ARKIV

Artikler artikler

Ny bog om Roskilde Domkirke fortæller den kongelige danmarkshistorie

Ny bog om Roskilde Domkirke fortæller den kongelige danmarkshistorie

På Verdensarvsdagen den 12. oktober 2023 udkommer bogen Konger og dronninger i Roskilde Domkirke. Gennem 1000 år som kongelig gravkirke har Roskilde Domkirke været et centralt og trofast vidne til vores fælles historie. De mange royale gravmonumenter fortæller en unik danmarkshistorie – som er relevant for os alle. Og den fortælles levende i den nye bog, som også udkommer på engelsk.

læs mere
Spotudstilling og foredrag kaster lys over børnegrave i bondestenalderen

Spotudstilling og foredrag kaster lys over børnegrave i bondestenalderen

I en ny spotudstilling på Roskilde Museum kommer gæsterne i nærkontakt med gravritualer fra bondestenalderen. Og helt usædvanligt handler det om børnegrave. Kostbare gravgaver og velbevarede dele fra klædedragter fra en gravhøj i det østlige Roskilde kan gøre os klogere på, hvordan samfundets yngste blev begravet for næsten 4000 år siden. Udstillingen følges op af foredrag.

læs mere
ROMU henter stor bevilling til at forske i jernalderens Vindinge

ROMU henter stor bevilling til at forske i jernalderens Vindinge

En bevilling fra Kulturministeriet giver ROMU mulighed for at undersøge Vindinges betydning i jernalderen. Det vækker begejstring på museet, hvor arkæologer i årtier har gjort spændende fund i området, der ligger sydøst for Roskilde. Bevillingen skal bruges til at forske i og perspektivere de mange fund. Ultimativt skal de samles i en publikation om Vindinge som et magtcenter i romersk jernalder.

læs mere
Odin fra Lejre skal på mission i rummet

Odin fra Lejre skal på mission i rummet

Den danske astronaut Andreas Mogensen tager en kopi af en unik Odin-sølvfigur fra vikingetidens Lejre med på sin kommende rum-mission. Figuren, der er en af flere danske kulturgenstande med ombord, symboliserer jagten på ny viden og skal øge kendskabet til Danmarks og Lejres spændende vikingehistorie.

læs mere
Roskilde Domkirke styrker formidlingen med ny guidebog

Roskilde Domkirke styrker formidlingen med ny guidebog

Sommerens mange besøgende i Roskilde Domkirke er blandt de første til at tage en helt ny guidebog i brug. Guidebogen giver mere plads til kvinderne i den kongelige danmarkshistorie, som domkirken er så rig på. Desuden er det gjort lettere for gæsterne at finde rundt og opdage de mange detaljer i kunsten og arkitekturen i kirken, der er UNESCO verdensarv.

læs mere
Hyld demokratiet sammen med ROMU

Hyld demokratiet sammen med ROMU

På grundlovsdag den 5. juni fejrer ROMU demokratiet i Lejre og Roskilde – med fællessang, godt til ganen og overraskende, væsentlige lokalhistorier. Roskilde var det danske demokratis vugge, og i Lejre blev der holdt gigantiske folkefester til ære for grundloven. Dét bliver afsættet, når ROMU markerer dagen med to gratis arrangementer.

læs mere
Musicons vilde sjæl

Musicons vilde sjæl

Dette er fortællingen om, hvordan ungdomskultur, frivilligheds- og foreningsarbejde førte til noget større og som en drivende kraft påvirkede en ny bydels udvikling og identitet. Byrådets beslutning om at renovere og udvide Hal 12 for mange millioner kroner understreger, at det er lykkedes
de lokale ildsjæle at skabe en succes på de 16 år, hvor Hal 12 har eksisteret som skatehal.

læs mere
ROMU søger universitetspraktikant

ROMU søger universitetspraktikant

Er du vild med historie, kulturarv og formidling? Har du lyst til at lære mere om at gøre seriøs viden tilgængelig for mange mennesker? Læser du på en videregående uddannelse, hvor du skal i praktik? Så er det måske lige dig, museumsorganisationen ROMU søger til praktikforløb i efterårssemestret 2023

læs mere
X
post-8437

Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

BEGIVENHED

Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

 

20.03.2024

Branden på Lindenborg kro i 1967. Foto: Gorm Grove

I anledningen af Roskilde Brandvæsens 150 års jubilæum åbner spot-udstillingen ’Roskilde brænder!’ 18. juni i den gamle brandstation, som i dag huser Roskilde Museum.

Glæd dig til, i udstillingen og på sommerens byvandringer, at få indblik i de store by-brande, der hærgede Roskilde i byens ældste historie – og se hvordan brandvæsnet har udviklet sig fra sin oprettelse i 1874 frem til i dag.

Du kan komme tæt på brandmændenes dramatiske historie om indsatser ved store brande, som du måske selv kan huske: branden i Roskilde Domkirke i 1968 og Solum-branden i 2021. Hele sommeren er der aktiviteter for børn og nysgerrige voksne.

Grundet den store interesse for det forrige foredrag afholder vi nu endnu et foredrag, det finder sted 2. septemeber 19-21.

Her holder beredskabsdirektør Lars Robétjé foredraget ’Domkirken brænder!’ – om branden i Roskilde Domkirke i 1968. Omkring 250 mand deltog i slukningen af branden, herunder pensioneret vicebrandinspektør Ebbe Bødker. Under foredraget deler han sine personlige beretninger og minder om branden og om livet på brandstationen.

Foredraget udbydes i samarbejde med Roskilde Museumsforening.

Det finder sted den 18. juni kl. 19-21 på Roskilde Museum.

Læs mere og køb billet her

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

post-2255

Lützhøfts Købmandsgaard tager en bid Roskilde-historie med til København

BEGIVENHED

Lützhøfts Købmandsgaard tager en bid Roskilde-historie med til København

Af Lene Steinbeck

09.03.2023

Et museum er langt fra kun udstillede genstande. Det ved museumsinspektør Jakob Caspersen, der vil gøre sit for, at den autentiske stemning fra Lützhøfts Købmandsgaard følger med ind på standen til Historiske Dage. Her kan man besøge butikken til en snak om det gode købmandskab, de historisk korrekte varer, og hvad man ellers kan vende over en købmandsdisk. Foto: Martin Harvøe Kristensen/ROMU

I marts åbner Lützhøfts Købmandsgaard for en kort bemærkning en filial i hovedstaden. Det lille Roskilde-museum er nemlig for første gang med, når festivalen Historiske Dage bliver afviklet i Øksnehallen den 18.-19. marts. Her kan historieinteresserede fra hele landet få et indblik i livet bag disken i Roskildes gamle købmandsgård for 100 år siden.

En mobil købmandsdisk, et klingende kasseapparat, bunker af bolsjer og al den stemning, der overhovedet kan opdrives. Sådan lyder pakkelisten, når Lützhøfts Købmandsgård i marts tager på et lille, udenbys weekendophold. Museet skal deltage ved Historiske Dage i København, og her kommer festivalens besøgende til at kunne opleve en fuldt udstyret købmandsbutik med historisk korrekte varer fra 1920’ernes Roskilde.

”Kommiserne står klar bag disken til at demonstrere det gamle købmandshåndværk, mens vi fortæller gode historier om varerne, butikken og livet på Købmandsgården for 100 år siden. Der er smagsprøver på snapse og likører, som var populære på den tid, og man kan købe bolsjer i håndfoldede kræmmerhuse, som bliver vejet på en gammeldags vægt og slået ind på et gammelt kasseapparat. Vi indretter vores stand, så den minder så meget som muligt om butikken hjemme i Roskilde,” fortæller Jakob Caspersen, der er museumsinspektør i den gamle købmandsgård, som er et besøgssted under museumskoncernen ROMU.

En bid af Roskildes historie

Festivalen samler over en weekend en række kulturinstitutioner, der beskæftiger sig med historie, og på fem scener afvikles hele weekenden et program med samtaler og oplæg fra blandt andet forfattere, historikere og journalister. Det er første gang, Købmandsgården deltager på festivalen. Men det er lidt en drøm, der går i opfyldelse, når museet tager en del af Roskildes historie med rundt på turné.

”Vi har den her dejlige købmandsdisk på hjul, og den vil vi gerne bruge meget mere. Det her er en oplagt mulighed for at lave en sjov og anderledes stand. Jeg tror ikke, at de andre museer på samme måde kan tage så stor en del af deres udstillingsoplevelse med på festivalen. Vi håber, det kan være med til at skabe opmærksomhed om os selv som et lille museum, men også om Roskilde, og hvad den som by har tilbyde for historiske interesserede,” siger Jakob Carstensen.

Museet i Ringstedgade holder lukket den 17. og 18. marts for at gøre klar og lave pop up-butik i København. Kan man ikke undvære sine bolsjer og sin likør, er der råd for det: Tag en tur på Historiske Dage og oplev en lille bid af Roskildes historie i helt nye rammer.

Det er Folkeuniversitetet i Aarhus, Emdrup og Herning, der står bag Historiske Dage. Festivalen afvikles i Øksnehallen den 18.-19. marts. Man kan se programmet og købe billet på www.historiskedage.dk

post-6205

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

BEGIVENHED

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

læs mere
LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

læs mere
[{ _i=”0″ _address=”4.0.0.0″ /]

post-19589

Mød D:A:D og Pernille Rosendahl til en aften med kompromisløs kærlighed på begge sider af scenekanten

BEGIVENHED

Mød D:A:D og Pernille Rosendahl til en aften med kompromisløs kærlighed på begge sider af scenekanten

07.05.2024

Af Lene Steinbeck

Arrangementet Frontstage skal handle om bling og coolness på begge sider af scenekanten. Her kan man blandt andet høre sanger og stilikon Pernille Rosendahl, samt to medlemmer af D:A:D, nemlig guitarist Jacob Binzer og trommeslager Laust Sonne.

Hvad betyder stil for optrædende kunstnere? Og for deres fans? Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, dedikerer en aften til det univers, der opstår omkring bands og solister. Mød blandt andet D:A:D og en superfan, der har fulgt bandet fra cowpunk og skinny jeans til folkelighed og joggingbukser, og det kompromisløse stilikon Pernille Rosendahl.

D:A:D er her, der og alle vegne. I år kan bandet fejre 40-års jubilæum, og det markerer de blandt andet med en ny udgivelse, en jubilæums-tour og endda en udstilling på Nationalmuseet i København. Den 23. maj er halvdelen af det ikoniske band på scenen, når Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK inviterer til Frontstage – et arrangement om stilikoner og fankultur.

For ud over bandets markante position i dansk rockhistorie siden 1980’erne, er D:A:D ikke til at komme udenom til et arrangement, der handler om rockens kompromisløse udstråling både på og foran scenen. Det fortæller museumsinspektør på rockmuseet, Anders Haahr.

