På maleriet her ses fugleskydningsselskabets stander ved havnen og mænd fra Roskilde Borgervæbning i uniformer. Maleri af C. Gottschalck o. 1850.

Siden 1787 har man skudt til måls efter en fuglefigur på toppen af en stang i Roskilde. Vinderen af konkurrencen, den såkaldt fuglekonge, får lavet en udsmykket skive til året efter. Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab fejrer fødselsdag, og festlighederne begynder på Roskilde Museum, hvor mange af de historiske skiver er udstillet og giver et kig ind i byens historie.

Den 28. august har Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab fødselsdag. Det bliver fejret med den traditionelle fugleskydning, der normalt plejer at foregå den første tirsdag i juli. Grundet coronakrisen er skydningen i år meget passende rykket til fredag den 28. august – 233 årsdagen for selskabets stiftelse.

Men hvad går den ud på, den traditionelle fugleskydning? Mette Høj, der er konstitueret afdelingsleder for Forskning og kulturarv i ROMU, forklarer, at det er en tradition, der har sine rødder i den tidlige middelalder:

“Man mener, at fugleskydningen er opstået i Spanien, hvor det havde et militært formål. Man skød efter skiver i løbet af året, mens det én gang årligt blev gjort mere festligt, hvor en fuglefigur forsynet med spraglede fjer blev placeret på toppen af en stang,” forklarer hun. “Det opstod simpelthen som våbenøvelse blandt borgerne for at beskytte deres by.”

De skyder papegøjen

Det spredte sig til resten af Europa, og i Danmark opstod de første fugleskydningsselskaber i København og Aalborg.

Det handler om at skyde de forskellige dele af fuglen ned, bl.a. den ene klo, så den anden, så halen og til sidst drejer det sig om at ramme brystpladen. Den, der rammer brystpladen, bliver kåret til årets fuglekonge. Med andre ord – den, der skyder papegøjen, vinder.

Årets fuglekonge får fremstillet en personlig fugleskydningsskive med navn, årstal og personligt udvalgt udsmykning. Og som en del af selskabets fødselsdagsfejring i år, vil sidste års fuglekonge afsløre sin fugleskydningsskive.

Fugleskydningsskiver fortæller historier

De fleste af skiverne er bevaret den dag i dag, og mange af dem er udstillet på Roskilde Museum. Her kan alle derfor komme og se skiftende årtiers og århundreders historiefortælling. For det er lige præcis, hvad det er, fortæller Mette Høj:

“Motiverne på skiverne er helt op til fuglekongen at bestemme, og de har selvfølgelig skiftet i tidens løb. I begyndelsen var det meget mytologiske referencer, mens der senere har været referencer til det erhverv, fuglekongen har haft. Der er også mange med motiver fra Roskilde,” siger hun.

I udstillingen kan man eksempelvis se en skive med en seance fra åbningen af den første jernbane i Danmark i 1847, der løb mellem Roskilde og København. Her kører det flagsmykkede tog Odin over en viadukt. Den viadukt går igen i en langt senere skive, hvor den er ombygget til det, vi i dag kender som Røde Port. Der er også illustrationer af, hvordan et apotek eller et bageri så ud i 1800-tallet.

“Vi har fokuseret på at vise bredden med både ældre og nyere skiver, der viser den udvikling, byen har været igennem. Det er nærmest en billedbog, hvor man kan bladre igennem Roskildes historie,” siger Mette Høj.

På maleriet her ses fugleskydningsselskabets stander ved havnen og mænd fra Roskilde Borgervæbning i uniformer. Maleri af C. Gottschalck o. 1850.

Selskabet i Roskilde 

Selskabets begyndelse i Roskilde kan være svært at fastlægge fuldstændig. Den ældste fugleskydeskive er fra 1787, og samme årstal regnes da også for selskabets stiftelsesår. De første vedtægter blev dog først nedskrevet tre år senere i 1790.

