Ny bog blev fejret med symbolske chokolader og bevingede ord om Roskilde Domkirke
21.11.2025
Af Lene Steinbeck
Laura Maria Schütze, der her taler ved bogreceptionen, fortæller i sin bog om de kongelige begravelsestraditioner gennem 1000 år, og hvilken betydning de har for monarkiet, for samfundet og for folket. Foto: Kristjan Løk /ROMU
Titlen er ”Kongelige begravelser”, men fejringen af bogen var alt andet end sørgelig. Bogreceptionen i Det Kongelige Palæ bød blandt andet på et smukt traktement med royalt islæt og stærke ord om naboen, Roskilde Domkirke, der i centrum for de kongelige begravelser er en vigtig påmindelse om, at der også er et i morgen.
Det er svært ikke at lade øjnene glide rundt i krogene i Det Kongelige Palæ – monarkiets residens i forbindelse med blandt andet kongelige begravelser i Roskilde Domkirke. Måske strejfer ens blik dét sted, hvor en Frederik eller en Christian engang for længe siden lod øjnene finde hvile med tankerne på den store opgave, der lå forude. Et farvel til én konge betød goddag til en anden: En tronfølger blev til en regent. Begravelsen markerede overgangen.
Onsdag den 19. november udkom bogen ’Kongelige begravelser’ af ROMU-forsker Laura Maria Schütze – en bog om netop kongelige begravelser i Roskilde Domkirke. I sin forskning bag bogen gennemgår Schütze 1000 års ritualer og skikke omkring monarkiets vigtigste tradition. Det er blevet til en bog, som for første gang samler de kongelige begravelser, fra Harald Blåtand til i dag. I anledningen af udgivelsen blev der afholdt reception i Det Kongelige Palæ i Roskilde.
Bogen ‘Kongelige begravelser’ skal være en del af det forskningsmæssige fundament for formidlingen i det kommende Roskilde Domkirke. Foto: Kristjan Løk /ROMU
”Det føles meget rigtigt at stå i netop det her rum og præsentere bogen, fordi Det Kongelige Palæ i den grad har spillet en rolle i de ceremonier, jeg beskriver i bogen,” fortalte Laura Maria Schütze, der er museumsinspektør i ROMU.
Pyramideformede chokoladeglæder
Palæet ved siden af Roskilde Domkirke er tegnet af arkitekten Lauritz de Thurah og opført i 1730’erne. Udover at være opholdssted for de kongelige, blev Det Kongelige Palæ brugt til at traktere gæster. For eksempel i forbindelse med Frederik 5.s begravelse i 1766.
“Det er en vigtig bog”
”Efter bisættelsen gik man over i palæet, hvor vi befinder os lige nu, og så holdt man et overdådigt taffel efter devisen ’jo større, des bedre’. Det gjaldt især desserterne, der var formet efter kongens bygningsværker – Frederikskirken, Frederiks Tyske Kirke og Frederikshospitalet. Men også pyramiden fra hans castrum doloris gik igen på kagebordet,” fortalte Laura Maria Schütze, mens billeder fra bogen dukkede op på en storskærm bag hende.
Et af dem viste Frederik 5.s castrum doloris – en skik, hvor den kongelige kiste bliver stillet til offentligt skue inden begravelsen.
Efter Frederik 5.s død i 1766 stod den kongelige kiste castrum doloris i København. Pyramiden indgik som en del af udsmykningen som et symbol på udødelighed og den evige enevælde.
”Pyramiden var netop et symbol på udødelighed og den evige enevælde. Det var en meget gennemført begravelse, og den her måde at bruge kagekunsten til at iscenesætte kongemagten er ganske enkelt imponerende. Derfor er det selvfølgelig passende, at vi i dag serverer pyramideformede chokolader,” sagde hun med henvisning til dagens kagebord, der altså var en lille hilsen til fortiden.