”De har altid været utroligt stilbevidste og har kaldt sig selv et krydsfinerband. Den første Molly (ko-kranium, som er bandets maskot, red.) lavede medlemmerne selv i et eller andet sløjdværksted. Det er selvfølgelig blevet mere professionaliseret efterhånden, men den der DIY-tilgang til at lave ikonografi har virkelig kendetegnet D:A:D. De er meget bevidste om deres måde at gå ud i verden og præsentere et univers for deres fans.”

Bandets guitarist, Jacob Binzer, og trommeslager, Laust Sonne, vil sammen med sangerinde Pernille Rosendahl og kunstner Torleif Hoppe, være på scenen til arrangementet Frontstage, hvor musik- og kulturjournalist Niels Fez Pedersen er vært for en samtale om kunstens udtryk.

”Vi skal dykke ned i identitetsmarkører på begge sider af scenekanten. Det kommer til at handle om at beskue dem, der performer. Hvor meget og hvor bevidst tænker man over sin egen stil? Hvor stor indflydelse har man selv, og i hvor høj grad er man prisgivet pladeselskaberne? Både D:A:D og Pernille Rosendahl har i den grad formået at bibeholde det, de står for, og at være tro mod deres stil,” fortæller Anders Haahr.

Kompromisløst stilikon

Pernille Rosendahl, solokunstner og forsanger i Swan Lee, er kendt for at tage bladet fra munden, når det det kommer til udseende og forventninger til især kvindelige kunstnere.

”Rosendahl har efterhånden været i gamet i mange år, og et gennemgående træk for hendes karriere er, at hun aldrig er gået på kompromis med sin stil eller sit udtryk. Hun har tværtimod insisteret på, at den danske musikscene skal kunne rumme alle typer og alle aldre. Hun er et kæmpe stilikon, og hun har en form for aktivistisk tilgang til at være det,” siger Anders Haahr.

Selv om D:A:D efterhånden skifter til bløde bukser, når rampelyset slukker, er stilen intakt, og de kan stadig få fanhjerter til at banke hårdt. På den anden side af scenekanten står publikum og fans som Mai Barslev. Hun har fulgt D:A:D i tykt og tyndt gennem mange år og blandt andet selv lavet det merchandise, hun syntes manglede. Den resonans, som bandet møder i superfans som Mai Barslev bliver også et omdrejningspunkt for samtalen, ligesom RAGNAROCK’s egen museumsinspektør og popforsker Rasmus Rosenørn vil være med til at brede samtalen ud. DJ på aftenen vil være Rachel Phoebe Davis.

Tid: Torsdag den 23. maj, 19-22 (dørene åbner kl. 18.00)

Sted: RAGNAROCK, Rabalderstræde 16, 4000 Roskilde

Entré: 175 kr.

Læs mere og køb billetter her.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

En vandmøllekanal fundet i Lejre Ådal

En vandmøllekanal fundet i Lejre Ådal

Det er næppe gået hen over hovedet på den, der færdes i området ved Lejre Ådal, at der i de sidste mange måneder har foregået et større ledningsarbejde langs åen. Det er HOFOR A/S, som lægger vandledninger ned mellem vandværket ved Lejre og et nyt værk, der opføres ved Gevninge.

Spøgelsesskibet i Lejre Ådal – Del 3

Spøgelsesskibet i Lejre Ådal – Del 3

I første afsnit af ”Spøgelsesskibet” hørte vi om, hvordan man ved et gravearbejde i ådalen i 1930’erne var stødt på et muligt skibsvrag fra vikingetiden. Men det er aldrig lykkedes at finde skibet. Og i andet afsnit blev der kastet lys over, hvorvidt åen var sejlbar i jernalderen. Det var den ikke. Her, i tredje og sidste afsnit, undersøger vi, hvad det mon så kan være for en trækonstruktion, der blev fundet i ådalen, når nu det ikke kan være et skib.

ÅRETS MEST POPULÆRE ARTIKLER PÅ LEJREMUSEUM.DK

ÅRETS MEST POPULÆRE ARTIKLER PÅ LEJREMUSEUM.DK

Året er ved at gå på hæld, og her på Lejre Museum glæder vi os til at se, hvad 2022 kommer til at bringe.
Før vi springer ind i det nye år, vil vi dog kigge tilbage på hvad der rørte sig i løbet af året her i Lejre, det danske kongeriges vugge.

DR2 JAGTER DEN FØRSTE DANSKE KONGE – OG SPORENE ENDER PÅ LEJRE MUSEUM

DR2 JAGTER DEN FØRSTE DANSKE KONGE – OG SPORENE ENDER PÅ LEJRE MUSEUM

I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark

HVOR MEGET VED DU OM SKIBSSÆTNINGEN I GL. LEJRE?

HVOR MEGET VED DU OM SKIBSSÆTNINGEN I GL. LEJRE?

Gl. Lejres skibssætning blev fredet for 100 år siden og står i dag som et af vores fornemmeste fortidsminder fra yngre germansk jernalder og vikingetid. Hvor meget ved du om det imponerende spor efter Lejres vikinger? Tag miniquizzen og find ud af det!

Spøgelsesskibet i Lejre Ådal – Del 2

Spøgelsesskibet i Lejre Ådal – Del 2

I første afsnit af ”Spøgelsesskibet” hørte vi om, hvordan man ved et gravearbejde i ådalen i 1930’erne var stødt på et muligt skibsvrag fra vikingetiden. Vi hørte også om, hvordan museumsfolk såvel som den lokalhistoriske forening i 1980’erne forsøgte at genfinde skibet – med georadar, boringer og prøvegravning. Men der blev ikke fundet noget skib, og til slut lød spørgsmålet: Kunne man overhovedet sejle på åen dengang?

ET PILOTPROJEKT: GEORADARUNDERSØGELSER OM KONGESÆDET I LEJRE

ET PILOTPROJEKT: GEORADARUNDERSØGELSER OM KONGESÆDET I LEJRE

Bemærkede du ATV’en, der kørte rundt i Lejre for et par uger siden? Over to dage i slutningen af september har et pudsigt syn præget to særlige områder i Gl. Lejre. Ved kongehalsområdet vest for landsbyen og omkring skibssætningen øst for landbyen kørte en ATV med et fladt påhæng møjsommeligt rundt på hele overfladearealet.

NYE RESULTATER OM NY KONGSGÅRDSKATTEN

NYE RESULTATER OM NY KONGSGÅRDSKATTEN

Guldfundet fra Lejre er netop blevet undersøgt af en hollandsk forsker. De foreløbige resultaterne sætter skatten i nyt perspektiv og viser igen, hvordan vi hele tiden bliver klogere på fortiden i nutiden

SPØGELSESSKIBET I LEJRE ÅDAL

SPØGELSESSKIBET I LEJRE ÅDAL

Tag med denne artikelserie med på en opdagelsesrejse i tre dele, hvor vi kaster os over spørgsmålet: Kunne jernalderens og vikingetidens folk sejle ind til kongesædet i Lejre? Rejsen hen over Roskilde Fjord til Lejre Ådal byder på tiders forskningsresultater, overraskende opdagelser og et spøgelsesskib

post-19542

Kashmirs album ’The Good Life’ vækkes til live efter 25 år

BEGIVENHED

Kashmirs album ‘The Good Life’ vækkes til live efter 25 år

06.05.2024

’The Good Life’ er det danske rockband Kashmirs tredje album, som udkom i 1999. Albummet indeholder singler som ‘Mom In Love, Daddy In Space’, ‘Graceland’ samt ’Miss You’ og bliver til efteråret vækket til live igen i både en udstilling og bogudgivelse. Artwork: Kasper Eistrup/Nanna Bentel (Foto: Kristian Grøndahl /ROMU)

I år er det 25 år siden, at det danske rockband Kashmir udgav albummet ’The Good Life’, som blæste både anmeldere og fans omkuld. Til efteråret bliver det populære album vækket til live igen – både i en spotudstilling på Danmarks rockmuseum RAGNAROCK, som fans fra i dag kan sende bidrag til, og i en portrætbog i serien ’Danske Albums’

Der er allerede gået 25 år, siden Kashmir lagde omverdenen ned med det danske rockbands tredje album ’The Good Life’ i 1999. Forsanger og sangskriver Kasper Eistrup viste et højt, internationalt format i sin sangskrivning på numre som ’Mom In Love, Daddy In Space’, ’Graceland’ og ’Lampshade’, som for alvor skaffede Kashmir en dedikeret fanskare samt et hav af priser – for eksempel løb bandet med seks danske Grammy-statuetter for albummet, hvis salgstal i dag ligger over 100.000 eksemplarer.

Til efteråret åbner Danmarks rockmuseum RAGNAROCK i Roskilde dørene til en spotudstilling om netop ’The Good Life’. Allerede fra i dag kan fans sende bidrag til udstillingen som egne minder, fotos og souvenirs fra tiden.

“’The Good Life’ er et fantastisk album, som fortjener at blive taget frem igen og hyldet. Vi ved desuden, at det er et album, som fylder meget i Kashmirs dedikerede fanskare, og vi håber derfor, at så mange som muligt vil være med til at markere albummets betydning ved at sende bidrag ind til os,” siger museumsinspektør på Danmarks rockmuseum RAGNAROCK, Rasmus Rosenørn.

Fra i dag kan man derfor via museets hjemmeside indsende materiale til udstillingen.

”Vi leder efter alle typer materiale. Hvis man kravlede op på scenen i 1999 for at hugge setlisten eller ligefrem var en af de 50 heldige, der nåede at købe vinyl-udgaven i en hånddesignet version, så vil vi meget gerne låne dem og passe godt på dem,” siger Rasmus Rosenørn, museumsinspektør på RAGNAROCK.

Hvordan man sender genstande eller videohilsner ind til udstillingen, fremgår af RAGNAROCK’s hjemmeside.

Planlagt samtidig med bogudgivelse

Efteråret kommer i den grad til at stå i Kashmirs tegn, selvom bandet officielt er i dvale. Den detaljerede historie bag ’The Good Life’ udkommer i bogform som næste udgivelse i portrætserien ’Danske Albums’ fra Forlaget Multivers.

Portrætbogen er skrevet af journalist Karina Edlund Jensen baseret på nye interviews med bandmedlemmerne Kasper Eistrup, Asger Techau og Mads Tunebjerg samt andre involverede i processen herunder producer Jon ’Joshua’ Schumann og musiker Tim Christensen, der medvirker på albummet.

I 2023 udkom de første fem portrætbøger i serien ’Danske Albums’ om Kim Larsens ’Værsgo’, Anne Linnets ’Marquis de Sade’, Sods’ ’Minutes To Go’, Natasjas ’I Danmark er jeg født’ samt Malk de Koijns ’Sneglzilla’.

