ARKIV

Museumskoncernen ROMU artikler

10 STÆRKE SAGER AT SE PÅ ROMU

10 STÆRKE SAGER AT SE PÅ ROMU

ROMU passer hver eneste dag på mange tusinde levn fra mennesker, der har levet her før os – genstande, ting og sager, som alle fortæller om levet liv fra oldtiden helt frem til i dag. Mød 10 af de mere spektakulære her

læs mere
ROSKILDE FESTIVAL PÅ MUSEUM

ROSKILDE FESTIVAL PÅ MUSEUM

Når tusindevis af mennesker i denne uge fylder dyrskuepladsen i Roskilde og befolker et campingområde på størrelse med 300 fodboldbaner, så er RAGNAROCK- museet for pop, rock og ungdomskultur også at finde.

læs mere
Til top
X
post-6038

Magisk vinterferie på Lejre Museum

BEGIVENHED

Magisk vinterferie på Lejre Museum

27.01.2023
Tæppe workshop

Mange familier benytter vinterferien til at være sammen om berigende museumsoplevelser. Det bliver der rig mulighed for på Lejre Museum denne vinterferie, når museet inviterer til et kig ind i ”Vølvens værksted”. Foto: Kristian Grøndahl

Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.

Af: Jens-Jørgen Krogh

 

I den nordiske mytologi var vølverne magikere, helbredersker og spåkvinder. Vølverne kunne spå om fremtiden, helbrede de syge og gå en i trance, også kaldet sejd, hvor de kunne rejse mellem forskellige verdner. De besad så mægtige kræfter, at selveste gudernes konge, Odin, gik til vølverne for råd og vejledning.

”Vølven er en interessant mytologisk og historisk figur at studere på Lejre Museum. Der er spændende forbindelser mellem Odin og vølver i de skiftlige kilder, fx i ”Vølvens spådom” fra Ældre Edda, hvor Odin blandt andet får en vølve til at fortælle om fremtiden,” fortæller Maja Kvamm, som er medarbejder på Lejre Museum.

”Den lille og meget spektakulære Odin-figur af sølv, der er fundet i Lejre, er hul indeni. Nogle mener, den kan have siddet for enden af en stav, måske en vølvestav, der blev brugt i forbindelse med sejd og kultiske handlinger”.

I vinterferien kan både børn og voksne lære meget mere om vølven. Både de vølver, der optræder i sagn og digte, og de vølver, der er fundet arkæologiske spor efter. Arrangementet består af en minirundvisning i udstillingen og et efterfølgende kreativt værksted med mulighed for at lave beskyttende vølveamuletter.

Oplevelsen er målrettet børn i alderen mellem 6 og 12 år, men voksne er særdeles velkomne.

TID, PRIS, STED

21., 22. og 23. februar kl. 11.00 og 13.00

Børn gratis. Voksne kr. 60,- (plus billetgebyr, billetter kan købes på Billetto)

Lejre Museum, Orehøjvej 4b, 4320 Lejre

Tæppe workshop

På Lejre Museum kan børn og deres voksne give vinterferien et ordentligt skud magi, når museet inviterer til ”Vølvens værksted”. Foto: ROMU

Episode 1: Kong Skjold driver i land, Kong Roars rædsel og Beowulfs ankomst i Lejre
Episode 2: Beowulfs kamp imod uhyret Grendel
Episode 3: Beowulf må igen slås for danernes land, og den store helts endeligt

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA ROSKILDE MUSEUM

Hvem var… runeristerne?

Hvem var… runeristerne?

Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”

læs mere
Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.

læs mere

post-10172

SMIL OG GLADE MENNESKER: SÅ KOM UGEN ENDELIG, HVOR MUSEERNE KUNNE SLÅ DØRENE OP PÅ NY

BEGIVENHED

Efter knap tre måneder med tvangslukning gør museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard status på genåbningen af ROMU i en uge, der har været fyldt med højt humør – og ganske få ærgrelser. 

