Var han en halshugget vendisk sørøver?

Af museumsinspektør og arkæolog Jesper Langkilde

De to kranier manglede underkæberne, og der blev heller ikke fundet rester af halshvirvler eller andre skeletdele. Formentlig fordi hovederne havde befundet sig et andet sted i så lang tid inden de blev gravet ned, at kæberne var faldet af. Foto: ROMU

I 2017 gjorde arkæologer fra ROMU et overaskende fund af to menneskekranier ved museets udgravning på Sortebrødre Plads forud for opførelsen af et p-hus. Udgravningen bragte ny viden frem om middelalderens Roskilde i form af spor af en hidtil ukendt forstad til middelalderbyen. Men altså også to menneskekranier – som måske har tilhørt to dræbte fjender. Læs her en mulig forklaring på fundet.

Udgravningen på Sortebrødre Plads gav ny viden om middelalderens Roskilde. Vi har længe været klar over, at Roskilde i middelalderen var en af landets største byer. Men resultatet af udgravningen gjorde med ét slag byen endnu større. Udgravningen påviste nemlig spor efter en forstad uden for byvolden og byporten mod øst – den såkaldte Røde Port. På en af udgravningens sidste dage blev der fundet to menneskekranier. Fundet var helt uventet, da der ellers ikke var spor efter kirkegård eller gravplads på stedet. Fundomstændighederne var også mystiske. Kranierne lå nedgravet i et hul uden spor af andre skeletdele, og lå som var de smidt skødesløst ned i hullet. Hvad var mon forklaringen?

Roskilde – en stor by i middelalderen

For at finde frem til et muligt svar, må vi først se lidt på, hvordan Roskilde så ud i middelalderen. Domkirken og byens centrum lå på en bakke med en relativt stejl skråning ned mod fjorden. Byen omkring domkirken blev grundlagt omkring år 1000 og bredte sig hurtigt ud over et stort område. I 1150 blev byen omkranset af en vold og en voldgrav, kaldet byvolden, med en række byporte igennem. Området inden for byvolden var på 73 hektar eller ca. 73 fodboldbaner, hvilket var et meget stort byareal sammenlignet med andre samtidige byer i Skandinavien.

Uden for byvolden

Vi ved dog, at der i middelalderen også fandtes bebyggelse uden for byvolden. Udgravninger og skriftlige kilder viser, at der neden for skråningen i området omkring Skt. Ibs kirke nær stranden lå en forstad kaldet Vindeboder. Desuden har der ligget to klostre, to hospitaler og nogle møller i områderne uden for byvolden. Men nu har udgravningen på Sortebrødre Plads altså kunne føje endnu en forstad til byen – forstaden uden for den daværende Røde Port.

Forstaden uden for Røde Port

Udgravningen viste nemlig spor efter bymæssig bebyggelse i form af bl.a. brønde, brolagte gader, ovne og et stort antal affaldsgruber – dvs. huller gravet til at smide affald i – alt sammen dateret fra sidste halvdel af 1100-tallet til 1500-tallet. Forstaden ser altså ud til at vokse frem hurtigt efter anlæggelsen af byvolden i 1150, hvilket vidner om byens voldsomme vækst i den periode. Udgravningen fandt sted på nordsiden af vejen, der fra øst ledte hen mod byporten. Byporten mod øst blev senere i middelalderen kaldet for Røde Port, formentlig fordi den var bygget af røde mursten.

Kranierne i gruben

Som forventet var der ikke fundet spor af begravelser eller menneskeknogler i løbet af udgravningen. Det var derfor meget overraskende, da to menneskekranier blev fundet kort før udgravningens afslutning. Kranierne blev fundet i en grube uden andre spor af menneskeknogler, og lå tilsyneladende tilfældigt smidt ned i bunden af gruben. Kranierne er efterfølgende kulstof 14-dateret til 1100-tallet. Gruben var desuden overlejret af et brolagt gadeforløb dateret til slutningen af 1100-tallet, og må altså være ældre end dette. En antropologisk undersøgelse af kranierne viste, at der var tale om kranier fra to yngre mænd i alderen 18-22 år og 25-35 år.

Hoveder på stage

På denne baggrund er en sandsynlig forklaring, at der tale om afhuggede hoveder af dræbte forbrydere eller fjender, der har været sat på stage uden for byens port til skræk og advarsel – en ikke ukendt skik i middelalderen. Når hovederne havde siddet længe nok, eller faldt ned af sig selv, har man gravet dem ned i et hul i jorden nær ved. Den slags folk blev ikke værdiget en begravelse i indviet jord. Men kan vi komme det nærmere end det? Måske.