Bogen om ’The Good Life’ udkommer i samarbejde med Danmarks rockmuseum RAGNAROCK samme dag, som udstillingen åbner –  torsdag 12. september 2024.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

En vandmøllekanal fundet i Lejre Ådal

En vandmøllekanal fundet i Lejre Ådal

Det er næppe gået hen over hovedet på den, der færdes i området ved Lejre Ådal, at der i de sidste mange måneder har foregået et større ledningsarbejde langs åen. Det er HOFOR A/S, som lægger vandledninger ned mellem vandværket ved Lejre og et nyt værk, der opføres ved Gevninge.

Spøgelsesskibet i Lejre Ådal – Del 3

Spøgelsesskibet i Lejre Ådal – Del 3

I første afsnit af ”Spøgelsesskibet” hørte vi om, hvordan man ved et gravearbejde i ådalen i 1930’erne var stødt på et muligt skibsvrag fra vikingetiden. Men det er aldrig lykkedes at finde skibet. Og i andet afsnit blev der kastet lys over, hvorvidt åen var sejlbar i jernalderen. Det var den ikke. Her, i tredje og sidste afsnit, undersøger vi, hvad det mon så kan være for en trækonstruktion, der blev fundet i ådalen, når nu det ikke kan være et skib.

ÅRETS MEST POPULÆRE ARTIKLER PÅ LEJREMUSEUM.DK

ÅRETS MEST POPULÆRE ARTIKLER PÅ LEJREMUSEUM.DK

Året er ved at gå på hæld, og her på Lejre Museum glæder vi os til at se, hvad 2022 kommer til at bringe.
Før vi springer ind i det nye år, vil vi dog kigge tilbage på hvad der rørte sig i løbet af året her i Lejre, det danske kongeriges vugge.

DR2 JAGTER DEN FØRSTE DANSKE KONGE – OG SPORENE ENDER PÅ LEJRE MUSEUM

DR2 JAGTER DEN FØRSTE DANSKE KONGE – OG SPORENE ENDER PÅ LEJRE MUSEUM

I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark

HVOR MEGET VED DU OM SKIBSSÆTNINGEN I GL. LEJRE?

HVOR MEGET VED DU OM SKIBSSÆTNINGEN I GL. LEJRE?

Gl. Lejres skibssætning blev fredet for 100 år siden og står i dag som et af vores fornemmeste fortidsminder fra yngre germansk jernalder og vikingetid. Hvor meget ved du om det imponerende spor efter Lejres vikinger? Tag miniquizzen og find ud af det!

Spøgelsesskibet i Lejre Ådal – Del 2

Spøgelsesskibet i Lejre Ådal – Del 2

I første afsnit af ”Spøgelsesskibet” hørte vi om, hvordan man ved et gravearbejde i ådalen i 1930’erne var stødt på et muligt skibsvrag fra vikingetiden. Vi hørte også om, hvordan museumsfolk såvel som den lokalhistoriske forening i 1980’erne forsøgte at genfinde skibet – med georadar, boringer og prøvegravning. Men der blev ikke fundet noget skib, og til slut lød spørgsmålet: Kunne man overhovedet sejle på åen dengang?

ET PILOTPROJEKT: GEORADARUNDERSØGELSER OM KONGESÆDET I LEJRE

ET PILOTPROJEKT: GEORADARUNDERSØGELSER OM KONGESÆDET I LEJRE

Bemærkede du ATV’en, der kørte rundt i Lejre for et par uger siden? Over to dage i slutningen af september har et pudsigt syn præget to særlige områder i Gl. Lejre. Ved kongehalsområdet vest for landsbyen og omkring skibssætningen øst for landbyen kørte en ATV med et fladt påhæng møjsommeligt rundt på hele overfladearealet.

NYE RESULTATER OM NY KONGSGÅRDSKATTEN

NYE RESULTATER OM NY KONGSGÅRDSKATTEN

Guldfundet fra Lejre er netop blevet undersøgt af en hollandsk forsker. De foreløbige resultaterne sætter skatten i nyt perspektiv og viser igen, hvordan vi hele tiden bliver klogere på fortiden i nutiden

SPØGELSESSKIBET I LEJRE ÅDAL

SPØGELSESSKIBET I LEJRE ÅDAL

Tag med denne artikelserie med på en opdagelsesrejse i tre dele, hvor vi kaster os over spørgsmålet: Kunne jernalderens og vikingetidens folk sejle ind til kongesædet i Lejre? Rejsen hen over Roskilde Fjord til Lejre Ådal byder på tiders forskningsresultater, overraskende opdagelser og et spøgelsesskib

post-19498

At være praktikant hos ROMU er mere end en midlertidig stilling

BEGIVENHED

At være praktikant hos ROMU er mere end en midlertidig stilling

02.05.2024

Af Martin Harvøe Kristensen

Lützhøfts Købmandsgaard deltager hvert år i Historiske Dage i Øksnehallen i København, og her har du også mulighed for at tage med som praktikant. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU

Da Sif Hermansen var praktikant hos ROMU, var det både sjovt, lærerigt og så bød det på spændende muligheder for at føre teori ud i praksis.

Sif Hermansen afsluttede sin praktik hos museumsorganisationen ROMU i december 2023. Til hverdag læser hun kulturhistorie på Aarhus Universitet, men hun har tilbragt et semester i Roskilde, som praktikant på Lützhøfts Købmandsgaard, der er et af ROMUs besøgssteder.

Rejsen begyndte lidt ved et tilfælde, da en veninde introducerede hende til ROMU. Det blev en oplevelse, der også indbefattede hendes første besøg i Roskilde, hvor hun kom i kontakt med museumsinspektør Jakob Caspersen, som hun fik et godt indtryk af.

“Jakob lød meget venlig og fortalte, at Lützhøfts Købmandsgård blandt andet formidler historisk håndværk, men også madlavning i forbindelse med den årlige begivenhed ’æbleugen’. Det syntes jeg lød virkeligt spændende,” fortæller hun.

Sif har altid haft en stor interesse for historie: ”Jeg elsker alt med historie: Dokumentarer, podcasts, videospil, historiske film osv.”

”Jeg ville gerne ‘lidt væk hjemmefra’ og opleve noget nyt. Og det har været sjovt at komme lidt ud af min comfort zone, lære et nyt sted at kende og få nye bekendtskaber her”

Hun besluttede at forlade det jyske for at tage til Roskilde og gøre det til en ekstra oplevelse ved sin praktik:

”Jeg ville gerne ‘lidt væk hjemmefra’ og opleve noget nyt. Og det har været sjovt at komme lidt ud af min comfort zone, lære et nyt sted at kende og få nye bekendtskaber her,” fortæller hun.

At føre teori ud i praksis

Sif har i sin praktik hos ROMU primært været tilknyttet Lützhøfts Købmandsgaard og Håndværksmuseet, og praktikopholdet har ikke alene været sjovt, men også lærerigt.

“Jeg har fået lov til at føre meget teori fra mit studie ud i praksis, i arbejdet med bl.a. æbleugen på Lützhøfts Købmandsgaard og Håndværksmuseet.”

“… Du går fra en idé til rent faktisk at føre den ud i praksis, og så kan du tilmed se slutproduktet. Ofte i meget metodiske og teoretiske uddannelser, bliver praksissen glemt. Så at få lov til at udføre den fulde proces her i praktikken har været meget givende.”

”Man kan måske sammenligne det lidt med en håndværksmæssig uddannelse. Du går fra en idé til rent faktisk at føre den ud i praksis, og så kan du tilmed se slutproduktet. Ofte i meget metodiske og teoretiske uddannelser, bliver praksissen glemt. Så at få lov til at udføre den fulde proces her i praktikken har været meget givende.”

Friheden til at anvende teori i praksis og til at stå for mange forskellige typer af opgaver, var spændende, men også en smule skræmmende.

“For det er frihed under ansvar, i højere grad end på studiet. Jeg skal jo aflevere nogle helt konkrete produkter i praktikken,” fortæller hun.

God modtagelse og godt kollegaskab

Ud over de spændende og forskelligartede opgaver oplevede Sif et godt og behageligt kollegaskab.

“Kollegerne og Jakob har taget rigtigt godt imod mig. Jeg er mest bare lidt bange for at have stillet for mange spørgsmål til Jakob. Men han siger jo, at jeg altid må komme med spørgsmål, så det bør jeg måske ikke være så bange for,” siger hun med et lille smil på læben.

Medbestemmelse i opgaver

Inden Sif startede i praktikken, indgik hun og Jakob en kontrakt, hvoraf det fremgik, hvilke typer af opgaver hun skulle løse under praktikken. Det betød, at hun selv havde ret stor indflydelse på, hvad hun skulle arbejde med. Her vægtede hun især formidling højt, da det er en del af historiefaget, som hun nu kunne få mulighed for at lære nærmere at kende.

”Det har været helt perfekt for mig, da det, når jeg er færdig med studiet, i høj grad er museumsudstillinger og events, som jeg gerne vil arbejde med. Så at jeg har fået muligheden for dette i mit praktikforløb hos ROMU, er virkelig rart”

”Jeg sidder til daglig og laver arkiveringsarbejde for Naturhistorisk Museum, derfor har jeg aldrig rigtigt beskæftiget mig med formidlingsdelen af historie før nu,” siger hun.

Formidlingsopgaverne har primært været at bidrage til events og udstillinger:

”Det har været helt perfekt for mig, da det, når jeg er færdig med studiet, i høj grad er museumsudstillinger og events, som jeg gerne vil arbejde med. Så at jeg har fået muligheden for dette i mit praktikforløb hos ROMU, er virkelig rart,” forklarer hun.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

En vandmøllekanal fundet i Lejre Ådal

En vandmøllekanal fundet i Lejre Ådal

Det er næppe gået hen over hovedet på den, der færdes i området ved Lejre Ådal, at der i de sidste mange måneder har foregået et større ledningsarbejde langs åen. Det er HOFOR A/S, som lægger vandledninger ned mellem vandværket ved Lejre og et nyt værk, der opføres ved Gevninge.

Spøgelsesskibet i Lejre Ådal – Del 3

Spøgelsesskibet i Lejre Ådal – Del 3

I første afsnit af ”Spøgelsesskibet” hørte vi om, hvordan man ved et gravearbejde i ådalen i 1930’erne var stødt på et muligt skibsvrag fra vikingetiden. Men det er aldrig lykkedes at finde skibet. Og i andet afsnit blev der kastet lys over, hvorvidt åen var sejlbar i jernalderen. Det var den ikke. Her, i tredje og sidste afsnit, undersøger vi, hvad det mon så kan være for en trækonstruktion, der blev fundet i ådalen, når nu det ikke kan være et skib.

