Var han en halshugget vendisk sørøver?

Af museumsinspektør og arkæolog Jesper Langkilde

De to kranier manglede underkæberne, og der blev heller ikke fundet rester af halshvirvler eller andre skeletdele. Formentlig fordi hovederne havde befundet sig et andet sted i så lang tid inden de blev gravet ned, at kæberne var faldet af. Foto: ROMU

I 2017 gjorde arkæologer fra ROMU et overaskende fund af to menneskekranier ved museets udgravning på Sortebrødre Plads forud for opførelsen af et p-hus. Udgravningen bragte ny viden frem om middelalderens Roskilde i form af spor af en hidtil ukendt forstad til middelalderbyen. Men altså også to menneskekranier – som måske har tilhørt to dræbte fjender. Læs her en mulig forklaring på fundet.

Udgravningen på Sortebrødre Plads gav ny viden om middelalderens Roskilde. Vi har længe været klar over, at Roskilde i middelalderen var en af landets største byer. Men resultatet af udgravningen gjorde med ét slag byen endnu større. Udgravningen påviste nemlig spor efter en forstad uden for byvolden og byporten mod øst – den såkaldte Røde Port. På en af udgravningens sidste dage blev der fundet to menneskekranier. Fundet var helt uventet, da der ellers ikke var spor efter kirkegård eller gravplads på stedet. Fundomstændighederne var også mystiske. Kranierne lå nedgravet i et hul uden spor af andre skeletdele, og lå som var de smidt skødesløst ned i hullet. Hvad var mon forklaringen?

Roskilde – en stor by i middelalderen

For at finde frem til et muligt svar, må vi først se lidt på, hvordan Roskilde så ud i middelalderen. Domkirken og byens centrum lå på en bakke med en relativt stejl skråning ned mod fjorden. Byen omkring domkirken blev grundlagt omkring år 1000 og bredte sig hurtigt ud over et stort område. I 1150 blev byen omkranset af en vold og en voldgrav, kaldet byvolden, med en række byporte igennem. Området inden for byvolden var på 73 hektar eller ca. 73 fodboldbaner, hvilket var et meget stort byareal sammenlignet med andre samtidige byer i Skandinavien.

Uden for byvolden

Vi ved dog, at der i middelalderen også fandtes bebyggelse uden for byvolden. Udgravninger og skriftlige kilder viser, at der neden for skråningen i området omkring Skt. Ibs kirke nær stranden lå en forstad kaldet Vindeboder. Desuden har der ligget to klostre, to hospitaler og nogle møller i områderne uden for byvolden. Men nu har udgravningen på Sortebrødre Plads altså kunne føje endnu en forstad til byen – forstaden uden for den daværende Røde Port.

Forstaden uden for Røde Port

Udgravningen viste nemlig spor efter bymæssig bebyggelse i form af bl.a. brønde, brolagte gader, ovne og et stort antal affaldsgruber – dvs. huller gravet til at smide affald i – alt sammen dateret fra sidste halvdel af 1100-tallet til 1500-tallet. Forstaden ser altså ud til at vokse frem hurtigt efter anlæggelsen af byvolden i 1150, hvilket vidner om byens voldsomme vækst i den periode. Udgravningen fandt sted på nordsiden af vejen, der fra øst ledte hen mod byporten. Byporten mod øst blev senere i middelalderen kaldet for Røde Port, formentlig fordi den var bygget af røde mursten.

Kranierne i gruben

Som forventet var der ikke fundet spor af begravelser eller menneskeknogler i løbet af udgravningen. Det var derfor meget overraskende, da to menneskekranier blev fundet kort før udgravningens afslutning. Kranierne blev fundet i en grube uden andre spor af menneskeknogler, og lå tilsyneladende tilfældigt smidt ned i bunden af gruben. Kranierne er efterfølgende kulstof 14-dateret til 1100-tallet. Gruben var desuden overlejret af et brolagt gadeforløb dateret til slutningen af 1100-tallet, og må altså være ældre end dette. En antropologisk undersøgelse af kranierne viste, at der var tale om kranier fra to yngre mænd i alderen 18-22 år og 25-35 år.

Hoveder på stage

På denne baggrund er en sandsynlig forklaring, at der tale om afhuggede hoveder af dræbte forbrydere eller fjender, der har været sat på stage uden for byens port til skræk og advarsel – en ikke ukendt skik i middelalderen. Når hovederne havde siddet længe nok, eller faldt ned af sig selv, har man gravet dem ned i et hul i jorden nær ved. Den slags folk blev ikke værdiget en begravelse i indviet jord. Men kan vi komme det nærmere end det? Måske.

Vendiske sørøvere?

Saxo beskriver nemlig i sin berømte Danmarkskrønike fra omkring 1200, hvordan Roskildes biskop Absalon i 1160’erne og 70’erne bekæmpede de vendiske sørøvere, der plyndrede de danske kyster, og at han efter et angreb på København satte de besejrede fjenders afhuggede hoveder på stager uden for byens mur! Saxo fortæller også om et angreb på Roskilde, hvor venderne var gået i land på det østlige Sjælland – formentlig et sted i Køge bugt – og red mod Roskilde. Angrebet mislykkedes dog, da venderne blev standset i ”forstaden ved byens port”. Historikere har ment, at ”forstaden” måtte være Vindeboderne nede ved fjorden, da man ikke kendte til andre forstæder. Men efter fundet af forstaden ved Røde Port giver det langt mere mening, at det er denne forstad Saxo refererer til, når nu venderne kom fra øst.