Storsmilende stod butiksansvarlig Tina Sundling i mandags foran Roskilde Museum i Sankt Ols Stræde i den historiske bykerne. Efter knap tre måneder, hvor COVID-19 havde lukket dørene til kulturinstitutioner over hele landet, var det igen blevet tid til at sætte skilt ud i gaden, åbne dørene, tænde lyset og byde varmt velkommen.

I denne uge er det ikke bare Tina Sundling og Roskilde Museum, der har haft en fest med at åbne igen. Også medarbejdere og frivillige på de øvrige besøgssteder under ROMU kan nu med et smil og højt humør trygt byde indenfor til nye og store museumsoplevelser i de smukke lokaler. Og det er noget, der kan mærkes på en meget positiv facon.

Over hundrede mennesker kom ind og ud ad dørene allerede på den første dag – og siden er flere og flere kommet til med vidt forskellige mål og måder at bruge museerne på. Der er livlige skoleklasser, som nu igen kan lære nyt om kulturhistorien gennem omvisninger helt tæt på de autentiske genstande. Der er herligt nysgerrige, der vil vide mere om den lokale historie. Der er ansvarsfulde bedsteforældre, der vil købe en gave med ekstra mening til yngre familiemedlemmer.

Der er fremsynede bestyrelser, som bruger museet til at holde møder i lokaler særskilt til det formål. Der er aktive folk, som med base på museet for eksempel i Lejre går på opdagelse i kulturlandskabet omkring besøgsstedet og vender tilbage for at tanke op med frisk kaffe.

Kulturens rum er åbne for samtale

Museer er væsentlige kulturrum i samfundet. Museerne formidler historie – og tilbyder samtidig plads og anledninger til at stoppe op, at reflektere, at være sammen om noget, at opdage noget. Besøget på museet kan også tages med hjem i form af nye forståelser eller minder eller ganske konkret også via en ting fra butikken med særlig betydning.

Med genåbningen af Danmark kan alt det gode, som museerne gør, igen komme til sin ret og folde sig ud. Og ROMU gør alt, hvad vi kan for at understøtte det inden for de rammer og restriktioner, som myndighederne har fastsat. Her er nogle eksempler:

Frederikssund Museum, Færgegården, udvider vi åbningstiden, så det skønne museum med den dejlige museumshave lige ned til Roskilde Fjord fremover har åbent hver dag fra kl. 11-15, kun undtagen mandag. Vi åbner en såkaldt spotudstilling fra 1. juli på stedet – og lancerer allerede i denne uge en større fotokonkurrence blandt brugerne om fortidsminder med personlig betydning.

Roskilde Museum fortsætter vi med at have åbent alle ugens dage, også om mandagen. Og onsdag helt til klokken 21. En spændende udstilling er på vej til åbning 1. september.

RAGNAROCK forlænger vi den meget populære særudstilling om Danmarks helt store rockband, Gasolin’, frem til 15. december. Og vi glæder os over, at bookinger til omvisninger og rundvisninger og særlige arrangementer allerede i ugerne op til genåbningen igen begyndte at strømme ind.

I den hyggelige Lützhøfts Købmandsgård i Roskilde sælger vi igen varer, der vækker minder om mellemkrigstidens handel og vandel i byen, der var forbillede for tv-serien Matador. Det sker som hidtil fra torsdag til lørdag. Gæster kan også opleve det autentiske gårdmiljø med rødder i 1800-tallets byliv bag købmandsgården. Der er gratis adgang.

Lejre Museum, som ligger tæt på hvor rigets største, kendte kongehal engang stod, og som i forvejen har en enestående samling af genstande fra sen jernalder og vikingetid, åbner spotudstillingen ”Skelettet i hallen” den 16. juni. Og i en større kampagne udfolder museet sammen med stærke kulturinstitutioner i området også ny viden om sagn og fakta fra egnen.

På torsdage og søndage er der nu igen også mulighed for at aflægge visit på den nærliggende, charmerende Gl. Kongsgaard fra 1700-tallet i Gl. Lejre.

