Svenskerne fik endnu en gang prygl i Smørum

Af Lene Steinbeck

Skuespillere fra Action Art opførte små tableauer fra 1600-tallet foran et nysgerrigt, overrasket og godt underholdt publikum. Foto: Daniel Tarkan Nacak Rasmussen

I weekenden var plænen ved Smørum Kulturhus klædt på til 1600-tals-løjer. Den lokale historiefestival Svenskeslaget indtog pladsen, og det var nemt at føle sig hensat til en anden tid. Her foregik det meste som i 1659, hvor danskerne lå i krig med svenskerne.

Der var nok at gå på opdagelse i, da Svenskeslaget slog teltdugen op til årets længe ventede festival. Der var telte og boder, fægteskoler og traditionel musik. For 350 år siden foregik det meste på en markant anderledes måde end i dag. Bortset fra én ting, som vi vender tilbage til.

Ved smedens esse mødtes fortid og nutid i form af telefoner, der forevigede smedens hårde arbejde ved essen. En lille flok tilskuere lod øjnene følge et stykke glohedt jern fra ilden til ambolten, hvor smeden med en stor hammer og tunge slag begyndte at forme det rødglødende metal. Hos naboen føg det med træspåner fra knive, der med drøje træk langsomt forvandlede træklodser til smøreknive og skeer.

En stor blæsebælg holdt ilden i gang i smedjen, hvor smeden demonstrerede det hårde arbejde med at bøje og forme det rødglødende jern. Foto: Daniel Tarkan Nacak Rasmussen

Pladsen var allerede godt fyldt, da trommer og trompeter annoncerede royalt besøg. Dronning Sophie Amalie, gift med kong Frederik 3., krydsede pladsen og indtog talerstolen. Hun bød velkommen og gav ordet videre til Egedals kulturudvalgsformand, Charlotte Haagendrup, der i dagens anledning også var trukket i et historisk kostume.

”Hvor det dog glæder mig, at vi kan samles igen. Vi har savnet Svenskeslaget i den forfærdelige corona-tid. Personligt har jeg glædet mig, fordi historie er vigtig, og historierne om historien er vigtige,” sagde Charlotte Haagendrup i sin tale, før hun takkede de frivillige, Egedal Arkiver og Museum og de lokale foreninger for at have stablet arrangementet på benene.

En soldat på flugt og en slagter på jagt

Og der var brug for mange hænder. Der skulle vendes pølser, tappes softice og bistås ved en lang række aktiviteter. Til den taktfaste hamren fra smedens telt blev der øvet forsvar og angreb, da fremtidens generation fik en introduktion til den ædle fægtekunst. En opvarmning til eftermiddagens kampscener.

En for alle… Fægteskolen var et hit for især den yngste del af publikum. Foto: Daniel Tarkan Nacak Rasmussen.

De var blevet trænet godt, festivalens børn. Derfor kunne de hæve sværdene i triumf efter børnenes kampscene. Foto: Daniel Tarkan Nacak Rasmussen.

Historien blev virkelig vakt til live af teatertruppen Action Art, der i skikkelse af håndværkere, soldater og andre 1600-talsfigurer gik rundt på pladsen blandt publikum. En ung, svensk soldat tryglede grædende et par om hjælp til at komme hjem til sin mor, men han blev anråbt og afsløret af slagteren, og straks blev den unge soldat af sine egne slæbt tilbage i geleddet.

Slagteren med blodigt tøj og en kæde af pølser om halsen trak sin store kødkniv fra bæltet. Han pegede den i retningen af en lille hund og spurgte damen i den anden ende af snoren, hvor meget hun skulle have for kræet. Hun forsikrede ham grinende om, at der ikke var meget kød at komme efter, så slagteren stak kniven tilbage i bæltet og gik videre med uforrettet sag.

Slagteren var på jagt efter råvarer, men fik umiddelbart ikke lov til at købe en hund blandt publikum. Foto: Daniel Tarkan Nacak Rasmussen.

Falkejagt som i gamle dage

Svenskeslaget er ikke en helt almindelig byfest. Det afholdes få meter fra, hvor ligene af ti svenske soldater fra Svenskekrigen 1657-1660 ligger begravet. Soldaterne blev nedkæmpet af lokale bønder, og den historie løber som en streng gennem den historiske festival. I år ledsaget af en fortælling og opvisning i falkejagt.

