Til kamp mod det levende smuds

Af Line Jandoria Jørgensen

Det er ikke første gang renlighed og hygiejne har stået højt på dagsordenen i de danske hjem. Også fortidens husmoder var skolet i at bekæmpe smudsets usynlige fjende.  Foto: Benjamin Lamberth

”Forkølelseslommetørklæder er farlige Smittespredere; de bør skoldes straks og ikke henlægges snavsede til det øvrige Vasketøj; det samme gælder Sengelinned fra smittefarlige Patienter. Spisebestik og lign. fra saadanne Patienter bør holdes for sig og koges eller desinficeres. Ogsaa ved den daglige Rengøring gælder det om at undgaa Spredning af Smitte. Ansamlinger af Støv indeholder altid mere eller mindre skadelige Bakterier og maa derfor aldrig hvirvles op f.eks. ved Fejning, men fjernes bedst muligt med Støvsuger eller fugtig Klud

Det kunne lyde som en COVID-19 rengøringsanvisning fra sundhedsmyndighederne, men det er det ikke. Citatet er fra Dansk Husmoder Leksikon udgivet i 1951-54 og er en anvisning til, hvordan den flittige husmoder med det rette samfundssind forvalter den daglige rengøring.

Husmoderen befinder sig nemlig i en evig krig mod det levende og usynlige smuds, som lurer i selv de mest propre og rene hjem. Fjenden er de bakterier, sygdomsspirer og sygdomskim, der usynligt gemmer sig alle vegne. Særligt støvet rummer den helt store fare. Derfor oplæres hun på husholdningsskoler, gennem diverse håndbøger og via blade i brugen af våde støvklude og i kunsten at støvsuge lampeskærme.

Samfundskroppen oprustes

Den nye hygiejnesans opstår på baggrund af en række nye videnskabelige opdagelser i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Blandt andet opdager man bakterien, og man får viden om specifikke årsager til sygdom, som man ikke kendte før. Det er de videnskabelige landvindingers store tid.

Men med nye opdagelser kommer nye farer. En frygt for et generelt forfald i befolkningskvaliteten og for samfundets velbefindende melder sig; Forudsætningen for en sund og velfungerende samfundskrop er, at det enkelte individs krop er sund og rask.

Der iværksættes derfor et større opdragelsesprojekt med et klart budskab; det usynlige er potentielt farligt og smittespredningen kan lure alle vegne. Ikke helt ulig det ”opdragelsesprojekt” som sundhedsmyndighederne er kastet ud i disse dage, hvor råd og retningslinier i en corona-tid bestandigt ruller over vores TV-skærme og fylder vores radiokanaler.

Lys, luft og renlighed

Det bliver husmoderens moralske forpligtelse at holde sig selv, sine børn og sit hjem i orden og med sin fugtige klud og sin støvsuger transformere hjemmet til en sober verden. Men mestring af den daglige, ugentlige og månedlige rengøring – og hovedrengøringen ikke at forglemme – er det ikke gjort alene. Renligheden er en del af en treenighed, og også lys og luft må der til. I disse corona-tider får vi af vide, at det er vigtigt at lufte ud og lave gennemtræk. Socialt samvær skal om muligt foregå ude i den friske luft, hvor vira smitter mindre effektivt. I begyndelsen af 1900-tallet sagde man, at lyset og luften forhindrede de sygdomsfremkaldende mikroorganismer i at formere sig og trives.

For datidens sundhedsapostle og hygiejnikere, handlede det dog mest om at styrke legemets modstandskraft. De gik ind for en naturlig kamp mod det levende smuds, hvor man i stedet for at bekæmpe sygdomme, aktivt kæmpede for sundheden. Resultatet var en friluftsstrategi, hvor man opfordrede folk til at komme væk fra byerne og ud i naturen. Det kaldes også gymnastiklærerens strategi, da styrkelse af legemet gennem gymnastikken kom til at stå helt centralt og gav den moderne gymnastik sit gennembrud.

Husk at svedrense dit legeme

Sygdom såvel som ubalance i den mentale tilstand (dårlig moral inklusiv) skyldtes efter datidens opfattelse smuds og forrådnelse i kroppen. Den opstod, fordi man havde dårlig fordøjelse, ikke var fysisk aktiv nok eller ikke fik lys og luft nok.

