Ukendt kirke midt i byen? – her får du sporene
Af middelalderarkæolog Jesper Langkilde
På Gråbrødre kirkegård ses lige syd for kapellet opstillet to rækker frådsten, som er fundet ved gravearbejde på kirkegården. Frådstenene er tydeligvis tilhuggede bygningssten. Frådsten var det foretrukne bygningsmateriale for kirker i Roskilde i 1000-1100-tallet. Er stenene tegn på, at der kan have ligget en ældre kirke på stedet, da gråbrødrene grundlagde deres kloster i 1237? Foto: Ingrid Nielsen.
Hvis myndighedernes forholdsregler tillader det, så gå en tur på Gråbrødre kirkegård i Roskilde, og lad tankerne flyve tilbage til middelalderen. Dengang lå her et munkekloster med en klosterkirke. Men der er tegn på, at der måske, allerede inden gråbrødrene kom til stedet, lå en endnu ældre kirke. Holder det stik, kan vi føje endnu en kirke til den lange liste over kirker i middelalderens Roskilde. Læs her hvilke tegn, der peger på det – så har du lidt at tænke over på din gåtur.
Roskilde er den by i det nuværende Danmark, hvor der fandtes flest kirker i middelalderen – hele 20 kirker kender vi til. Men måske skal der føjes en mere til listen. På Gråbrødre kirkegård i Roskilde lå i middelalderen et munkekloster med en klosterkirke, som blev stiftet ved en donation af en grund i 1237. En samling mystiske sten fundet på kirkegården har imidlertid sat tanker i gang om, at der måske kan have ligget en ukendt ældre kirke på grunden i forvejen, da gråbrødrene fik den. Når man kigger efter, er der også andre tegn på dette i bevarede kilder fra middelalderen, og senest har en lille arkæologisk udgravning på kirkegården i 2018 styrket mistanken.
Mystiske sten på kirkegården
På Gråbrødre kirkegård kan man se en samling mystiske og interessante sten opstillet ved sydsiden af kapellet. Stenene er fundet ved gravearbejde på kirkegården og består af frådsten tilhugget som bygningssten. Frådsten, eller kildekalk som den også kaldes, fandtes tidligere i store mængder i Roskildes undergrund omkring de mange kildevæld i den bakke, byen ligger på. Frådsten er blød, når den ligger i jorden – og mulig at tilhugge relativt let – men hærder til hård tilstand i fri luft.
Det gjorde stenen til et velegnet byggemateriale, som blev brugt til bygning af stenkirker i Roskilde i 1000- og 1100-tallet, før brugen af de nye revolutionerende mursten af tegl blev udbredt fra omkring 1200. Da gråbrødrene begyndte at bygge kloster på stedet i 1200-tallet, er dette helt sikkert opført i tegl, så stenene kan ikke stamme fra deres byggeri. Stenene kunne derfor være et tegn på, at der lå en gammel stenkirke på stedet, da gråbrødre fik grunden i 1237.
Hvad var det gråbrødrene fik i 1237?
Vi ved, at gråbrødrene fik grunden som en gave fra grevinde Ingerd af Regenstein, som stammede fra den meget magtfulde og velhavende danske Hvide-slægt.
Hendes titel kom fra ægteskabet med den tyske grev Konrad af Regenstein. Hendes far var Jakob Sunesen, der i Valdemar Sejrs tid var kongens mægtigste stormand i riget, og hendes farbrødre Anders og Peder blev henholdsvis ærkebiskop i Lund og biskop i Roskilde, ligesom hendes bror blev biskop efter farbroren. Så Ingerd tilhørte på alle måder samfundets absolutte top.
Ingerd blev en stor velgører for 1200-tallets nye munkeordener – dominikanerne og franciskanerne – eller sorte- og gråbrødrene, som de kaldtes i Norden. Hun stod bl.a. bag stiftelsen af gråbrødreklostre i både Roskilde, København, Kalundborg og Næstved ved donationer af grunde og bygninger til brødrene – ejendomme hun for en stor dels vedkommende må have haft fra sin fædrene arv.
For Roskildeklostrets vedkommende ved vi fra en beretning nedskrevet i senmiddelalderen, at Ingerds donation i 1237 omfattede en grund med ”beboelseshus og andre bygninger i grundmur”. Så klostret blev altså ifølge denne kilde ikke grundlagt på bar mark. Der fandtes bygninger i forvejen, og nogle af disse var endda murede bygninger. Kan en af disse have været en kirke?
En kirkeindvielse, der ikke helt stemmer
Et argument, der taler for dette, er påpeget af historikeren Ingrid Nielsen. Hun har gjort opmærksom på, at gråbrødrenes klosterkirke var indviet til trinitatis, dvs. den hellige treenighed. Det er meget usædvanligt for en gråbrødre kirke. Faktisk var ingen andre af gråbrødrenes kirker i Danmark viet til trinitatis. Almindeligvis regnes kirker viet til trinitatis for at høre til 1000-1100-tallet, dvs. før gråbrødrene kom til Danmark i 1200-tallet, og de synes desuden især knyttet til samfundets magthavere.
Det kunne derfor give mening, hvis der på Ingerds grund lå en gammel fornem gård med en tilhørende kirke opført af frådsten af hendes forfædre – Hviderne. Vi ved, at slægten havde et nært forhold til Roskilde. F.eks. var Absalon, der blev biskop i Roskilde i 1158, samt de efterfølgende fem Roskildebiskopper alle fra Hvide-slægten. Vi ved også, at Ingerd efter eget ønske blev begravet i gråbrødrekirken i Roskilde i 1259. Hendes særlige forhold til netop denne gråbrødrekirke vil også give god mening, hvis kirken oprindeligt var opført af hendes slægt.