ÅRETS MEST POPULÆRE ARTIKLER PÅ LEJREMUSEUM.DK

ÅRETS MEST POPULÆRE ARTIKLER PÅ LEJREMUSEUM.DK

Året er ved at gå på hæld, og her på Lejre Museum glæder vi os til at se, hvad 2022 kommer til at bringe.
Før vi springer ind i det nye år, vil vi dog kigge tilbage på hvad der rørte sig i løbet af året her i Lejre, det danske kongeriges vugge.

DR2 JAGTER DEN FØRSTE DANSKE KONGE – OG SPORENE ENDER PÅ LEJRE MUSEUM

DR2 JAGTER DEN FØRSTE DANSKE KONGE – OG SPORENE ENDER PÅ LEJRE MUSEUM

I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark

HVOR MEGET VED DU OM SKIBSSÆTNINGEN I GL. LEJRE?

HVOR MEGET VED DU OM SKIBSSÆTNINGEN I GL. LEJRE?

Gl. Lejres skibssætning blev fredet for 100 år siden og står i dag som et af vores fornemmeste fortidsminder fra yngre germansk jernalder og vikingetid. Hvor meget ved du om det imponerende spor efter Lejres vikinger? Tag miniquizzen og find ud af det!

Spøgelsesskibet i Lejre Ådal – Del 2

Spøgelsesskibet i Lejre Ådal – Del 2

I første afsnit af ”Spøgelsesskibet” hørte vi om, hvordan man ved et gravearbejde i ådalen i 1930’erne var stødt på et muligt skibsvrag fra vikingetiden. Vi hørte også om, hvordan museumsfolk såvel som den lokalhistoriske forening i 1980’erne forsøgte at genfinde skibet – med georadar, boringer og prøvegravning. Men der blev ikke fundet noget skib, og til slut lød spørgsmålet: Kunne man overhovedet sejle på åen dengang?

ET PILOTPROJEKT: GEORADARUNDERSØGELSER OM KONGESÆDET I LEJRE

ET PILOTPROJEKT: GEORADARUNDERSØGELSER OM KONGESÆDET I LEJRE

Bemærkede du ATV’en, der kørte rundt i Lejre for et par uger siden? Over to dage i slutningen af september har et pudsigt syn præget to særlige områder i Gl. Lejre. Ved kongehalsområdet vest for landsbyen og omkring skibssætningen øst for landbyen kørte en ATV med et fladt påhæng møjsommeligt rundt på hele overfladearealet.

NYE RESULTATER OM NY KONGSGÅRDSKATTEN

NYE RESULTATER OM NY KONGSGÅRDSKATTEN

Guldfundet fra Lejre er netop blevet undersøgt af en hollandsk forsker. De foreløbige resultaterne sætter skatten i nyt perspektiv og viser igen, hvordan vi hele tiden bliver klogere på fortiden i nutiden

SPØGELSESSKIBET I LEJRE ÅDAL

SPØGELSESSKIBET I LEJRE ÅDAL

Tag med denne artikelserie med på en opdagelsesrejse i tre dele, hvor vi kaster os over spørgsmålet: Kunne jernalderens og vikingetidens folk sejle ind til kongesædet i Lejre? Rejsen hen over Roskilde Fjord til Lejre Ådal byder på tiders forskningsresultater, overraskende opdagelser og et spøgelsesskib

post-19486

Danmarks rockmuseum blæst bagover af gæsters musikanbefalinger

BEGIVENHED

Danmarks rockmuseum blæst bagover af gæsters musikanbefalinger

01.05.2024

Af Lene Steinbeck

Sigrid og Nora var en del af Museumshackerne. De var for nyligt i erhvervspraktik hos ROMU, og her var de blandt andet med til at gennemgå de mange kort og se, hvad deres projekt blandt andet har ført med sig. Foto: Kristian Grøndahl/ROMU.

’We will Rock You’ er god at danse til, Tessa bryder grænserne, og BTS giver en følelse af, at det kan være okay at fejle. En sværm af musikanbefalinger har ramt Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, som i udstillingen LYT. LIKE. DEL. beder deres gæster give et nummer videre. Godt 1000 har siden åbningen delt deres anbefaling, som ender på hver måneds playliste med gæsternes yndlingsnumre.

’Hvilket nummer vil du gerne give videre? Og hvorfor?’

De to spørgsmål på et lille kort er i al sin enkelthed udgangspunktet for lidt af en solstrålehistorie på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK. I udstillingen LYT. LIKE. DEL. har de nemlig fået næsten 1000 mennesker til at give musikken videre i form af en anbefaling på en opslagstavle. Og det overgår langt de forventninger, museet havde til gæsternes involvering i udstillingen om at dele og opdage ny musik.

”Vi er fuldstændig blæst bagover. Da udstillingen åbnede den 18. januar, havde vi bestilt 500 kort og regnede med, at vi var dækket ind for en lang periode. Nu er vi et par håndfulde fra at være igennem de første 1000 kort. Det synes vi er ret godt gået på kun lidt over tre måneder,” fortæller projektleder på ROMU, Tine Moberg.

I en meget digital verden er opslagstavlen med A6-kortene og to spørgsmål et særdeles analogt greb. Og det virker. Næsten 1000 kort er blevet udfyldt med personlige musikanbefalinger, siden udstillingen åbnede i januar. Foto: Kristian Grøndahl/ROMU

Intime anbefalinger

LYT. LIKE. DEL er en del af projektet ’Museumshackerne’ og er lavet i samarbejde med en folkeskoleklasse fra Roskilde. Udstillingen handler om at dele og opdage ny musik, og for eleverne i den 8. klasse, som var med til at lave udstillingen, var netop de personlige anbefalinger helt essentielle.

”Der er noget intimt i at give sin musik til andre, fordi det ofte er en udvidelse af ens egne følelser. Men det er en ret simpel aktivitet, der ikke kræver en hel masse. Folk synes bare, det er fedt at give den musik, der rører dem, videre. Der er virkelig mange, der gerne vil videregive en følelse af, at det nok skal gå, eller at alt er ok. Der er for eksempel en, der anbefaler ’Life Goes On’ af BTS fordi det ’får mig til at føle, at det er ok at lave fejl.”

Af andre anbefalinger nævner Tine Moberg Tessa, der ifølge gæsten bag kortet har rykket grænserne for, hvad kvinder kan rappe om, og Michael Falchs ’De vildeste fugle’, som en gæst anbefaler med ordene: ’Teksten får én til at føle Danmark’. Og så er der en fireårig, der smider ’We Will Rock You’ med Queen i puljen, fordi de danser til den i børnehaven. Det er med andre ord en blandet omgang.

Mange bruger musikken til at spejle sig i, eller at gøre verden større. Som for eksempel Freja Kirks ’Hvad skal man kalde en som mig’, som en gæst anbefaler med begrundelsen: ”Det giver et indblik i, at ikke alle føler sig tilpas i sin krop.” Foto: ROMU

En del af fællesskabet

Hver måned piller Tine Moberg kortene ned fra tavlen og samler alle numrene til månedens playliste, som man får adgang til ved at skanne en QR-kode i udstillingen.

”Det er magisk at se, hvor bredt de her kort favner på tværs af genrer og generationer. Jeg er overbevist om, at det er nogle af vores yngste gæster, der bidrager med Minecraft-sange, som man kan høre på YouTube – og i den anden ende af spektret er der Frank Sinatra med ’Fly Me To The Moon’. Derimellem er der Rammstein, Britney Spears, The Cure og Lars H.U.G. Derfor er det virkelig fedt at lave de her playlister. Traditionelle præfabrikerede playlister er som regel inden for én genre, mood eller vibe. Her er det et vildt mix, hvor det eneste, de har til fælles, er, at det er nogens yndlingsnummer. Så jeg tror helt sikkert også, det kan være med til at udvide folks musikhorisont,” fortæller hun.

Det er ikke første gang, at museet beder folk bidrage til udstillinger med for eksempel anekdoter. Men netop det med at give en stemning, en følelse, en peptalk eller et godt råd videre i form at et musiknummer har ramt et eller andet i gæsterne, som Tine Moberg og kollegaerne ikke har set før.

”Jeg aner ikke, hvordan de her mennesker ser ud. Men de har givet os en meget personlig del af sig selv med de her kort, så vi kommer alligevel helt tæt på dem, når vi sidder og læser dem igennem. Og så bliver de en del af det store fællesskab, som det er at være med på playlisten.”

LYT. LIKE. DEL kan ses på hele Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

En vandmøllekanal fundet i Lejre Ådal

En vandmøllekanal fundet i Lejre Ådal

Det er næppe gået hen over hovedet på den, der færdes i området ved Lejre Ådal, at der i de sidste mange måneder har foregået et større ledningsarbejde langs åen. Det er HOFOR A/S, som lægger vandledninger ned mellem vandværket ved Lejre og et nyt værk, der opføres ved Gevninge.

Spøgelsesskibet i Lejre Ådal – Del 3

Spøgelsesskibet i Lejre Ådal – Del 3

I første afsnit af ”Spøgelsesskibet” hørte vi om, hvordan man ved et gravearbejde i ådalen i 1930’erne var stødt på et muligt skibsvrag fra vikingetiden. Men det er aldrig lykkedes at finde skibet. Og i andet afsnit blev der kastet lys over, hvorvidt åen var sejlbar i jernalderen. Det var den ikke. Her, i tredje og sidste afsnit, undersøger vi, hvad det mon så kan være for en trækonstruktion, der blev fundet i ådalen, når nu det ikke kan være et skib.

ÅRETS MEST POPULÆRE ARTIKLER PÅ LEJREMUSEUM.DK

ÅRETS MEST POPULÆRE ARTIKLER PÅ LEJREMUSEUM.DK

Året er ved at gå på hæld, og her på Lejre Museum glæder vi os til at se, hvad 2022 kommer til at bringe.
Før vi springer ind i det nye år, vil vi dog kigge tilbage på hvad der rørte sig i løbet af året her i Lejre, det danske kongeriges vugge.

DR2 JAGTER DEN FØRSTE DANSKE KONGE – OG SPORENE ENDER PÅ LEJRE MUSEUM

DR2 JAGTER DEN FØRSTE DANSKE KONGE – OG SPORENE ENDER PÅ LEJRE MUSEUM

I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark

HVOR MEGET VED DU OM SKIBSSÆTNINGEN I GL. LEJRE?

HVOR MEGET VED DU OM SKIBSSÆTNINGEN I GL. LEJRE?

Gl. Lejres skibssætning blev fredet for 100 år siden og står i dag som et af vores fornemmeste fortidsminder fra yngre germansk jernalder og vikingetid. Hvor meget ved du om det imponerende spor efter Lejres vikinger? Tag miniquizzen og find ud af det!

