ARKIV

morten thomsen højsgaard artikler

6 GODE GRUNDE …

6 GODE GRUNDE …

… til at zoome ind på Gasolin’

Med sange som “Kvinde min” og “Masser af succes” fik rockbandet Gasolin’ fat i det helt store publikum. Som optakt til ny særudstilling på RAGNAROCK kommer her seks grunde til stadig at lade sig tanke op til tonerne fra Wili, Søren, Franz og Kim.

læs mere
10 STÆRKE SAGER AT SE PÅ ROMU

10 STÆRKE SAGER AT SE PÅ ROMU

ROMU passer hver eneste dag på mange tusinde levn fra mennesker, der har levet her før os – genstande, ting og sager, som alle fortæller om levet liv fra oldtiden helt frem til i dag. Mød 10 af de mere spektakulære her

læs mere
Til top
X
post-6038

Magisk vinterferie på Lejre Museum

BEGIVENHED

Magisk vinterferie på Lejre Museum

27.01.2023
Tæppe workshop

Mange familier benytter vinterferien til at være sammen om berigende museumsoplevelser. Det bliver der rig mulighed for på Lejre Museum denne vinterferie, når museet inviterer til et kig ind i ”Vølvens værksted”. Foto: Kristian Grøndahl

Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.

Af: Jens-Jørgen Krogh

 

I den nordiske mytologi var vølverne magikere, helbredersker og spåkvinder. Vølverne kunne spå om fremtiden, helbrede de syge og gå en i trance, også kaldet sejd, hvor de kunne rejse mellem forskellige verdner. De besad så mægtige kræfter, at selveste gudernes konge, Odin, gik til vølverne for råd og vejledning.

”Vølven er en interessant mytologisk og historisk figur at studere på Lejre Museum. Der er spændende forbindelser mellem Odin og vølver i de skiftlige kilder, fx i ”Vølvens spådom” fra Ældre Edda, hvor Odin blandt andet får en vølve til at fortælle om fremtiden,” fortæller Maja Kvamm, som er medarbejder på Lejre Museum.

”Den lille og meget spektakulære Odin-figur af sølv, der er fundet i Lejre, er hul indeni. Nogle mener, den kan have siddet for enden af en stav, måske en vølvestav, der blev brugt i forbindelse med sejd og kultiske handlinger”.

I vinterferien kan både børn og voksne lære meget mere om vølven. Både de vølver, der optræder i sagn og digte, og de vølver, der er fundet arkæologiske spor efter. Arrangementet består af en minirundvisning i udstillingen og et efterfølgende kreativt værksted med mulighed for at lave beskyttende vølveamuletter.

Oplevelsen er målrettet børn i alderen mellem 6 og 12 år, men voksne er særdeles velkomne.

TID, PRIS, STED

21., 22. og 23. februar kl. 11.00 og 13.00

Børn gratis. Voksne kr. 60,- (plus billetgebyr, billetter kan købes på Billetto)

Lejre Museum, Orehøjvej 4b, 4320 Lejre

Tæppe workshop

På Lejre Museum kan børn og deres voksne give vinterferien et ordentligt skud magi, når museet inviterer til ”Vølvens værksted”. Foto: ROMU

Episode 1: Kong Skjold driver i land, Kong Roars rædsel og Beowulfs ankomst i Lejre
Episode 2: Beowulfs kamp imod uhyret Grendel
Episode 3: Beowulf må igen slås for danernes land, og den store helts endeligt

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA ROSKILDE MUSEUM

Hvem var… runeristerne?

Hvem var… runeristerne?

Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”

læs mere
Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.

læs mere

post-7677

6 GODE GRUNDE …

BEGIVENHED

6 gode grunde til at zoome ind på Gasolin’

 

Med sange som “Kvinde min”, “Masser af succes” og “Hvad gør vi nu, lille du?” fik rockbandet Gasolin’, der blev stiftet for 50 år siden, fat i det helt store publikum. Som optakt til ny særudstilling på RAGNAROCK kommer her seks grunde til stadig at lade sig tanke op til tonerne fra Wili, Søren, Franz og Kim.

