi Fuglø (tv) tager imod DR2-vært og historiker Cecilie Nielsen (th) på Lejre Museum, hvor jagten på den første danske konge ender. Foto: Nicki Sørensen/DR.

 

I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark

Lejre er et sted fyldt med sagn og mysterier – men de sidste 40 års arkæologiske udgravninger på egnen taler deres tydelige videnskabelige sprog og viser os, at de vilde historier ikke bare er grebet ud af den blå luft.

Før Gorm den Gamle og før Harald Blåtands kristning af danerne har der været en centraliseret magt i Lejre, og dén del af Danmarkshistorien får nu oprejsning i DR2’s nye serie ”Gåden om Danmarks første konge”. Historiker Cecilie Nielsen rejser land og rige rundt og besøger flere steder, hvor der er spor efter store konger.

Kongehallerne er en magtmanifestation
I sidste afsnit af serien, som lige nu kan ses i sin fulde længde på DRTV, møder Cecilie Nielsen museumsinspektør ved Lejre Museum, Isabella No’omi Fuglø, som hun har sat stævne ved kongehallen i Sagnlandet Lejre.

Kongehallen er en genskabelse af den største hal fra vikingetid, vi kender i Danmark, baseret på blandt andet Lejre Museum og ROMUs udgravninger og forskning. Sporene efter den blev fundet i 2009, og Isabella No’omi Fuglø peger på, hvordan den enorme hal, som måler over 60 meter fra gavl til gavl, er ét blandt flere vidnesbyrd om et magtcentrum i Lejre før Gorm den Gamle og hans efterkommere.

Odin fra Lejre udfordrer vores nationale selvfortælling
Isabella No’omi Fuglø inviterer også Cecilie Nielsen med ind på Lejre Museum, hvor man kan opleve sølvfiguren Odin fra Lejre, som blev fundet omkring kongehallen.

Ifølge Fuglø udfordrer tolkningen af denne unikke lille figur den danske selvforståelse som en nation, hvis historie først rigtig begynder ved Harald Blåtands kristning af danerne på Jellingestenen i ca. 965.

For Odin var gudernes konge og kongernes gud – derfor har figuren været meget værdifuld og en konge værdig. Så også dén vidner om en kongemagt i århundrederne, der gik forud for Gorm den Gamles og Harald Blåtands tid, forklarer Isabella No’omi Fuglø.

Hun mener, at der skal være mere plads i vores fælles bevidsthed til fortællingen om de kongemagter, der gik hånd i hånd med asatroen, og som havde deres langvarige storhedstid gennem flere århundreder, inden kristendommens indtog – og en væsentlig del af den historie begynder i Lejre.

Se hele serien ”Gåden om Danmarks første konge” på DRTV eller onsdage kl. 21.00 på DR2 fra 3. november. Afsnittet fra Lejre sendes på DR2 den 1. december.

Bliv klogere på, hvor Lejre er Kongerigets Vugge, og dyk dybere ned i historien om de første konger i udstillingen på Lejre Museum.

Læs mere om museet og se åbningstider og entrepriser.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.