Spøgelsesskibet i Lejre Ådal – Del 2

Spøgelsesskibet i Lejre Ådal – Del 2

I første afsnit af ”Spøgelsesskibet” hørte vi om, hvordan man ved et gravearbejde i ådalen i 1930’erne var stødt på et muligt skibsvrag fra vikingetiden. Vi hørte også om, hvordan museumsfolk såvel som den lokalhistoriske forening i 1980’erne forsøgte at genfinde skibet – med georadar, boringer og prøvegravning. Men der blev ikke fundet noget skib, og til slut lød spørgsmålet: Kunne man overhovedet sejle på åen dengang?

ET PILOTPROJEKT: GEORADARUNDERSØGELSER OM KONGESÆDET I LEJRE

ET PILOTPROJEKT: GEORADARUNDERSØGELSER OM KONGESÆDET I LEJRE

Bemærkede du ATV’en, der kørte rundt i Lejre for et par uger siden? Over to dage i slutningen af september har et pudsigt syn præget to særlige områder i Gl. Lejre. Ved kongehalsområdet vest for landsbyen og omkring skibssætningen øst for landbyen kørte en ATV med et fladt påhæng møjsommeligt rundt på hele overfladearealet.

NYE RESULTATER OM NY KONGSGÅRDSKATTEN

NYE RESULTATER OM NY KONGSGÅRDSKATTEN

Guldfundet fra Lejre er netop blevet undersøgt af en hollandsk forsker. De foreløbige resultaterne sætter skatten i nyt perspektiv og viser igen, hvordan vi hele tiden bliver klogere på fortiden i nutiden

SPØGELSESSKIBET I LEJRE ÅDAL

SPØGELSESSKIBET I LEJRE ÅDAL

Tag med denne artikelserie med på en opdagelsesrejse i tre dele, hvor vi kaster os over spørgsmålet: Kunne jernalderens og vikingetidens folk sejle ind til kongesædet i Lejre? Rejsen hen over Roskilde Fjord til Lejre Ådal byder på tiders forskningsresultater, overraskende opdagelser og et spøgelsesskib

post-19466

Ny bog fortæller om gravritualer og skikke i jernalderens Vindinge

BEGIVENHED

Ny bog fortæller om gravritualer og skikke i jernalderens Vindinge

29.04.2024

Pressemeddelelse

Af Lene Steinbeck

Stålmosegård er navnet på en stor begravelsesplads fra jernalderen beliggende i Vindinge. ROMUs arkæologer er i øjeblikket i gang med at udgrave flere dele af pladsen, og har allerede gjort en række bemærkelsesværdige fund, men faktisk har der været udgravning på stedet af flere omgange siden 70’erne. Alt dette kan kan du læse meget mere om i den nye bog ‘Stålmosegård – En gravplads fra romersk og ældre germansk jernalder’. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU

Det står efterhånden klart, at Vindinge var et helt særligt sted i jernalderen. Gravpladser og bopladser viser, at området var beboet i en periode på flere hundrede år. En ny bog samler arkæologernes viden om den største af gravpladserne, Stålmosegård, og beskriver de mange genstande, der er fundet, og tolkning af Vindingeboernes gravritualer for 2000 år siden.

Vindinge sydøst for Roskilde ligner en lille forstad som så mange andre med skole, kirke og parcelhuse. Men under overfladen gemmer jorden på spor efter en spændende fortid. I perioden lige efter vor tidsregning begynder og ca. 400 år frem – en periode, vi i dag kalder romersk jernalder – var området nemlig også beboet. Arkæologer fra blandt andet ROMU har gennem fire årtier fundet mere end 100 grave på Stålmosegård, hovedsageligt fra 300-tallet, og det er piblet frem med fine gravfund. Både hverdagsting som tenvægte, knive og kamme, og mere kostbare genstande som perler og dragtsmykker.

Fundene kan man se og læse om i udgivelsen ’Stålmosegård – En gravplads fra romersk og ældre germansk jernalder’, der netop er udkommet.

”Stålmosegård er på mange måder en spektakulær gravplads, som fortjener at blive publiceret. I bogen beskrives de enkelte grave med fotografier og tegninger. Ud over dette katalog er gravpladsens mange lerkar og dragtudstyret i kvindegravene, der er særligt fremtrædende, beskrevet i uddybende kapitler. Derfor har vi samarbejdet med en række institutioner og eksperter” fortæller Mette Høj fra ROMU, der har stået for nogle af udgravningerne og efterfølgende har været ansvarlig for udgivelsen

Mette Høj har samlet billeder og tekster om de fund, som arkæologer siden 1970’erne har fået ud af udgravningerne i Vindinge. Det er blevet til publikationen ’Stålmosegård – En gravplads fra romersk og ældre germansk jernalder’, som er første bind i en planlagt trilogi om jernalderens Vindinge. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU

Et særligt sted

Gravpladsen er en af de største på Sjælland fra romersk jernalder, og siden begyndelsen af 1970’erne har arkæologer fra blandt andet ROMU haft blikket rettet mod området. Det har resulteret i en lang række fund, som er samlet i bogen.

”Efterhånden ved vi, at Vindinge har været et vigtigt sted, især efter de seneste års mange nye fund af gravpladser og bopladser. Gravene afspejler et landbrugssamfund. Nogle af dem er særdeles rige og viser, at befolkningen har haft kontakter til de omkringliggende landskaber på Sjælland og måske videre,” fortæller Mette Høj.

Gennem årene er mere end 100 grave blevet fundet på den store Stålmosegård-gravplads. De fleste af gravene er fra 300-tallet, som er den sidste del af romersk jernalder. Her ses en 25-35-årig kvinde, som er begravet i sideleje med benene trukket op under sig. Ved brystet har hun en perlekæde. Foto Nationalmuseet.

Meningsfuldt forskningsarbejde

Bogen samler mange års udgravningshistorie og forskning i fundene, som siden de første udgravninger i 1972 har været med til at tegne et billede af jernalderens Vindinge. Udgivelsen er et vigtigt stykke arbejde – både for ROMU og for forskningen generelt, siger Julie Nielsen, der er arkæologisk chef ved ROMU.

”Publikationen vidner om et stort arbejde udført af mange dygtige kolleger, der hver især bidrager med deres faglige ekspertise – og som Mette Høj flot har samlet og gjort til en helhed. Nu kan vi endelig dele ud af vores viden. At kunne bedrive god forskning, som munder ud i et værk som dette, gør det meningsfuldt at være museum,” fortæller hun.

’Stålmosegård – En gravplads fra romersk og ældre germansk jernalder’ er den første i en planlagt trilogi om ’Jernalderens Vindinge. De næste to bind i serien kommer også til at omhandle gravpladser og derudover to bopladser, som er fundet tæt på Stålmosegård.

’Stålmosegård’ er på 526 sider og kan købes til 318 kroner i museumsbutikkerne på Roskilde Museum, Lejre Museum og Frederikssund Museum, samt på shop.romu.dk

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

En vandmøllekanal fundet i Lejre Ådal

En vandmøllekanal fundet i Lejre Ådal

Det er næppe gået hen over hovedet på den, der færdes i området ved Lejre Ådal, at der i de sidste mange måneder har foregået et større ledningsarbejde langs åen. Det er HOFOR A/S, som lægger vandledninger ned mellem vandværket ved Lejre og et nyt værk, der opføres ved Gevninge.

Spøgelsesskibet i Lejre Ådal – Del 3

Spøgelsesskibet i Lejre Ådal – Del 3

I første afsnit af ”Spøgelsesskibet” hørte vi om, hvordan man ved et gravearbejde i ådalen i 1930’erne var stødt på et muligt skibsvrag fra vikingetiden. Men det er aldrig lykkedes at finde skibet. Og i andet afsnit blev der kastet lys over, hvorvidt åen var sejlbar i jernalderen. Det var den ikke. Her, i tredje og sidste afsnit, undersøger vi, hvad det mon så kan være for en trækonstruktion, der blev fundet i ådalen, når nu det ikke kan være et skib.

ÅRETS MEST POPULÆRE ARTIKLER PÅ LEJREMUSEUM.DK

ÅRETS MEST POPULÆRE ARTIKLER PÅ LEJREMUSEUM.DK

Året er ved at gå på hæld, og her på Lejre Museum glæder vi os til at se, hvad 2022 kommer til at bringe.
Før vi springer ind i det nye år, vil vi dog kigge tilbage på hvad der rørte sig i løbet af året her i Lejre, det danske kongeriges vugge.

DR2 JAGTER DEN FØRSTE DANSKE KONGE – OG SPORENE ENDER PÅ LEJRE MUSEUM

DR2 JAGTER DEN FØRSTE DANSKE KONGE – OG SPORENE ENDER PÅ LEJRE MUSEUM

I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark

HVOR MEGET VED DU OM SKIBSSÆTNINGEN I GL. LEJRE?

HVOR MEGET VED DU OM SKIBSSÆTNINGEN I GL. LEJRE?

Gl. Lejres skibssætning blev fredet for 100 år siden og står i dag som et af vores fornemmeste fortidsminder fra yngre germansk jernalder og vikingetid. Hvor meget ved du om det imponerende spor efter Lejres vikinger? Tag miniquizzen og find ud af det!

Spøgelsesskibet i Lejre Ådal – Del 2

Spøgelsesskibet i Lejre Ådal – Del 2

I første afsnit af ”Spøgelsesskibet” hørte vi om, hvordan man ved et gravearbejde i ådalen i 1930’erne var stødt på et muligt skibsvrag fra vikingetiden. Vi hørte også om, hvordan museumsfolk såvel som den lokalhistoriske forening i 1980’erne forsøgte at genfinde skibet – med georadar, boringer og prøvegravning. Men der blev ikke fundet noget skib, og til slut lød spørgsmålet: Kunne man overhovedet sejle på åen dengang?

ET PILOTPROJEKT: GEORADARUNDERSØGELSER OM KONGESÆDET I LEJRE

ET PILOTPROJEKT: GEORADARUNDERSØGELSER OM KONGESÆDET I LEJRE

Bemærkede du ATV’en, der kørte rundt i Lejre for et par uger siden? Over to dage i slutningen af september har et pudsigt syn præget to særlige områder i Gl. Lejre. Ved kongehalsområdet vest for landsbyen og omkring skibssætningen øst for landbyen kørte en ATV med et fladt påhæng møjsommeligt rundt på hele overfladearealet.