Tadre Mølle nær Hvalsø blev i 2019 kåret som Danmarks næstsmukkeste. Det er stedets mange trofaste frivillige med rette uendeligt stolte af. Og nu har vi sammen lagt en plan, som indebærer, at gæster kan færdes ved møllen og på stedet og få en fantastisk oplevelse med kultur, historie og natur, dog af hensyn til sikkerheden ikke med større arrangementer denne sommer. Og ej heller med normal cafédrift.

Kaffe, caféer og nye tider

Cafédriften er i det hele taget udfordret. Mange restauranter har måttet dreje nøglen om i Danmark under krisen, der af naturlige årsager har budt på særlige forholdsregler netop for dette område. For ROMU gælder det, at vores samarbejdspartner Café Freunde under krisen ærgerligt nok har valgt at opsige aftalen og derfor ikke åbner igen på RAGNAROCK og på Roskilde Museum.

Heldigvis har vi haft 22 omvisninger for nyere interesserede forpagtere hen over foråret, og der er indkommet 10 meget velkvalificerede og solide bud på nye koncepter til de meget attraktive steder. Så nu glæder vi os til efter nogle forhandlinger i sommerens løb at kunne melde nye navne, nye muligheder og nye tider for cafédriften på de helt store udstillingssteder ud.

Det er fortsat muligt at booke lokaler til arrangementer – med cateringaftaler på forplejning. Og museets personale kan også tilbyde vand, lidt slik eller måske en is i tillæg til de kulturelle oplevelser.

Åben for nye indtryk

COVID-19 har på få måneder forvandlet Danmark, ja, verden. Vi har lært at holde sammen – på afstand. Vi har fået nye vaner, når det gælder hilsner og håndsprit. Men vi har også savnet alt det, vi kunne og gjorde og måske tog som en selvfølge før krisen.

På museerne havde ingen, selv i sin vildeste fantasi, forestillet sig, at samtlige besøgssteder skulle være lukket i månedsvis. Det er slut nu. Heldigvis. Vi har på ROMU faktisk samlet set mere åbent nu, end før pandemien gjorde sit indtog. Og vi glæder os så meget til at møde vores gæster med fortællinger og viden om den historie og den fortid, som vi alle kan spejle os i og lære noget nyt af.

Så tag blot på museum igen med åbent sind i et land, der gradvist og kontrolleret heldigvis åbner igen nu. Det kan der kun komme noget godt ud af!

post-7540

10 STÆRKE SAGER AT SE PÅ ROMU

BEGIVENHED

10 stærke sager at se på museet

ROMU passer hver eneste dag på mange tusinde levn fra mennesker, der har levet her før os – genstande, ting og sager, som fortæller om levet liv fra oldtiden helt frem til i dag. Mød 10 af de mere spektakulære her.

Af Morten Thomsen Højsgaard

Rå motorkraft. Provokerende flag. Skinnende vikingesmykke.

Der er så meget, der kan gøre indtryk, når man bevæger sig indenfor i den verden af historier og oplevelser, som museerne står for.

Faktisk passer museumsorganisationen ROMU samlet set godt på flere end 200.000 forskellige ting og sager fra oldtiden til i dag, når både udstillinger og magasiner lægges sammen.

Hver og en rummer disse genstande en særlig historie om noget, mennesker har skabt, gjort, været optaget af eller efterladt sig. Og det kan være stærke sager, der er tale om. 

Her er 10 eksempler fra museets gemmer, som man bare ikke lige sådan glemmer, når man først har set dem.

Tip: Hvis du er bruger af Instagram, kan du klikke på billedet og dermed give et ”like” til den eller de ting, der gør størst indtryk på dig.

BILLEDER FRA HVERDAGEN PÅ ROMU   

Morten Thomsen Højsgaard er museumsdirektør ved ROMU og ph.d. fra Københavns Universitet. Flere gange om ugen lægger han billeder fra hverdagen i museumsorganisationen op på Instagram, hvorfra alle illustrationer til denne artikel også stammer.

