
Konservator Unn Gelting ved en masse om materialer og deres nedbrydelighed, Men den viden – og med masser af fingersnilde – sikrer hun, at kulturarven kan bevares for eftertiden. Foto: Martine Perregaard /ROMU
Hun er konservator og står bag kulissen, når kulturarven skal omsættes til udstillinger på ROMU’s besøgssteder. Mød Unn Gelting.
Når du træder ind i Unn Geltings værksted på Roskilde Museum, er det som at træde ud af en tidsmaskine. Du ankommer til din egen fortid, nærmere bestemt din folkeskoletid, helt konkret fysik/kemi-lokalet på din gamle skole.
Her er mikroskop, her er udsugningsrør og stinkskab, og på væggen over de lyserøde beholdere med acetone, ethanol og demineraliseret vand, hænger en vejledning til kemikalielovgivningen.
Men inden du fortaber dig i pipetter, dimsedutter og dit yngre selv, bør du dvæle ved nogle af de genstande, der ligger på det store arbejdsbord.
Gør du det, vil du opdage, at tidsmaskinen har bragt dig lidt længere tilbage, end du først antog. Den har bragt dig helt tæt på genstande, som blev skabt og brugt for flere tusinde år siden.
”Vi gemmer til evigheden”
Unn er kulturhistorisk konservator og kommer på den måde i berøring med mange forskellige materialer. Hun har forstand på deres nedbrydelighed, og hvordan man bremser den. Hun er på en mission: at sikre bevaringen af kulturarven til eftertiden:
”Jeg synes, at der er en sjov kulturhistorisk viden i materialer, især fra oldtiden, fordi det er en periode, vi ikke har nogen skriftlige kilder fra. Når man ikke har dét, er det genstandene, der fortæller vores historie. I nyere tid er genstandene mere med til at understrege eller illustrere historien. Men inden for arkæologien har vi kun mærker, pletter, huller, genstande – sporene af fortiden.”
Fra ældgamle ting til plastic
Unn, som i øvrigt også har en bachelorgrad i arkæologi, er vild med de rigtig gamle ting, og det var dem, der trak hende imod konservatorskolen. Alligevel ser hun også en kæmpe værdi i de nyere genstande, som også er blevet en del af kulturhistorien:
“Jeg har som konservator specialiseret mig i arkæologiske genstande. Men jeg synes bestemt, at både det rigtig gamle og det lidt nyere er interessant. I dag kan plastic jo også være et museumsobjekt. Margretheskålen er et godt eksempel – den er jo en dansk designkending, en stor del af vores kulturhistorie – og lavet i plastic. Disse ting skal bevares som kunst- og designobjekter – men også som genstande i kulturhistorisk forstand. Ifølge museumsloven er man som museum forpligtet til at gemme og bevare en genstand til evig tid, hvis man først har taget den ind og registreret den.”
Kreativ kemi
Unn arbejder på en såkaldt pragtfibel. Den er indleveret i det, man kalder et præparat. Det vil sige, at arkæologerne udgraver den i en jordklump, som de overleverer til Unn.
”Det er bedre, at jeg sidder med genstandene her på mit værksted under ordnede forhold. Arkæologerne står ude i vind og vejr, og her ved mit arbejdsbord kan jeg bruge mine absolut vigtigste redskaber: pincet, pensel, skalpel og – ikke mindst – mit mikroskop. På den måde sikrer vi os imod, at man kommer til at skade genstanden, når man forsøger at fjerne jord eller andet.”
Der er jo en masse kemi i dit arbejde. Men også et kreativt element. Hvor meget fylder det, synes du?
”Her i ROMU fylder det meget – fordi vi laver så mange udstillinger. Jeg er med til at vurdere, om de genstande udstillingslederne vælger, er egnede. Og så klargør jeg genstande, ligesom jeg er med til at hænge dem op og sørge for, at de er udstillet under de rette bevaringsforhold. Der er meget kreativitet i dét, fordi jeg jo skal bidrage til, at tingene kan komme til at tage sig bedst muligt ud, men at der samtidig bliver passet godt på dem.

Somme tider er det meget små sager, Unn Gelting arbejder med. Så må der mikroskop til. Foto: Martine Perregaard /ROMU
Kan mærke vingesuset
Det er jo et stort ansvar, sådan at bevare til evigheden. Skælver du nogensinde på hånden?
”En gang imellem, ja. Men mest da jeg var nyuddannet, ikke helt så meget mere.”
