Var han en halshugget vendisk sørøver?

Af museumsinspektør og arkæolog Jesper Langkilde

De to kranier manglede underkæberne, og der blev heller ikke fundet rester af halshvirvler eller andre skeletdele. Formentlig fordi hovederne havde befundet sig et andet sted i så lang tid inden de blev gravet ned, at kæberne var faldet af. Foto: ROMU

I 2017 gjorde arkæologer fra ROMU et overaskende fund af to menneskekranier ved museets udgravning på Sortebrødre Plads forud for opførelsen af et p-hus. Udgravningen bragte ny viden frem om middelalderens Roskilde i form af spor af en hidtil ukendt forstad til middelalderbyen. Men altså også to menneskekranier – som måske har tilhørt to dræbte fjender. Læs her en mulig forklaring på fundet.

Udgravningen på Sortebrødre Plads gav ny viden om middelalderens Roskilde. Vi har længe været klar over, at Roskilde i middelalderen var en af landets største byer. Men resultatet af udgravningen gjorde med ét slag byen endnu større. Udgravningen påviste nemlig spor efter en forstad uden for byvolden og byporten mod øst – den såkaldte Røde Port. På en af udgravningens sidste dage blev der fundet to menneskekranier. Fundet var helt uventet, da der ellers ikke var spor efter kirkegård eller gravplads på stedet. Fundomstændighederne var også mystiske. Kranierne lå nedgravet i et hul uden spor af andre skeletdele, og lå som var de smidt skødesløst ned i hullet. Hvad var mon forklaringen?

Roskilde – en stor by i middelalderen

For at finde frem til et muligt svar, må vi først se lidt på, hvordan Roskilde så ud i middelalderen. Domkirken og byens centrum lå på en bakke med en relativt stejl skråning ned mod fjorden. Byen omkring domkirken blev grundlagt omkring år 1000 og bredte sig hurtigt ud over et stort område. I 1150 blev byen omkranset af en vold og en voldgrav, kaldet byvolden, med en række byporte igennem. Området inden for byvolden var på 73 hektar eller ca. 73 fodboldbaner, hvilket var et meget stort byareal sammenlignet med andre samtidige byer i Skandinavien.

Uden for byvolden

Vi ved dog, at der i middelalderen også fandtes bebyggelse uden for byvolden. Udgravninger og skriftlige kilder viser, at der neden for skråningen i området omkring Skt. Ibs kirke nær stranden lå en forstad kaldet Vindeboder. Desuden har der ligget to klostre, to hospitaler og nogle møller i områderne uden for byvolden. Men nu har udgravningen på Sortebrødre Plads altså kunne føje endnu en forstad til byen – forstaden uden for den daværende Røde Port.

Forstaden uden for Røde Port

Udgravningen viste nemlig spor efter bymæssig bebyggelse i form af bl.a. brønde, brolagte gader, ovne og et stort antal affaldsgruber – dvs. huller gravet til at smide affald i – alt sammen dateret fra sidste halvdel af 1100-tallet til 1500-tallet. Forstaden ser altså ud til at vokse frem hurtigt efter anlæggelsen af byvolden i 1150, hvilket vidner om byens voldsomme vækst i den periode. Udgravningen fandt sted på nordsiden af vejen, der fra øst ledte hen mod byporten. Byporten mod øst blev senere i middelalderen kaldet for Røde Port, formentlig fordi den var bygget af røde mursten.

Kranierne i gruben

Som forventet var der ikke fundet spor af begravelser eller menneskeknogler i løbet af udgravningen. Det var derfor meget overraskende, da to menneskekranier blev fundet kort før udgravningens afslutning. Kranierne blev fundet i en grube uden andre spor af menneskeknogler, og lå tilsyneladende tilfældigt smidt ned i bunden af gruben. Kranierne er efterfølgende kulstof 14-dateret til 1100-tallet. Gruben var desuden overlejret af et brolagt gadeforløb dateret til slutningen af 1100-tallet, og må altså være ældre end dette. En antropologisk undersøgelse af kranierne viste, at der var tale om kranier fra to yngre mænd i alderen 18-22 år og 25-35 år.

Hoveder på stage

På denne baggrund er en sandsynlig forklaring, at der tale om afhuggede hoveder af dræbte forbrydere eller fjender, der har været sat på stage uden for byens port til skræk og advarsel – en ikke ukendt skik i middelalderen. Når hovederne havde siddet længe nok, eller faldt ned af sig selv, har man gravet dem ned i et hul i jorden nær ved. Den slags folk blev ikke værdiget en begravelse i indviet jord. Men kan vi komme det nærmere end det? Måske.

Vendiske sørøvere?

