Roskilde hylder demokrati og samfundssind med sang
Befrielsesfest i Folkeparken i Roskilde den 5. maj 1945. Nu bliver der atter mulighed for at hylde sammenhold, frihed og demokrati sammen – men hver for sig – med Alsang den 4. maj 2020. Foto: Nationalmuseet
Store dele af byens kulturliv står bag, når alle inviteres til at samles hver for sig om Alsang mandag den 4. maj, hvor 75-året for Danmarks befrielse mindes landet over. Roskilde Festival Højskole danner rammen, og alle, der har lyst, kan deltage gennem Livestream på Facebook kl. 19-20.
Ligesom mange andre steder i landet skulle sangglade mennesker have samlet sig i Roskilde den 4. maj og sunget Alsang – en tradition, der opstod i Danmark under besættelsen. I Roskilde skulle det have foregået på Stændertorvet, hvor byens borgere samlede sig i befrielsesdagene for 75 år siden.
Nu samles vi og synger hver for sig til Alsang i Roskilde. Martin Gerup og Camilla Tiedt Frith fra sangfællesskabet Korkor spiller og synger for, sammen med Jacob Heide fra Roskilde Synger og Jeanette Højby fra Roskilde Musiske Skole.
På programmet er otte nye og gamle sange, der præsenteres i små videoklip af bl.a. Alberte, Roskilde Domkirkes sognepræst Torben Jeppesen og en elev fra Roskilde Festival Højskole.
Arrangementet præsenteres af Roskilde Museums direktør Morten Thomsen Højsgaard med historiske optagelser fra befrielsen i Roskilde. Det slutter med dette års vinder af Alsang 2020’s sangskriverkonkurrence – Frihedens lysdøgn, med tekst af digter Anne Vad og melodi af Julie Maria og Nikolaj Busk. Det er en sang, der forankrer temaet om at sætte levende lys i vinduerne på denne aften og samtidig lader tankerne flyve ud i det ukendte og uendeligheden.
Bag arrangementet står Roskilde Synger, Roskilde Museum, Roskilde Musiske Skole, Roskilde Kommune -Kultur & Idræt, Roskilde Domkirke, KorKor4000, Di Vers, Roskilde Bibliotek, Roskilde Festival Højskole og INSP! Media.
Arrangementet er støttet af Roskilde Kommune og projektet ALSANG 2020, som Grundtvigsk Forum, Dansk Forfatterforening og Spil Dansk står bag.
TID OG STED
Tid: D. 4. maj kl 19.00 – 20
Sted: Alsang i Roskilde Livestream på Facebook – link: http://kortlink.dk/25py5
Britisk panservogn i Roskilde efter befrielsen. Muligvis del af den styrke, der som den første passerede byen d. 8. maj 1945 på vej mod København. Kilde: Nationalmuseet
MODSTANDSKVINDERNES KAMP
Allerede i en tidlig alder besluttede Kate Fleron sig for at gå egne veje. Frem for at blive gift og få børn ville hun have selvstændighed, og som journalist kæmpede hun med pennen som våben mod besættelsesmagten.
ET MINUTS STILHED FOR ERIK
Gestapo optrevlede i efteråret 1944 våbenmodtagegrupperne på Midtsjælland. Modstandsmanden Erik Briand Clausen blev arresteret og tortureret – men afslørede intet.
MODSTANDSMAND SKUDT AF SINE EGNE
Dagen efter befrielsen blev modstandsmanden fra Roskilde Jens Erik Clausen og tre andre skudt ned af deres egne i Sorø. Jublen forstummende, og alle flag gik på halv i byen.
LEV VEL OG HAV DET GODT, LILLE MOR
Et udhulet franskbrød gjorde det muligt for den dødsdømte modstandsmand Georg Quistgaard at få smuglet et sidste brev til sin mor ud af fængslet – dagen inden han blev henrettet i maj 1944.
OSTED-ERIK – STÆRK VILJE OG TOTAL UVILJE
Erik var en viljestærk og modig modstandsmand, der ikke lod sig skræmme. Men modstandskampen satte sine spor og fik Erik til at flytte til det nordlige Sverige efter krigen. Langtidsvirkningerne af krigen prægede ikke kun ham, men også hans datter, den svenske kunstner Anna Kristensen.
SVENSK KUNSTNER KASTER LYS OVER MODSTANDSGRUPPE FRA BORUP
I en meget personlig udstilling går den svenske billedkunstner Anna Kristensen tæt sin fars historie som en del af modstandsbevægelsen omkring Roskilde.
KOM TIL DIGITAL UDSTILLINGSÅBNING PÅ ‘GRETHE – EN VÅBENMODTAGELSE’
Roskilde Museum inviterer alle til en digital åbning af ‘Grethe – en våbenmodtagelse’ den 31. august kl. 16, hvor du kan få et smugkig i særudstillingen før alle andre. I udstillingen fortæller den svenske billedkunstner Anna Kristensen om sin danske far, der var leder af en modstandsgruppe på Roskilde-egnen.
FRIHEDENS SOL OVER ROSKILDE
De fleste danskere har et sæt sort-hvide billeder, der dukker frem på nethinden, når talen falder på besættelsestiden. Mange af billederne stammer fra de første besættelsesfilm og ugerevyer, der henover sommeren 1945 løb over lærredet. De første film var mindre lokale produktioner, hvilket Frihedens sol over Roskilde er et eksempel på. Her gik byens sparrekassedirektør Knud Henker rundt og filmede og registrerede den glædesfyldte, men også kaotiske tid, der udspillede sig i Roskilde på befrielsesdagen og ugerne derefter.
TID TIL AT MINDES OG HYLDE FRIHEDEN
Når vi i aften sætter lys i vinduerne, er det for at mindes Befrielsen. Samtidig minder vi med lyset hinanden om, hvor flygtig friheden kan være, og hvor vigtigt det er aldrig at tage den for givet. Den historiske aften markeres med arrangementet Alsang i Roskilde Livestream, hvor vi mindes og synger for friheden sammen hver for sig. Mindebegivenheder som den er sammen med fysiske mindesmærker med til at fastholde vores erindringer om dem, der kæmpede for friheden.
KULTURARV GENOPFINDER SIG SELV PÅ 4. MAJ I KRISETID
Roskildes kulturaktører er gået sammen for at holde traditioner for 4. maj lyslevende med virtuel alsang på den mindeværdige aften. Og det er et eksempel på, hvordan hele landet i virkeligheden har brugt krisen til at forstå og tage vare på det, der giver livet værdi, skriver museumsdirektør i en aktuel kommentar