Når Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab mødes fredag den 28. august, foregår det efter en helt bestemt procedure. Det hele begynder på Roskilde Museum, herefter går man gennem de historiske gader, forbi rådhuset og ender til sidst i Håndværkerens have, hvor fugleskydningen er foregået siden 1965.

Det er her, der kæmpes om, hvem der bliver årets fuglekonge og vinder retten til at tegne næste blad i billedbogen over Roskilde Museums historie.

Åbningstider og entrépriser kan ses på Roskilde Museum.

Læs flere artikler her.

Vind præmier, læs nyt om arrangementer og få stærke fortællinger fra fortiden.
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Roskilde Museum og ROMUs andre besøgssteder her.

Til top
X
post-5385

DR2 JAGTER DEN FØRSTE DANSKE KONGE – OG SPORENE ENDER PÅ LEJRE MUSEUM

BEGIVENHED

DR2 jagter den første danske konge – og sporene ender på Lejre Museum

04.11.2021

Museumsinspektør Isabella No’omi Fuglø (tv) tager imod DR2-vært og historiker Cecilie Nielsen (th) på Lejre Museum, hvor jagten på den første danske konge ender. Foto: Nicki Sørensen/DR.

 

I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark

Lejre er et sted fyldt med sagn og mysterier – men de sidste 40 års arkæologiske udgravninger på egnen taler deres tydelige videnskabelige sprog og viser os, at de vilde historier ikke bare er grebet ud af den blå luft.

Før Gorm den Gamle og før Harald Blåtands kristning af danerne har der været en centraliseret magt i Lejre, og dén del af Danmarkshistorien får nu oprejsning i DR2’s nye serie ”Gåden om Danmarks første konge”. Historiker Cecilie Nielsen rejser land og rige rundt og besøger flere steder, hvor der er spor efter store konger.

Kongehallerne er en magtmanifestation
I sidste afsnit af serien, som lige nu kan ses i sin fulde længde på DRTV, møder Cecilie Nielsen museumsinspektør ved Lejre Museum, Isabella No’omi Fuglø, som hun har sat stævne ved kongehallen i Sagnlandet Lejre.

Kongehallen er en genskabelse af den største hal fra vikingetid, vi kender i Danmark, baseret på blandt andet Lejre Museum og ROMUs udgravninger og forskning. Sporene efter den blev fundet i 2009, og Isabella No’omi Fuglø peger på, hvordan den enorme hal, som måler over 60 meter fra gavl til gavl, er ét blandt flere vidnesbyrd om et magtcentrum i Lejre før Gorm den Gamle og hans efterkommere.

Odin fra Lejre udfordrer vores nationale selvfortælling
Isabella No’omi Fuglø inviterer også Cecilie Nielsen med ind på Lejre Museum, hvor man kan opleve sølvfiguren Odin fra Lejre, som blev fundet omkring kongehallen.

Ifølge Fuglø udfordrer tolkningen af denne unikke lille figur den danske selvforståelse som en nation, hvis historie først rigtig begynder ved Harald Blåtands kristning af danerne på Jellingestenen i ca. 965.

For Odin var gudernes konge og kongernes gud – derfor har figuren været meget værdifuld og en konge værdig. Så også dén vidner om en kongemagt i århundrederne, der gik forud for Gorm den Gamles og Harald Blåtands tid, forklarer Isabella No’omi Fuglø.

Hun mener, at der skal være mere plads i vores fælles bevidsthed til fortællingen om de kongemagter, der gik hånd i hånd med asatroen, og som havde deres langvarige storhedstid gennem flere århundreder, inden kristendommens indtog – og en væsentlig del af den historie begynder i Lejre.

Se hele serien ”Gåden om Danmarks første konge” på DRTV eller onsdage kl. 21.00 på DR2 fra 3. november. Afsnittet fra Lejre sendes på DR2 den 1. december.

Bliv klogere på, hvor Lejre er Kongerigets Vugge, og dyk dybere ned i historien om de første konger i udstillingen på Lejre Museum.

Læs mere om museet og se åbningstider og entrepriser.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.