Traditionernes tronsæde – 500 års dynasti i Gl. Lejre

Af Julie Nielsen og Isabella No’omi Fuglø

Residensområdet blev placeret på en bakketop, så det kunne ses på lang afstand. I alle faser gennem 500 år har der været fokus på både de praktiske hensyn, miljøet og den status, som kongehallen symboliserer.

Ifølge både de islandske sagaer og de middelalderlige skriftlige kilder var Lejre stedet, hvor den første danske kongeslægt, Skjoldungerne, havde deres bopæl. Fortællingerne om Skjoldungerne har, trods deres historiske afvisning som eventyrlige myter og sagn, nu alligevel en snert af sandhed i sig. Arkæologiske udgravninger gennem de sidste 35 år har kunnet bevise, at Lejre var hovedsæde for en sjællandsk kongeslægt gennem et halvt årtusind.

Midt i Lejres naturskønne områder ligger i det område, der i dag kaldes for Gl. Lejre, et helt særligt kulturlandskab. Her er muldens mysterier mange og de flotte bakkedrag gemmer på hemmeligheder fra et 500 år langt sjællandsk kongesæde. I midten af 1980’erne fandt arkæologer fra Lejre Museum (i dag en del af ROMU) sporerne efter en kongehal fra sagnkongetiden. De ellers hjemløse sagnkonger fra Lejre, Skjoldungerne, som er kendt fra bl.a. de islandske sagaer og middelalderlige kilder, fik nu endelig et holdepunkt i det arkæologiske landskab.

Senest i 2009 fandt museets arkæologer sporene efter endnu en kongehal og endda Danmarks største kongehal. I denne korte periode på ca. 35 år udviklede det arkæologiske indblik i Lejres historie sig fra at være hjem for en mulig konge til at være hjemstavn for et kongedynasti i mere end 500 år.

Flere kongehaller er fundet i området, hvor der i perioden på det halve årtusind har været en bevægelse fra nord mod syd. Flere kongehaller afløste hinanden over to hovedfaser.

Forslag til hvordan residensen ved Fredshøj kan have set ud fra sydøst omkring år 550. Tegning: Niels Valentin, ROMU.

Residensområdets to hovedfaser
De første arkæologiske spor efter bebyggelse findes på jorder umiddelbart nord for Gl. Lejre landsby, som tilhører gården Fredshøj, der er opkaldt efter en gravhøj fra bronzealderen. Her opførtes omkring år 500 e. Kr.. en bebyggelse, der bestod indtil omkring år 600. På bakkedragets højeste punkt lå bebyggelsens største bygning, en kongehal. Den var ca. 47 meter lang og op til 7 meter bred. Derudover bestod bebyggelsen af mindre bygninger, der må ses i tilknytning til hallen.

I begyndelsen af 600-tallet flyttede residensområdet ca. 500 meter mod syd til Mysselhøjgård, umiddelbart vest for Gl. Lejre landsby, hvor det fik en mere kompleks og større udformning. I lange perioder bestod residensområdet af to enheder: en nordlig og en sydlig. Enhederne lå tæt op ad hinanden, og var begge omkranset af et hegn. Ved udgravninger i 2019 fandt museets arkæologer en 6 meter bred indgangsport til den nordlige indhegning. Indgangsporten har ligget lavt i landskabet, mens kongehallen har stået højt placeret på en bakketop. Det må for den passerende have været et imponerende og opsigtsvækkende syn.

Forslag til hvordan residensen ved Mysselhøjgård kan have set ud i midten af 800-tallet. Tegning: Niels Valentin, ROMU.

Tilsammen dækkede de to residensområder et areal på ca. 40.000 m2. Det nordlige hegn og bygningskompleks synes at have tre byggefaser i perioden ca. 600-900. I hele perioden lå en halbygning centralt placeret. Her byggede man i den første fase en ca. 45 meter lang hal, der var op til 11 meter bred, i den anden fase var hallen ca. 61 meter lang og op til 12 meter bred og i den tredje fase ca. 57 meter lang og op til 11 meter bred. I alle faser var der mindre bygninger tilknyttet hallen.

I den sydlige indhegning lå i perioden ca. 600-900 også flere mindre bygninger. Omkring år 900 rykkede den store hal til den sydlige indhegning. Bebyggelsen i den nordlige indhegning blev enten helt eller delvist nedlagt. Også efter flytningen lå en stor hal centralt i bebyggelsen, og også i dette tilfælde kan der påvises tre byggefaser. I alle tre tilfælde var hallen knap 50 meter lang og omkring 11 meter bred. Ud over hallen bestod også dette bygningskompleks af flere mindre bygninger.

500 års kontinuitet

I alt kan der indtil videre påvises syv byggefaser for residensområderne omkring Fredshøj og  Mysselhøjgård, og i alle faser er en halbygning centralt placeret. Residensområdet blev bevidst monumentalt placeret på en bakketop, sådan at det kunne ses på lang afstand, og sikkert også for at beboerne kunne have et godt udsyn. I alle byggefaser har der været fokus på både de praktiske hensyn, miljøet og den status, som kongehallen symboliserer. Der er tale om en form for traditionsbyggeri i en kontinuitet på 500 år.