Af: Morten Thomsen Højsgaard

Gasolin’ med guitarist Franz Beckerlee, forsanger Kim Larsen, bassist Wili Jönsson og trommeslager Søren Berlev voksede på små ti år fra den ukendte undergrund i 1969 til de største musikscener i Norden. Nu gør museum RAGNAROCK det muligt at opleve og forstå rockbandets historie og betydning i ny særudstilling. – Foto: Peder Bundgaard.

Gasolin’ kommer af det amerikanske ord for benzin. Da rockbandet blev stiftet for 50 år siden, skulle navnet signalere energi, noget med at blive tanket op.

Og selvom der skulle gå nogle år, før gruppens musik for alvor kom til at slå gnister og tænde flammer af begejstring hos tusinder og atter tusinder af fans, ja, så kom succesen i den grad i hus op igennem 1970’erne.

Danmarks største rockband er Gasolin’ blev kaldt. Men hvorfor egentlig? Og hvorfor bruge tid på dem i en tid, hvor de fleste trods alt taler om noget andet fra Trump over Brexit til klimaforandringer og integration.

1. Musikken fra Gasolin’ lever i den grad stadig
Gasolin’ var ikke bare børn af deres tid i 1970’erne. Deres musik havde en kvalitet, som rakte ud over tiden og pegede frem.

Rockbandet er for længst kommet i Højskolesangbogen med “Masser af succes”. Folk kan stadig skråle med på “Kvinde min”, der er blevet kåret som Danmarks bedste kærlighedssang. “Rabalderstræde” er blevet til et begreb, der signalerer musikalsk saft og kraft.

LP’er og CD’er er i dag blevet afløst af digitale tjenester som Spotify og YouTube, men lytningerne af numre fra Gasolin’ kan stadig tælles i millioner. Gasolin’ havde og har gennemslagskraft. Deres musik bliver ved med at ramme hjerterne hos familien Danmark. Og det er ikke uden grund.

Medlemmerne af Gasolin’ var simpelthen dygtige musikere, de var inspirerede, de var ambitiøse, de gjorde hinanden bedre, de lod sig ikke kyse. Folk kunne let både danse og synge med dem, alligevel blev det hverken kedeligt, ensformigt eller trivielt.

Og dermed skabte Gasolin’ noget overraskende stort, som stadig står med frihed, energi og attitude.

 Gasolin’ forsøgte at slå igennem i USA, men blev først og fremmest en nordisk succes. – Foto: Peder Bundgaard.

2. Teksterne skildrer livet så let og så dybt på én gang
“Jeg kom til verden på femte sal. Min far var tosset. Min mor var normal”, synger forsanger Kim Larsen i sangen “Hvad gør vi nu, lille du?”. Det er så enkelt, at det nærmest er banalt. Men samtidig er det så rammende og så realistisk, at det nærmest gør ondt.

“Men om natten, når lyset brænder ud, så er du ene, åh så ene”, lyder det i sangen “Masser af succes”. Stilsikkert og genkendeligt viser denne klassiker af en rocksang bagsiden af medaljen ved at være berømt. Alle mennesker kan føle angsten for at blive forladt, at være ensom, at stå udenfor.

“Jeg så en kvinde, der løb efter sin mand. Hun havde så skønne øjne. Hun råbte: “Hey, du har stjålet mit liv”, svider det i sangen “Langebro”. Med få og helt ligefremme ord skaber Gasolin’ her både en scene, en handling og et persondrama, der kunne være en roman værdig. Det er mesterligt.

At teksterne således på én gang er let tilgængelige og samtidig dybe i deres gengivelse af livet, ja, det er endnu en grund til at tage med på rejsen med Gasolin’. Få andre har til den brede befolkning så gennemtrængende kunnet indfange ungdommens sårbarhed, længslen efter at høre til, jalousiens og kærlighedens vilde veje.

