SKIPPERSKRØNER, LEG OG LEGENDER

Sommerferieoplevelser for hele familien på museerne i Roskilde, Lejre og Frederikssund Kommune

OPLEV

Hele sommeren inviterer ROMU til skønne, spændende og sjove arrangementer på vores museer i Roskilde, Lejre og Frederikssund Kommune.

Oplev sommersjov på RAGNAROCK, kig indenfor i den gamle skole, udforsk vores arkæologiske værksted, leg og bag brød på Tadre Mølle, gå på skattejagt og find Lejrekongen, hør om en barndom på Sankt Hans Hospital, lær at binde knob og hør skipperskrøner eller gå med i vikinger, myter og legenders fodspor i det skønne naturlandskab i Lejre.

Læs mere om de enkelte tilbud herunder!

HYGGE OG VINYL PÅ RAGNAROCK

29. juni kl. 11:00 – 16:30

Kom forbi Ragnarock og smid dig i en sækkestol, tag et ’Vi Unge’-blad og spil en omgang Kalaha, mens du lytter til vinylplader fra vores hus-DJ.

Vi spiller op til sol og sommer, børn kan klæde sig ud som en rigtig DJ-stjerne og prøve kræfter med at stå bag pulten, mens de voksne kan få tid til at nyde brunch, frokost eller bare en kold drink fra Café Ragnarock by Freunde.

Vi sætter fokus på god musik på vinyl og plukker lidt musik ud fra udstillingen. Alt i mens du læner dig tilbage og nyder lyden af sommer.

Pris og sted:
Gratis
RAGNAROCK, Rabalderstræde 16, Roskilde

ARKÆOLOGISK VÆRKSTED PÅ LEJRE MUSEUM

3, 10., 17., 24., 31. juli  samt 7. august. Alle dag kl. 11:00 – 14:00. Aldersgruppe: 6-12 år

Med fingrene i historien og vilde historier i ørerne, kommer du tæt på arkæologien og de spændende Lejre-sagn.

Vi starter dagen kl. 11:00 med en børneomvisning i udstillingen “Sagnkongernes Lejre”, hvor I får fortalt historier om helte, guder og monstre.

Bagefter går vi i det arkæologiske værksted, hvor vi skal have jord under neglene og finde ting frem, som gemmer sig under mulden.

Lejre Museum tilbyder også hver dag i sommerferien en skattejagt for familien.

Pris og sted:
Voksne: 50 kr. Børn og unge under 18 år: Gratis.
Lejre Museum, Orehøjvej 4b, 4320 Lejre

SKOLE SOM I GAMLE DAGE PÅ ROSKILDE MUSEUM

3., 10., 17., 24. og 31. juli. Alle dage kl. 11:00 -12:00 og 12:00 – 13:00. Aldersgruppe: 6-10 år

Når klokken ringer ind til skole i gamle dage, så er det med at stå klar ved pultene! På Roskilde Museum kan børn sammen med deres voksne opleve en gammeldags skoletime med salmesang og Fadervor, anskuelsestavler, pen og blæk, fedtemadder, skrivning og regning.

Her er eleverne velfriserede og har matroskraver på. Sorte negle og beskidte ører tolereres ikke. Eleverne er De’s med læreren, og hvis ikke de gør, som der bliver sagt, så kan de ende i skammekrogen! I frikvarteret er der gamle lege og legetøj i skolegården.

Pris, sted:
Voksne: 50 kr. Børn og unge under 18 år: Gratis.
Roskilde Museum, Skt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde

PÅ TUR I FORTIDENS LEJRE

Vandringerne ligger hver torsdag samt de to første søndage kl. 11.15 i juli og august (OBS. I Beowulfs fodspor starter kl. 11.30).

I samarbejde med Lejre Historiske Forening og Lejre Museumsforening inviterer Lejre Museum til en række spændende, historiske sommervandringer i Lejreområdet.

Vandringerne, som både starter og slutter på Lejre Museum i Gl. Lejre, betoner samspillet mellem kultur, natur og motion og ledes af engagerede turledere med et stort lokalkendskab.

Efter vandringerne kan der købes kaffe og kage på Gl. Kongsgård (bestilles inden turens start) og der er mulighed for at besøge udstillingen “Sagnkongernes Lejre” på Lejre Museum.

PRAKTISK INFO:
Sommervandring: Gratis (enkelte kræver deltagerbetaling)
Kaffe og kage på Gl. Kongsgård: 30 kr.
Entré på Lejre Museum: 50 kr.
Husk praktisk fodtøj. Ingen tilmelding.

SOMMERSJOV PÅ RAGNAROCK

Hver tirsdag i juli kl. 11.00-14.30

Ragnarock inviterer hver tirsdag i juli krea, leg og musik for børn og voksne i alle aldre.

Start dagen med vores populære familieomvisning ”Mig og musikken” – en legesyg tur i RAGNAROCKS udstilling, hvor børnene er i centrum.

Fortsæt i værkstedet, hvor vi finder gamle kassettebånd og CD’er frem og giver dem nyt liv. Lav f.eks. en cool 80’er-inspireret hiphop-kæde, smukke spejle eller discokugler – det er dig, der bestemmer.

De voksne kan få den fulde museumsoplevelse og afslutte dagen med en rundvisning i museets udstilling.