Chokoladetoppene symboliserede udsmykningen på Frederik 5.s castrum doloris – og måske var de også en hilsen til verdensarven: Lige som pyramiderne i Egypten er Roskilde Domkirke på UNESCOs verdensarvsliste. Foto: Kristjan Løk /ROMU
Der er også en dag i morgen
Laura Maria Schütze har arbejdet med sit forskningsprojekt om de kongelige begravelsesritualer i seks år. Undervejs har hun fået faglig sparring, blandt andet af kongelig ordenshistoriograf, lektor Jes Fabricius Møller. Han deltog i receptionen, hvor han sagde et par ord og lykønskede den nyslåede forfatter.
”Din bog har to temaer, som langsomt er gået op for mig,” sagde Jes Fabricius Møller.
Kongelig ordenshistoriograf Jes Fabricius Møller har fulgt bogens tilblivelse tæt som en del af en faglig følgegruppe. Han holdt tale for bogens forfatter, Laura Maria Schütze. Ved siden af hende stod direktør i ROMU, Morten Thomsen Højsgaard. Foto: Kristjan Løk /ROMU
”Det ene er begrebet succession – altså, efterfølgelsen. Det er et vigtigt politisk begreb, ikke kun for monarkier og enevældige, men for samfundet. Det er vigtigt, at vi ved, at der kommer noget efter os. Hvis man ikke anerkender successionen, anerkender man heller ikke, at der er en fremtid. For monarkiets vedkommende er successionen begravelsen. Derfor er Roskilde Domkirke en vigtig påmindelse om, at der også er et i morgen, ” sagde han.
Folkets essentielle deltagelse
Som kongelige gravkirke er Roskilde Domkirke hvilested for omkring 40 konger og dronninger fra vikingetiden til i dag. Hver af dem er begravet i henhold til de kongelige traditioner. Et gennemgående fællestræk, som Laura Maria Schütze har sat fokus på i bogen, er folkets rolle i afskeden med deres regent. Det var det andet tema, som Jes Fabricius Møller fremhævede:
”Du peger så rigtigt på noget, som slet ikke har været så tydelig for mig før. Nemlig, at begravelsen kun kan fungere som en institution, hvis der er deltagelse. Det fantastiske ved ordet deltagelse er, at det jo ikke alene betyder, at folk er der. De er der ikke som tilskuere – de er der som deltagere. Og som deltager til en begravelse viser man sin medfølelse og ja, sin deltagelse. Så tak for den her bog. Jeg synes, den er vigtig,” sluttede han.
Receptionen var – lige som bogen – slaraffenland for historieinteresserede. Med sprogligt overskud, billeder og illustrationer gav Laura Maria Schütze gæsterne en forsmag på, hvad bogen har at byde på. Foto: Kristjan Løk /ROMU
Efter talerne blev der snacket, skålet og snakket mens mørket sænkede sig over palæet. Dog kun i én forstand. Palæet går en lysende fremtid i møde med transformationen til verdensarvscenter, som skal formidle historien om Roskilde Domkirke som verdensarv. Blandt andet på baggrund af den forskning, som Laura Maria Schütze har frembragt, og som blev fejret på helt det rigtige sted: Det Kongelige Palæ, nærmeste nabo til Danmarks kongelige gravkirke, Roskilde Domkirke.
Efter talerne kunne man købe en bog og få den signeret af forfatteren, forsker og museumsinspektør Laura Maria Schütze. Foto: Kristjan Løk /ROMU
Kongelige begravelser er udkommet på Gads Forlag.
Den fagfællebedømte bog er skrevet af ph.d. i religionssociologi, museumsinspektør ved ROMU i Roskilde og ekstern forsker ved Københavns Universitet, Laura Maria Schütze.
Forskningen, som ligger til grund for bogen, er støttet af VELUX FONDEN, Fonden til Støtte af Kulturhistorisk Forskning og Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke.
Den bliver samtidig en del af forskningsfundamentet under Roskilde Domkirke Verdensarvscenter, der med planlagt åbning i 2028 skal fortælle historien om Roskilde Domkirke som verdensarv.