Alle disse dårligdomme kunne man dog komme af med ved at svede dem ud. Som en dam med stillestående vand, der forplumrer, ville det indre smuds også forurene en stillesiddende krop. Sådan forklaredes det i hvert fald i Sundhedsbladet i 1899. De gymnastiske øvelser er den strøm, der renser forplumringen væk. De er et indre bad, en indre renselse.

Flere af tidens store hygiejnikere som fx Kaptajn Jespersen og Sophus Müller formaner danskerne op af sofaen og i gang med legemstugten. Uden de daglige legemsøvelser risikerer man, at det indre smuds sætter sig som sure væsker i muskelfibrene – eller endnu værre; forgifter hjernen og afføder dårlig moral og urene tanker. Den, der ikke holder sit legeme fuldstændig rent, ”kan ej heller vente at have rene ædle tanker”. ”Rent skind er rent sind.” Kun med konsekvente og systematiske legemsøvelser kan man opnå den ønskede sundhed, og kæmpe den uundgåelige kamp mod den usynlige fjende. Gennem 25 år og under parolen ”En sund sjæl i et sundt legeme” guide gymnastikikonet Kaptajn Jespersen (J. P. Jespersen 1883-1963) danskerne igennem morgengymnastikken i deres radio.

Har du husket at svedrense dit legeme i dag? Når du nu alligevel sidder derhjemme hensumpet i Corona-karantæne, kunne du jo lave dine daglige gymnastiske øvelser sammen med Kaptajn Jespersen her: https://www.youtube.com/watch?v=ZzH8KcWLgCA

Til top
X
post-6038

Magisk vinterferie på Lejre Museum

BEGIVENHED

Magisk vinterferie på Lejre Museum

27.01.2023
Tæppe workshop

Mange familier benytter vinterferien til at være sammen om berigende museumsoplevelser. Det bliver der rig mulighed for på Lejre Museum denne vinterferie, når museet inviterer til et kig ind i ”Vølvens værksted”. Foto: Kristian Grøndahl

Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.

Af: Jens-Jørgen Krogh

 

I den nordiske mytologi var vølverne magikere, helbredersker og spåkvinder. Vølverne kunne spå om fremtiden, helbrede de syge og gå en i trance, også kaldet sejd, hvor de kunne rejse mellem forskellige verdner. De besad så mægtige kræfter, at selveste gudernes konge, Odin, gik til vølverne for råd og vejledning.

”Vølven er en interessant mytologisk og historisk figur at studere på Lejre Museum. Der er spændende forbindelser mellem Odin og vølver i de skiftlige kilder, fx i ”Vølvens spådom” fra Ældre Edda, hvor Odin blandt andet får en vølve til at fortælle om fremtiden,” fortæller Maja Kvamm, som er medarbejder på Lejre Museum.

”Den lille og meget spektakulære Odin-figur af sølv, der er fundet i Lejre, er hul indeni. Nogle mener, den kan have siddet for enden af en stav, måske en vølvestav, der blev brugt i forbindelse med sejd og kultiske handlinger”.

I vinterferien kan både børn og voksne lære meget mere om vølven. Både de vølver, der optræder i sagn og digte, og de vølver, der er fundet arkæologiske spor efter. Arrangementet består af en minirundvisning i udstillingen og et efterfølgende kreativt værksted med mulighed for at lave beskyttende vølveamuletter.

Oplevelsen er målrettet børn i alderen mellem 6 og 12 år, men voksne er særdeles velkomne.

TID, PRIS, STED

21., 22. og 23. februar kl. 11.00 og 13.00

Børn gratis. Voksne kr. 60,- (plus billetgebyr, billetter kan købes på Billetto)

Lejre Museum, Orehøjvej 4b, 4320 Lejre

Tæppe workshop

På Lejre Museum kan børn og deres voksne give vinterferien et ordentligt skud magi, når museet inviterer til ”Vølvens værksted”. Foto: ROMU

Episode 1: Kong Skjold driver i land, Kong Roars rædsel og Beowulfs ankomst i Lejre
Episode 2: Beowulfs kamp imod uhyret Grendel
Episode 3: Beowulf må igen slås for danernes land, og den store helts endeligt

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA ROSKILDE MUSEUM

Hvem var… runeristerne?

Hvem var… runeristerne?

Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”

læs mere
Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.

læs mere


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.