“Så kom med mig, hvis du tør”.

3. Gasolin’ viser værdien af gruppearbejde
Efter en bølge af fremgang og vækst i 1960’erne kom 1970’erne som det store årti med fællesskab i fokus. Kollektiver vandt frem som boligform. Fredsbevægelse, kvindebevægelse, arbejderbevægelse lagde vægt på gruppefællesskabet.

RUC blev skabt i 1972 med projekt- og gruppearbejde som bærende idé.

Gasolin’ fandt sammen på Christianshavn i den slumstormede ejendom Sofiegården, hvor der var en stor følelse af samhørighed mellem beboerne. Og rockbandet gjorde en dyd ud af netop at være en gruppe. Der var ingen officiel leder. Indtjeningen blev delt lige. Musikken blev skabt i et fællesskab, selvom der var store spændinger undervejs især mellem forsanger Kim Larsen og guitarist Franz Beckerlee.

Så længe gruppen holdt sammen, viste den sig som en uhyre produktiv, effektiv og stærk enhed, der både kunne komponere, fyre den af på scenen og indspille i flok.

Dermed adskiller Gasolin’ sig markant fra mange musikformater af i dag. Nu fylder computere og teknologi og konceptmagere meget mere. Den enkeltstående stjerne med X Factor skal skille sig ud på et sekund på sociale medier. Det gør det meget svært for grupper at blive sammen og at fastholde en original musikalsk linje og identitet i næsten 10 år.

Men verden kunne godt bruge flere velfungerende og originale musikalske gruppearbejder, som Gasolin’ leverede fra 1969 – 1978. Som svenske ABBA også var et eksempel på fra 1972 – 1982. Eller som britiske Beatles fra 1960 – 1970 for den sags skyld.

4. Gasolin’ illustrerer noget særligt nordisk
En af de store drømme, som Gasolin’ aldrig fik indfriet, var at slå igennem i USA. De hentede masser af inspiration fra amerikanske og britiske musikere. Men succesen hos masserne var og blev nordisk, ikke alene dansk.

Gasolin’ solgte rigtig godt både i Norge og i Sverige. Til koncerter kaldte Kim Larsen gerne gruppens bassist Wili Jønsson for “halvsvenskeren”. Den sidste koncert, Gasolin’ gav, fandt sted i Malmø i 1978. Et opsamlings-album, der udkom 40 år efter rockbandets start, strøg op i Sverige som nummer et på albumhitlisten og fik en guldplade i 2009.

Det nordiske islæt, som har holdt sig levende i så mange år, er værd at notere. Tonesproget, melodierne, teksterne rammer rent i forhold til en skandinavisk fællesmængde af kultur.

At bruge tid på at lytte til og forstå Gasolin’ er dermed også en genvej til at forstå, hvordan det nordiske skiller sig ud som noget særligt fra det amerikanske og det britiske, der ellers har fyldt og fylder så meget.

“This is my life” er således nok skrevet på engelsk, men følelserne og opbakningen er på sin helt egen måde alligevel mest dansk, norsk og svensk.

 Kim Larsen var forsanger i Gasolin’. – Foto: Peder Bundgaard.

5. Gasolin’ viser, hvad unge med en drøm er i stand til
Hvornår er man på toppen af tilværelsen?

Miljøforkæmper Greta Thunberg har skrevet sig ind i historien, inden hun er blevet 20. Rapperen Natasja døde desværre allerede, da hun var 32 år, alligevel er hendes nummer ”Gi’ mig Danmark tilbage” blevet en klassiker på den danske musikscene.

Da Gasolin’ fandt sammen, var alle medlemmer af bandet under 30. Gruppen skabte deres vigtige bidrag til toppen af musik- og kulturlivet, mens de endnu var unge og på vej og havde de allerstørste drømme og håb og ambitioner for fremtiden.

Og det er typisk: Rock- og popmusikken er fyldt med unge kometer. Den nye musik fanger hurtigt de nye signaler i tidsånden. Og ungdomskulturen sender vibrationer tilbage til samfundet, som har kraft til at forandre og at påvirke.