Nye arkæologiske undersøgelser
Tanken om en gård med en mulig kirke bygget i frådsten fra tiden før klostergrundlæggelsen fandt for nylig yderligere støtte ved en mindre arkæologisk undersøgelse på Gråbrødre kirkegård. I forbindelse med nedlægning af nye fjernvarmerør blev der fundet enkelte murrester fra gråbrødreklostret, hvilket i sig selv var spændende ny viden.
Men ikke mindre spændende var det, at der under murresterne kunne konstateres ældre lag med affald fra beboelse på stedet – arkæologer kalder dem kulturlag – som også indeholdt stumper af frådsten og mørtel. Kulstof 14-dateringer af lagene daterer dem til 1100-tallet. Så selv om der ikke blev fundet egentlige bygningslevn, peger lagenes indhold og datering altså på, at der, inden klostret blev grundlagt, har været beboelse på stedet, og at aktiviteterne omfattede byggeri med frådsten.
Var der så en ældre kirke på stedet? Det ved vi stadig ikke med sikkerhed, men argumenterne for det er i hvert fald ikke blevet dårligere.
Læs mere om de arkæologiske undersøgelser på Gråbrødre kirkegård i den næste udgave af museets årsskrift ROMU, som udkommer senere på foråret.
Tag med på fortælletur med museets middelalderarkæolog Jesper Langkilde
På Gråbrødre kirkegård ses lige syd for kapellet opstillet to rækker frådsten, som er fundet ved gravearbejde på kirkegården. Frådstenene er tydeligvis tilhuggede bygningssten og var det foretrukne bygningsmateriale for kirker i Roskilde i 1000-1100-tallet. Er stenene tegn på, at der kan have ligget en ældre kirke på stedet, da gråbrødrene grundlagde deres kloster i 1237?
Tid, pris, sted
Onsdag d. 14. juli, 2021 kl. 17-18
75 kr.
Billetter købes i Roskilde Museums butik eller på billetto.dk
Mødested: Indgangen til Roskilde Museum, Skt. Ols Stræde 3, 4000 Roskilde
Maks. 25 deltagere
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN
FLERE NYHEDER OG ARTIKLER
ROMU SØGER ARKÆOLOG
Museumsorganisation søger en alsidig og selvstændig medarbejder med erfaring inden for middelalderarkæologi til to års projektansættelse med base i Roskilde
KOM OG LAV VILD MAD PÅ SKENKELSØ MØLLE
I sommerferien inviterer Egedal Kommune til vild mad i børnehøjde, og børnene skal selv sanke urter, der skal bruges som smagsgiver. Derudover skal der kærnes smør og males mel som i gamle dage. Også børn med en lille arkæolog i maven kan få stillet deres nysgerrighed
UDSTILLING FORLÆNGET: LÜTZHØFTS KØBMANDSGÅRD FORTÆLLER ROSKILDES CIKELHISTORIE
Tour de France-feberen raser i Roskilde, og Lützhøfts Købmandsgaard er med helt fremme i feltet med spotudstillingen ’Roskilde set gennem et cykelhjul’. Her er samlet et væld af anekdoter om cykler og cyklister – og så er der mulighed for at komme i lære som cykelbud. Udstillingen er blot en af mange oplevelser, som ROMU har forberedt til tour’en
MØLLER ERIKSENS BUKSER KAN ALTID GODT LAPPES LIDT MERE
Den sidste møller på Skenkelsø mølle fylder stadig stedet med sin ånd. Møllen gemmer på finurlige historier og efterladte genstande fra en mand, der var prisbevidst og ordentlig, men også drev en mølle med plads til leg, gæster og glæde
”FESTIVAL OG FLINTSEGL” ER VITAMINRIG SOMMERLÆSNING FOR DEN NYSGERRIGE
ROMUs årsskrift for 2021 præsenterer et solidt udvalg af den viden og de spørgsmål, som ROMUs forskere og formidlere er optagede af – med artikler direkte fra fagfolkene selv. ”Festival og Flintsegl” kan købes i ROMUs museumsbutikker og webshop fra 15. juni
50 ÅR MED LOKALHISTORIEN BRUSENDE I ÅRENE
I år kan Ledøje-Smørum Historisk Forening fejre 50-års jubilæum. Foreningen lever i bedste velgående, og en række frivillige knokler på for at bevare lokalhistorien. Men særligt ét ønske står højt på jubilarens ønskeliste: En fremtidssikring
ÅBENT HUS MED GRIFLER OG AVISPAPIRBÅDE I SMØRUM GAMLE SKOLE
Der er mulighed for den helt store tur ned ad mindernes allé, når Ledøje-Smørum Historisk Forening inviterer til åbent hus. Anledningen er 50-året for foreningens oprettelse, og gæsterne kan genbesøge et drengeværelse anno 1970 eller stå skoleret som i 1950’erne
LEJRE MUSEUM SØGER TIMELØNNEDE HISTORIEENTUSIASTER TIL FORMIDLING, SALG OG UNDERVISNING
Kan du stå for undervisning og formidling? Er du den rette til at dele og forklare historisk materiale gennem sociale medier og vil du være med til at begejstre og inspirere et nysgerrigt og bredt publikum?
Lejre Museum søger 2-3 nye medarbejdere, fx studerende eller seniorer, der kan hjælpe med at løfte museet inden for formidling, salg og kommunikation.
BARSELSVIKAR MED ANSVAR FOR PUBLIKUM TIL FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN
Brænder du for levende og sanselig formidling? Kan du begejstre og inspirere et nysgerrigt publikum? Og har du gode, professionelle erfaringer med både formidling og kommunikation? Så er det måske lige dig, vi står og mangler.
