Det er oplagt at se en kobling mellem ændringerne i vores forfædres DNA og dannelsen af den tidlige kongemagt, vurderer arkæolog Ole Kastholm. For kongemagten kendetegnes formentlig ved at omgive sig med fx specialister i forskellige håndværk m.v., som kommer udefra. Foto: ROMU
15 skeletter fra området omkring Roskilde er med til at kaste nyt lys over vikingerne i et stort, internationalt dna-studie. ROMU-arkæologen Ole Kastholm ser spændende muligheder for at undersøge, om de nye resultater kan kobles sammen med den spæde begyndelse på kongemagten i Danmark.
Da Københavns Universitet for nyligt kunne offentliggøre et studie, der kortlægger vikingernes genetiske baggrund, var det også med et sjællandsk islæt. I alt 15 individer fra vikingetidsgravpladser ved Lejre, Gerdrup, Trekroner og Tollemosegaard har leveret dna-prøver til studiet, som ROMU-arkæologen Ole Kastholm sammen med en lang række andre forskere har bidrage til.
Materialet fra Roskilde-området har, sammen med dna fra mere end 400 andre forhistoriske individer fra Nordeuropa, gjort det muligt at undersøge befolkningernes genetiske sammensætning i vikingetiden.
– Noget af det vi vidste i forvejen fra arkæologiske og historiske kilder, men som nu bliver yderligere belyst af de genetiske spor, er karakteren af vikingetidens ekspansion. At mennesker fra det danske område tog mod England, at dem fra Sverige tog østpå, og dem fra Norge tog mod Irland, Island og Grønland, fortæller Ole Kastholm.
Til gengæld er det et opgør med myten om vikingen som den lyshårede, blåøjede kæmpe. Det er nemlig ikke slet givet, at den viking, der er begravet i Lejre, stammer fra Lejre. Eller sågar fra Skandinavien.
– Det lader til, at den blonde hårfarve har været i stærk konkurrence med de mørkere farver. Det skyldes, at der i vikingetidens Skandinavien var en betydelig tilstedeværelse af dna – altså mennesker – der kom sydfra og østfra, fortæller Ole Kastholm.
Arkæologiske fund af bl.a. flere store kongehaller har allerede afdækket en tidlig kongemagt i Lejre-området. Ny international DNA-forskning kan måske lægge nye perspektiver til den viden. Foto: ROMU, 2009.
Fremmede gener og gryende kongemagt
Studiet har givet ROMU-arkæologen Ole Kastholm lyst til at vide mere om, hvornår den genetiske diversitet mere præcist begyndte at sprede sig i Skandinavien – og hvad den har haft af betydning.
Det er nemlig i tiden lige før vikingetiden (ca. 750-1050 e.Kr.), i den germanske jernalder, at den begyndende danske kongemagt grundlægges, som vi ser den i kongesædet i Lejre. Og det nye studie indikerer, at den genetiske diversitet i visse områder også opstår omkring dette tidspunkt.
– Dette er et aspekt, som kunne være utrolig spændende at få belyst yderligere: Hvornår begynder dna’et mere præcist at ændre sig i Skandinavien? Det er nemlig oplagt at se en kobling mellem dette og den tidlige kongemagt, som formentlig kendetegnes ved at omgive sig med ”fremmede” og ”eksotiske” elementer, fx specialister i forskellige håndværk m.v., som kommer udefra.
Studiet om ”vikingernes” genetiske sammensætning har været ledet af Center for Geogenetik ved Københavns Universitet. Det er publiceret i tidsskriftet ”Nature”.
Museumsorganisationen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum Færgegården, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværksmuseet, Sankt Laurentius, Gl. Kongsgård, Tadre Mølle og Domkirkemuseet.
