Ukendt kirke midt i byen? – her får du sporene

Af middelalderarkæolog Jesper Langkilde

På Gråbrødre kirkegård ses lige syd for kapellet opstillet to rækker frådsten, som er fundet ved gravearbejde på kirkegården. Frådstenene er tydeligvis tilhuggede bygningssten. Frådsten var det foretrukne bygningsmateriale for kirker i Roskilde i 1000-1100-tallet. Er stenene tegn på, at der kan have ligget en ældre kirke på stedet, da gråbrødrene grundlagde deres kloster i 1237? Foto: Ingrid Nielsen.

Hvis myndighedernes forholdsregler tillader det, så gå en tur på Gråbrødre kirkegård i Roskilde, og lad tankerne flyve tilbage til middelalderen. Dengang lå her et munkekloster med en klosterkirke. Men der er tegn på, at der måske, allerede inden gråbrødrene kom til stedet, lå en endnu ældre kirke. Holder det stik, kan vi føje endnu en kirke til den lange liste over kirker i middelalderens Roskilde. Læs her hvilke tegn, der peger på det – så har du lidt at tænke over på din gåtur. 

Roskilde er den by i det nuværende Danmark, hvor der fandtes flest kirker i middelalderen – hele 20 kirker kender vi til. Men måske skal der føjes en mere til listen. På Gråbrødre kirkegård i Roskilde lå i middelalderen et munkekloster med en klosterkirke, som blev stiftet ved en donation af en grund i 1237. En samling mystiske sten fundet på kirkegården har imidlertid sat tanker i gang om, at der måske kan have ligget en ukendt ældre kirke på grunden i forvejen, da gråbrødrene fik den. Når man kigger efter, er der også andre tegn på dette i bevarede kilder fra middelalderen, og senest har en lille arkæologisk udgravning på kirkegården i 2018 styrket mistanken.

Mystiske sten på kirkegården

På Gråbrødre kirkegård kan man se en samling mystiske og interessante sten opstillet ved sydsiden af kapellet. Stenene er fundet ved gravearbejde på kirkegården og består af frådsten tilhugget som bygningssten. Frådsten, eller kildekalk som den også kaldes, fandtes tidligere i store mængder i Roskildes undergrund omkring de mange kildevæld i den bakke, byen ligger på. Frådsten er blød, når den ligger i jorden – og mulig at tilhugge relativt let – men hærder til hård tilstand i fri luft.

Det gjorde stenen til et velegnet byggemateriale, som blev brugt til bygning af stenkirker i Roskilde i 1000- og 1100-tallet, før brugen af de nye revolutionerende mursten af tegl blev udbredt fra omkring 1200. Da gråbrødrene begyndte at bygge kloster på stedet i 1200-tallet, er dette helt sikkert opført i tegl, så stenene kan ikke stamme fra deres byggeri. Stenene kunne derfor være et tegn på, at der lå en gammel stenkirke på stedet, da gråbrødre fik grunden i 1237.

Hvad var det gråbrødrene fik i 1237?  

Vi ved, at gråbrødrene fik grunden som en gave fra grevinde Ingerd af Regenstein, som stammede fra den meget magtfulde og velhavende danske Hvide-slægt. 

Hendes titel kom fra ægteskabet med den tyske grev Konrad af Regenstein. Hendes far var Jakob Sunesen, der i Valdemar Sejrs tid var kongens mægtigste stormand i riget, og hendes farbrødre Anders og Peder blev henholdsvis ærkebiskop i Lund og biskop i Roskilde, ligesom hendes bror blev biskop efter farbroren. Så Ingerd tilhørte på alle måder samfundets absolutte top.

Ingerd blev en stor velgører for 1200-tallets nye munkeordener – dominikanerne og franciskanerne – eller sorte- og gråbrødrene, som de kaldtes i Norden. Hun stod bl.a. bag stiftelsen af gråbrødreklostre i både Roskilde, København, Kalundborg og Næstved ved donationer af grunde og bygninger til brødrene – ejendomme hun for en stor dels vedkommende må have haft fra sin fædrene arv.

For Roskildeklostrets vedkommende ved vi fra en beretning nedskrevet i senmiddelalderen, at Ingerds donation i 1237 omfattede en grund med ”beboelseshus og andre bygninger i grundmur”. Så klostret blev altså ifølge denne kilde ikke grundlagt på bar mark. Der fandtes bygninger i forvejen, og nogle af disse var endda murede bygninger. Kan en af disse have været en kirke?

