Svenskeslaget i Smørum er tilbage for fuld udblæsning

16.05.2022

Af Lene Steinbeck

Svenskeslaget har, bortset fra de to seneste år, været afholdt i Smørum siden 2012. Hvert år må de svenske soldater finde sig i en dragt prygl fra de lokale helte. Foto: Egedal Arkiv og Museum

Det er tid til at slibe sværdene, støve kampornatet af og skrue tiden 350 år tilbage. Efter to års ufrivillig pause vender Egedals historiske festival, Svenskeslaget, tilbage. Og gæsterne kan godt begynde at glæde sig. I år er der nemlig gjort ekstra meget ud af oplevelsen.

Hvis du den 22. maj ser en flok kampberedte børn og voksne omkring festivalpladsen i Smørum, ved du, at det er tid til det årlige slag mod svenskerne. Eller – næsten årlige. De seneste to år har den traditionsrige festival Svenskeslaget nemlig været aflyst på grund af corona.

Det gør ikke årets arrangement mindre festlig. Tværtimod, lyder det fra Rolf Kjær-Hansen fra Egedal Arkiver og Museum, der i samarbejde med lokale foreninger står for arrangementet. En lang række frivillige og lokale kræfter har i år knoklet for at skrue op for indholdet og håber på at kunne inddrage publikum i højere grad end tidligere. Blandt andet ved hjælp af en række skuespillere, der dukker op i forskellige roller på pladsen.

”Man kan for eksempel møde soldater, en bagermester fra Smørum og en præst, som vi håber, folk vil tage en snak og interagere med. De er i autentiske 1600-tals-dragter og vil gå rundt på pladsen hele dagen. Vi lægger vægt på, at det er autentisk, og at man kunne befinde sig på en markedsplads i 1659, så dragter, værktøj og så videre er, som det så ud dengang,” fortæller Rolf Kjær-Hansen.

Tæv til svenskerne

Der er masser at give sig til for gæster i alle aldre: Rollespil, historiefortælling, fægtekampe, musik og mad. Og så er der selvfølgelig det årlige slag mod svenskerne. Festivalen er nemlig en markering af en begivenhed, som fandt sted i Smørum under svenskekrigene i 1657-1660. Her huserede en gruppe deserterede svenske soldater i området, hvor de terroriserede indbyggerne. En gruppe lokale bønder tog sagen i egen hånd. De overfaldt og dræbte soldaterne, hvis hårdt tilredte skeletter menes at være dem, der dukkede op under en udgravning i 1912.

Derfor er en fast tradition, at et slag fra svenskekrigene opføres til festivalen, og i år kan man opleve en kampscene fra Stormen på København, som fandt sted i 1659. En af dem, der helt sikkert kommer til at følge slagets gang, er Egedals Kulturudvalgsformand, Charlotte Haagendrup:

 ”Det glæder mig meget, at vi igen kan samles om den her lokalhistoriske begivenhed. Jeg har savnet vores årlige svenskerdag under coronatiden. Så det bliver en fantastisk fest. Der er også et rigtig spændende program for alle aldre. Der er både falkeshow, mulighed for at svinge et sværd, se hesteopvisning, og lytte til musik fra tiden. Og så er der selvfølgelig selve slaget, hvor ti svenske soldater tabte, til de stærke lokale bønder,” siger hun.

En overset del af historien

Falkeshowet er et nyt tiltag. En falkoner kommer forbi pladsen og giver en opvisning i rovfuglens evner. I 1600-tallet var det kongen, der havde monopol på falkejagt. Og den slags historier er en vigtig del af Svenskeslaget.

”Der findes jo masser af gode, historiske markeder. Men det, som er specielt her, er at vi hænger det op på en konkret begivenhed, som hele dagen udspiller sig omkring. Svenskekrigene er en lidt overset del af historien – vi var jo millimeter fra at blive en svensk provins! Sådan gik det heldigvis ikke, og siden da har freden jo sænket sig. Vi har forsonet os med svenskerne og er i dag de bedste venner,” siger Rolf Kjær-Hansen.

Svenskeslaget foregår ved Smørum Kulturhus søndag den 22. maj kl. 11.30-16.

Se hele programmet for dagen.

Svenskeslaget 2022:

Tid: søndag den 22. maj kl. 11.30-16

Sted: Pladsen ved Smørum Kulturhus

Pris: Gratis

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Arkæolog Emil Winther Struve vil rykke ved vores forståelse af oldtiden

Arkæolog Emil Winther Struve vil rykke ved vores forståelse af oldtiden

En dag på kontoret byder på alt fra skrivebordsarbejde til en udgravning i al slags vejr for arkæolog Emil Struve Winther, der står i spidsen for arkæologiske undersøgelser i Egedal Kommune. Men uanset hvor dagens kontor er, drives han af lysten til at gøre kulturarven levende og relevant.

Historien om Veksøhjelmene – et ikonisk oldtidsfund fra Brøns Mose

Historien om Veksøhjelmene – et ikonisk oldtidsfund fra Brøns Mose

På Nationalmuseet i København kan man se to fornemt dekorerede hjelme fra bronzealderen. Et værdifuldt offer til guderne, der for præcis 80 år siden blev fundet i Brøns Mose ved Veksø. Veksøhjelmene fortæller en historie om religion og ritualer i bronzealderens Egedal, og mange årtier efter fundet er de stadig en stor del af identiteten i Veksø.