1. Dannebrogs-“burkaen”, der viser musikkens dybe følelser

Det danske flag har påkaldt sig ekstra stor opmærksomhed i år, hvor det officielle Danmark har markeret 800-året for slaget i Estland, hvor flaget ifølge sagnet faldt ned fra himmelen.

Flaget bruges på alskens måder, ikke blot til officielle begivenheder, men i høj grad også til helt almindelige fødselsdage, til lokale fester, til sport – og i musikkens og kunstens verden.

På et centralt sted på RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur – står denne helt særlige udgave af Dannebrog med en form, der minder om en burka, men også med en tilblivelse, der bygger på inspiration fra folkedragter og med et twist af erotisk legetøj.

Det var sanger og kunstner Jomi Massage, der brugte netop denne flertydige udgave af det danske flag som cover på et album med titlen “Skandinaviske Klagesange” tilbage i 2006. Hun udskød lanceringen under indtryk af urolighederne under Muhammed-krisen. Men udkom til slut alligevel med Dannebrogs-burka-coveret, der senere kom til at indgå i samlingen af vigtige genstande fra nyere dansk musik- og populærkultur, som ROMU nu passer godt på.

For det er stærke følelser, som er gemt i værket her, i alle historierne bag, i reaktionerne parallelt med udgivelsen og hos publikum på museet i dag. 

OM ROMU

ROMU udspringer af Roskilde Museum, der blev etableret i 1929. I dag har ROMU 10 museer i Roskilde, Lejre og Frederikssund Kommuner. ROMU ønsker at være en markant aktør i kulturlivet og ROMU har ambition om at aktualisere viden om kulturarv og at gøre denne relevant og vedkommende.

ROMU er et af 10 museer, der på landsplan er udpeget af Slots- og Kulturstyrelsen til at varetage tilsynet med landets fredede fortidsminder. Museet forestår tilsynet i det centrale og vestlige Sjælland.

2. Racerbilen, der begejstrer publikum

”Jeg husker Roskilde Ring fra min grønne ungdom, hvor jeg som 10 års knægt fik røde øjne af kiggeri gennem sprækker i presenningen, der omgav banen”.

Sådan lyder et minde fra en herre, der boede i Roskilde som barn. Og hans minde deles af titusindvis af andre borgere, som oplevede racerbanen Roskilde Ring med både danske og internationale væddeløb i årene fra 1955 til 1968. 

I foyeren til Roskilde Museum på Sankt Ols Stræde i domkirkebyen står denne Formel 3 Alfa Dana Midget 500 ccm fra 1957, som er en af de racerbiler, der har slidt på asfalten og begejstret utallige tilskuere på Roskilde Ring tilbage i storhedstiden.

Bilen har været ejet af Thorkild Kirk Simonsen, som gjorde en stor indsats for at formidle historier om og oplevelser med motorsport. Heldigvis kalder hans racerbil stadig minder frem hos modne gæster på museet, mens de lidt yngre via bilen får vækket nysgerrigheden for historien blandt andet ved at se den rå maskinkraft – og det udsatte førersæde.

 

3. Kasseapparatet, der leverer varen  

Verden af i dag er digital, og for mange unge er kontanter noget, der nærmest betragtes som gammeldags.

Handler man i Lüftshøfts Købmandsgård i hjertet af Roskilde, forholder det sig anderledes. Butikken er indrettet som i 1920’erne med sukker, kaffe, børster og træfigurer, som tager sig ud på en helt anden måde end i dag. Og når man betaler, er det da også et absolut analogt kasseapparat af typen National fra mellemkrigsårene med træ og messing, der tages i brug for at kunne levere varen.

Både børn og voksne kan komme helt om bag disken, se knapperne på kasseapparatet og dreje på håndtaget for kontant afregning.

