Den ca. 3000 år gamle støbeform er danefæ og skal derfor permanent flytte til København hos Nationalmuseet. Men Ole Jensen håber på, at der en dag kunne blive lavet en udstilling i Roskilde eller Lejre, så støbeformen kunne komme ”hjem.” Foto: Cille Krause

En 3.000 år gammel støbeform fra Lejre er blevet fundet frem fra gemmerne og indleveret til arkæologerne på Roskilde Museum. Det overraskende og sjældne fund skal nu sendes til danefævurdering på Nationalmuseet.

Kort før efterårsferien fik museumsinspektør Cille Krause en spændende besked. Det var et billede og en kort beskrivelse af den ene halvdel af en gammel støbeform. Om den måske var af interesse for museet?

Om den var.

”Det var en stor overraskelse, det er virkelig et sjældent fund,” fortæller Cille Krause.

Formen er blevet brugt til at støbe celte – små bronzeøkser, som var et arbejdsredskab fra bronzealderen. De var dengang ret almindelige og derfor ikke helt så sjældne at finde.

”Men at sidde med selve den form, som håndværkeren har brugt, det er helt vildt. Historien kommer meget tæt på og bliver meget levende.”

En utilsigtet skattejagt

Formen er fra den yngre del af bronzealderen og har ligget i jorden i omkring 3.000 år. Indtil en dag i omkring 1954, hvor en dreng ved navn Erik som sædvanligt legede på baneskråningen i Lejre fandt den. Drengen var omkring 12 år, da legen blev til en skattejagt med et usædvanligt fund.

Da Erik kom hjem med formen, viste han den stolt til sine forældre og sin tvillingebror, Ole.

”Min far havde en fornemmelse af, at det var noget specielt. Han var selv historisk interesseret og havde selv som ung ved landbruget fundet flere stenøkser, når han gik bag ved ploven,” fortæller Ole Jensen.

De fandt ret hurtigt ud af, at det var den ene halvdel af en støbeform, for på kanterne på ydersiden af stenen er præget en rille, så en snor kan holde formene sammen.

Ole Jensen er glad for, at det ikke var hvem som helst, der fandt formen, men en familie af historieinteresserede.

”I ukyndige hænder kunne den jo nemt være røget ud. Men jeg ved, at min bror har passet godt på den. Han vidste også godt, at den var noget specielt.”

Han nåede dog aldrig at finde ud af præcist hvor specielt. Erik Jensen døde i 2005, og støbeformen endte hos hans datter. Hun kendte godt historien bag fundet, og i sommer gav hun den til Ole Jensen, som derefter tog kontakt til ROMU.

En rejsende form

Da Cille Krause fik formen i hænderne, studsede hun blandt andet over materialet. Formen er nemlig lavet af klæbersten – også kaldet fedtsten. Det findes ikke naturligt i den danske undergrund, så formen må have fundet vej til Lejre ved en handel eller udveksling. Hvorfra vides ikke. Muligvis Sverige eller Norge, hvor råmaterialet findes.

Det er netop fordi den er lavet af klæbersten, at den overhovedet er overlevet.

”Størstedelen af støbeforme i bronzealderen er af ler, og her er der tale om “engangsforme” som blev ødelagt, når støbningen var fuldført. Klæberstensformen har været “langtidsholdbar” og kunne bruges igen og igen,” fortæller Cille Krause.

Hjem til Lejre

Formen skal nu sendes videre til danefævurdering på Nationalmuseet. Herefter bliver den en del af Nationalmuseets samling, som danefæ skal.

Ole Jensen har dog en drøm om se formen i ”hjemlige” omgivelser igen.

”Det kunne da være spændende at se, om den kommer tilbage til Roskilde eller Lejre på et tidspunkt. Den fortæller jo om en aktivitet på egnen omkring Lejre, hvor der har været mennesker i mange tusinde, og hvor der er rigtig mange bronzealderhøje,” siger han.

Og det er måske heller ikke et urealistisk håb.

”Det kunne vi også godt tænke os. Vi har ind imellem mulighed for at få udlånt genstande fra Nationalmuseet fem år ad gangen, så det kunne være oplagt at udstille den i ROMU-sammenhæng på sigt,” slutter Cille Krause.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

TINA KAN IKKE VENTE, TIL GÆSTERNE MÅ KOMME IGEN

TINA KAN IKKE VENTE, TIL GÆSTERNE MÅ KOMME IGEN

I museumsbutikken på Roskilde Museum prøver butiksansvarlig Tina Sundling at holde hænderne beskæftiget og humøret oppe, mens museet må holde lukket. Men det er svært, når det vigtigste mangler: Den daglige, livgivende kontakt med museets gæster.

PÅ VEGNE AF FREMTIDEN: MUSEERNES MAGASINER BESKYTTER UVURDERLIGE SKATTE

PÅ VEGNE AF FREMTIDEN: MUSEERNES MAGASINER BESKYTTER UVURDERLIGE SKATTE

PERSPEKTIV. Museernes magasiner er vældige skatkamre af viden. Også viden, som først om mange år med fremtidens metoder vil kunne lirkes ud af de bevarede genstande. ROMUs chef for forskning og kulturarv, Lars K. Christensen fortæller om en del af museerne, som de færreste skænker en tanke – men som er hjertet i museernes virke.

ROMU ÅBNER MUSEER FOR UNDERVISNING FOR DE YNGSTE ELEVER

ROMU ÅBNER MUSEER FOR UNDERVISNING FOR DE YNGSTE ELEVER

Fra mandag den 8. februar bliver det igen muligt at inddrage et museumsbesøg i undervisningen for 0. – 4. klasse i Lejre, Roskilde og Frederikssund kommuner. ROMU åbner tre af sine besøgssteder for netop denne særlige gruppe af besøgende.

LYSFEST 2021 GAV GÅTUREN ET NYT FORMÅL

LYSFEST 2021 GAV GÅTUREN ET NYT FORMÅL

Som alt andet var årets Lysfest en anderledes oplevelse. Men når intet er som det plejer, opstår nye muligheder. Lysfest2021 blev en dejlig, lang og meningsfuld fest, som gav et mål for de efterhånden mange gåture.

HISTORIEN FINDER VI PÅ BUNDEN AF ET LATRIN I ROSKILDE

HISTORIEN FINDER VI PÅ BUNDEN AF ET LATRIN I ROSKILDE

Hvad var der på middagsbordet hos den kirkelige elite i middelalderen? Og hvornår begyndte vi at spise eksotiske varer som agurk og figner her i Danmark? Svarene skal vi ikke lede efter i de skriftlige kilder, men i affaldsbunker og 1000 år gamle latriner.

SE DE FINESTE ØJEBLIKKE FRA LYSFESTEN 2021

SE DE FINESTE ØJEBLIKKE FRA LYSFESTEN 2021

Lysfesten 2021 er blevet afviklet under anderledes coronasikrede former – men det har stadig været en fest, og lysene har kastet håb over Roskilde. Se pletskud fra lysfesten her – og husk at du kan nyde lysene i aften med.

Til top
X

post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.