Den succes og gennemslagskraft, som Gasolin’ kom til at få, viser, hvad unge er i stand til, når de har et mål, en ambition og en vilje.

“Men så en dag gik jeg op til ministeren og sagde: Du der, få lige fødderne ned og ta´ hatten af. Mand, kan du ikke se at det hele er ved at gå fuldstændig agurk? Så hva´ gør vi nu, din gamle skurk?”, lød det fra Gasolin’.

“Men han grinte bare og sagde: Dig, du ka´ sgu gå fanden i vold. Så det gør vi nu, lille du…”, fortsætter sangen.

Det ulmer af oprør og ung tro på en bedre og anderledes verden. Gasolin’ forstod dog samtidig at vægte ordene, så det hele ikke endte i revolution, men i dans og fest og livsglæde, som rigtig mange kunne føle sig hjemme i.

“Og går du tomgang. I en lukket ring. Og er du blevet. Til ingenting”, spørger Gasolin’ i Sirenesangen og svarer selv med opfordringen:

“Så kom og dans natten lang”.

Selvom verden endnu ikke havde set noget til Facebook, fundamentalistisk terror eller klimakatastrofer, som vi gør det i dag, så var der masser at kæmpe for og imod i 1970’ernes samfund. Det gjorde de unge i og omkring Gasolin’, men på en måde, hvor kloden også bare kunne dreje stille rundt og livet kunne gå sin gang med sin nikken, hvisken, summen, varme og charme.

Gasolin’ ville frem i verden og forstod at aflæse strømningerne i deres stadig større publikum.

Alt dette førte samlet set Gasolin’ frem som de store vindere, der trak masserne til sig, solgte plader og blev et af samtidens hotte samtaleemner.

6. Og nu kan gasserne opleves på en ny måde sammen med andre
I 2019 er det så 50 år siden, denne unikke og populære gruppe kom til verden. Museet RAGNAROCK, som dækker dansk rock, pop og ungdomskultur, benytter anledningen til at åbne en sær-udstilling, hvor man kan blive tanket op med viden om Gasolin’.

På udstillingen bliver historien om Gasolin fortalt gennem otte af Gasolin’s sange – fra bandets begyndelse til opbruddet. Der er der genstande fra koncerterne. Der er førsteudgaver af albums og singler og originale skitser til de mange covers. Der er fan-breve. Der er mulighed for at synge med og lave sin egen udgave af “Kvinde min”. Besøgende kan selv lege med Gasolin’s tekster. Over halvdelen af museet er i forbindelse med særudstillingen, der markerer 50-året for dannelsen af Gasolin’, blevet transformeret til det nye univers af viden om gruppen.

Udstillingen og aktualiteten er endnu en grund til at zoome ind på Gasolin’ på en ny måde sammen med andre. For der er så meget i tiden, der er blevet til en individuel oplevelse. Man hører musik for sig selv med høretelefoner på. Man lytter til en bog i toget. Man ser tv hver for sig. Man tolker verdens mere eller mindre skæve gang i små lukkede ekkokamre. 

Men på museet, der årligt har omkring 80.000 gæster inden for dørene, er man i selskab med andre. På RAGNAROCK oplever man musik og opdager noget nyt om musik som kulturarv i et fællesskab. Det ligner mere en koncertoplevelse end en streaming-tjeneste. Særudstillingen er både for dig og dine venner.

Og det hele er dermed i fin tråd med den tid og det miljø og den tankegang, Gasolin’ udsprang af med fokus på fællesskab, sammenhold i en gruppe og kollektive bevægelser.

“Så kom”, som Gasolin’ sang. Hvis du tør.

SÅ KOM MED MIG!
Særudstillingen om Gasolin’ 1969 – 1978 kan opleves fra den 13. september til den 31. juli 2020 på RAGNAROCK – museet for rock, pop og ungdomskultur.

