ROMU gennemfører spareplan til over tre millioner

ROMU må igennem en hård spareplan for over tre millioner kroner, men undgår at afskedige faste fuldtids-medarbejdere. Foto: ROMU.

Ingen hjælpepakker har endnu vist sig at kunne bruges for museumsorganisationen ROMU, som derfor har taget konsekvensen og i dag som følge af COVID-19 gennemført en omfattende mængde af besparelser – med opbakning fra tillidsfolk og samarbejdsudvalg. Det sker, samtidig med at organisationen i vid udstrækning omstiller sin formidling til digitale indsatser. 

COVID-19 får nu konsekvenser for museumsorganisationen ROMU, som i dag har gennemført en omfattende spareplan på 3,2 millioner kroner.

Der er indført stop for nye ansættelser, og flere projektstillinger forlænges ikke, når de udløber. Som led i spareplanen går de ansatte i den kommercielle afdeling efter aftale med HK ned i tid og ned i løn i april og maj efter reglerne om ”arbejdsfordeling”.

Vi har med COVID-19 fået århundredets ”forsømte forår” med store tab, ærgerlige aflysninger og voldsom usikkerhed til følge. Selvom Danmark måske vågner igen langsomt og stille efter påske, så har museerne uden publikum allerede fået smerten og en forandret økonomi, som betyder, at vi må reagere af hensyn til hele institutionen, siger museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard, der selv leverer 10 arbejdsdage uden løn i de kommende måneder.

Samlet set omfatter spareplanen omkring ni årsværk i organisationen, der hidtil har beskæftiget knap 60 årsværk. Men på grund af stor velvilje og solidaritet i organisationen er det lykkedes med frivillige aftaler at gennemføre planen uden at afskedige en eneste af de faste fuldtidsansatte.

Museet aflyser eller udskyder som led i spareplanen samtlige arrangementer frem til 19. maj. Flere udstillinger, der skulle være åbnet i foråret, udskydes til efteråret. Den store og populære Gasolin’-udstilling på Ragnarock forlænges til efteråret.

Museets arbejde med magasiner og samlinger er udskudt et helt år. Herudover er al efteruddannelse, alle kurser, alle rejser og omkring 20 andre større og mindre budgetposter fjernet for resten af år 2020.

Ledelse og medarbejdere fortrøstningsfulde 

Midt i situationens alvor sætter museumsdirektøren samtidig pris på den opbakning, museets ansatte og samarbejdspartnere har udvist i mødet med de meget vanskelige udfordringer, som COVID-19 har medført for kultur- og oplevelsesøkonomien.

Det har været meget stærkt at opleve, hvordan folk her virkelig har stået solidarisk sammen ved at gå ned i tid og løn for at undgå afskedigelser.

– Som chef har jeg lagt regnskaber, budgetter og prioriteringer åbent frem for tillidsfolk og samarbejdsudvalg. Vi har taget os tid til at drøfte de bedste løsninger i en tillidsfuld og seriøs atmosfære. Fagforeningerne, herunder Ikke mindst HK Roskilde, har samtidig udvist en meget stor forståelse, som jeg er imponeret over. Sammen har vi ønsket af fastholde så mange af vores gode og dygtige og loyale folk som muligt, så vi kan fortsætte med at åbne kulturarven, når Danmark åbner igen. Det er lykkedes, udtaler Morten Thomsen Højsgaard.

Også på medarbejdersiden er der – efter omstændighederne – tilfredshed med spareplanen. Tillidsrepræsentant for HK’erne Majbritt Hansen siger:

– Jeg er rigtig glad for, at det er lykkedes at komme frem til denne løsning. Det har været meget stærkt at opleve, hvordan folk her virkelig har stået solidarisk sammen ved at gå ned i tid og løn for at undgå afskedigelser. Mange af de kolleger, som jeg repræsenter, kan ikke udfylde deres rolle lige nu, hvor museet er lukket, men det er medarbejdere, som ROMU får ekstra meget brug for, når krisen er overstået, fortæller Majbritt Hansen.

Også AC-medarbejdernes tillidsrepræsentant Isabella No’omi Fuglø er fortrøstningsfuld:

– I en på mange måder ulykkelig situation er det opløftende, at ledelsen ansvarligt følger statsministerens råd om at holde på medarbejderne. Et museum er ikke bare et hus. Det skabes af de mennesker, der arbejder der, og vi har som kulturinstitution prioriteret at fastholde de menneskelige kompetencer. Både medarbejdere og ledelse ofrer sig ved at gå ned i tid og løn og omstille sig til andre typer opgaver. I en krisetid sikrer vi med løsninger som denne, at vi som samfund på den anden side af COVID-19 ikke ender i en identitetskrise, hvor kulturen står uden aktører og fællesskaber. Kulturen er DNA’et i det samfund, som vi alle kæmper for nu og i fremtiden. Det er hårdt, men jeg mener, at løsningen er fair og fornuftig, siger Isabella No’omi Fuglø.