Ud over bebyggelsen ved Fredshøj og Mysselhøjgård har udgravninger i  Gl. Lejre afsløret, at der under landsbyen efter alt at dømme var en boplads der må ses som en del af det samlede kompleks i Lejre. Måske skal denne plads tolkes som en værksteds- eller markedsplads, der blev besøgt og anvendt af handlende og håndværkere, når der på særlige tidspunkter blev afholdt markeder eller måske endda kultfester i Lejre. Området kan da have fungeret som en forsamlingsplads for dem, der ikke havde adgang til selve stormandsresidensen.       

I dag er det muligt at opleve den spektakulære placering af Danmarks første kongesæde kun 200 meter fra Lejre Museum i Gl. Lejre landsby, der huser udstillingen med alle de pragfulde og imponerende fund fra området. Residensen ved Mysselhøjgård er synliggjort med tørvemarkeringer i landskabet. Nordligst på markområdet er den største af kongehallerne markeret, mens den første kongehal, der blev fundet i 1986, er markeret sydligst. De tre andre markeringer, der ligger imellem kongehallerne, er huse, der også er arkæologisk dokumenteret, og som har udgjort en del af den omkringliggende bosættelse rundt om selve kongehallerne.

Gå på opdagelse i ROMUs artikler her.

Eller se mere på Lejre Museums hjemmeside her.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA ROMU

GLEMTE KRISTUS-FIGURER UNDGIK FARER I ÅRHUNDREDER

GLEMTE KRISTUS-FIGURER UNDGIK FARER I ÅRHUNDREDER

Når alle landets kirker i denne påske står tomme, vil altertavler, kirkekunst og krucifikser også mangle beskuere. Den situation har et par markante genstande fra middelalderen i Roskilde Museums udstilling været i før – krucifikserne fra Lyndby kirke.

HER INDLEDTES MODSTANDSKAMPEN

HER INDLEDTES MODSTANDSKAMPEN

Det er i dag 80 år siden d. 9. april 1940, at de første tyske soldater kørte ind på Stændertorvet i Roskilde. Men samme dag indledtes også den danske modstandskamp, hvilket en mindeplade på ydermuren af den nedlagte Roskilde Kaserne fortæller om.

LEVENDE RELIGION I EN NEDLUKNINGSTID

LEVENDE RELIGION I EN NEDLUKNINGSTID

Under corona-nedlukningen i marts måned måtte Roskildes religiøse organisationer lukke og låse dørene til deres bygninger. De religiøse handlinger rykkede derfor hjem i stuerne, ud i naturen og foran skærmene. Men hvordan holder man påske og ramadan, når kirke og moské lukker ned?

BRO-FUND VED ROSKILDE FJORD OMSKRIVER IKKE DANMARKSHISTORIEN

BRO-FUND VED ROSKILDE FJORD OMSKRIVER IKKE DANMARKSHISTORIEN

Det er ofte de unikke og spektakulære fund, der løber med opmærksomheden, når det handler om arkæologi. Men faktisk er de mere almindelige arkæologiske udgravninger, uden særlig rigdom eller pragt, en uundværlig kilde til viden om fortiden. Arkæolog Katrine Ipsen Kjær har lirket store mængder ny viden ud af tre undseelige gravpladser ved Roskilde fjord.

MØD DYRENE I FJORDEN – FORTÆLLINGER OM SMÅFISKENE

MØD DYRENE I FJORDEN – FORTÆLLINGER OM SMÅFISKENE

Spåfisken, gråmanden og ålekællingen. Det lyder som noget fra et sælsomt eventyr, men det er det ikke. Det er nogle af de småfisk og den fiskeyngel, man kan møde på det lave vand i fjorden, og som fortidens fiskerbønder gav øgenavne alt efter deres brug og forhold til dem. I dag kender vi dem som tangnålen, sandkutlingen og ålekvabben.

ET LYS I MØRKET – LYSFESTEN BLIVER CORONASIKRET

ET LYS I MØRKET – LYSFESTEN BLIVER CORONASIKRET

I slutningen af januar vil Roskilde som sædvanlig blive smykket med lys til den traditionelle Lysfest. For at imødekomme de gældende corona-restriktioner, er Lysfest 2021 kommet i nye klæder og vil strække sig over en uge i stedet for en enkelt aften.

MØD DYRENE I FJORDEN – FORTÆLLINGER OM MUSLINGERNE

MØD DYRENE I FJORDEN – FORTÆLLINGER OM MUSLINGERNE

De har lagt navn til et populært porcelæn. De kan efter sigende forudsige storm og endda helbrede pest. Og så blev de solgt som gødning i 1800-tallet og brugt som tilskudsfoder til æglæggende høns i 1900-tallet. Fjordens muslinger er alsidige, mystiske og mere spændende, end man lige skulle tro.

SAMMEN HVER FOR SIG MED FÆRGEGÅRDEN I JULEMÅNEDEN

SAMMEN HVER FOR SIG MED FÆRGEGÅRDEN I JULEMÅNEDEN

Julen 2020 på Frederikssund Museum, Færgegården bliver mere digital end tidligere år. Men coronakrisen skal naturligvis ikke forhindre julehyggen, så museet inviterer til både juleforedrag, digital julekalender og julequiz. Og til spejdernes salg af juletræer, der heldigvis er lige så fysiske, som det plejer at være.

Til top
X

post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.