Tid til at mindes og hylde friheden

Af museumsinspektør Louise Dahl Christensen og Dorthe Godsk Larsen
04.05.2020

Frihed er alt, selve livet
Med brændpunkt i tryghed og fred
Og husk: Tag den aldrig for givet!
Det er som med stor kærlighed!
Sæt bloklys i vinduets karme
Et minde får liv gennem dig, et minde om tidsånd og varme og frihedens lysdøgn i maj

5. vers af sangen Frihedens lysdøgn, som Alsang i Roskilde Livestream slutter af med i aften med tekst af Anne Vad og musik af Julie Maria og Nikolaj Busk. Foto: Lys i vinduerne 4. maj 1945. Kilde: Nationalmuseet

Når vi i aften sætter lys i vinduerne, er det for at mindes Befrielsen. Samtidig minder vi med lyset hinanden om, hvor flygtig friheden kan være, og hvor vigtigt det er aldrig at tage den for givet. Den historiske aften markeres med arrangementet Alsang i Roskilde Livestream, hvor vi mindes og synger for friheden sammen hver for sig. Mindebegivenheder som den er sammen med fysiske mindesmærker med til at fastholde vores erindringer om dem, der kæmpede for friheden.

Vi kan mindes på mange måder. Med mindedage og mindearrangementer holder vi mindet levende i fællesskabet. Med monumenter og mindesten får mindet en fysisk form. Uanset hvordan vi mindes, handler dét at mindes om at skabe fælles erindringer om det, der betyder noget for os, for på den måde at fastholde og udvikle fælleskabet og de værdier, det bygger på.

Fysiske minder rejst med sved på panden

Besættelsestiden er – sammen med Genforeningen 1920 – den begivenhed i danmarkshistorien, som har givet anledning til flest monumenter mindesten og mindehøjtideligheder.

Størstedelen af besættelses-mindestenene er rejst på lokalt initiativ med det formål at fastholde en aktuel begivenhed i erindringen, og langt de fleste er rejst i perioden fra 1945-55. Den omfattende mindesmærkerejsning fokuserer stærkt på modstandskampen. Næsten alle danske modstandsfolk, der faldt i kamp eller omkom i fangelejr har fået et mindesmærke.

Flertallet af de mindesten, der blev opført i 10 året efter Besættelsen er store marksten, som landsbyens beboere fysisk selv har flyttet og placeret på et centralt sted ved kirken, forsamlingshuset eller i et vejkryds. Dermed bliver denne fysiske kraftanstrengelse en del af erindringen. Næsten alle mindesten er rejst på højkant, fordi en oprejst, fast forankret sten udtrykker noget fast og viljestærkt, og mange af dem er stadig samlingssted for mindehøjtideligheder, hvor fællessang tages i brug for at hylde og mindes.

Stemmer skaber levende minder

Mindehøjtideligheden i aften henviser under navnet Alsang, til den fællessang, der foregik under besættelsen, hvor befolkningen på tværs af samfundslag og interesser samledes til sangaftner.

Sangaftnerne var præget både af højtidelig alvor og mere underholdende indslag – f.eks. blev Mester Jacob sunget i kanon som et spontant indslag til det første arrangement i 1940. Men samtidig opfattede de hundredtusindvis af almindelige danskere, der deltog i alsangsarrangementer under besættelsen, også sangaftnerne som en hyldest til frihed. For i bund og grund håbede både befolkning, politikere og modstandsbevægelse under besættelsen, at tyskerne tabte, at de allierede vandt, og at Danmark atter blev frit og demokratisk.

Når sangen Man binder os på mund og hånd fra 1940 synges i dag, opleves den af de fleste som en sang med et budskab om frihed eller en sang om kampen mod undertrykkelse. Hvilket især kommer til udtryk i de sidste linjer af Poul Henningens tekst:

Når bare vi kæmper for det, vi ka’ li’
Den som holder sjælen rank, kan aldrig blive træl
Ingen kan regere det, som vi bestemmer sel’
Det lover vi med hånd og mund
i mørket før en morgenstund
at drømmen om frihed bli’r aldrig forbi

Men sangen minder os samtidig om besættelsestiden, da den lige fra første færd fik en enestående historisk betydning som et nationalt samlingssymbol i besættelsestiden, idet den præsenterer sig som en sang til den frie kærlighed –  men indeholder en hyldest til frihed og modstand mod den tyske besættelsesmagt.