Det lille, hvide og kække skilt, som er klistret på, øverst til venstre vidner dog om, at MobilePay og den digitale verden også lige har sneget sig ind i denne del af museernes verden. Af hensyn til kunderne.

Og priserne, de har da også fået et lille tak op siden 1920’erne. Af hensyn til købmandsforretningen. 

 

4. Jernbanen, der forandrer Roskilde

Dannebrog er strøget til tops på billedet af J.C. Gottschalck med damplokomotivet, der ankommer til Roskilde. Gottschalck fangede nænsomt stemningen af uskyld og nybrud omkring den første jernbane i det danske kongerige, som åbnede i 1847 på strækningen mellem København og Roskilde.

Maleriet “Udsigtshøjen Plantagen” med toget og vognene er fra 1861, og det kan ses på Roskilde Museum, hvor der også findes en såkaldt fugleskydeskive med samme motiv og af samme maler helt tilbage fra 1840’erne.

Toget, som H.C. Andersen i 1859 kaldte for ”dampdragen”, gjorde som ny teknologi stort indtryk i samtiden. Nogle borgere i Roskilde var utilfredse med alt fra finansieringen til støjen, men realiteterne var og er, at jernbanen bidrog mærkbart til at forandre byen. Den tilførte ikke bare trafik, men også økonomi, mennesker og muligheder.

  

5. Vandmøllen, der skaber værdi på landet

Energi er helt afgørende for, at livet kan leves med moderne bekvemmeligheder som køleskabe, tv-apparater og mobiler i vore dages samfund. Og sådan var det også for fortidens mennesker og samfund. Energi skulle der til.

I Elverdamsdalen omkring Aastrup Gods mellem Hvalsø og Tølløse var der igennem århundreder masser af anvendelig og god energi i form af kilder og vandløb med kraft nok til at trække helt op til 13 vandmøller.

Tadre Mølle var og er en af dem. Møllen, der også kendes som kulisse fra julekalenderen ”Nissebanden”, er i sin nuværende form fra 1840, men mølledrift på stedet kan spores mere end 600 år tilbage i tiden.

Til det traditionsrige kildemarked i juni på Tadre Mølle kunne besøgende i 2019 både opleve, hvordan møllens energi kunne male korn til mel, og hvordan møllen som sted kunne fungere som samlingspunkt for over 1.000 børn og voksne med alt fra lirekasse-musik over gøgleri til boder med special øl og møllebrød.

 

 

 

6. Gården, der oser af historie

I hjertet af Gl. Lejre ligger den idylliske Gl. Kongsgaard med rødder tilbage i 1700-tallets landboliv.

Gl. Kongsgaard hørte oprindeligt under Ledreborg Slot, men drives i dag hovedsagelig af frivillige i samarbejde med ROMU.

Og de frivillige viser gerne rundt og fortæller levende om det traditionelle landkøkken, hvor smækre retter er blevet lavet over åben ild, om alkover, der gjorde det muligt at holde varmen om natten, om lavloftede stuer, om olielamper, om den gamle spinderok, og om et liv på landet i det hele taget uden el og andre moderne hjælpemidler.

Fra baghaven er der desuden et prægtigt udsyn til den store skibssætning, hvor N.F.S. Grundtvig i midten af 1800-tallet samlede knap 10.000 til grundlovsmøde.

Gl. Kongsgaard er et gæstfrit sted, en sag, et livsstykke, der oser af historie.   

 

7. Kjolen, der sender tankerne til middelalderens store dronning

“Hellere en god kopi end en dårlig original”, sagde Roskildes tidligere biskop Jan Lindhardt engang. Det var det klonede får Dolly, han talte om, ikke denne nydelige kjole, som hænger i Domkirkemuseet i Roskilde.

Men kjolen er såmænd en god kopi af en original, der forsvandt under dårlige omstændigheder: Da Danmark blandt andet måtte afstå Skåne, Halland og Blekinge til Sverige i forbindelse med Roskilde Freden i 1658, tog svenskernes også denne fine, gyldne silkekjole med forgyldte sølvtråde med som krigsbytte.