Vendiske sørøvere?

Saxo beskriver nemlig i sin berømte Danmarkskrønike fra omkring 1200, hvordan Roskildes biskop Absalon i 1160’erne og 70’erne bekæmpede de vendiske sørøvere, der plyndrede de danske kyster, og at han efter et angreb på København satte de besejrede fjenders afhuggede hoveder på stager uden for byens mur! Saxo fortæller også om et angreb på Roskilde, hvor venderne var gået i land på det østlige Sjælland – formentlig et sted i Køge bugt – og red mod Roskilde. Angrebet mislykkedes dog, da venderne blev standset i ”forstaden ved byens port”. Historikere har ment, at ”forstaden” måtte være Vindeboderne nede ved fjorden, da man ikke kendte til andre forstæder. Men efter fundet af forstaden ved Røde Port giver det langt mere mening, at det er denne forstad Saxo refererer til, når nu venderne kom fra øst.

Så måske satte Absalon også hoveder af de slagne vendere på stage uden for Roskilde? Både kraniernes datering, fundomstændigheder samt alders- og kønsbestemmelse taler i hvert fald ikke imod dette. Næste skridt i opklaringen af sagen kunne være en grundstofanalyse, der måske kan vise, om de to mænd kom fra det østlige Tyskland eller Polen, hvor de vendiske folkeslag levede i middelalderen. Det kunne være interessant.

Luftfoto af vore dages Roskilde med den middelalderlige byvold markeret med stiplet linje. Udgravningsfeltet ved Sortebrødre Plads, hvor kranierne blev fundet, er markeret med rød firkant. Den grønne prik viser, hvor den østlige byport, kaldet Røde Port, lå i middelalderen. Udgravningen påviste spor efter en middelalderlig forstad uden for byporten. Foto: ROMU

Tag med på fortælletur med museets middelalderarkæolog Jesper Langkilde

I 2017 gjorde arkæologer fra Roskilde Museum et overaskende fund af to menneskekranier ved en udgravning på Sortebrødre Plads forud for opførelsen af et p-hus. Udgravningen bragte ny viden frem om middelalderens Roskilde i form af spor af en hidtil ukendt forstad til middelalderbyen. Men også to menneskekranier – som måske har tilhørt to dræbte fjender. Læs mere her:

Tid, pris, sted

Onsdag d. 7. juli, 2021, kl. 17-18

75 kr.

Billetter købes i Roskilde Museums butik eller billetto.dk

Mødested: Indgangen til Roskilde Museum, Skt. Ols Stræde 3, 4000 Roskilde

Maks. 20 deltagere

X
post-8437

Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

BEGIVENHED

Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

 

20.03.2024

Branden på Lindenborg kro i 1967. Foto: Gorm Grove

I anledningen af Roskilde Brandvæsens 150 års jubilæum åbner spot-udstillingen ’Roskilde brænder!’ 18. juni i den gamle brandstation, som i dag huser Roskilde Museum.

Glæd dig til, i udstillingen og på sommerens byvandringer, at få indblik i de store by-brande, der hærgede Roskilde i byens ældste historie – og se hvordan brandvæsnet har udviklet sig fra sin oprettelse i 1874 frem til i dag.

Du kan komme tæt på brandmændenes dramatiske historie om indsatser ved store brande, som du måske selv kan huske: branden i Roskilde Domkirke i 1968 og Solum-branden i 2021. Hele sommeren er der aktiviteter for børn og nysgerrige voksne.

På åbningsdagen fortæller beredskabsdirektør Lars Robétjé kl. 19-21 om branden i domkirken i 1968 og giver et indblik i brandvæsnet dengang og i dag. Omkring 250 mand deltog i slukningsarbejdet af branden – hvoraf pensioneret vicebrandinspektør Ebbe Bødker på foredragsaftenen vil dele beretninger og minder fra branden og livet på brandstationen.

Læs mere og køb billet her: Foredrag: Domkirken brænder! v/beredskabsdirektør Lars Robétjé | Billetter | Roskilde | Samfund & Kultur | Billetto — Denmark

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

post-6205

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

BEGIVENHED

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

læs mere
LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

læs mere
[{ _i=”0″ _address=”4.0.0.0″ /]


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.