Sådan kan du selv mindes

Det er i dag en historisk dag med 75-året for Danmarks Befrielse, hvor det er tid til at mindes og hylde friheden, hvilket vi både kan gøre ved at opsøge mindestenene i byens rum og sammen synge såvel gamle som nye sange om frihed.

Tag på mindetur i Roskilde, skriv din egen sang om frihed og syng med i aften kl. 19 – 20 her: https://www.facebook.com/alsang4000/live/

Skriv din egen sang om frihed

Hvad er frihed for dig? Hvad er frihed for andre? Og hvordan skriver man en god sangtekst, som egner sig til fællessang? Og hvordan får man sit budskab formidlet? Dyk ned i en række små videoer om frihed og sangskrivning her: alsang.dk/undervisning/

Materialet er udviklet til brug i undervisningen i grundskolen – men kan anvendes af alle, der er nysgerrige på sange om frihed. Materialet er en del af projektet Alsang 2020 (alsang.dk), der har støttet Alsang i Roskilde Livestream.

Mens vi venter på, at vi kan åbne særudstillingen Grethe – en våbenmodtagelse på Roskilde Museum for at markere 75-året for befrielsen, dykker vi i en række artikler ned i fortællinger fra besættelsestiden. Selve Befrielsen markerer vi den 4. maj om aftenen med et alsangsarrangement, hvor vi sammen med alle, der har lyst, både vil mindes og fejre friheden.

 

Læs mere om og syng med til Alsang i Roskilde Livestream hér

FRIHEDENS SOL OVER ROSKILDE

FRIHEDENS SOL OVER ROSKILDE

De fleste danskere har et sæt sort-hvide billeder, der dukker frem på nethinden, når talen falder på besættelsestiden. Mange af billederne stammer fra de første besættelsesfilm og ugerevyer, der henover sommeren 1945 løb over lærredet. De første film var mindre lokale produktioner, hvilket Frihedens sol over Roskilde er et eksempel på. Her gik byens sparrekassedirektør Knud Henker rundt og filmede og registrerede den glædesfyldte, men også kaotiske tid, der udspillede sig i Roskilde på befrielsesdagen og ugerne derefter.

KULTURARV GENOPFINDER SIG SELV PÅ 4. MAJ I KRISETID

KULTURARV GENOPFINDER SIG SELV PÅ 4. MAJ I KRISETID

Roskildes kulturaktører er gået sammen for at holde traditioner for 4. maj lyslevende med virtuel alsang på den mindeværdige aften. Og det er et eksempel på, hvordan hele landet i virkeligheden har brugt krisen til at forstå og tage vare på det, der giver livet værdi, skriver museumsdirektør i en aktuel kommentar

KRISER KALDER PÅ SAMFUNDSSIND OG OPFINDSOMHED

KRISER KALDER PÅ SAMFUNDSSIND OG OPFINDSOMHED

Ordet samfundssind, som vi bruger så meget i disse uger, trækker tråde tilbage til besættelsestidens Danmark. Og selv om der er en verden til forskel på at være midt i en verdenskrig og at bekæmpe en pandemi, så er der også fællestræk. Kriser kræver afsavn i dagligdagen og kalder på samfundssind og opfindsomhed. Men hvor hverdagslivet under besættelsen især bød på materielle afsavn, er det i dag de sociale afsavn vi må leve med.

VÅBNENE KOMMER – HILSNER TIL GRETHE OG JULIANE…

VÅBNENE KOMMER – HILSNER TIL GRETHE OG JULIANE…

’Så sad vi der og ventede på Grethe.’ Og det var det, de gjorde. En modstandsgruppe, Borup-holdet, sad i Bidstrup-skovene nær Roskilde i september 1944 og ventede på Grethe. Grethe var det kodeord, de havde hørt i radioen og navnet på den våbenmodtagelse, som de nu sad og ventede på ved Gyldenløveshøj, Sjællands højeste punkt. Våbennedkastningerne foregik også andre steder på Sjælland. De startede i 1943, og i disse dage for 75 år siden foregik en af de sidste våbenmodtagelser under kodeordet Juliane nær Hove i Nordsjælland.

