Spaniere gør oprør med råben og skud i Roskilde!

Af Mette Høj

En spansk soldaterfamilie på rejse. Med til oppakningen hører den uundværlige guitar og parasol. Fra serien om de spanske soldater af Christoph og Cornelius Suhr, Hamburg 1808. Foto: Museet på Koldinghus.

Det dansk-spanske forhold er i nyere tid mest relateret til fodbold og de smertefulde nederlag, som det danske fodboldlandshold måtte lide ved EM-semifinalen i Frankrig i 1984 og VM-kvartfinalerne i Mexico i 1986. Med den aktuelle corona-pandemi er den spanske syge, som hærgede Danmark og resten af verden for godt 100 år siden, i dag blevet en relevant reference for de fleste danskere. En mere ukendt reference til den dansk-spanske relation findes dog her i Roskilde, hvor et spansk oprør brød ud i 1808.

Her kommer fortællingen om dengang en fransk officer blev dræbt, da europæisk stormagtspolitik udspillede sig på Stændertorvet og i Palægården, fordi spanske soldater gjorde oprør mod Napoleon i Roskilde.

Død over Napoleon! Længe leve Fernando den syvende!

Råbene lyder taktfast fra de mange soldater, der er samlet på Rådhustorvet. Samtidig affyres skud op i luften – et signal til at soldaterne uden for byen griber til våben og marcherer mod torvet.

15.000 spanske hjælpesoldater til Danmark

Året er 1808. Den europæiske storpolitik strejfer kortvarigt den fredelige provinsby Roskilde, der involveres i spansk-fransk indenrigspolitik. Det er en urolig tid. Napoleonskrigene raser, og Frankrig og England er i krig. Efter englændernes bombardement af København i 1807 bliver Danmark inddraget som fransk allieret. Det betyder, at Napoleon sender et hjælpekorps på 15.000 spanske soldater til Danmark.

Omkring 4.000 soldater kommer til Sjælland, og sammen med dem følger oppassere, tjenestepiger, koner, børn og ammer. De holder til i og omkring Roskilde. Kaserner fandtes ikke dengang, så halvdelen af de nyankomne spaniere slår lejr ved Bistrupgård (Sankt Hans Hospital), mens de øvrige indkvarteres i de omkringliggende landsbyer, heraf ca. 800 i private hjem i Roskilde. Det sætter selvfølgelig sit præg på en by som Roskilde, der på dette tidspunkt kun har ca. 1800 indbyggere.

Aldrig før havde man oplevet et så massivt møde med mennesker fra en fremmedartet kultur. Spanierne adskiller sig fra roskildenserne på mange måder: deres udseende, deres madvaner, deres guitarspil, deres vane med at uddele kys og kram, deres temperament og ikke mindst deres støjniveau.

Mest dramatisk foregik det i Roskilde, hvor et mytteri brød løs.

 

Snegle, salater og cigaretter

Vilkårene for indkvarteringen var fastlagt i særlige reglementer. Værterne skulle stille bord og seng til rådighed, men også bespise soldaterne. Især maden er et vigtigt krydsfelt, når kulturer mødes, og det gav anledning til både forundring og ubehag. Spanierne spiste helst ikke det sorte brød, dvs. rugbrød. Gule ærter kaldte de svineføde, ligesom øllebrød og grødretter heller ikke var populære. Omvendt undrede de lokale sig over de spanske retter. På en af byens købmandsgårde måtte madam Brønniche med bestyrtelse se til, når den spanske kok bagte hvidt hvedebrød, som ellers kun blev brugt ved højtider, stegte høns i olie og tilberedte salater af løvetand. Og til stor forargelse samlede snegle – stegte og spiste dem!

De kulinariske mærkværdigheder var ikke den eneste nyhed. Dengang kendte man kun til at ryge pibe, men med spanierne kom de første cigaretter til landet – eller i hvert fald blev de først kendt for alvor med deres ophold. Man kaldte dem papircigarer. Det bekymrede lokalbefolkningen, at spanierne kastede cigaretskodder alle vegne, da det kunne få katastrofale følger med de mange letantændelige bindingsværkshuse.

Mytteri

Spaniernes ophold i Roskilde endte brat. I maj 1808 afsatte Napoleon den spanske konge og indsatte sin bror. Det førte til et stort oprør i Madrid – et oprør, der bredte sig til soldaterne i Danmark, udløst af kravet om aflæggelse af troskabsed til den nye konge. Mest dramatisk foregik det i Roskilde, hvor et mytteri brød løs.

