Toiletpapiret, der skrev sig ind i historien

Af formidler Maja Lindholm Kvamm

Historien om toiletpapiret er historien om, at helt almindelige hverdagsting kan træde frem i historien og blive symbol på historiske forandringer. Foto: ROMU

Kan du huske, da vi alle sammen talte om hamstring af toiletpapir i krisens første dage? Det føles måske allerede som længe siden nu, men historien om toiletpapiret er historien om, at helt almindelige hverdagsting kan ”træde i karakter” og være med til at forme vores oplevelse af historiens udvikling – i dag såvel som for hundrede år siden.

Toiletpapirsrullerne fik danskere i hobetal til at trodse sund fornuft og regeringens anbefalinger for at flokkes til supermarkederne efter det historiske pressemøde, hvor Mette Frederiksen lukkede Danmark ned, onsdag d. 11. marts.

Scenerne i supermarkederne med danskere, der kastede sig over toiletpapirspakker, blev startskuddet til en glødende debat om dansk samfundssind. Det skabte harme blandt mange, der mente, at hamstringen af toiletpapir var egoistisk. Som en fortvivlet dansker formulerede i kommentarsporet på Facebook: Det er helt til grin – der er jo nok til alle!

Type 00 gjorde en stor forskel på datidens toiletbesøg i begyndelsen af 1920’erne. Foto: ROMU

Toiletpapirsrullerne er for tiden meget mere end en værdsat hjælpende hånd på det lille hus – de er blevet en materialisering af krisetid og samfundssind og et genkendeligt symbol på den forandrede hverdag, vi alle lever med under coronakrisen.

Og det er ikke første gang, rullerne træder frem i historien om forandringer og udvikling i Danmark.

Luksus i hyldemeter

Ligesom under coronakrisens toiletpapirshysteri blev de praktiske ruller nemlig genstand for opmærksomhed, da de for første gang kom på hylderne i Danmarks købmandsbutikker i starten af 1920’erne.

Hvis man bevæger sig om bag disken i Lützhøfts Købmandsgård på Ringstedgade 6-8, kan man se dem stå sirligt på række: Type 00, som de første fabriksproducerede ruller i dansk historie hed. Papiret var brunt, åleglat, papirstyndt og fuldstændig hårdt – det krævede en ihærdig indsats at nulre papiret blødt og brugbart til formålet.

Ikke desto mindre var der tale om et enormt løft i hele ”toiletoplevelsen”. Da Type 00 kom på hylderne, forandrede rullen almindelige danskeres praksis på latrinet for eftertiden. Tidligere havde det været almindeligt at bruge avispapir, svampe eller uldne klude, som efterfølgende skulle vaskes.

Toiletpapiret var i 1920’erne ikke blot med til at ændre danskeres toiletvaner. Det var en del af et større sundheds- og hygiejneboom. Toiletpapiret, der nu var strømlinet og fabriksproduceret, var med til at forme en ny opmærksomhed og interesse i den enkeltes sundhed og hygiejne.

Toiletpapir i hundrede år

Toiletpapiret har været en del af danskernes hverdag i hundrede år. Og selvom man ikke skulle tro det, har rullerne spillet en aktiv rolle i flere samfundsmæssige fænomener gennem tiden.

Type 00 revolutionerede den personlige hygiejne for hundrede år siden, og i nutidens krisetilstand er rullen en daglig påmindelse om at huske at finde samfundssindet frem.

Hvis du vil mærke kvaliteten af Type 00-papiret med dine egne hænder, kan du besøge Lützhøfts Købmandsgård, når vi åbner igen efter myndighedernes anvisninger. Foruden toiletpapiret er Købmandsgården fyldt med spændende ”trivielle” hverdagsting, der træder frem af historien og har været med til at forme det Danmark, vi kender.

Flere kilder til historien

 

Til top
X
post-5385

DR2 JAGTER DEN FØRSTE DANSKE KONGE – OG SPORENE ENDER PÅ LEJRE MUSEUM

BEGIVENHED

DR2 jagter den første danske konge – og sporene ender på Lejre Museum

04.11.2021

Museumsinspektør Isabella No’omi Fuglø (tv) tager imod DR2-vært og historiker Cecilie Nielsen (th) på Lejre Museum, hvor jagten på den første danske konge ender. Foto: Nicki Sørensen/DR.

 

I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark

Lejre er et sted fyldt med sagn og mysterier – men de sidste 40 års arkæologiske udgravninger på egnen taler deres tydelige videnskabelige sprog og viser os, at de vilde historier ikke bare er grebet ud af den blå luft.

Før Gorm den Gamle og før Harald Blåtands kristning af danerne har der været en centraliseret magt i Lejre, og dén del af Danmarkshistorien får nu oprejsning i DR2’s nye serie ”Gåden om Danmarks første konge”. Historiker Cecilie Nielsen rejser land og rige rundt og besøger flere steder, hvor der er spor efter store konger.

Kongehallerne er en magtmanifestation
I sidste afsnit af serien, som lige nu kan ses i sin fulde længde på DRTV, møder Cecilie Nielsen museumsinspektør ved Lejre Museum, Isabella No’omi Fuglø, som hun har sat stævne ved kongehallen i Sagnlandet Lejre.

Kongehallen er en genskabelse af den største hal fra vikingetid, vi kender i Danmark, baseret på blandt andet Lejre Museum og ROMUs udgravninger og forskning. Sporene efter den blev fundet i 2009, og Isabella No’omi Fuglø peger på, hvordan den enorme hal, som måler over 60 meter fra gavl til gavl, er ét blandt flere vidnesbyrd om et magtcentrum i Lejre før Gorm den Gamle og hans efterkommere.

Odin fra Lejre udfordrer vores nationale selvfortælling
Isabella No’omi Fuglø inviterer også Cecilie Nielsen med ind på Lejre Museum, hvor man kan opleve sølvfiguren Odin fra Lejre, som blev fundet omkring kongehallen.

Ifølge Fuglø udfordrer tolkningen af denne unikke lille figur den danske selvforståelse som en nation, hvis historie først rigtig begynder ved Harald Blåtands kristning af danerne på Jellingestenen i ca. 965.

For Odin var gudernes konge og kongernes gud – derfor har figuren været meget værdifuld og en konge værdig. Så også dén vidner om en kongemagt i århundrederne, der gik forud for Gorm den Gamles og Harald Blåtands tid, forklarer Isabella No’omi Fuglø.

Hun mener, at der skal være mere plads i vores fælles bevidsthed til fortællingen om de kongemagter, der gik hånd i hånd med asatroen, og som havde deres langvarige storhedstid gennem flere århundreder, inden kristendommens indtog – og en væsentlig del af den historie begynder i Lejre.

Se hele serien ”Gåden om Danmarks første konge” på DRTV eller onsdage kl. 21.00 på DR2 fra 3. november. Afsnittet fra Lejre sendes på DR2 den 1. december.

Bliv klogere på, hvor Lejre er Kongerigets Vugge, og dyk dybere ned i historien om de første konger i udstillingen på Lejre Museum.

Læs mere om museet og se åbningstider og entrepriser.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.