RAGNAROCK og Roskilde Museum giver unge fri adgang en hel uge

RAGNAROCK og Roskilde Museum giver unge fri adgang en hel uge

Er du mellem 18 og 27 år, kan du hele uge 37 besøge Roskilde Museum og RAGNAROCK uden at skulle have penge op af lommen. De to museer er nemlig en del af Golden Days-initiativet K7, som har til formål at give unge over hele landet kulturhistoriske oplevelser – helt gratis.

ROMU SØGER ARKÆOLOG

ROMU SØGER ARKÆOLOG

Museumsorganisation søger en alsidig og selvstændig medarbejder med erfaring inden for middelalderarkæologi til to års projektansættelse med base i Roskilde

KOM OG LAV VILD MAD PÅ SKENKELSØ MØLLE

KOM OG LAV VILD MAD PÅ SKENKELSØ MØLLE

I sommerferien inviterer Egedal Kommune til vild mad i børnehøjde, og børnene skal selv sanke urter, der skal bruges som smagsgiver. Derudover skal der kærnes smør og males mel som i gamle dage. Også børn med en lille arkæolog i maven kan få stillet deres nysgerrighed

UDSTILLING FORLÆNGET: LÜTZHØFTS KØBMANDSGÅRD FORTÆLLER ROSKILDES CIKELHISTORIE

UDSTILLING FORLÆNGET: LÜTZHØFTS KØBMANDSGÅRD FORTÆLLER ROSKILDES CIKELHISTORIE

Tour de France-feberen raser i Roskilde, og Lützhøfts Købmandsgaard er med helt fremme i feltet med spotudstillingen ’Roskilde set gennem et cykelhjul’. Her er samlet et væld af anekdoter om cykler og cyklister – og så er der mulighed for at komme i lære som cykelbud. Udstillingen er blot en af mange oplevelser, som ROMU har forberedt til tour’en

MØLLER ERIKSENS BUKSER KAN ALTID GODT LAPPES LIDT MERE

MØLLER ERIKSENS BUKSER KAN ALTID GODT LAPPES LIDT MERE

Den sidste møller på Skenkelsø mølle fylder stadig stedet med sin ånd. Møllen gemmer på finurlige historier og efterladte genstande fra en mand, der var prisbevidst og ordentlig, men også drev en mølle med plads til leg, gæster og glæde

Til top
X
post-5385

DR2 JAGTER DEN FØRSTE DANSKE KONGE – OG SPORENE ENDER PÅ LEJRE MUSEUM

BEGIVENHED

DR2 jagter den første danske konge – og sporene ender på Lejre Museum

04.11.2021

Museumsinspektør Isabella No’omi Fuglø (tv) tager imod DR2-vært og historiker Cecilie Nielsen (th) på Lejre Museum, hvor jagten på den første danske konge ender. Foto: Nicki Sørensen/DR.

 

I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark

Lejre er et sted fyldt med sagn og mysterier – men de sidste 40 års arkæologiske udgravninger på egnen taler deres tydelige videnskabelige sprog og viser os, at de vilde historier ikke bare er grebet ud af den blå luft.

Før Gorm den Gamle og før Harald Blåtands kristning af danerne har der været en centraliseret magt i Lejre, og dén del af Danmarkshistorien får nu oprejsning i DR2’s nye serie ”Gåden om Danmarks første konge”. Historiker Cecilie Nielsen rejser land og rige rundt og besøger flere steder, hvor der er spor efter store konger.

Kongehallerne er en magtmanifestation
I sidste afsnit af serien, som lige nu kan ses i sin fulde længde på DRTV, møder Cecilie Nielsen museumsinspektør ved Lejre Museum, Isabella No’omi Fuglø, som hun har sat stævne ved kongehallen i Sagnlandet Lejre.

Kongehallen er en genskabelse af den største hal fra vikingetid, vi kender i Danmark, baseret på blandt andet Lejre Museum og ROMUs udgravninger og forskning. Sporene efter den blev fundet i 2009, og Isabella No’omi Fuglø peger på, hvordan den enorme hal, som måler over 60 meter fra gavl til gavl, er ét blandt flere vidnesbyrd om et magtcentrum i Lejre før Gorm den Gamle og hans efterkommere.

Odin fra Lejre udfordrer vores nationale selvfortælling
Isabella No’omi Fuglø inviterer også Cecilie Nielsen med ind på Lejre Museum, hvor man kan opleve sølvfiguren Odin fra Lejre, som blev fundet omkring kongehallen.

Ifølge Fuglø udfordrer tolkningen af denne unikke lille figur den danske selvforståelse som en nation, hvis historie først rigtig begynder ved Harald Blåtands kristning af danerne på Jellingestenen i ca. 965.

For Odin var gudernes konge og kongernes gud – derfor har figuren været meget værdifuld og en konge værdig. Så også dén vidner om en kongemagt i århundrederne, der gik forud for Gorm den Gamles og Harald Blåtands tid, forklarer Isabella No’omi Fuglø.

Hun mener, at der skal være mere plads i vores fælles bevidsthed til fortællingen om de kongemagter, der gik hånd i hånd med asatroen, og som havde deres langvarige storhedstid gennem flere århundreder, inden kristendommens indtog – og en væsentlig del af den historie begynder i Lejre.

Se hele serien ”Gåden om Danmarks første konge” på DRTV eller onsdage kl. 21.00 på DR2 fra 3. november. Afsnittet fra Lejre sendes på DR2 den 1. december.

Bliv klogere på, hvor Lejre er Kongerigets Vugge, og dyk dybere ned i historien om de første konger i udstillingen på Lejre Museum.

Læs mere om museet og se åbningstider og entrepriser.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.