Her er vi tilbage til den aktivitet, der ikke har forandret sig, siden tiden hvor svenskerne fik klø. Falkejagt er en 4000 år gammel kinesisk jagtform, forklarede Torben Wolf Larsen, der er falkoner ved Ribe Vikingecenter – men jagten med falk foregår, som den altid har gjort. Også i 1600-tallet, hvor kongen, Frederik 3., der var konge under svenskekrigene, var svært glad for at gå på jagt med den store rovfugl. Efter en opvisning i falkens evner og lynhurtige dyk efter bytte, fik interesserede børn mulighed for at lade en ugle flyve til og fra deres arm.

Falkejagt er en ældgammel disciplin, som foregår på samme måde som i 1600-tallet. Falkoner Torben Wolf Larsen fortalte om jagtformens historie, inden han gav opvisning i falkens evner som jæger. Foto: Daniel Tarkan Nacak Rasmussen.

Klø til svenskerne – igen

Dagen kulminerede i det traditionsrige Svenskeslag, hvor de kæmpende genopførte en lille del af Stormen på København. Over højttaleren fik publikum fortalt historien om krigen mod svenskerne, hvor vi næsten endte med at høre under det blå-gule flag. Imens gik dronning Sophie Amalie rundt på pladsen og opildnede folk til kamp. Kort efter trådte den svenske bataljon ind på scenen, klar til at storme København. Men det lykkedes danskerne at holde stand, og vanen tro måtte svenskerne se sig slået og luske tilbage over sundet.

Vejret kunne ikke have været bedre, og arrangørerne bag er da også ovenud tilfredse efter to års ufrivillig coronapause.

”Det var forrygende. Der var god stemning og masser af mennesker. Der har nok været omkring 2500, så det var et rigtig flot fremmøde. Og det var en fornøjelse at se, hvordan publikum tog til sig, at vi havde arbejdet med at levendegøre en historisk tid. Jeg tror, folk har savnet at komme ud og opleve historien,” siger Rolf Kjær-Hansen fra Egedal Arkiver og Museum.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Gæsterne strømmede til ROMU i 2022

Gæsterne strømmede til ROMU i 2022

På trods af, at coronaens skygger strakte sig ind i begyndelsen af 2022, endte besøgstallet for museumsorganisationen ROMU næsten på niveau med rekordåret 2019. Faktisk er det organisationens tredjebedste år nogensinde, flere besøgssteder har sat publikumsrekord, og initiativer for at nå især de unge og nye målgrupper har båret frugt.

God jul – og 1000 tak for historisk og løfterigt år

God jul – og 1000 tak for historisk og løfterigt år

2022 blev et mindeværdigt år med markant jubilæum for bispedømmet og byen Roskilde. Gæsterne strømmede til flere nye udstillinger og julemarkeder med hygge og charme. Museumsdirektør for ROMU gør status og sender hilsner til brugere og samarbejdspartnere

Egedals borgmester: ”Vi finder hinanden bedst ved at acceptere, at vi er forskellige”

Egedals borgmester: ”Vi finder hinanden bedst ved at acceptere, at vi er forskellige”

Man kan sagtens skabe et stærkt fællesskab i en kommune, der består af 17 unikke bysamfund. Det er en kæphest for Egedals borgmester, Vicky Holst Rasmussen, som sætter stor pris på forskelligheden. Det fortæller Vicky Holst Rasmussen i denne artikel, der er en del af ROMU’s lille serie om kulturarv i Egedal, Lejre, Roskilde og Frederikssund.

Julemarkedet er tilbage: Julen synges ind på Skenkelsø Mølle

Julemarkedet er tilbage: Julen synges ind på Skenkelsø Mølle

Skenkelsø Mølle trækker for alvor i juletøjet, når møllens frivillige den 3. december afholder det traditionsrige julemarked. Og i julens ånd er en særlig gruppe inviteret med fribilletter – nemlig kommunens ukrainske flygtninge, der sandsynligvis for første gang skal holde jul i Danmark

Roskilde fejrer Verdensarvsdag med sang, debat og Domkirken som lysende midtpunkt

Roskilde fejrer Verdensarvsdag med sang, debat og Domkirken som lysende midtpunkt

I Roskilde ligger en kirke med ”enestående værdi for hele menneskeheden”. Det markeres den 16. november, når Roskilde sammen med resten af verden fejrer, at Verdensarvskonventionen fylder 50 år. Både i selve Domkirken, i byrummet udenfor og på Roskilde Museum, hvor borgerne blandt andet kan blive klogere på det kommende Verdensarvscenter.