NYE RESULTATER OM NY KONGSGÅRDSKATTEN

NYE RESULTATER OM NY KONGSGÅRDSKATTEN

Guldfundet fra Lejre er netop blevet undersøgt af en hollandsk forsker. De foreløbige resultaterne sætter skatten i nyt perspektiv og viser igen, hvordan vi hele tiden bliver klogere på fortiden i nutiden

SPØGELSESSKIBET I LEJRE ÅDAL

SPØGELSESSKIBET I LEJRE ÅDAL

Tag med denne artikelserie med på en opdagelsesrejse i tre dele, hvor vi kaster os over spørgsmålet: Kunne jernalderens og vikingetidens folk sejle ind til kongesædet i Lejre? Rejsen hen over Roskilde Fjord til Lejre Ådal byder på tiders forskningsresultater, overraskende opdagelser og et spøgelsesskib

post-3000

Oplev sjove sommersøndage for hele familien på Tadre Mølle

BEGIVENHED

Oplev sjove sommersøndage for hele familien på Tadre Mølle

19.06.2023

 Foto: ROMU

Over fire søndage i juli inviterer Tadre Mølle børn og deres familier til spændende aktiviteter. Kreative naturkunstværker udformes, naturen skal udforskes og brød skal bages i den gamle stenovn.

Sommer og søndag er i hvert fald på plads. Om der også kommer sol til de, der finder vej til Tadre Mølles alsidige og hyggelige ferieaktiviteter, må tiden vise. Men næsten uanset vejret bliver der gode muligheder for at få sig en feriesøndag fyldt med fælles oplevelser på tværs af generationer ved den kulturhistoriske perle i Elverdamsdalen.

Kreativt naturværksted

På det kreative naturværksted på Tadre Mølle skal børn og deres familier slippe deres indre kunstner løs og lave flotte kunstværker af de naturmaterialer, der findes rundt om møllen.

”Kyndige krea-vejledere vil hjælpe de besøgende med at skabe smukke kreationer af naturens materialer. Kun fantasien sætter grænser, når de besøgende gennem denne kreative aktivitet kommer tæt på naturen og skaber hyggeligt samvær,” siger museumsmedarbejder Maja Kvamm.

Det kreative naturværksted finder sted den 2. juli fra klokken 12:00-15:00.

Naturdage
Hele familien er inviteret, når Tadre Mølle holder naturdag i den smukke Elverdamsdal. Kyndige naturvejleder fra Nationalpark Skjoldungernes Land vil udstyre børn og deres familier med grej til at gå på opdagelse i naturens liv omkring den gamle vandmølle.

”Den kulturhistoriske perle Tadre Mølle ligger omgivet af smuk natur i Elverdamsdalen, og denne dag er der ekstra mulighed for at komme helt tæt på det krible- krablende liv, der findes ved møllen,” siger Maja Kvamm.

Naturdage på Tadre Mølle finder sted søndag den 16. juli og 23. juli fra klokken 11:00-14:00.

Bagedag
Den, der kommer først til mølle, får først malet melet. Korn skal kværnes til mel, og brød skal bages i Tadre Mølles gamle stenovn, når der inviteres til bagedag for hele familien.

”Oplev naturens kræfter, når den gamle vandmølle forvandler korn til mel. Få hænderne i dejen og mærk de gamle traditioner på egen krop. Der vil være forskellige aktiviteter på dagen, så alle familiens medlemmer kan sætte sanserne i brug,” siger Maja Kvamm.

Bagedagen på Tadre Mølle finder sted søndag den 20. juli fra kl. 12:00-16:00.

Billetter til alle arrangementer kan købes i Møllecafeen. Børn er gratis.

    MERE INDHOLD FRA TADRE MØLLE

    Tadre Mølle kalder til Kildemarked

    Tadre Mølle kalder til Kildemarked

    Søndag den 25. juni inviterer ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner til en herlig markedsdag på den gamle møllegård. Kom og vær med, når den danske sommer står i pragt, og nyd den dejlige sommerstemning i Elverdamsdalen.

    post-19589

    Mød D:A:D og Pernille Rosendahl til en aften med kompromisløs kærlighed på begge sider af scenekanten

    BEGIVENHED

    Mød D:A:D og Pernille Rosendahl til en aften med kompromisløs kærlighed på begge sider af scenekanten

    07.05.2024

    Af Lene Steinbeck

    Arrangementet Frontstage skal handle om bling og coolness på begge sider af scenekanten. Her kan man blandt andet høre sanger og stilikon Pernille Rosendahl, samt to medlemmer af D:A:D, nemlig guitarist Jacob Binzer og trommeslager Laust Sonne.

    Hvad betyder stil for optrædende kunstnere? Og for deres fans? Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, dedikerer en aften til det univers, der opstår omkring bands og solister. Mød blandt andet D:A:D og en superfan, der har fulgt bandet fra cowpunk og skinny jeans til folkelighed og joggingbukser, og det kompromisløse stilikon Pernille Rosendahl.

    D:A:D er her, der og alle vegne. I år kan bandet fejre 40-års jubilæum, og det markerer de blandt andet med en ny udgivelse, en jubilæums-tour og endda en udstilling på Nationalmuseet i København. Den 23. maj er halvdelen af det ikoniske band på scenen, når Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK inviterer til Frontstage – et arrangement om stilikoner og fankultur.

    For ud over bandets markante position i dansk rockhistorie siden 1980’erne, er D:A:D ikke til at komme udenom til et arrangement, der handler om rockens kompromisløse udstråling både på og foran scenen. Det fortæller museumsinspektør på rockmuseet, Anders Haahr.

    ”De har altid været utroligt stilbevidste og har kaldt sig selv et krydsfinerband. Den første Molly (ko-kranium, som er bandets maskot, red.) lavede medlemmerne selv i et eller andet sløjdværksted. Det er selvfølgelig blevet mere professionaliseret efterhånden, men den der DIY-tilgang til at lave ikonografi har virkelig kendetegnet D:A:D. De er meget bevidste om deres måde at gå ud i verden og præsentere et univers for deres fans.”

    Bandets guitarist, Jacob Binzer, og trommeslager, Laust Sonne, vil sammen med sangerinde Pernille Rosendahl og kunstner Torleif Hoppe, være på scenen til arrangementet Frontstage, hvor musik- og kulturjournalist Niels Fez Pedersen er vært for en samtale om kunstens udtryk.

    ”Vi skal dykke ned i identitetsmarkører på begge sider af scenekanten. Det kommer til at handle om at beskue dem, der performer. Hvor meget og hvor bevidst tænker man over sin egen stil? Hvor stor indflydelse har man selv, og i hvor høj grad er man prisgivet pladeselskaberne? Både D:A:D og Pernille Rosendahl har i den grad formået at bibeholde det, de står for, og at være tro mod deres stil,” fortæller Anders Haahr.

    Kompromisløst stilikon

    Pernille Rosendahl, solokunstner og forsanger i Swan Lee, er kendt for at tage bladet fra munden, når det det kommer til udseende og forventninger til især kvindelige kunstnere.

    ”Rosendahl har efterhånden været i gamet i mange år, og et gennemgående træk for hendes karriere er, at hun aldrig er gået på kompromis med sin stil eller sit udtryk. Hun har tværtimod insisteret på, at den danske musikscene skal kunne rumme alle typer og alle aldre. Hun er et kæmpe stilikon, og hun har en form for aktivistisk tilgang til at være det,” siger Anders Haahr.

    Selv om D:A:D efterhånden skifter til bløde bukser, når rampelyset slukker, er stilen intakt, og de kan stadig få fanhjerter til at banke hårdt. På den anden side af scenekanten står publikum og fans som Mai Barslev. Hun har fulgt D:A:D i tykt og tyndt gennem mange år og blandt andet selv lavet det merchandise, hun syntes manglede. Den resonans, som bandet møder i superfans som Mai Barslev bliver også et omdrejningspunkt for samtalen, ligesom RAGNAROCK’s egen museumsinspektør og popforsker Rasmus Rosenørn vil være med til at brede samtalen ud. DJ på aftenen vil være Rachel Phoebe Davis.

    Tid: Torsdag den 23. maj, 19-22 (dørene åbner kl. 18.00)

    Sted: RAGNAROCK, Rabalderstræde 16, 4000 Roskilde

    Entré: 175 kr.

    Læs mere og køb billetter her.

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Ingen resultater fundet

    Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.

    post-19542

    Kashmirs album ’The Good Life’ vækkes til live efter 25 år

    BEGIVENHED

    Kashmirs album ‘The Good Life’ vækkes til live efter 25 år

    06.05.2024

    ’The Good Life’ er det danske rockband Kashmirs tredje album, som udkom i 1999. Albummet indeholder singler som ‘Mom In Love, Daddy In Space’, ‘Graceland’ samt ’Miss You’ og bliver til efteråret vækket til live igen i både en udstilling og bogudgivelse. Artwork: Kasper Eistrup/Nanna Bentel (Foto: Kristian Grøndahl /ROMU)

    I år er det 25 år siden, at det danske rockband Kashmir udgav albummet ’The Good Life’, som blæste både anmeldere og fans omkuld. Til efteråret bliver det populære album vækket til live igen – både i en spotudstilling på Danmarks rockmuseum RAGNAROCK, som fans fra i dag kan sende bidrag til, og i en portrætbog i serien ’Danske Albums’

    Der er allerede gået 25 år, siden Kashmir lagde omverdenen ned med det danske rockbands tredje album ’The Good Life’ i 1999. Forsanger og sangskriver Kasper Eistrup viste et højt, internationalt format i sin sangskrivning på numre som ’Mom In Love, Daddy In Space’, ’Graceland’ og ’Lampshade’, som for alvor skaffede Kashmir en dedikeret fanskare samt et hav af priser – for eksempel løb bandet med seks danske Grammy-statuetter for albummet, hvis salgstal i dag ligger over 100.000 eksemplarer.

    Til efteråret åbner Danmarks rockmuseum RAGNAROCK i Roskilde dørene til en spotudstilling om netop ’The Good Life’. Allerede fra i dag kan fans sende bidrag til udstillingen som egne minder, fotos og souvenirs fra tiden.

    “’The Good Life’ er et fantastisk album, som fortjener at blive taget frem igen og hyldet. Vi ved desuden, at det er et album, som fylder meget i Kashmirs dedikerede fanskare, og vi håber derfor, at så mange som muligt vil være med til at markere albummets betydning ved at sende bidrag ind til os,” siger museumsinspektør på Danmarks rockmuseum RAGNAROCK, Rasmus Rosenørn.

    Fra i dag kan man derfor via museets hjemmeside indsende materiale til udstillingen.

    ”Vi leder efter alle typer materiale. Hvis man kravlede op på scenen i 1999 for at hugge setlisten eller ligefrem var en af de 50 heldige, der nåede at købe vinyl-udgaven i en hånddesignet version, så vil vi meget gerne låne dem og passe godt på dem,” siger Rasmus Rosenørn, museumsinspektør på RAGNAROCK.

    Hvordan man sender genstande eller videohilsner ind til udstillingen, fremgår af RAGNAROCK’s hjemmeside.

