Ukendt kirke midt i byen? – her får du sporene

Af middelalderarkæolog Jesper Langkilde

Hendes titel kom fra ægteskabet med den tyske grev Konrad af Regenstein. Hendes far var Jakob Sunesen, der i Valdemar Sejrs tid var kongens mægtigste stormand i riget, og hendes farbrødre Anders og Peder blev henholdsvis ærkebiskop i Lund og biskop i Roskilde, ligesom hendes bror blev biskop efter farbroren. Så Ingerd tilhørte på alle måder samfundets absolutte top.

Ingerd blev en stor velgører for 1200-tallets nye munkeordener – dominikanerne og franciskanerne – eller sorte- og gråbrødrene, som de kaldtes i Norden. Hun stod bl.a. bag stiftelsen af gråbrødreklostre i både Roskilde, København, Kalundborg og Næstved ved donationer af grunde og bygninger til brødrene – ejendomme hun for en stor dels vedkommende må have haft fra sin fædrene arv.

For Roskildeklostrets vedkommende ved vi fra en beretning nedskrevet i senmiddelalderen, at Ingerds donation i 1237 omfattede en grund med ”beboelseshus og andre bygninger i grundmur”. Så klostret blev altså ifølge denne kilde ikke grundlagt på bar mark. Der fandtes bygninger i forvejen, og nogle af disse var endda murede bygninger. Kan en af disse have været en kirke?

En kirkeindvielse, der ikke helt stemmer

Et argument, der taler for dette, er påpeget af historikeren Ingrid Nielsen. Hun har gjort opmærksom på, at gråbrødrenes klosterkirke var indviet til trinitatis, dvs. den hellige treenighed. Det er meget usædvanligt for en gråbrødre kirke. Faktisk var ingen andre af gråbrødrenes kirker i Danmark viet til trinitatis. Almindeligvis regnes kirker viet til trinitatis for at høre til 1000-1100-tallet, dvs. før gråbrødrene kom til Danmark i 1200-tallet, og de synes desuden især knyttet til samfundets magthavere.

Det kunne derfor give mening, hvis der på Ingerds grund lå en gammel fornem gård med en tilhørende kirke opført af frådsten af hendes forfædre – Hviderne. Vi ved, at slægten havde et nært forhold til Roskilde. F.eks. var Absalon, der blev biskop i Roskilde i 1158, samt de efterfølgende fem Roskildebiskopper alle fra Hvide-slægten. Vi ved også, at Ingerd efter eget ønske blev begravet i gråbrødrekirken i Roskilde i 1259. Hendes særlige forhold til netop denne gråbrødrekirke vil også give god mening, hvis kirken oprindeligt var opført af hendes slægt.

Nye arkæologiske undersøgelser

Tanken om en gård med en mulig kirke bygget i frådsten fra tiden før klostergrundlæggelsen fandt for nylig yderligere støtte ved en mindre arkæologisk undersøgelse på Gråbrødre kirkegård. I forbindelse med nedlægning af nye fjernvarmerør blev der fundet enkelte murrester fra gråbrødreklostret, hvilket i sig selv var spændende ny viden.

Men ikke mindre spændende var det, at der under murresterne kunne konstateres ældre lag med affald fra beboelse på stedet – arkæologer kalder dem kulturlag – som også indeholdt stumper af frådsten og mørtel. Kulstof 14-dateringer af lagene daterer dem til 1100-tallet. Så selv om der ikke blev fundet egentlige bygningslevn, peger lagenes indhold og datering altså på, at der, inden klostret blev grundlagt, har været beboelse på stedet, og at aktiviteterne omfattede byggeri med frådsten.

Var der så en ældre kirke på stedet? Det ved vi stadig ikke med sikkerhed, men argumenterne for det er i hvert fald ikke blevet dårligere.

Læs mere om de arkæologiske undersøgelser på Gråbrødre kirkegård i den næste udgave af museets årsskrift ROMU, som udkommer senere på foråret.