Læs mere om særudstillingen her

MUSEUM RAGNAROCK
Meget symbolsk ligger RAGNAROCK – museet for rock, pop og ungdomskultur på Rabalderstræde i den kreative og nye bydel Musicon i Roskilde, ganske få minutters gang fra den dyrskueplads, som siden 1971 har lagt græs til Roskilde Festival. RAGNAROCK dækker populærmusikken som kulturarv i Danmark fra 1950’erne til i dag. Museet, som er en del af museumskoncernen ROMU, er af National Geographic blevet kåret som et af verdens 15 bedste inden for sin genre.

Læs mere om RAGNAROCK her 

Morten Thomsen Højsgaard

Morten Thomsen Højsgaard

Museumsdirektør

Morten Thomsen Højsgaard er museumsdirektør ved ROMU og ph.d. fra Københavns Universitet. 

OM ROMU

ROMU udspringer af Roskilde Museum, der blev etableret i 1929. I dag har ROMU 10 museer i Roskilde, Lejre og Frederikssund Kommuner. ROMU ønsker at være en markant aktør i kulturlivet og ROMU har ambition om at aktualisere viden om kulturarv og at gøre denne relevant og vedkommende.

ROMU er et af 10 museer, der på landsplan er udpeget af Slots- og Kulturstyrelsen til at varetage tilsynet med landets fredede fortidsminder. Museet forestår tilsynet i det centrale og vestlige Sjælland.

post-7540

10 STÆRKE SAGER AT SE PÅ ROMU

BEGIVENHED

10 stærke sager at se på museet

ROMU passer hver eneste dag på mange tusinde levn fra mennesker, der har levet her før os – genstande, ting og sager, som fortæller om levet liv fra oldtiden helt frem til i dag. Mød 10 af de mere spektakulære her.

Af Morten Thomsen Højsgaard

Rå motorkraft. Provokerende flag. Skinnende vikingesmykke.

Der er så meget, der kan gøre indtryk, når man bevæger sig indenfor i den verden af historier og oplevelser, som museerne står for.

Faktisk passer museumsorganisationen ROMU samlet set godt på flere end 200.000 forskellige ting og sager fra oldtiden til i dag, når både udstillinger og magasiner lægges sammen.

Hver og en rummer disse genstande en særlig historie om noget, mennesker har skabt, gjort, været optaget af eller efterladt sig. Og det kan være stærke sager, der er tale om. 

Her er 10 eksempler fra museets gemmer, som man bare ikke lige sådan glemmer, når man først har set dem.

Tip: Hvis du er bruger af Instagram, kan du klikke på billedet og dermed give et ”like” til den eller de ting, der gør størst indtryk på dig.

BILLEDER FRA HVERDAGEN PÅ ROMU   

Morten Thomsen Højsgaard er museumsdirektør ved ROMU og ph.d. fra Københavns Universitet. Flere gange om ugen lægger han billeder fra hverdagen i museumsorganisationen op på Instagram, hvorfra alle illustrationer til denne artikel også stammer.

1. Dannebrogs-“burkaen”, der viser musikkens dybe følelser

Det danske flag har påkaldt sig ekstra stor opmærksomhed i år, hvor det officielle Danmark har markeret 800-året for slaget i Estland, hvor flaget ifølge sagnet faldt ned fra himmelen.

Flaget bruges på alskens måder, ikke blot til officielle begivenheder, men i høj grad også til helt almindelige fødselsdage, til lokale fester, til sport – og i musikkens og kunstens verden.

På et centralt sted på RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur – står denne helt særlige udgave af Dannebrog med en form, der minder om en burka, men også med en tilblivelse, der bygger på inspiration fra folkedragter og med et twist af erotisk legetøj.

Det var sanger og kunstner Jomi Massage, der brugte netop denne flertydige udgave af det danske flag som cover på et album med titlen “Skandinaviske Klagesange” tilbage i 2006. Hun udskød lanceringen under indtryk af urolighederne under Muhammed-krisen. Men udkom til slut alligevel med Dannebrogs-burka-coveret, der senere kom til at indgå i samlingen af vigtige genstande fra nyere dansk musik- og populærkultur, som ROMU nu passer godt på.