    Planlagt samtidig med bogudgivelse

    Efteråret kommer i den grad til at stå i Kashmirs tegn, selvom bandet officielt er i dvale. Den detaljerede historie bag ’The Good Life’ udkommer i bogform som næste udgivelse i portrætserien ’Danske Albums’ fra Forlaget Multivers.

    Portrætbogen er skrevet af journalist Karina Edlund Jensen baseret på nye interviews med bandmedlemmerne Kasper Eistrup, Asger Techau og Mads Tunebjerg samt andre involverede i processen herunder producer Jon ’Joshua’ Schumann og musiker Tim Christensen, der medvirker på albummet.

    I 2023 udkom de første fem portrætbøger i serien ’Danske Albums’ om Kim Larsens ’Værsgo’, Anne Linnets ’Marquis de Sade’, Sods’ ’Minutes To Go’, Natasjas ’I Danmark er jeg født’ samt Malk de Koijns ’Sneglzilla’.

    Bogen om ’The Good Life’ udkommer i samarbejde med Danmarks rockmuseum RAGNAROCK samme dag, som udstillingen åbner –  torsdag 12. september 2024.

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Ingen resultater fundet

    Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.

    post-19498

    At være praktikant hos ROMU er mere end en midlertidig stilling

    BEGIVENHED

    At være praktikant hos ROMU er mere end en midlertidig stilling

    02.05.2024

    Af Martin Harvøe Kristensen

    Lützhøfts Købmandsgaard deltager hvert år i Historiske Dage i Øksnehallen i København, og her har du også mulighed for at tage med som praktikant. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU

    Da Sif Hermansen var praktikant hos ROMU, var det både sjovt, lærerigt og så bød det på spændende muligheder for at føre teori ud i praksis.

    Sif Hermansen afsluttede sin praktik hos museumsorganisationen ROMU i december 2023. Til hverdag læser hun kulturhistorie på Aarhus Universitet, men hun har tilbragt et semester i Roskilde, som praktikant på Lützhøfts Købmandsgaard, der er et af ROMUs besøgssteder.

    Rejsen begyndte lidt ved et tilfælde, da en veninde introducerede hende til ROMU. Det blev en oplevelse, der også indbefattede hendes første besøg i Roskilde, hvor hun kom i kontakt med museumsinspektør Jakob Caspersen, som hun fik et godt indtryk af.

    “Jakob lød meget venlig og fortalte, at Lützhøfts Købmandsgård blandt andet formidler historisk håndværk, men også madlavning i forbindelse med den årlige begivenhed ’æbleugen’. Det syntes jeg lød virkeligt spændende,” fortæller hun.

    Sif har altid haft en stor interesse for historie: ”Jeg elsker alt med historie: Dokumentarer, podcasts, videospil, historiske film osv.”

    ”Jeg ville gerne ‘lidt væk hjemmefra’ og opleve noget nyt. Og det har været sjovt at komme lidt ud af min comfort zone, lære et nyt sted at kende og få nye bekendtskaber her”

    Hun besluttede at forlade det jyske for at tage til Roskilde og gøre det til en ekstra oplevelse ved sin praktik:

    ”Jeg ville gerne ‘lidt væk hjemmefra’ og opleve noget nyt. Og det har været sjovt at komme lidt ud af min comfort zone, lære et nyt sted at kende og få nye bekendtskaber her,” fortæller hun.

    At føre teori ud i praksis

    Sif har i sin praktik hos ROMU primært været tilknyttet Lützhøfts Købmandsgaard og Håndværksmuseet, og praktikopholdet har ikke alene været sjovt, men også lærerigt.

    “Jeg har fået lov til at føre meget teori fra mit studie ud i praksis, i arbejdet med bl.a. æbleugen på Lützhøfts Købmandsgaard og Håndværksmuseet.”

    “… Du går fra en idé til rent faktisk at føre den ud i praksis, og så kan du tilmed se slutproduktet. Ofte i meget metodiske og teoretiske uddannelser, bliver praksissen glemt. Så at få lov til at udføre den fulde proces her i praktikken har været meget givende.”

    ”Man kan måske sammenligne det lidt med en håndværksmæssig uddannelse. Du går fra en idé til rent faktisk at føre den ud i praksis, og så kan du tilmed se slutproduktet. Ofte i meget metodiske og teoretiske uddannelser, bliver praksissen glemt. Så at få lov til at udføre den fulde proces her i praktikken har været meget givende.”

    Friheden til at anvende teori i praksis og til at stå for mange forskellige typer af opgaver, var spændende, men også en smule skræmmende.

    “For det er frihed under ansvar, i højere grad end på studiet. Jeg skal jo aflevere nogle helt konkrete produkter i praktikken,” fortæller hun.

    God modtagelse og godt kollegaskab

    Ud over de spændende og forskelligartede opgaver oplevede Sif et godt og behageligt kollegaskab.

    “Kollegerne og Jakob har taget rigtigt godt imod mig. Jeg er mest bare lidt bange for at have stillet for mange spørgsmål til Jakob. Men han siger jo, at jeg altid må komme med spørgsmål, så det bør jeg måske ikke være så bange for,” siger hun med et lille smil på læben.

    Medbestemmelse i opgaver

    Inden Sif startede i praktikken, indgik hun og Jakob en kontrakt, hvoraf det fremgik, hvilke typer af opgaver hun skulle løse under praktikken. Det betød, at hun selv havde ret stor indflydelse på, hvad hun skulle arbejde med. Her vægtede hun især formidling højt, da det er en del af historiefaget, som hun nu kunne få mulighed for at lære nærmere at kende.

    ”Det har været helt perfekt for mig, da det, når jeg er færdig med studiet, i høj grad er museumsudstillinger og events, som jeg gerne vil arbejde med. Så at jeg har fået muligheden for dette i mit praktikforløb hos ROMU, er virkelig rart”

    ”Jeg sidder til daglig og laver arkiveringsarbejde for Naturhistorisk Museum, derfor har jeg aldrig rigtigt beskæftiget mig med formidlingsdelen af historie før nu,” siger hun.

    Formidlingsopgaverne har primært været at bidrage til events og udstillinger:

    ”Det har været helt perfekt for mig, da det, når jeg er færdig med studiet, i høj grad er museumsudstillinger og events, som jeg gerne vil arbejde med. Så at jeg har fået muligheden for dette i mit praktikforløb hos ROMU, er virkelig rart,” forklarer hun.

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Ingen resultater fundet

    Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.

    post-19486

    Danmarks rockmuseum blæst bagover af gæsters musikanbefalinger

    BEGIVENHED

    Danmarks rockmuseum blæst bagover af gæsters musikanbefalinger

    01.05.2024

    Af Lene Steinbeck

    Sigrid og Nora var en del af Museumshackerne. De var for nyligt i erhvervspraktik hos ROMU, og her var de blandt andet med til at gennemgå de mange kort og se, hvad deres projekt blandt andet har ført med sig. Foto: Kristian Grøndahl/ROMU.

    ’We will Rock You’ er god at danse til, Tessa bryder grænserne, og BTS giver en følelse af, at det kan være okay at fejle. En sværm af musikanbefalinger har ramt Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, som i udstillingen LYT. LIKE. DEL. beder deres gæster give et nummer videre. Godt 1000 har siden åbningen delt deres anbefaling, som ender på hver måneds playliste med gæsternes yndlingsnumre.

    ’Hvilket nummer vil du gerne give videre? Og hvorfor?’

    De to spørgsmål på et lille kort er i al sin enkelthed udgangspunktet for lidt af en solstrålehistorie på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK. I udstillingen LYT. LIKE. DEL. har de nemlig fået næsten 1000 mennesker til at give musikken videre i form af en anbefaling på en opslagstavle. Og det overgår langt de forventninger, museet havde til gæsternes involvering i udstillingen om at dele og opdage ny musik.

    ”Vi er fuldstændig blæst bagover. Da udstillingen åbnede den 18. januar, havde vi bestilt 500 kort og regnede med, at vi var dækket ind for en lang periode. Nu er vi et par håndfulde fra at være igennem de første 1000 kort. Det synes vi er ret godt gået på kun lidt over tre måneder,” fortæller projektleder på ROMU, Tine Moberg.

    I en meget digital verden er opslagstavlen med A6-kortene og to spørgsmål et særdeles analogt greb. Og det virker. Næsten 1000 kort er blevet udfyldt med personlige musikanbefalinger, siden udstillingen åbnede i januar. Foto: Kristian Grøndahl/ROMU

    Intime anbefalinger

    LYT. LIKE. DEL er en del af projektet ’Museumshackerne’ og er lavet i samarbejde med en folkeskoleklasse fra Roskilde. Udstillingen handler om at dele og opdage ny musik, og for eleverne i den 8. klasse, som var med til at lave udstillingen, var netop de personlige anbefalinger helt essentielle.

    ”Der er noget intimt i at give sin musik til andre, fordi det ofte er en udvidelse af ens egne følelser. Men det er en ret simpel aktivitet, der ikke kræver en hel masse. Folk synes bare, det er fedt at give den musik, der rører dem, videre. Der er virkelig mange, der gerne vil videregive en følelse af, at det nok skal gå, eller at alt er ok. Der er for eksempel en, der anbefaler ’Life Goes On’ af BTS fordi det ’får mig til at føle, at det er ok at lave fejl.”

    Af andre anbefalinger nævner Tine Moberg Tessa, der ifølge gæsten bag kortet har rykket grænserne for, hvad kvinder kan rappe om, og Michael Falchs ’De vildeste fugle’, som en gæst anbefaler med ordene: ’Teksten får én til at føle Danmark’. Og så er der en fireårig, der smider ’We Will Rock You’ med Queen i puljen, fordi de danser til den i børnehaven. Det er med andre ord en blandet omgang.

    Mange bruger musikken til at spejle sig i, eller at gøre verden større. Som for eksempel Freja Kirks ’Hvad skal man kalde en som mig’, som en gæst anbefaler med begrundelsen: ”Det giver et indblik i, at ikke alle føler sig tilpas i sin krop.” Foto: ROMU

    En del af fællesskabet

    Hver måned piller Tine Moberg kortene ned fra tavlen og samler alle numrene til månedens playliste, som man får adgang til ved at skanne en QR-kode i udstillingen.

    ”Det er magisk at se, hvor bredt de her kort favner på tværs af genrer og generationer. Jeg er overbevist om, at det er nogle af vores yngste gæster, der bidrager med Minecraft-sange, som man kan høre på YouTube – og i den anden ende af spektret er der Frank Sinatra med ’Fly Me To The Moon’. Derimellem er der Rammstein, Britney Spears, The Cure og Lars H.U.G. Derfor er det virkelig fedt at lave de her playlister. Traditionelle præfabrikerede playlister er som regel inden for én genre, mood eller vibe. Her er det et vildt mix, hvor det eneste, de har til fælles, er, at det er nogens yndlingsnummer. Så jeg tror helt sikkert også, det kan være med til at udvide folks musikhorisont,” fortæller hun.