Svenskerne var så optagede af netop denne kjole fra 1400-tallet, fordi den knyttede sig til gravlæggelsen af den navnkundige og afholdte nordiske dronning Margrete I, som skabte Kalmarunionen med netop Danmark, Sverige og Norge.

Og kjolen fik eller tog de, og derfor skal man den dag i dag til domkirkemuseet i Uppsala, hvis man vil se originalen. Mens den gode kopi, der heldigvis stadig kan sende tusinder af besøgendes tanker tilbage mod middelalderen og Margrete I, altså er på domkirkemuseet i Roskilde, som ROMU har det faglige ansvar for.

Normalt går man på museum for at se noget ægte, men dette er den pudsige og skæbnesvangre undtagelse, der bekræfter reglen.

Og så er den fine kopi i Danmark i øvrigt produceret i Sverige – som en ekstra slags nordisk trøst. 

8. Smykket, der illustrerer Gl. Lejres storhedstid

Før Roskilde i middelalderen blev stor, var Gl. Lejre i den sene jernalder og vikingetid et magtcenter. Det viser flere fund og arkæologiske undersøgelser fra området igennem de seneste tre årtier.

Et fund for øjet, der illustrerer egnens rigdomme og storhedstid, er denne figur med en skikkelse, der sidder på en tronstol iført lang dragt med en fugl på hver side.

Blot ni gram sølv, men meget forfinet, fascinerende og detaljeret kunsthåndværk er der tale om. Det fine smykke stammer fra omkring år 950.

Tankerne går naturligt mod den kloge og mægtige Odin, som vikingerne dyrkede sammen med bl.a. Thor og Freja, før kristendommen kom til. Eller kan det være Freja, en vølve eller noget helt andet?

Intet er helt sikkert, når fund som disse, der aktuelt kan ses på Lejre Museum, kommer frem i lyset.

Men den kolossale mængde af fund fra området, som også omfatter adskillige kongehaller, større anlæg og gravpladser, vidner om, at her levede i en årrække nogle mægtige mennesker i et velordnet samfund med mange typer af ressourcer og forbindelser.    

 

9. Stenen, der giver et ”high five” fra bronzealderen

Alle mennesker har brug for at kommunikere. Vi taler med hinanden. Vi vinker til hinanden. Vi sender breve til hinanden. Vi tager billeder af mennesker, vi kender, og lægger dem online, så andre kan se med og måske fastholde et vigtigt udtryk.

Også i bronzealderen fra omkring år 1.700 til 500 f.Kr. blev der sendt signaler og kommunikeret på livet løs. En række såkaldte håndtegnssten, der er fundet i Hornsherred, er spændende eksempler på det: Nogen har villet sige noget med stenen. Men hvad?

Det ligner et ”high five” – en løftet hånd, der er klar til at møde en anden hånd som hilsen og tak, respekt eller anerkendelse. Men det kan også være noget helt andet: En måde at tælle måneder i en graviditet på? Et symbol på frugtbarhed? Et religiøst signal? Et forsøg på at fastholde et eller andet vigtigt minde fra en nu svunden tid?  

Der er flere eksempler på såkaldte helleristninger i sten fra bronzealderen, men der kendes blot 18 af denne slags håndtegnssten fra det danske område.

Arkæologerne er enige om dateringen, men funktionen og betydningen er stadig åben for fortolkning.

Det gør i virkeligheden sagen endnu stærkere at beskæftige sig med og se på. For museet kan invitere gæster og andre fagfolk fra samtiden med ind i drøftelsen af fortiden: Hvad er det, fortidens mennesker har villet fortælle – og hvordan adskiller det sig fra vores måder at kommunikere på i dag?

 

 

 

 

10. Klimaknappen, som samler livet omkring Roskilde Fjord

I store dele af området omkring Roskilde Fjord har der været mennesker siden oldtiden. Vandet har været en fantastisk ressource og en attraktiv kilde til føde, liv, fællesskab og kultur.