ROMU søger universitetspraktikanter

ROMU søger universitetspraktikanter

Er du vild med historie, kulturarv og formidling? Har du lyst til at lære mere om at gøre seriøs viden tilgængelig for mange mennesker? Læser du på en videregående uddannelse, hvor du skal i praktik? Så er det måske lige dig, museumsorganisationen ROMU søger til praktikforløb i forårssemestret 2023

Arkæolog Emil Winther Struve vil rykke ved vores forståelse af oldtiden

Arkæolog Emil Winther Struve vil rykke ved vores forståelse af oldtiden

En dag på kontoret byder på alt fra skrivebordsarbejde til en udgravning i al slags vejr for arkæolog Emil Struve Winther, der står i spidsen for arkæologiske undersøgelser i Egedal Kommune. Men uanset hvor dagens kontor er, drives han af lysten til at gøre kulturarven levende og relevant.

Historien om Veksøhjelmene – et ikonisk oldtidsfund fra Brøns Mose

Historien om Veksøhjelmene – et ikonisk oldtidsfund fra Brøns Mose

På Nationalmuseet i København kan man se to fornemt dekorerede hjelme fra bronzealderen. Et værdifuldt offer til guderne, der for præcis 80 år siden blev fundet i Brøns Mose ved Veksø. Veksøhjelmene fortæller en historie om religion og ritualer i bronzealderens Egedal, og mange årtier efter fundet er de stadig en stor del af identiteten i Veksø.

RAGNAROCK og Roskilde Museum giver unge fri adgang en hel uge

RAGNAROCK og Roskilde Museum giver unge fri adgang en hel uge

Er du mellem 18 og 27 år, kan du hele uge 37 besøge Roskilde Museum og RAGNAROCK uden at skulle have penge op af lommen. De to museer er nemlig en del af Golden Days-initiativet K7, som har til formål at give unge over hele landet kulturhistoriske oplevelser – helt gratis.

Til top
X
post-6038

Magisk vinterferie på Lejre Museum

BEGIVENHED

Magisk vinterferie på Lejre Museum

27.01.2023
Tæppe workshop

Mange familier benytter vinterferien til at være sammen om berigende museumsoplevelser. Det bliver der rig mulighed for på Lejre Museum denne vinterferie, når museet inviterer til et kig ind i ”Vølvens værksted”. Foto: Kristian Grøndahl

Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.

Af: Jens-Jørgen Krogh

 

I den nordiske mytologi var vølverne magikere, helbredersker og spåkvinder. Vølverne kunne spå om fremtiden, helbrede de syge og gå en i trance, også kaldet sejd, hvor de kunne rejse mellem forskellige verdner. De besad så mægtige kræfter, at selveste gudernes konge, Odin, gik til vølverne for råd og vejledning.

”Vølven er en interessant mytologisk og historisk figur at studere på Lejre Museum. Der er spændende forbindelser mellem Odin og vølver i de skiftlige kilder, fx i ”Vølvens spådom” fra Ældre Edda, hvor Odin blandt andet får en vølve til at fortælle om fremtiden,” fortæller Maja Kvamm, som er medarbejder på Lejre Museum.

”Den lille og meget spektakulære Odin-figur af sølv, der er fundet i Lejre, er hul indeni. Nogle mener, den kan have siddet for enden af en stav, måske en vølvestav, der blev brugt i forbindelse med sejd og kultiske handlinger”.

I vinterferien kan både børn og voksne lære meget mere om vølven. Både de vølver, der optræder i sagn og digte, og de vølver, der er fundet arkæologiske spor efter. Arrangementet består af en minirundvisning i udstillingen og et efterfølgende kreativt værksted med mulighed for at lave beskyttende vølveamuletter.

Oplevelsen er målrettet børn i alderen mellem 6 og 12 år, men voksne er særdeles velkomne.

TID, PRIS, STED

21., 22. og 23. februar kl. 11.00 og 13.00

Børn gratis. Voksne kr. 60,- (plus billetgebyr, billetter kan købes på Billetto)

Lejre Museum, Orehøjvej 4b, 4320 Lejre

Tæppe workshop

På Lejre Museum kan børn og deres voksne give vinterferien et ordentligt skud magi, når museet inviterer til ”Vølvens værksted”. Foto: ROMU

Episode 1: Kong Skjold driver i land, Kong Roars rædsel og Beowulfs ankomst i Lejre
Episode 2: Beowulfs kamp imod uhyret Grendel
Episode 3: Beowulf må igen slås for danernes land, og den store helts endeligt

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA ROSKILDE MUSEUM

Hvem var… runeristerne?

Hvem var… runeristerne?

Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”

læs mere
Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.

læs mere


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.