Roskilde-historiker: På 1. maj viser vi styrken i sammenholdet ved at holde afstand

Historiker og socialdemokrat Hans-Christian Eisen har gennem flere årtier beskæftiget sig med historien om arbejderbevægelsen i Roskilde og omegn.

Af Niels Hein

I over hundrede år er Arbejdernes internationale kampdag blevet markeret i Roskilde. Kun i besættelsens sidste år blev kampdagen forhindret, og i år har corona-pandemien sat en stopper for demonstration og forsamling den 1. maj. Men dagen kan alligevel bruges til at demonstrere styrken i sammenholdet, mener historiker Hans-Christian Eisen.

Første gang Arbejdernes internationale kampdag blev markeret i Roskilde var den 1. maj 1903.

“Gennem hele april diskuterede Roskildes arbejdere om de burde demonstrere på dagen. Det var en svær beslutning, for det var dyrt for arbejderne at tage fri. De ville jo miste en god dagsløn. Man endte faktisk med at forkaste ideen om demonstration, og valgte i stedet at afholde et møde efter fyraften,” fortæller Hans-Christian Eisen, historiker og tidligere medlem af Roskilde Byråd for socialdemokraterne. Hans-Christian Eisen har gennem flere årtier beskæftiget sig med historien om arbejderbevægelsen i Roskilde og omegn.

Siden 1903 har Roskildes arbejderbevægelse markeret 1. maj med både møder, demonstrationer og taler fra arbejderbevægelsen største ledere som Thorvald Stauning, Nina Bang, Hans Hedtoft, H.C. Hansen og Jens Otto Kragh.

“I begyndelsen benyttede man dagen til at demonstrere for kravet om en 8-timers arbejdsdag. Men siden dengang er kampdagen gået fra at være en lille demonstration af Roskildes arbejderbevægelse til en folkefest, hvor store dele af byen deltager,” siger Hans-Christian Eisen

Traditionen tro begyndte 1. maj-demonstrationerne på Hestetorvet, svingede forbi Domkirkepladsen og endte ved Fjordvilla, et hus som fra 1899 var ejet af Arbejdernes Fællesorganisation.

“I Fjordvillas have blev der afholdt taler, diskuteret, spist og drukket, mens børnene forlystede sig i gynger og karruseller” siger Hans-Christian Eisen.

Kampdagen har kun været truet enkelte gange. I de sidste år af besættelsen havde tyskerne forbudt alle former for demonstrationer, men i Roskilde opfordrede man hinanden til at gå med ‘1. maj mærket’, som kunne afhentes i Fjordvilla. På den måde kunne man alligevel demonstrere for sammenhold, uden at mødes i store forsamlinger.

I 1976 blev både villaen og haven fjernet for at give plads til Roskilde Amtsgymnasiums gymnastikhal. Men den traditionsrige markering af 1. maj fortsatte ufortrødent i Roskilde.

I år har corona-pandemien gjort store forsamlinger umulige, men Hans-Christian Eisen mener alligevel at kampdagen bør markeres:

“1. maj er mere relevant end nogensinde. I de sidste mange år har der været et stort fokus på individet, både i vores kultur, i vores samfund og i vores økonomi. Men denne krise sætter fokus på fællesskabet. Krisen viser os, at vi er stærkest når vi står sammen,” siger Hans-Christian Eisen, og tilføjer:

“Kampdagen har altid været brugt til at demonstrere styrken i sammenholdet, og i år viser vi så styrken i sammenholdet – ved at holde afstand.”

Siden 1903 har man markeret Arbejdernes internationale kampdag i Roskilde.

Læs flere artikler her.

Til top
X
post-5385

DR2 JAGTER DEN FØRSTE DANSKE KONGE – OG SPORENE ENDER PÅ LEJRE MUSEUM

BEGIVENHED

DR2 jagter den første danske konge – og sporene ender på Lejre Museum

04.11.2021

Museumsinspektør Isabella No’omi Fuglø (tv) tager imod DR2-vært og historiker Cecilie Nielsen (th) på Lejre Museum, hvor jagten på den første danske konge ender. Foto: Nicki Sørensen/DR.

 

I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark

Lejre er et sted fyldt med sagn og mysterier – men de sidste 40 års arkæologiske udgravninger på egnen taler deres tydelige videnskabelige sprog og viser os, at de vilde historier ikke bare er grebet ud af den blå luft.

Før Gorm den Gamle og før Harald Blåtands kristning af danerne har der været en centraliseret magt i Lejre, og dén del af Danmarkshistorien får nu oprejsning i DR2’s nye serie ”Gåden om Danmarks første konge”. Historiker Cecilie Nielsen rejser land og rige rundt og besøger flere steder, hvor der er spor efter store konger.

Kongehallerne er en magtmanifestation
I sidste afsnit af serien, som lige nu kan ses i sin fulde længde på DRTV, møder Cecilie Nielsen museumsinspektør ved Lejre Museum, Isabella No’omi Fuglø, som hun har sat stævne ved kongehallen i Sagnlandet Lejre.

Kongehallen er en genskabelse af den største hal fra vikingetid, vi kender i Danmark, baseret på blandt andet Lejre Museum og ROMUs udgravninger og forskning. Sporene efter den blev fundet i 2009, og Isabella No’omi Fuglø peger på, hvordan den enorme hal, som måler over 60 meter fra gavl til gavl, er ét blandt flere vidnesbyrd om et magtcentrum i Lejre før Gorm den Gamle og hans efterkommere.

Odin fra Lejre udfordrer vores nationale selvfortælling
Isabella No’omi Fuglø inviterer også Cecilie Nielsen med ind på Lejre Museum, hvor man kan opleve sølvfiguren Odin fra Lejre, som blev fundet omkring kongehallen.

Ifølge Fuglø udfordrer tolkningen af denne unikke lille figur den danske selvforståelse som en nation, hvis historie først rigtig begynder ved Harald Blåtands kristning af danerne på Jellingestenen i ca. 965.

For Odin var gudernes konge og kongernes gud – derfor har figuren været meget værdifuld og en konge værdig. Så også dén vidner om en kongemagt i århundrederne, der gik forud for Gorm den Gamles og Harald Blåtands tid, forklarer Isabella No’omi Fuglø.

Hun mener, at der skal være mere plads i vores fælles bevidsthed til fortællingen om de kongemagter, der gik hånd i hånd med asatroen, og som havde deres langvarige storhedstid gennem flere århundreder, inden kristendommens indtog – og en væsentlig del af den historie begynder i Lejre.

Se hele serien ”Gåden om Danmarks første konge” på DRTV eller onsdage kl. 21.00 på DR2 fra 3. november. Afsnittet fra Lejre sendes på DR2 den 1. december.

Bliv klogere på, hvor Lejre er Kongerigets Vugge, og dyk dybere ned i historien om de første konger i udstillingen på Lejre Museum.

Læs mere om museet og se åbningstider og entrepriser.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.