En kirkeindvielse, der ikke helt stemmer

Et argument, der taler for dette, er påpeget af historikeren Ingrid Nielsen. Hun har gjort opmærksom på, at gråbrødrenes klosterkirke var indviet til trinitatis, dvs. den hellige treenighed. Det er meget usædvanligt for en gråbrødre kirke. Faktisk var ingen andre af gråbrødrenes kirker i Danmark viet til trinitatis. Almindeligvis regnes kirker viet til trinitatis for at høre til 1000-1100-tallet, dvs. før gråbrødrene kom til Danmark i 1200-tallet, og de synes desuden især knyttet til samfundets magthavere.

Det kunne derfor give mening, hvis der på Ingerds grund lå en gammel fornem gård med en tilhørende kirke opført af frådsten af hendes forfædre – Hviderne. Vi ved, at slægten havde et nært forhold til Roskilde. F.eks. var Absalon, der blev biskop i Roskilde i 1158, samt de efterfølgende fem Roskildebiskopper alle fra Hvide-slægten. Vi ved også, at Ingerd efter eget ønske blev begravet i gråbrødrekirken i Roskilde i 1259. Hendes særlige forhold til netop denne gråbrødrekirke vil også give god mening, hvis kirken oprindeligt var opført af hendes slægt.

Nye arkæologiske undersøgelser

Tanken om en gård med en mulig kirke bygget i frådsten fra tiden før klostergrundlæggelsen fandt for nylig yderligere støtte ved en mindre arkæologisk undersøgelse på Gråbrødre kirkegård. I forbindelse med nedlægning af nye fjernvarmerør blev der fundet enkelte murrester fra gråbrødreklostret, hvilket i sig selv var spændende ny viden.

Men ikke mindre spændende var det, at der under murresterne kunne konstateres ældre lag med affald fra beboelse på stedet – arkæologer kalder dem kulturlag – som også indeholdt stumper af frådsten og mørtel. Kulstof 14-dateringer af lagene daterer dem til 1100-tallet. Så selv om der ikke blev fundet egentlige bygningslevn, peger lagenes indhold og datering altså på, at der, inden klostret blev grundlagt, har været beboelse på stedet, og at aktiviteterne omfattede byggeri med frådsten.

Var der så en ældre kirke på stedet? Det ved vi stadig ikke med sikkerhed, men argumenterne for det er i hvert fald ikke blevet dårligere.

Læs mere om de arkæologiske undersøgelser på Gråbrødre kirkegård i den næste udgave af museets årsskrift ROMU, som udkommer senere på foråret.

Tag med på fortælletur med museets middelalderarkæolog Jesper Langkilde

På Gråbrødre kirkegård ses lige syd for kapellet opstillet to rækker frådsten, som er fundet ved gravearbejde på kirkegården. Frådstenene er tydeligvis tilhuggede bygningssten og var det foretrukne bygningsmateriale for kirker i Roskilde i 1000-1100-tallet. Er stenene tegn på, at der kan have ligget en ældre kirke på stedet, da gråbrødrene grundlagde deres kloster i 1237?

Tid, pris, sted

Onsdag d. 14. juli, 2021 kl. 17-18

75 kr.

Billetter købes i Roskilde Museums butik eller på billetto.dk

Mødested: Indgangen til Roskilde Museum, Skt. Ols Stræde 3, 4000 Roskilde

Maks. 25 deltagere

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER

50 ÅR MED LOKALHISTORIEN BRUSENDE I ÅRENE

50 ÅR MED LOKALHISTORIEN BRUSENDE I ÅRENE

I år kan Ledøje-Smørum Historisk Forening fejre 50-års jubilæum. Foreningen lever i bedste velgående, og en række frivillige knokler på for at bevare lokalhistorien. Men særligt ét ønske står højt på jubilarens ønskeliste: En fremtidssikring

læs mere
SVENSKERNE FIK ENDNU EN GANG PRYGL I SMØRUM

SVENSKERNE FIK ENDNU EN GANG PRYGL I SMØRUM

I weekenden var plænen ved Smørum Kulturhus klædt på til 1600-tals-løjer. Den lokale historiefestival Svenskeslaget indtog pladsen, og det var nemt at føle sig hensat til en anden tid. Her foregik det meste som i 1659, hvor danskerne lå i krig med svenskerne

læs mere
Roskilde Museum udstiller uvurderlig kulturarv – oplev Roskildes dåbsattest

Roskilde Museum udstiller uvurderlig kulturarv – oplev Roskildes dåbsattest

Efter halvandet års forberedelse kan museet endelig udstille det enestående Ely-håndskrift, som omtaler Roskilde for første gang, og som er kilden til Roskilde Stifts 1000-års jubilæum. Borgmester Tomas Breddam og biskop Peter Fischer-Møller deltager ved åbningsreceptionen den 19. maj på Roskilde Museum. Det mageløse håndskrift kan opleves af alle i museets udstilling fra og med den 20. maj.