Læs mere: Ny bog: ROMU-forsker gransker 1000 års kongelige begravelsestraditioner
Kongelige begravelser af Laura Maria Schütze
Udkommer på Gads Forlag den 19. november 2025
ISBN: 9788712077886
Antal sider: 320, pris: 349,95 kr.
OBS! Særpris 325,- kr. i butikken på Roskilde Museum og i ROMU webshop
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
OG MODTAG LIGNENDE NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
Fond giver fem millioner til at styrke sårbare børn og unges møde med kulturarven
Hvordan gør man kulturarv tilgængelig for endnu flere børn og unge? Liljeborgfonden har givet en stor donation til Formidlingsfonden bag kulturarven ved Roskilde Domkirke, som sammen med ROMU og Kulturens Analyseinstitut skal udvikle, teste og analysere aktiviteter særligt for udsatte børn og unges møde med kultur- og verdensarv.
Studentermedhjælp til marketing hos ROMU
Studentermedhjælp til marketing hos ROMU16.02.2026Foto: Viral Film Er du i gang med en marketing-uddannelse? Er du driftssikker og fuld af gå-på-mod? Og har du lyst til at styrke din erfaring i en stor og alsidig museumsorganisation med hjertet på rette sted? Så er du...
Spænding, sitren og smugkig på planerne: Konkurrencevindere blev behørigt fejret i Det Kongelige Palæ
Der blev nærstuderet, diskuteret, snakket og lyttet, da det endelig blev offentliggjort, hvem der skal skabe Roskilde Domkirke Verdensarvscenter.
Kom og se de første planer for Roskilde Domkirke Verdensarvscenter
Flere af landets største og bedste hold af arkitekter, ingeniører og landskabsarkitekter har vist interesse for at blive totalrådgiver på Roskilde Domkirkes kommende Verdensarvscenter. Her skal danskerne i fremtiden kunne gå på opdagelse i den kongelige gravkirkes historie og betydning.
Vinderen er fundet: Cobe skal skabe nyt verdensarvscenter for Roskilde Domkirke
Det bliver arkitektfirmaet Cobe, der over de næste år skal transformere dele af Det Kongelige Palæ til verdensarvscenter for Roskilde Domkirke. Cobe vandt konkurrencen med et forslag, der nænsomt omdanner de historiske, barokke bygninger til moderne besøgscenter.
Fest, fræs og fastelavn – ROMU holder endnu mere åbent i vinterferien
ROMU slår dørene op for museumsoplevelser i både uge 7 og 8 – uanset kommune. De åbne museer byder desuden på familieaktiviteter med alt fra racerskole til skattejagt om ”Kongegravens hemmeligheder”, fra popfest og fastelavn til leg med lys og mørke. Det meste i begge uger.
Forskning skaber ny forståelse af Lejres 500 år som magtcentrum – særligt ét tidspunkt træder frem
Et kæmpe ligbål, op mod hundrede ofrede dyr og en menneskeknogle indgår som spor i arkæologers nye fortolkning af Lejre som kongesæde. En kommende spotudstilling på Lejre Museum fortæller historien.
Kæmpestor måne får verdenspremiere til Lysfesten i Roskilde
Lysfesten i Roskilde byder på en vaskeægte verdenspremiere, når kunstner Maj D præsenterer værket One Moon. Den store, glitrende måne er lavet af genbrugsmaterialer, som bidrager til kunstværket med hver deres historie.
Glædelig jul fra ROMU!
Museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard ser tilbage på et begivenhedsrigt år med rockhistorie og racerbiler, krigerhjelm og kongegrave. Kulturarven samler folk og skaber begejstring. Også i juletiden. Tak for det!
Skoleforløb med kartoffelmarcipan og halmnisser hitter
Hvordan fejrede man jul under besættelsen, og hvad skrev man på ønskesedlen, dengang al legetøj var analogt? Det kan eleverne lære om på ROMUs besøgssteder, der op til jul udbyder skoleforløb med ”marcipan”, kandis og glaserede æbler. Og det har skolerne i dén grad benyttet sig af.