Så måske satte Absalon også hoveder af de slagne vendere på stage uden for Roskilde? Både kraniernes datering, fundomstændigheder samt alders- og kønsbestemmelse taler i hvert fald ikke imod dette. Næste skridt i opklaringen af sagen kunne være en grundstofanalyse, der måske kan vise, om de to mænd kom fra det østlige Tyskland eller Polen, hvor de vendiske folkeslag levede i middelalderen. Det kunne være interessant.

Luftfoto af vore dages Roskilde med den middelalderlige byvold markeret med stiplet linje. Udgravningsfeltet ved Sortebrødre Plads, hvor kranierne blev fundet, er markeret med rød firkant. Den grønne prik viser, hvor den østlige byport, kaldet Røde Port, lå i middelalderen. Udgravningen påviste spor efter en middelalderlig forstad uden for byporten. Foto: ROMU

Tag med på fortælletur med museets middelalderarkæolog Jesper Langkilde

I 2017 gjorde arkæologer fra Roskilde Museum et overaskende fund af to menneskekranier ved en udgravning på Sortebrødre Plads forud for opførelsen af et p-hus. Udgravningen bragte ny viden frem om middelalderens Roskilde i form af spor af en hidtil ukendt forstad til middelalderbyen. Men også to menneskekranier – som måske har tilhørt to dræbte fjender. Læs mere her:

Tid, pris, sted

Onsdag d. 7. juli, 2021, kl. 17-18

75 kr.

Billetter købes i Roskilde Museums butik eller billetto.dk

Mødested: Indgangen til Roskilde Museum, Skt. Ols Stræde 3, 4000 Roskilde

Maks. 20 deltagere

Til top
X
post-5385

DR2 JAGTER DEN FØRSTE DANSKE KONGE – OG SPORENE ENDER PÅ LEJRE MUSEUM

BEGIVENHED

DR2 jagter den første danske konge – og sporene ender på Lejre Museum

04.11.2021

Museumsinspektør Isabella No’omi Fuglø (tv) tager imod DR2-vært og historiker Cecilie Nielsen (th) på Lejre Museum, hvor jagten på den første danske konge ender. Foto: Nicki Sørensen/DR.

 

I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark

Lejre er et sted fyldt med sagn og mysterier – men de sidste 40 års arkæologiske udgravninger på egnen taler deres tydelige videnskabelige sprog og viser os, at de vilde historier ikke bare er grebet ud af den blå luft.

Før Gorm den Gamle og før Harald Blåtands kristning af danerne har der været en centraliseret magt i Lejre, og dén del af Danmarkshistorien får nu oprejsning i DR2’s nye serie ”Gåden om Danmarks første konge”. Historiker Cecilie Nielsen rejser land og rige rundt og besøger flere steder, hvor der er spor efter store konger.

Kongehallerne er en magtmanifestation
I sidste afsnit af serien, som lige nu kan ses i sin fulde længde på DRTV, møder Cecilie Nielsen museumsinspektør ved Lejre Museum, Isabella No’omi Fuglø, som hun har sat stævne ved kongehallen i Sagnlandet Lejre.

Kongehallen er en genskabelse af den største hal fra vikingetid, vi kender i Danmark, baseret på blandt andet Lejre Museum og ROMUs udgravninger og forskning. Sporene efter den blev fundet i 2009, og Isabella No’omi Fuglø peger på, hvordan den enorme hal, som måler over 60 meter fra gavl til gavl, er ét blandt flere vidnesbyrd om et magtcentrum i Lejre før Gorm den Gamle og hans efterkommere.

Odin fra Lejre udfordrer vores nationale selvfortælling
Isabella No’omi Fuglø inviterer også Cecilie Nielsen med ind på Lejre Museum, hvor man kan opleve sølvfiguren Odin fra Lejre, som blev fundet omkring kongehallen.

Ifølge Fuglø udfordrer tolkningen af denne unikke lille figur den danske selvforståelse som en nation, hvis historie først rigtig begynder ved Harald Blåtands kristning af danerne på Jellingestenen i ca. 965.

For Odin var gudernes konge og kongernes gud – derfor har figuren været meget værdifuld og en konge værdig. Så også dén vidner om en kongemagt i århundrederne, der gik forud for Gorm den Gamles og Harald Blåtands tid, forklarer Isabella No’omi Fuglø.

Hun mener, at der skal være mere plads i vores fælles bevidsthed til fortællingen om de kongemagter, der gik hånd i hånd med asatroen, og som havde deres langvarige storhedstid gennem flere århundreder, inden kristendommens indtog – og en væsentlig del af den historie begynder i Lejre.

Se hele serien ”Gåden om Danmarks første konge” på DRTV eller onsdage kl. 21.00 på DR2 fra 3. november. Afsnittet fra Lejre sendes på DR2 den 1. december.

Bliv klogere på, hvor Lejre er Kongerigets Vugge, og dyk dybere ned i historien om de første konger i udstillingen på Lejre Museum.

Læs mere om museet og se åbningstider og entrepriser.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.