For det er stærke følelser, som er gemt i værket her, i alle historierne bag, i reaktionerne parallelt med udgivelsen og hos publikum på museet i dag. 

OM ROMU

ROMU udspringer af Roskilde Museum, der blev etableret i 1929. I dag har ROMU 10 museer i Roskilde, Lejre og Frederikssund Kommuner. ROMU ønsker at være en markant aktør i kulturlivet og ROMU har ambition om at aktualisere viden om kulturarv og at gøre denne relevant og vedkommende.

ROMU er et af 10 museer, der på landsplan er udpeget af Slots- og Kulturstyrelsen til at varetage tilsynet med landets fredede fortidsminder. Museet forestår tilsynet i det centrale og vestlige Sjælland.

2. Racerbilen, der begejstrer publikum

”Jeg husker Roskilde Ring fra min grønne ungdom, hvor jeg som 10 års knægt fik røde øjne af kiggeri gennem sprækker i presenningen, der omgav banen”.

Sådan lyder et minde fra en herre, der boede i Roskilde som barn. Og hans minde deles af titusindvis af andre borgere, som oplevede racerbanen Roskilde Ring med både danske og internationale væddeløb i årene fra 1955 til 1968. 

I foyeren til Roskilde Museum på Sankt Ols Stræde i domkirkebyen står denne Formel 3 Alfa Dana Midget 500 ccm fra 1957, som er en af de racerbiler, der har slidt på asfalten og begejstret utallige tilskuere på Roskilde Ring tilbage i storhedstiden.

Bilen har været ejet af Thorkild Kirk Simonsen, som gjorde en stor indsats for at formidle historier om og oplevelser med motorsport. Heldigvis kalder hans racerbil stadig minder frem hos modne gæster på museet, mens de lidt yngre via bilen får vækket nysgerrigheden for historien blandt andet ved at se den rå maskinkraft – og det udsatte førersæde.

 

3. Kasseapparatet, der leverer varen  

Verden af i dag er digital, og for mange unge er kontanter noget, der nærmest betragtes som gammeldags.

Handler man i Lüftshøfts Købmandsgård i hjertet af Roskilde, forholder det sig anderledes. Butikken er indrettet som i 1920’erne med sukker, kaffe, børster og træfigurer, som tager sig ud på en helt anden måde end i dag. Og når man betaler, er det da også et absolut analogt kasseapparat af typen National fra mellemkrigsårene med træ og messing, der tages i brug for at kunne levere varen.

Både børn og voksne kan komme helt om bag disken, se knapperne på kasseapparatet og dreje på håndtaget for kontant afregning.

Det lille, hvide og kække skilt, som er klistret på, øverst til venstre vidner dog om, at MobilePay og den digitale verden også lige har sneget sig ind i denne del af museernes verden. Af hensyn til kunderne.

Og priserne, de har da også fået et lille tak op siden 1920’erne. Af hensyn til købmandsforretningen. 

 

4. Jernbanen, der forandrer Roskilde

Dannebrog er strøget til tops på billedet af J.C. Gottschalck med damplokomotivet, der ankommer til Roskilde. Gottschalck fangede nænsomt stemningen af uskyld og nybrud omkring den første jernbane i det danske kongerige, som åbnede i 1847 på strækningen mellem København og Roskilde.

Maleriet “Udsigtshøjen Plantagen” med toget og vognene er fra 1861, og det kan ses på Roskilde Museum, hvor der også findes en såkaldt fugleskydeskive med samme motiv og af samme maler helt tilbage fra 1840’erne.

Toget, som H.C. Andersen i 1859 kaldte for ”dampdragen”, gjorde som ny teknologi stort indtryk i samtiden. Nogle borgere i Roskilde var utilfredse med alt fra finansieringen til støjen, men realiteterne var og er, at jernbanen bidrog mærkbart til at forandre byen. Den tilførte ikke bare trafik, men også økonomi, mennesker og muligheder.