Generelt er Unn bare dybt fascineret af, at sidde med noget, som et andet menneske har siddet med og bearbejdet – nogle gange for flere tusinde år siden:
”For et par år siden lavede arkæologerne en stor udgravning i Vindinge, hvor man fandt op imod 90 grave fra romersk jernalder. Disse grave var meget rige – fyldt med pragtsmykker, glas- og ravperler, bronze og alt muligt. Tænk, at der er et menneske, der har siddet med en genstand i sine hænder for så længe siden, og nu sidder jeg med det. Dér kan jeg godt mærke vingesuset.”
I 2019 blev der konserveret cirka 980 arkæologiske genstande i ROMU, cirka 340 af dem blev klargjort og monteret til to udstillinger.

En fornem fibel fra Vindinge er ved at få lidt fordums pragt tilbage. Foto: Martine Perregaard /ROMU
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
ROMUs publikumschef: Vinterferien er som skabt til museumsoplevelser
Vinterferien står for døren, og nu er tiden der endelig til at være sammen med familie og venner. ROMUs publikumschef Isabella No’omi Fuglø opfordrer til, at man bruger pausen fra hverdagen til at hente energi i tankevækkende og vedkommende kulturoplevelser på et af Roskildes museer.
Gæsterne strømmede til ROMU i 2022
På trods af, at coronaens skygger strakte sig ind i begyndelsen af 2022, endte besøgstallet for museumsorganisationen ROMU næsten på niveau med rekordåret 2019. Faktisk er det organisationens tredjebedste år nogensinde, flere besøgssteder har sat publikumsrekord, og initiativer for at nå især de unge og nye målgrupper har båret frugt.
God jul – og 1000 tak for historisk og løfterigt år
2022 blev et mindeværdigt år med markant jubilæum for bispedømmet og byen Roskilde. Gæsterne strømmede til flere nye udstillinger og julemarkeder med hygge og charme. Museumsdirektør for ROMU gør status og sender hilsner til brugere og samarbejdspartnere
Egedals borgmester: ”Vi finder hinanden bedst ved at acceptere, at vi er forskellige”
Man kan sagtens skabe et stærkt fællesskab i en kommune, der består af 17 unikke bysamfund. Det er en kæphest for Egedals borgmester, Vicky Holst Rasmussen, som sætter stor pris på forskelligheden. Det fortæller Vicky Holst Rasmussen i denne artikel, der er en del af ROMU’s lille serie om kulturarv i Egedal, Lejre, Roskilde og Frederikssund.
Nærkontakt på tværs af årtusinder: Moselig dukkede op under udgravning i Egedal
Under en arkæologisk forundersøgelse i Egedal dukkede dele af et skelet op af jorden. Det drejer sig om et menneske, der sandsynligvis blev ofret for tusindvis af år siden.
Julemarkedet er tilbage: Julen synges ind på Skenkelsø Mølle
Skenkelsø Mølle trækker for alvor i juletøjet, når møllens frivillige den 3. december afholder det traditionsrige julemarked. Og i julens ånd er en særlig gruppe inviteret med fribilletter – nemlig kommunens ukrainske flygtninge, der sandsynligvis for første gang skal holde jul i Danmark
Roskilde fejrer Verdensarvsdag med sang, debat og Domkirken som lysende midtpunkt
I Roskilde ligger en kirke med ”enestående værdi for hele menneskeheden”. Det markeres den 16. november, når Roskilde sammen med resten af verden fejrer, at Verdensarvskonventionen fylder 50 år. Både i selve Domkirken, i byrummet udenfor og på Roskilde Museum, hvor borgerne blandt andet kan blive klogere på det kommende Verdensarvscenter.
ROMU søger universitetspraktikanter
Er du vild med historie, kulturarv og formidling? Har du lyst til at lære mere om at gøre seriøs viden tilgængelig for mange mennesker? Læser du på en videregående uddannelse, hvor du skal i praktik? Så er det måske lige dig, museumsorganisationen ROMU søger til praktikforløb i forårssemestret 2023
Arkæolog Emil Winther Struve vil rykke ved vores forståelse af oldtiden
En dag på kontoret byder på alt fra skrivebordsarbejde til en udgravning i al slags vejr for arkæolog Emil Struve Winther, der står i spidsen for arkæologiske undersøgelser i Egedal Kommune. Men uanset hvor dagens kontor er, drives han af lysten til at gøre kulturarven levende og relevant.
Historien om Veksøhjelmene – et ikonisk oldtidsfund fra Brøns Mose
På Nationalmuseet i København kan man se to fornemt dekorerede hjelme fra bronzealderen. Et værdifuldt offer til guderne, der for præcis 80 år siden blev fundet i Brøns Mose ved Veksø. Veksøhjelmene fortæller en historie om religion og ritualer i bronzealderens Egedal, og mange årtier efter fundet er de stadig en stor del af identiteten i Veksø.