ROMU søger konservator til halvt års projektansættelse

Museumsorganisationen ROMU søger konservator til en tidsbegrænset stilling som følge af en ekstra mængde arbejdsopgaver. Foto: ROMU
ROMU søger en kulturhistorisk konservator, uddannet fra Konservatorskolen eller tilsvarende, til en tidsbegrænset projektansættelse.
Stillingen opslås som følge af en mængde ekstra arbejdsopgaver med især rekvireret konserveringsarbejde af arkæologiske genstande fra udgravninger i kommuner omkring Roskilde Fjord.
Arbejdet med konservering indgår på ROMU i afdelingen for forskning og kulturarv, som beskæftiger i alt 17 årsværk med en række højt specialiserede funktioner især inden for indsamling, registrering, bevaring, forskning og forvaltning.
ROMU forventer, at den rette kandidat til stillingen selvstændigt kan udføre konservering af arkæologiske genstande af forskellige materialer, især keramik, metaller, knogle/tak, rav og glas. Arbejdet udføres i tæt samarbejde med museets faste konservator, som har det daglige ansvar for løsningen af de rekvirerede konserveringsopgaver.
Museet tilbyder en arbejdsplads med dygtige, engagerede kolleger og en åben, men respektfuld omgangstone.
Projektstillingen, der er berammet til et halvt år, er på 37 timer ugentligt. Der vil være kørsel til museets magasiner og nogle besøgssteder, hvorfor kørekort er nødvendigt. Aflønning efter gældende overenskomst inden for det statslige område. Ansættelse sker pr. 1. maj 2021 eller snarest derefter.
For yderligere oplysninger, kontakt konservator Unn Gelting på telefon 2932 7934 eller mail
unng@romu.dk, eller kontakt chef for afdeling for forskning og kulturarv, Lars K. Christensen, på telefon 2032 4197 eller mail larskc@romu.dk.
Ansøgning med CV skal være ROMU i hænde senest mandag den 22. marts 2021 kl. 12.00. Ansøgning sendes til romu@romu.dk mrk. ”konservator”.
ROMU er en selvejende, statsanerkendt museumsorganisation, som driver ti besøgssteder og dækker kulturhistorien fra stenalder til nutid i flere kommuner omkring Roskilde Fjord. Læs mere på www.romu.dk.
MERE FRA ROMU
PÅ VEGNE AF FREMTIDEN: MUSEERNES MAGASINER BESKYTTER UVURDERLIGE SKATTE
PERSPEKTIV. Museernes magasiner er vældige skatkamre af viden. Også viden, som først om mange år med fremtidens metoder vil kunne lirkes ud af de bevarede genstande. ROMUs chef for forskning og kulturarv, Lars K. Christensen fortæller om en del af museerne, som de færreste skænker en tanke – men som er hjertet i museernes virke.
ROMU ÅBNER MUSEER FOR UNDERVISNING FOR DE YNGSTE ELEVER
Fra mandag den 8. februar bliver det igen muligt at inddrage et museumsbesøg i undervisningen for 0. – 4. klasse i Lejre, Roskilde og Frederikssund kommuner. ROMU åbner tre af sine besøgssteder for netop denne særlige gruppe af besøgende.
LYSFEST 2021 GAV GÅTUREN ET NYT FORMÅL
Som alt andet var årets Lysfest en anderledes oplevelse. Men når intet er som det plejer, opstår nye muligheder. Lysfest2021 blev en dejlig, lang og meningsfuld fest, som gav et mål for de efterhånden mange gåture.