  

5. Vandmøllen, der skaber værdi på landet

Energi er helt afgørende for, at livet kan leves med moderne bekvemmeligheder som køleskabe, tv-apparater og mobiler i vore dages samfund. Og sådan var det også for fortidens mennesker og samfund. Energi skulle der til.

I Elverdamsdalen omkring Aastrup Gods mellem Hvalsø og Tølløse var der igennem århundreder masser af anvendelig og god energi i form af kilder og vandløb med kraft nok til at trække helt op til 13 vandmøller.

Tadre Mølle var og er en af dem. Møllen, der også kendes som kulisse fra julekalenderen ”Nissebanden”, er i sin nuværende form fra 1840, men mølledrift på stedet kan spores mere end 600 år tilbage i tiden.

Til det traditionsrige kildemarked i juni på Tadre Mølle kunne besøgende i 2019 både opleve, hvordan møllens energi kunne male korn til mel, og hvordan møllen som sted kunne fungere som samlingspunkt for over 1.000 børn og voksne med alt fra lirekasse-musik over gøgleri til boder med special øl og møllebrød.

 

 

 

6. Gården, der oser af historie

I hjertet af Gl. Lejre ligger den idylliske Gl. Kongsgaard med rødder tilbage i 1700-tallets landboliv.

Gl. Kongsgaard hørte oprindeligt under Ledreborg Slot, men drives i dag hovedsagelig af frivillige i samarbejde med ROMU.

Og de frivillige viser gerne rundt og fortæller levende om det traditionelle landkøkken, hvor smækre retter er blevet lavet over åben ild, om alkover, der gjorde det muligt at holde varmen om natten, om lavloftede stuer, om olielamper, om den gamle spinderok, og om et liv på landet i det hele taget uden el og andre moderne hjælpemidler.

Fra baghaven er der desuden et prægtigt udsyn til den store skibssætning, hvor N.F.S. Grundtvig i midten af 1800-tallet samlede knap 10.000 til grundlovsmøde.

Gl. Kongsgaard er et gæstfrit sted, en sag, et livsstykke, der oser af historie.   

 

7. Kjolen, der sender tankerne til middelalderens store dronning

“Hellere en god kopi end en dårlig original”, sagde Roskildes tidligere biskop Jan Lindhardt engang. Det var det klonede får Dolly, han talte om, ikke denne nydelige kjole, som hænger i Domkirkemuseet i Roskilde.

Men kjolen er såmænd en god kopi af en original, der forsvandt under dårlige omstændigheder: Da Danmark blandt andet måtte afstå Skåne, Halland og Blekinge til Sverige i forbindelse med Roskilde Freden i 1658, tog svenskernes også denne fine, gyldne silkekjole med forgyldte sølvtråde med som krigsbytte.

Svenskerne var så optagede af netop denne kjole fra 1400-tallet, fordi den knyttede sig til gravlæggelsen af den navnkundige og afholdte nordiske dronning Margrete I, som skabte Kalmarunionen med netop Danmark, Sverige og Norge.

Og kjolen fik eller tog de, og derfor skal man den dag i dag til domkirkemuseet i Uppsala, hvis man vil se originalen. Mens den gode kopi, der heldigvis stadig kan sende tusinder af besøgendes tanker tilbage mod middelalderen og Margrete I, altså er på domkirkemuseet i Roskilde, som ROMU har det faglige ansvar for.

Normalt går man på museum for at se noget ægte, men dette er den pudsige og skæbnesvangre undtagelse, der bekræfter reglen.

Og så er den fine kopi i Danmark i øvrigt produceret i Sverige – som en ekstra slags nordisk trøst. 

8. Smykket, der illustrerer Gl. Lejres storhedstid

Før Roskilde i middelalderen blev stor, var Gl. Lejre i den sene jernalder og vikingetid et magtcenter. Det viser flere fund og arkæologiske undersøgelser fra området igennem de seneste tre årtier.