læs mere
Svenskeslaget i Smørum er tilbage for fuld udblæsning

Svenskeslaget i Smørum er tilbage for fuld udblæsning

Det er tid til at slibe sværdene, støve kampornatet af og skrue tiden 350 år tilbage. Efter to års ufrivillig pause vender Egedals historiske festival, Svenskeslaget, tilbage. Og gæsterne kan godt begynde at glæde sig. I år er der nemlig gjort ekstra meget ud af oplevelsen.

læs mere
MUSEUMSINSPEKTØR TIL POP, ROCK OG UNGDOMSKULTUR

MUSEUMSINSPEKTØR TIL POP, ROCK OG UNGDOMSKULTUR

Har du en kæmpe viden om populærmusik? Har du gode, professionelle erfaringer med formidling og kommunikation til brede målgrupper? Og har du lyst til at arbejde på et ungt, ambitiøst museum i kreative rammer i Roskilde? Ja, så er dit drømmejob lige her

læs mere
Til top
X
post-5385

DR2 JAGTER DEN FØRSTE DANSKE KONGE – OG SPORENE ENDER PÅ LEJRE MUSEUM

BEGIVENHED

DR2 jagter den første danske konge – og sporene ender på Lejre Museum

04.11.2021

Museumsinspektør Isabella No’omi Fuglø (tv) tager imod DR2-vært og historiker Cecilie Nielsen (th) på Lejre Museum, hvor jagten på den første danske konge ender. Foto: Nicki Sørensen/DR.

 

I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark

Lejre er et sted fyldt med sagn og mysterier – men de sidste 40 års arkæologiske udgravninger på egnen taler deres tydelige videnskabelige sprog og viser os, at de vilde historier ikke bare er grebet ud af den blå luft.

Før Gorm den Gamle og før Harald Blåtands kristning af danerne har der været en centraliseret magt i Lejre, og dén del af Danmarkshistorien får nu oprejsning i DR2’s nye serie ”Gåden om Danmarks første konge”. Historiker Cecilie Nielsen rejser land og rige rundt og besøger flere steder, hvor der er spor efter store konger.

Kongehallerne er en magtmanifestation
I sidste afsnit af serien, som lige nu kan ses i sin fulde længde på DRTV, møder Cecilie Nielsen museumsinspektør ved Lejre Museum, Isabella No’omi Fuglø, som hun har sat stævne ved kongehallen i Sagnlandet Lejre.

Kongehallen er en genskabelse af den største hal fra vikingetid, vi kender i Danmark, baseret på blandt andet Lejre Museum og ROMUs udgravninger og forskning. Sporene efter den blev fundet i 2009, og Isabella No’omi Fuglø peger på, hvordan den enorme hal, som måler over 60 meter fra gavl til gavl, er ét blandt flere vidnesbyrd om et magtcentrum i Lejre før Gorm den Gamle og hans efterkommere.

Odin fra Lejre udfordrer vores nationale selvfortælling
Isabella No’omi Fuglø inviterer også Cecilie Nielsen med ind på Lejre Museum, hvor man kan opleve sølvfiguren Odin fra Lejre, som blev fundet omkring kongehallen.

Ifølge Fuglø udfordrer tolkningen af denne unikke lille figur den danske selvforståelse som en nation, hvis historie først rigtig begynder ved Harald Blåtands kristning af danerne på Jellingestenen i ca. 965.

For Odin var gudernes konge og kongernes gud – derfor har figuren været meget værdifuld og en konge værdig. Så også dén vidner om en kongemagt i århundrederne, der gik forud for Gorm den Gamles og Harald Blåtands tid, forklarer Isabella No’omi Fuglø.

Hun mener, at der skal være mere plads i vores fælles bevidsthed til fortællingen om de kongemagter, der gik hånd i hånd med asatroen, og som havde deres langvarige storhedstid gennem flere århundreder, inden kristendommens indtog – og en væsentlig del af den historie begynder i Lejre.

Se hele serien ”Gåden om Danmarks første konge” på DRTV eller onsdage kl. 21.00 på DR2 fra 3. november. Afsnittet fra Lejre sendes på DR2 den 1. december.

Bliv klogere på, hvor Lejre er Kongerigets Vugge, og dyk dybere ned i historien om de første konger i udstillingen på Lejre Museum.

Læs mere om museet og se åbningstider og entrepriser.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.