De spanske soldater mødte – mod reglerne –  bevæbnede op på Rådhustorvet den 31. juli, det nuværende Stændertorv. Da det her blev meddelt, at edsaflæggelsen skulle finde sted, brød opstanden løs. Soldaterne satte kurs mod Palægården, hvor den franske generalstab opholdt sig. Forklædte som danske soldater lykkedes det franskmændene at flygte i nattens mørke, men en fransk officer blev dræbt, og en anden hårdt såret, inden gemytterne blev dysset ned og faneeden blev aflyst. Soldaterne blev forflyttet til andre byer på Sjælland og sidenhen overdraget til franskmændene. 113 mytterister blev udpeget og anbragt i fangenskab.

De spanske troppers ophold i Danmark er aldrig rigtig blevet en del af den nationale Danmarkshistorie. Men i mange familier og i lokalhistorien har man dyrket minderne om dem. Spanierne satte sig heller ikke mange direkte spor i Roskilde, hvis man da tillader sig at se bort de roskildensere, der mener at kunne føre deres aner tilbage til sommeren 1808!

En officers tjener varmer sig med sin kappe – og en papircigar. Fra serien om de spanske soldater af Christoph og Cornelius Suhr, Hamburg 1808. Foto: Museet på Koldinghus.

Flere kilder til historien

Hvis du vil vide mere om de spanske tropper i Danmark, anbefales det at læse:

Henning Pedersen (red.): Da spaniolerne kom. Krig og kulturmøde 1808. Wormianum 2009.

Mette Høj: Oprøret i Roskilde 31. juli 1808. Årsskrift for Roskilde Museum 2007. Roskilde 2008.

Jacob Kornerup: Roskilde i gamle Dage. Roskilde 1892.

Ib Michael: Den Tolvte Rytter. 1993.

Læs flere artikler her

Til top
X
post-5385

DR2 JAGTER DEN FØRSTE DANSKE KONGE – OG SPORENE ENDER PÅ LEJRE MUSEUM

BEGIVENHED

DR2 jagter den første danske konge – og sporene ender på Lejre Museum

04.11.2021

Museumsinspektør Isabella No’omi Fuglø (tv) tager imod DR2-vært og historiker Cecilie Nielsen (th) på Lejre Museum, hvor jagten på den første danske konge ender. Foto: Nicki Sørensen/DR.

 

I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark

Lejre er et sted fyldt med sagn og mysterier – men de sidste 40 års arkæologiske udgravninger på egnen taler deres tydelige videnskabelige sprog og viser os, at de vilde historier ikke bare er grebet ud af den blå luft.

Før Gorm den Gamle og før Harald Blåtands kristning af danerne har der været en centraliseret magt i Lejre, og dén del af Danmarkshistorien får nu oprejsning i DR2’s nye serie ”Gåden om Danmarks første konge”. Historiker Cecilie Nielsen rejser land og rige rundt og besøger flere steder, hvor der er spor efter store konger.

Kongehallerne er en magtmanifestation
I sidste afsnit af serien, som lige nu kan ses i sin fulde længde på DRTV, møder Cecilie Nielsen museumsinspektør ved Lejre Museum, Isabella No’omi Fuglø, som hun har sat stævne ved kongehallen i Sagnlandet Lejre.

Kongehallen er en genskabelse af den største hal fra vikingetid, vi kender i Danmark, baseret på blandt andet Lejre Museum og ROMUs udgravninger og forskning. Sporene efter den blev fundet i 2009, og Isabella No’omi Fuglø peger på, hvordan den enorme hal, som måler over 60 meter fra gavl til gavl, er ét blandt flere vidnesbyrd om et magtcentrum i Lejre før Gorm den Gamle og hans efterkommere.

Odin fra Lejre udfordrer vores nationale selvfortælling
Isabella No’omi Fuglø inviterer også Cecilie Nielsen med ind på Lejre Museum, hvor man kan opleve sølvfiguren Odin fra Lejre, som blev fundet omkring kongehallen.

Ifølge Fuglø udfordrer tolkningen af denne unikke lille figur den danske selvforståelse som en nation, hvis historie først rigtig begynder ved Harald Blåtands kristning af danerne på Jellingestenen i ca. 965.

For Odin var gudernes konge og kongernes gud – derfor har figuren været meget værdifuld og en konge værdig. Så også dén vidner om en kongemagt i århundrederne, der gik forud for Gorm den Gamles og Harald Blåtands tid, forklarer Isabella No’omi Fuglø.

Hun mener, at der skal være mere plads i vores fælles bevidsthed til fortællingen om de kongemagter, der gik hånd i hånd med asatroen, og som havde deres langvarige storhedstid gennem flere århundreder, inden kristendommens indtog – og en væsentlig del af den historie begynder i Lejre.

Se hele serien ”Gåden om Danmarks første konge” på DRTV eller onsdage kl. 21.00 på DR2 fra 3. november. Afsnittet fra Lejre sendes på DR2 den 1. december.

Bliv klogere på, hvor Lejre er Kongerigets Vugge, og dyk dybere ned i historien om de første konger i udstillingen på Lejre Museum.

Læs mere om museet og se åbningstider og entrepriser.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.