Et fund for øjet, der illustrerer egnens rigdomme og storhedstid, er denne figur med en skikkelse, der sidder på en tronstol iført lang dragt med en fugl på hver side.

Blot ni gram sølv, men meget forfinet, fascinerende og detaljeret kunsthåndværk er der tale om. Det fine smykke stammer fra omkring år 950.

Tankerne går naturligt mod den kloge og mægtige Odin, som vikingerne dyrkede sammen med bl.a. Thor og Freja, før kristendommen kom til. Eller kan det være Freja, en vølve eller noget helt andet?

Intet er helt sikkert, når fund som disse, der aktuelt kan ses på Lejre Museum, kommer frem i lyset.

Men den kolossale mængde af fund fra området, som også omfatter adskillige kongehaller, større anlæg og gravpladser, vidner om, at her levede i en årrække nogle mægtige mennesker i et velordnet samfund med mange typer af ressourcer og forbindelser.    

 

9. Stenen, der giver et ”high five” fra bronzealderen

Alle mennesker har brug for at kommunikere. Vi taler med hinanden. Vi vinker til hinanden. Vi sender breve til hinanden. Vi tager billeder af mennesker, vi kender, og lægger dem online, så andre kan se med og måske fastholde et vigtigt udtryk.

Også i bronzealderen fra omkring år 1.700 til 500 f.Kr. blev der sendt signaler og kommunikeret på livet løs. En række såkaldte håndtegnssten, der er fundet i Hornsherred, er spændende eksempler på det: Nogen har villet sige noget med stenen. Men hvad?

Det ligner et ”high five” – en løftet hånd, der er klar til at møde en anden hånd som hilsen og tak, respekt eller anerkendelse. Men det kan også være noget helt andet: En måde at tælle måneder i en graviditet på? Et symbol på frugtbarhed? Et religiøst signal? Et forsøg på at fastholde et eller andet vigtigt minde fra en nu svunden tid?  

Der er flere eksempler på såkaldte helleristninger i sten fra bronzealderen, men der kendes blot 18 af denne slags håndtegnssten fra det danske område.

Arkæologerne er enige om dateringen, men funktionen og betydningen er stadig åben for fortolkning.

Det gør i virkeligheden sagen endnu stærkere at beskæftige sig med og se på. For museet kan invitere gæster og andre fagfolk fra samtiden med ind i drøftelsen af fortiden: Hvad er det, fortidens mennesker har villet fortælle – og hvordan adskiller det sig fra vores måder at kommunikere på i dag?

 

 

 

 

10. Klimaknappen, som samler livet omkring Roskilde Fjord

I store dele af området omkring Roskilde Fjord har der været mennesker siden oldtiden. Vandet har været en fantastisk ressource og en attraktiv kilde til føde, liv, fællesskab og kultur.

Vandstanden har gennem tiden både været højere og lavere, end den er i dag. Og museets dygtige arkæologer har kunnet påvise, at vi mennesker næsten altid gerne har villet bo i nærheden af vandet.

På Frederikssund Museum findes som en del af udstillingen om ”Menneske og fjord” en installation, der samler de store mængder af fund og viden om livet og vandstanden ved Roskilde Fjord. Ved at dreje på en knap kan man se, hvor højt vandet stod tilbage fra stenalderen og frem til nyere tid.

Museumsinspektør og arkæolog Palle Østergaard Sørensen, der er med på billedet, har bidraget med sin dybe viden til at skabe denne enkle og effektive måde at vise vandets og dermed også klimaets rolle konkret i historien på.

Klimaknappen drejer. Kjolen fascinerer. Gryderne står klar til at koge i køkkenet på kongsgården. Kasseapparatet klirrer. Og det er alt sammen eksempler på, at det er fyldt med stærke oplevelser at gå på museum for at møde livet fra oldtiden til i dag i kommunerne omkring Roskilde Fjord såvel som i resten af landet. 

 


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.