Vandstanden har gennem tiden både været højere og lavere, end den er i dag. Og museets dygtige arkæologer har kunnet påvise, at vi mennesker næsten altid gerne har villet bo i nærheden af vandet.

På Frederikssund Museum findes som en del af udstillingen om ”Menneske og fjord” en installation, der samler de store mængder af fund og viden om livet og vandstanden ved Roskilde Fjord. Ved at dreje på en knap kan man se, hvor højt vandet stod tilbage fra stenalderen og frem til nyere tid.

Museumsinspektør og arkæolog Palle Østergaard Sørensen, der er med på billedet, har bidraget med sin dybe viden til at skabe denne enkle og effektive måde at vise vandets og dermed også klimaets rolle konkret i historien på.

Klimaknappen drejer. Kjolen fascinerer. Gryderne står klar til at koge i køkkenet på kongsgården. Kasseapparatet klirrer. Og det er alt sammen eksempler på, at det er fyldt med stærke oplevelser at gå på museum for at møde livet fra oldtiden til i dag i kommunerne omkring Roskilde Fjord såvel som i resten af landet. 

 

post-7272

ROSKILDE FESTIVAL PÅ MUSEUM

BEGIVENHED

Nyhed

Når tusindevis af mennesker i denne uge fylder dyrskuepladsen i Roskilde og befolker et campingområde på størrelse med 300 fodboldbaner, så er RAGNAROCK- museet for pop, rock og ungdomskultur også at finde.

I 2020 afvikles den 50. Roskilde Festival og det markeres blandt andet med en udstilling på museet, og det er som en del af det forberedende arbejde, at museet under festivalen møder festivaldeltager til en snak om de at være på Roskilde”.

Roskilde Festival er ikke bare en musikfestival. Det er et stort, innovativt fælleskab, som gennem snart 50 år er vokset til en af de mest markante kulturelle fænomener i Danmark. Ikke kun er det en musikkulturel begivenhed, men det er i høj grad en ramme for generationer af unge, som år efter år finder et sted at samles og udtrykke sig” –

Vi er nysgerrig på, hvad det er man oplever som festivalgæst og hvorfor man vælger Roskilde. Men vi er ikke kun interesseret i de betalende gæster. Roskilde er i høj grad kendt for at være drevet af et enormt stort antal frivillige – flere end 30.000 mennesker – og vi mener, at det frivillige engagement, sammen med Roskilde Fondens sociale profil har stor betydning for at Festivalen stadig er så stor en succes og er så stærkt et brand. Den historie vil vi gerne blive klogere på og fortælle museets gæster, når udstillingen åbner i efteråret 2020. – fortælle museet vicedirektør Iben Bækkelund Jagd.

I 2017 overtog museet festivalens egen samling af materialer, som var blevet indsamlet siden 1970’erne. Den indeholder gamle armbånd, klistermærker, aviser, postkort, t-shirts, instrukser for frivillige og meget, meget mere. En stor den af tingene er nu blevet en del af museets samling, og kommer med på udstillingen, men i den kommende tid vil RAGNAROCK indsamle både historier og ting, som kan fortælle den brede fortælling om festivallen.

”Vi er interesseret i udstyr fra campingområdet, ting, der knytter sig til det at være frivillig – eller ting, som fortæller de mange lokale foreningers tilknytning til festivalen” uddyber Iben Bækkelund Jagd og fortsætter ”Mens festivalen står på vil vi både interviewe deltagerne, men vi vil også bevæge os rundt på campingområdet og på festivalpladsen og se om der er ting, der kan udtrykke festivaloplevelse på en stærk måde. Og så vil vi, når festivalen er slut, se om det kan blive en del af samlingen”.

Museets arbejde med Roskilde Festival som kulturarv kommer til at strække sig over de kommende år.

Skrevet af:

Iben Bækkelund Jagd

Vicedirektør og leder af Kulturarvsafdelingen, ROMU


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.