Saxo beskriver nemlig i sin berømte Danmarkskrønike fra omkring 1200, hvordan Roskildes biskop Absalon i 1160’erne og 70’erne bekæmpede de vendiske sørøvere, der plyndrede de danske kyster, og at han efter et angreb på København satte de besejrede fjenders afhuggede hoveder på stager uden for byens mur! Saxo fortæller også om et angreb på Roskilde, hvor venderne var gået i land på det østlige Sjælland – formentlig et sted i Køge bugt – og red mod Roskilde. Angrebet mislykkedes dog, da venderne blev standset i ”forstaden ved byens port”. Historikere har ment, at ”forstaden” måtte være Vindeboderne nede ved fjorden, da man ikke kendte til andre forstæder. Men efter fundet af forstaden ved Røde Port giver det langt mere mening, at det er denne forstad Saxo refererer til, når nu venderne kom fra øst.

Så måske satte Absalon også hoveder af de slagne vendere på stage uden for Roskilde? Både kraniernes datering, fundomstændigheder samt alders- og kønsbestemmelse taler i hvert fald ikke imod dette. Næste skridt i opklaringen af sagen kunne være en grundstofanalyse, der måske kan vise, om de to mænd kom fra det østlige Tyskland eller Polen, hvor de vendiske folkeslag levede i middelalderen. Det kunne være interessant.

Luftfoto af vore dages Roskilde med den middelalderlige byvold markeret med stiplet linje. Udgravningsfeltet ved Sortebrødre Plads, hvor kranierne blev fundet, er markeret med rød firkant. Den grønne prik viser, hvor den østlige byport, kaldet Røde Port, lå i middelalderen. Udgravningen påviste spor efter en middelalderlig forstad uden for byporten. Foto: ROMU

Tag med på fortælletur med museets middelalderarkæolog Jesper Langkilde

I 2017 gjorde arkæologer fra Roskilde Museum et overaskende fund af to menneskekranier ved en udgravning på Sortebrødre Plads forud for opførelsen af et p-hus. Udgravningen bragte ny viden frem om middelalderens Roskilde i form af spor af en hidtil ukendt forstad til middelalderbyen. Men også to menneskekranier – som måske har tilhørt to dræbte fjender. Læs mere her:

Tid, pris, sted

Onsdag d. 7. juli, 2021, kl. 17-18

75 kr.

Billetter købes i Roskilde Museums butik eller billetto.dk

Mødested: Indgangen til Roskilde Museum, Skt. Ols Stræde 3, 4000 Roskilde

Maks. 20 deltagere

Til top
X
post-6038

Magisk vinterferie på Lejre Museum

BEGIVENHED

Magisk vinterferie på Lejre Museum

27.01.2023
Tæppe workshop

Mange familier benytter vinterferien til at være sammen om berigende museumsoplevelser. Det bliver der rig mulighed for på Lejre Museum denne vinterferie, når museet inviterer til et kig ind i ”Vølvens værksted”. Foto: Kristian Grøndahl

Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.

Af: Jens-Jørgen Krogh

 

I den nordiske mytologi var vølverne magikere, helbredersker og spåkvinder. Vølverne kunne spå om fremtiden, helbrede de syge og gå en i trance, også kaldet sejd, hvor de kunne rejse mellem forskellige verdner. De besad så mægtige kræfter, at selveste gudernes konge, Odin, gik til vølverne for råd og vejledning.

”Vølven er en interessant mytologisk og historisk figur at studere på Lejre Museum. Der er spændende forbindelser mellem Odin og vølver i de skiftlige kilder, fx i ”Vølvens spådom” fra Ældre Edda, hvor Odin blandt andet får en vølve til at fortælle om fremtiden,” fortæller Maja Kvamm, som er medarbejder på Lejre Museum.

”Den lille og meget spektakulære Odin-figur af sølv, der er fundet i Lejre, er hul indeni. Nogle mener, den kan have siddet for enden af en stav, måske en vølvestav, der blev brugt i forbindelse med sejd og kultiske handlinger”.

I vinterferien kan både børn og voksne lære meget mere om vølven. Både de vølver, der optræder i sagn og digte, og de vølver, der er fundet arkæologiske spor efter. Arrangementet består af en minirundvisning i udstillingen og et efterfølgende kreativt værksted med mulighed for at lave beskyttende vølveamuletter.

Oplevelsen er målrettet børn i alderen mellem 6 og 12 år, men voksne er særdeles velkomne.

TID, PRIS, STED

21., 22. og 23. februar kl. 11.00 og 13.00

Børn gratis. Voksne kr. 60,- (plus billetgebyr, billetter kan købes på Billetto)

Lejre Museum, Orehøjvej 4b, 4320 Lejre

Tæppe workshop

På Lejre Museum kan børn og deres voksne give vinterferien et ordentligt skud magi, når museet inviterer til ”Vølvens værksted”. Foto: ROMU

Episode 1: Kong Skjold driver i land, Kong Roars rædsel og Beowulfs ankomst i Lejre
Episode 2: Beowulfs kamp imod uhyret Grendel
Episode 3: Beowulf må igen slås for danernes land, og den store helts endeligt

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA ROSKILDE MUSEUM

Hvem var… runeristerne?

Hvem var… runeristerne?

Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”

læs mere
Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.

læs mere


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.