Også på andre fronter, omstiller ROMU sig. Parallelt med besparelserne er ROMU i gang med en lang række tiltag, som styrker organisationens digitale virke med blandt andet daglige artikler på hjemmeside, sociale medier og i nyhedsbreve, tips til hjemmeundervisning på romu.dk/undervisning og meget snart også en webshop for RAGNAROCK, hvor man vil kunne købe udvalgte varer fra museumsbutikken. Alt sammen for i videst muligt omfang fortsat kunne formidle kulturarven og bevare kontakten til borgerne, selv om museer og besøgssteder i en periode er lukkede.

ROMU er en statsanerkendt museumsorganisation med ti besøgssteder i Roskilde, Frederikssund og Lejre kommuner. ROMU havde i 2019 over 188.000 gæster, heraf flest på RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur. Siden 11. marts har alle besøgsstederne som følge af COVID-19 været lukket for publikum. ROMU har under lukningen skruet op for sin digitale kommunikation, der bl.a. kan følges på www.romu.dk og på www.museumragnarock.dk.

Til top
X
post-5385

DR2 JAGTER DEN FØRSTE DANSKE KONGE – OG SPORENE ENDER PÅ LEJRE MUSEUM

BEGIVENHED

DR2 jagter den første danske konge – og sporene ender på Lejre Museum

04.11.2021

Museumsinspektør Isabella No’omi Fuglø (tv) tager imod DR2-vært og historiker Cecilie Nielsen (th) på Lejre Museum, hvor jagten på den første danske konge ender. Foto: Nicki Sørensen/DR.

 

I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark

Lejre er et sted fyldt med sagn og mysterier – men de sidste 40 års arkæologiske udgravninger på egnen taler deres tydelige videnskabelige sprog og viser os, at de vilde historier ikke bare er grebet ud af den blå luft.

Før Gorm den Gamle og før Harald Blåtands kristning af danerne har der været en centraliseret magt i Lejre, og dén del af Danmarkshistorien får nu oprejsning i DR2’s nye serie ”Gåden om Danmarks første konge”. Historiker Cecilie Nielsen rejser land og rige rundt og besøger flere steder, hvor der er spor efter store konger.

Kongehallerne er en magtmanifestation
I sidste afsnit af serien, som lige nu kan ses i sin fulde længde på DRTV, møder Cecilie Nielsen museumsinspektør ved Lejre Museum, Isabella No’omi Fuglø, som hun har sat stævne ved kongehallen i Sagnlandet Lejre.

Kongehallen er en genskabelse af den største hal fra vikingetid, vi kender i Danmark, baseret på blandt andet Lejre Museum og ROMUs udgravninger og forskning. Sporene efter den blev fundet i 2009, og Isabella No’omi Fuglø peger på, hvordan den enorme hal, som måler over 60 meter fra gavl til gavl, er ét blandt flere vidnesbyrd om et magtcentrum i Lejre før Gorm den Gamle og hans efterkommere.

Odin fra Lejre udfordrer vores nationale selvfortælling
Isabella No’omi Fuglø inviterer også Cecilie Nielsen med ind på Lejre Museum, hvor man kan opleve sølvfiguren Odin fra Lejre, som blev fundet omkring kongehallen.

Ifølge Fuglø udfordrer tolkningen af denne unikke lille figur den danske selvforståelse som en nation, hvis historie først rigtig begynder ved Harald Blåtands kristning af danerne på Jellingestenen i ca. 965.

For Odin var gudernes konge og kongernes gud – derfor har figuren været meget værdifuld og en konge værdig. Så også dén vidner om en kongemagt i århundrederne, der gik forud for Gorm den Gamles og Harald Blåtands tid, forklarer Isabella No’omi Fuglø.

Hun mener, at der skal være mere plads i vores fælles bevidsthed til fortællingen om de kongemagter, der gik hånd i hånd med asatroen, og som havde deres langvarige storhedstid gennem flere århundreder, inden kristendommens indtog – og en væsentlig del af den historie begynder i Lejre.

Se hele serien ”Gåden om Danmarks første konge” på DRTV eller onsdage kl. 21.00 på DR2 fra 3. november. Afsnittet fra Lejre sendes på DR2 den 1. december.

Bliv klogere på, hvor Lejre er Kongerigets Vugge, og dyk dybere ned i historien om de første konger i udstillingen på Lejre Museum.

Læs mere om museet og se åbningstider og entrepriser.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.