Roskilde-historiker: På 1. maj viser vi styrken i sammenholdet ved at holde afstand

Historiker og socialdemokrat Hans-Christian Eisen har gennem flere årtier beskæftiget sig med historien om arbejderbevægelsen i Roskilde og omegn.

Af Niels Hein

I over hundrede år er Arbejdernes internationale kampdag blevet markeret i Roskilde. Kun i besættelsens sidste år blev kampdagen forhindret, og i år har corona-pandemien sat en stopper for demonstration og forsamling den 1. maj. Men dagen kan alligevel bruges til at demonstrere styrken i sammenholdet, mener historiker Hans-Christian Eisen.

Første gang Arbejdernes internationale kampdag blev markeret i Roskilde var den 1. maj 1903.

“Gennem hele april diskuterede Roskildes arbejdere om de burde demonstrere på dagen. Det var en svær beslutning, for det var dyrt for arbejderne at tage fri. De ville jo miste en god dagsløn. Man endte faktisk med at forkaste ideen om demonstration, og valgte i stedet at afholde et møde efter fyraften,” fortæller Hans-Christian Eisen, historiker og tidligere medlem af Roskilde Byråd for socialdemokraterne. Hans-Christian Eisen har gennem flere årtier beskæftiget sig med historien om arbejderbevægelsen i Roskilde og omegn.

Siden 1903 har Roskildes arbejderbevægelse markeret 1. maj med både møder, demonstrationer og taler fra arbejderbevægelsen største ledere som Thorvald Stauning, Nina Bang, Hans Hedtoft, H.C. Hansen og Jens Otto Kragh.

“I begyndelsen benyttede man dagen til at demonstrere for kravet om en 8-timers arbejdsdag. Men siden dengang er kampdagen gået fra at være en lille demonstration af Roskildes arbejderbevægelse til en folkefest, hvor store dele af byen deltager,” siger Hans-Christian Eisen

Traditionen tro begyndte 1. maj-demonstrationerne på Hestetorvet, svingede forbi Domkirkepladsen og endte ved Fjordvilla, et hus som fra 1899 var ejet af Arbejdernes Fællesorganisation.

“I Fjordvillas have blev der afholdt taler, diskuteret, spist og drukket, mens børnene forlystede sig i gynger og karruseller” siger Hans-Christian Eisen.

Kampdagen har kun været truet enkelte gange. I de sidste år af besættelsen havde tyskerne forbudt alle former for demonstrationer, men i Roskilde opfordrede man hinanden til at gå med ‘1. maj mærket’, som kunne afhentes i Fjordvilla. På den måde kunne man alligevel demonstrere for sammenhold, uden at mødes i store forsamlinger.

I 1976 blev både villaen og haven fjernet for at give plads til Roskilde Amtsgymnasiums gymnastikhal. Men den traditionsrige markering af 1. maj fortsatte ufortrødent i Roskilde.

I år har corona-pandemien gjort store forsamlinger umulige, men Hans-Christian Eisen mener alligevel at kampdagen bør markeres:

“1. maj er mere relevant end nogensinde. I de sidste mange år har der været et stort fokus på individet, både i vores kultur, i vores samfund og i vores økonomi. Men denne krise sætter fokus på fællesskabet. Krisen viser os, at vi er stærkest når vi står sammen,” siger Hans-Christian Eisen, og tilføjer:

“Kampdagen har altid været brugt til at demonstrere styrken i sammenholdet, og i år viser vi så styrken i sammenholdet – ved at holde afstand.”

Siden 1903 har man markeret Arbejdernes internationale kampdag i Roskilde.

Læs flere artikler her.

Til top
X

post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.