ROSKILDE HYLDER DEMOKRATI OG SAMFUNDSSIND MED SANG

ROSKILDE HYLDER DEMOKRATI OG SAMFUNDSSIND MED SANG

Store dele af byens kulturliv står bag, når alle inviteres til at samles hver for sig om Alsang mandag den 4. maj, hvor 75-året for Danmarks befrielse mindes landet over. Roskilde Festival Højskole danner rammen, og alle, der har lyst, kan deltage gennem Livestream på Facebook kl. 19-20.

HER INDLEDTES MODSTANDSKAMPEN

HER INDLEDTES MODSTANDSKAMPEN

Det er i dag 80 år siden d. 9. april 1940, at de første tyske soldater kørte ind på Stændertorvet i Roskilde. Men samme dag indledtes også den danske modstandskamp, hvilket en mindeplade på ydermuren af den nedlagte Roskilde Kaserne fortæller om.

Til top
X
post-5385

DR2 JAGTER DEN FØRSTE DANSKE KONGE – OG SPORENE ENDER PÅ LEJRE MUSEUM

BEGIVENHED

DR2 jagter den første danske konge – og sporene ender på Lejre Museum

04.11.2021

Museumsinspektør Isabella No’omi Fuglø (tv) tager imod DR2-vært og historiker Cecilie Nielsen (th) på Lejre Museum, hvor jagten på den første danske konge ender. Foto: Nicki Sørensen/DR.

 

I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark

Lejre er et sted fyldt med sagn og mysterier – men de sidste 40 års arkæologiske udgravninger på egnen taler deres tydelige videnskabelige sprog og viser os, at de vilde historier ikke bare er grebet ud af den blå luft.

Før Gorm den Gamle og før Harald Blåtands kristning af danerne har der været en centraliseret magt i Lejre, og dén del af Danmarkshistorien får nu oprejsning i DR2’s nye serie ”Gåden om Danmarks første konge”. Historiker Cecilie Nielsen rejser land og rige rundt og besøger flere steder, hvor der er spor efter store konger.

Kongehallerne er en magtmanifestation
I sidste afsnit af serien, som lige nu kan ses i sin fulde længde på DRTV, møder Cecilie Nielsen museumsinspektør ved Lejre Museum, Isabella No’omi Fuglø, som hun har sat stævne ved kongehallen i Sagnlandet Lejre.

Kongehallen er en genskabelse af den største hal fra vikingetid, vi kender i Danmark, baseret på blandt andet Lejre Museum og ROMUs udgravninger og forskning. Sporene efter den blev fundet i 2009, og Isabella No’omi Fuglø peger på, hvordan den enorme hal, som måler over 60 meter fra gavl til gavl, er ét blandt flere vidnesbyrd om et magtcentrum i Lejre før Gorm den Gamle og hans efterkommere.

Odin fra Lejre udfordrer vores nationale selvfortælling
Isabella No’omi Fuglø inviterer også Cecilie Nielsen med ind på Lejre Museum, hvor man kan opleve sølvfiguren Odin fra Lejre, som blev fundet omkring kongehallen.

Ifølge Fuglø udfordrer tolkningen af denne unikke lille figur den danske selvforståelse som en nation, hvis historie først rigtig begynder ved Harald Blåtands kristning af danerne på Jellingestenen i ca. 965.

For Odin var gudernes konge og kongernes gud – derfor har figuren været meget værdifuld og en konge værdig. Så også dén vidner om en kongemagt i århundrederne, der gik forud for Gorm den Gamles og Harald Blåtands tid, forklarer Isabella No’omi Fuglø.

Hun mener, at der skal være mere plads i vores fælles bevidsthed til fortællingen om de kongemagter, der gik hånd i hånd med asatroen, og som havde deres langvarige storhedstid gennem flere århundreder, inden kristendommens indtog – og en væsentlig del af den historie begynder i Lejre.

Se hele serien ”Gåden om Danmarks første konge” på DRTV eller onsdage kl. 21.00 på DR2 fra 3. november. Afsnittet fra Lejre sendes på DR2 den 1. december.

Bliv klogere på, hvor Lejre er Kongerigets Vugge, og dyk dybere ned i historien om de første konger i udstillingen på Lejre Museum.

Læs mere om museet og se åbningstider og entrepriser.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.