Tid, pris og sted
Hver tirsdag i juli
Mig og musikken – familierundvisning: kl. 11.00-11.45, gratis når entréen er betalt
Krea-værksted: Kl. 11.45-14.30, 25 kr. pr. barn
Rock, pop og ungdomskultur – (voksen)rundvisning i museets udstilling: 13.30-14.30, gratis når entréen er betalt
RAGNAROCK, Rabalderstræde 16, 4000 Roskilde

SKIPPERSKOLE PÅ FÆRGEGÅRDEN

4. og 5. juli samt 1. og 2. august 2019. Alle dage kl. 10:00 – 14:00

Ohøj! Kom og brug en dag i sommerferien med udsigt over fjorden, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres voksne til en dag på Skipperskolen.

Her kan børnene prøve kræfter med livet til søs og de mange øvelser og overvejelser, der følger med. Museets dygtige skipperlærere vil fortælle historie om søfarer, matroser og sejlere, mens børnene binder knob, bygger både og finder deres indre skipper frem.

Tid, sted, pris:
4. og 5. juli samt 1. og 2. august 2019. Alle dage kl. 10:00 – 14:00
Frederikssund Museum, Færgegården, Færgelundsvej 1, Jægerspris
Deltagelse er gratis. Almindelig entré til udstillingen.

BARNDOM PÅ SCT. HANS

7. juli kl. 10.00-13.00.

I 1950’erne boede der 2000 patienter på Sct. Hans – og lige så mange ansatte!

Nu har du mulighed for, at komme med turleder Karsten Munkvad og høre hans personlige beretning om livet som lægesøn på Sct. Hans Hospital i 1950’erne – og besøg Sct. Hans Museum.

Husk: Gode sko og tøj efter vejret.

Pris og sted:
100 kr. Billetter købes på billetto.dk
Mødested: Cafeen Sct. Hans Have. Bistrup Alle 36, 4000 Roskilde. Der er parkeringsmuligheder på hospitalets område.

Turen er arrangeret i samarbejde med Nationalpark Skjoldungernes Land.

BAG, LEG OG SOMMER PÅ TADRE MØLLE

7., 14. og 21. juli. Alle dage kl. 12:00 – 16:00

Tag familie og venner på tur ud i sommerlandskabet og oplev dansk idyl i hyggelige rammer!

Tre søndage i juli inviterer Tadre Mølle til  familiehygge og sommersjov med skønne naturoplevelser, masser af leg og sjov og så tænder vi op  den store bageovn og bager med mel malet på egen mølle.

Program:
Søndag d. 7. juli: På opdagelse i naturen med Nationalpark Skjoldungernes Land
Søndag d. 14. juli: Leg som i gamle dage
Søndag d. 21. juli: Store Bagedag

Tid, pris og sted
7., 14. og 21. juli. Alle dage kl. 12:00 – 16:00
Voksne: 25 kr. Børn og unge under 18 år: Gratis
Tadre Mølle, Tadre Møllevej 23, Hvalsø

Til top
X
post-6038

Magisk vinterferie på Lejre Museum

BEGIVENHED

Magisk vinterferie på Lejre Museum

27.01.2023
Tæppe workshop

Mange familier benytter vinterferien til at være sammen om berigende museumsoplevelser. Det bliver der rig mulighed for på Lejre Museum denne vinterferie, når museet inviterer til et kig ind i ”Vølvens værksted”. Foto: Kristian Grøndahl

Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.

Af: Jens-Jørgen Krogh

 

I den nordiske mytologi var vølverne magikere, helbredersker og spåkvinder. Vølverne kunne spå om fremtiden, helbrede de syge og gå en i trance, også kaldet sejd, hvor de kunne rejse mellem forskellige verdner. De besad så mægtige kræfter, at selveste gudernes konge, Odin, gik til vølverne for råd og vejledning.

”Vølven er en interessant mytologisk og historisk figur at studere på Lejre Museum. Der er spændende forbindelser mellem Odin og vølver i de skiftlige kilder, fx i ”Vølvens spådom” fra Ældre Edda, hvor Odin blandt andet får en vølve til at fortælle om fremtiden,” fortæller Maja Kvamm, som er medarbejder på Lejre Museum.

”Den lille og meget spektakulære Odin-figur af sølv, der er fundet i Lejre, er hul indeni. Nogle mener, den kan have siddet for enden af en stav, måske en vølvestav, der blev brugt i forbindelse med sejd og kultiske handlinger”.

I vinterferien kan både børn og voksne lære meget mere om vølven. Både de vølver, der optræder i sagn og digte, og de vølver, der er fundet arkæologiske spor efter. Arrangementet består af en minirundvisning i udstillingen og et efterfølgende kreativt værksted med mulighed for at lave beskyttende vølveamuletter.

Oplevelsen er målrettet børn i alderen mellem 6 og 12 år, men voksne er særdeles velkomne.

TID, PRIS, STED

21., 22. og 23. februar kl. 11.00 og 13.00

Børn gratis. Voksne kr. 60,- (plus billetgebyr, billetter kan købes på Billetto)

Lejre Museum, Orehøjvej 4b, 4320 Lejre

Tæppe workshop

På Lejre Museum kan børn og deres voksne give vinterferien et ordentligt skud magi, når museet inviterer til ”Vølvens værksted”. Foto: ROMU

Episode 1: Kong Skjold driver i land, Kong Roars rædsel og Beowulfs ankomst i Lejre
Episode 2: Beowulfs kamp imod uhyret Grendel
Episode 3: Beowulf må igen slås for danernes land, og den store helts endeligt

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA ROSKILDE MUSEUM

Hvem var… runeristerne?

Hvem var… runeristerne?

Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”

læs mere
Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.

læs mere


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.