    Det er ikke første gang, at museet beder folk bidrage til udstillinger med for eksempel anekdoter. Men netop det med at give en stemning, en følelse, en peptalk eller et godt råd videre i form at et musiknummer har ramt et eller andet i gæsterne, som Tine Moberg og kollegaerne ikke har set før.

    ”Jeg aner ikke, hvordan de her mennesker ser ud. Men de har givet os en meget personlig del af sig selv med de her kort, så vi kommer alligevel helt tæt på dem, når vi sidder og læser dem igennem. Og så bliver de en del af det store fællesskab, som det er at være med på playlisten.”

    LYT. LIKE. DEL kan ses på hele Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK.

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Ingen resultater fundet

    Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.

    post-19466

    Ny bog fortæller om gravritualer og skikke i jernalderens Vindinge

    BEGIVENHED

    Ny bog fortæller om gravritualer og skikke i jernalderens Vindinge

    29.04.2024

    Pressemeddelelse

    Af Lene Steinbeck

    Stålmosegård er navnet på en stor begravelsesplads fra jernalderen beliggende i Vindinge. ROMUs arkæologer er i øjeblikket i gang med at udgrave flere dele af pladsen, og har allerede gjort en række bemærkelsesværdige fund, men faktisk har der været udgravning på stedet af flere omgange siden 70’erne. Alt dette kan kan du læse meget mere om i den nye bog ‘Stålmosegård – En gravplads fra romersk og ældre germansk jernalder’. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU

    Det står efterhånden klart, at Vindinge var et helt særligt sted i jernalderen. Gravpladser og bopladser viser, at området var beboet i en periode på flere hundrede år. En ny bog samler arkæologernes viden om den største af gravpladserne, Stålmosegård, og beskriver de mange genstande, der er fundet, og tolkning af Vindingeboernes gravritualer for 2000 år siden.

    Vindinge sydøst for Roskilde ligner en lille forstad som så mange andre med skole, kirke og parcelhuse. Men under overfladen gemmer jorden på spor efter en spændende fortid. I perioden lige efter vor tidsregning begynder og ca. 400 år frem – en periode, vi i dag kalder romersk jernalder – var området nemlig også beboet. Arkæologer fra blandt andet ROMU har gennem fire årtier fundet mere end 100 grave på Stålmosegård, hovedsageligt fra 300-tallet, og det er piblet frem med fine gravfund. Både hverdagsting som tenvægte, knive og kamme, og mere kostbare genstande som perler og dragtsmykker.

    Fundene kan man se og læse om i udgivelsen ’Stålmosegård – En gravplads fra romersk og ældre germansk jernalder’, der netop er udkommet.

    ”Stålmosegård er på mange måder en spektakulær gravplads, som fortjener at blive publiceret. I bogen beskrives de enkelte grave med fotografier og tegninger. Ud over dette katalog er gravpladsens mange lerkar og dragtudstyret i kvindegravene, der er særligt fremtrædende, beskrevet i uddybende kapitler. Derfor har vi samarbejdet med en række institutioner og eksperter” fortæller Mette Høj fra ROMU, der har stået for nogle af udgravningerne og efterfølgende har været ansvarlig for udgivelsen

    Mette Høj har samlet billeder og tekster om de fund, som arkæologer siden 1970’erne har fået ud af udgravningerne i Vindinge. Det er blevet til publikationen ’Stålmosegård – En gravplads fra romersk og ældre germansk jernalder’, som er første bind i en planlagt trilogi om jernalderens Vindinge. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU

    Et særligt sted

    Gravpladsen er en af de største på Sjælland fra romersk jernalder, og siden begyndelsen af 1970’erne har arkæologer fra blandt andet ROMU haft blikket rettet mod området. Det har resulteret i en lang række fund, som er samlet i bogen.

    ”Efterhånden ved vi, at Vindinge har været et vigtigt sted, især efter de seneste års mange nye fund af gravpladser og bopladser. Gravene afspejler et landbrugssamfund. Nogle af dem er særdeles rige og viser, at befolkningen har haft kontakter til de omkringliggende landskaber på Sjælland og måske videre,” fortæller Mette Høj.

    Gennem årene er mere end 100 grave blevet fundet på den store Stålmosegård-gravplads. De fleste af gravene er fra 300-tallet, som er den sidste del af romersk jernalder. Her ses en 25-35-årig kvinde, som er begravet i sideleje med benene trukket op under sig. Ved brystet har hun en perlekæde. Foto Nationalmuseet.

    Meningsfuldt forskningsarbejde

    Bogen samler mange års udgravningshistorie og forskning i fundene, som siden de første udgravninger i 1972 har været med til at tegne et billede af jernalderens Vindinge. Udgivelsen er et vigtigt stykke arbejde – både for ROMU og for forskningen generelt, siger Julie Nielsen, der er arkæologisk chef ved ROMU.

    ”Publikationen vidner om et stort arbejde udført af mange dygtige kolleger, der hver især bidrager med deres faglige ekspertise – og som Mette Høj flot har samlet og gjort til en helhed. Nu kan vi endelig dele ud af vores viden. At kunne bedrive god forskning, som munder ud i et værk som dette, gør det meningsfuldt at være museum,” fortæller hun.

    ’Stålmosegård – En gravplads fra romersk og ældre germansk jernalder’ er den første i en planlagt trilogi om ’Jernalderens Vindinge. De næste to bind i serien kommer også til at omhandle gravpladser og derudover to bopladser, som er fundet tæt på Stålmosegård.

    ’Stålmosegård’ er på 526 sider og kan købes til 318 kroner i museumsbutikkerne på Roskilde Museum, Lejre Museum og Frederikssund Museum, samt på shop.romu.dk

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Ingen resultater fundet

    Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.

    post-5656

    Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

    BEGIVENHED

    19.06.2023

    Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

    Foto: Trine Sejthen, ROMU

    Alle sanser skal i brug, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres familier til at gå på opdagelse i naturen både til lands og til vands i sommerferien. I museumshaven kan man gå på jagt efter naturens magi og den ”sorte bogs” magiske trylleremse. Derudover skal fjordens dyr både røres, lugtes og smages. 

    Magiske planter og trylleformularer skal findes, når besøgende får udleveret en Sort Bog i museumsbutikken. Herefter kan de begive sig ud på jagt i museumshaven, hvor de med bogen i hånden, vil blive udfordret med fem opgaver, der skal løses, før de finder den magiske trylleremse. Løser man den sorte bogs opgaver, får man en lille belønning.

    ”En sort bog var en håndskreven magisk bog, som engang var udbredt blandt kloge koner og mænd. Bøgerne var fulde af viden om planter, naturens magi og onde væsner, og de indeholdt hemmelige opskrifter, trylleremser og gode råd til at opdage tyve, kurere sygdomme, afværge hekseri og meget mere,” fortæller vikarierende museumsinspektør Maja Kvamm, og fortsætter:

    ”Med vores sjove sommeraktivitet genopliver vi den sorte bog, og sender børn og deres familier på en spændende jagt efter magiske planter og beskyttende trylleremser i Færgegårdens eventyrlige museumshave,” siger hun.

    Ifølge Maja Kvamm gik der, særligt i 17- og 1800-tallet, rygter på Frederikssundegnen om, hvem der mon ejede sådanne sorte bøger. Folk var både bange for dem – men også nysgerrige på den store magi, bøgerne indeholdt.

    Besøg museumsbutikken på Færgegården i åbningstiden for at få udleveret alt, hvad der skal bruges. Børn kan deltage gratis i aktiviteten, mens voksne betaler almindelig entré til museet.

    Mød dyrene i fjorden

    Alle sanser får motion, når børn og deres familier skal røre, prøve, lugte, se og smage sig igennem fjordens maritime historie i sommerferien.

    Lige siden jægerstenalderen har nærheden til fjorden og dens dyreliv formet den måde, mennesker har levet, tænkt, talt, troet og spist på. I sommerferien inviterer Færgegården til hyggelige og sanselige aktiviteter i museumshaven, hvor de besøgende har rig mulighed for at udforske fjordens historie og myldrende dyreliv. Familierne kan gå på opdagelse i de mange akvarier, hvor fjordens smådyr kribler og krabler frem fra alle afkroge.

    ”Der er rejer, søpunge, krabber, rurer, sandkutlinger, tangnåle, hundestejler, brødkrummesvamp og mange flere. Man også prøve at bøde sit eget fiskegarn som i 1800-tallet, lave en vandkikkert og udforske fjordens mest gådefulde fisk: ålen. Der er også mulighed for selv at hoppe i fjorden med net og spand og fange de mange spændende smådyr,” fortæller Museumsinspektør Maja Kvamm.

    Museets formidlere fortæller i strandkanten og sørger for, at de besøgende får deres rejefangst med tilbage på museet, hvor de kan tilberede dem på gammeldags manér. Til sidst kan de konkurrere mod hinanden i årets store åledyst, hvor de prøver ålens fascinerende evner af på egen krop.

    Dagen igennem vil der blive fortalt sjove og forunderlige historier om alle dyrene.

    ”Ikke mange ved, at krabben tisser ud gennem øjnene, eller at man i 1500-tallet mente, at tangnålen kunne forudsige vejret,” siger Maja Kvamm.

    Den sorte bogs hemmeligheder
    Aktiviteten finder sted fra den 24. juni – 11. august. Åbningstiderne er tirsdag- søndag kl. 11-15.

    Mød dyrene i fjorden
    Aktiviteten foregår tirsdag, onsdag, torsdag og fredag i uge 27 og 31. Alle dage kl. 11:00-15:00. 
    Børn under 18: gratis, voksne: 50 kr. (+ billetgebyr). Tilmelding er nødvendig. Tilmelding via Billetto

    Læs flere nyheder og artikler her.

    Eller besøg Frederikssund Museum, Færgegården her.

    FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
    FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN

    Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

    Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

    ”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.

    læs mere

    post-19589

    Mød D:A:D og Pernille Rosendahl til en aften med kompromisløs kærlighed på begge sider af scenekanten

    BEGIVENHED

    Mød D:A:D og Pernille Rosendahl til en aften med kompromisløs kærlighed på begge sider af scenekanten

    07.05.2024

    Af Lene Steinbeck

    Arrangementet Frontstage skal handle om bling og coolness på begge sider af scenekanten. Her kan man blandt andet høre sanger og stilikon Pernille Rosendahl, samt to medlemmer af D:A:D, nemlig guitarist Jacob Binzer og trommeslager Laust Sonne.

    Hvad betyder stil for optrædende kunstnere? Og for deres fans? Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, dedikerer en aften til det univers, der opstår omkring bands og solister. Mød blandt andet D:A:D og en superfan, der har fulgt bandet fra cowpunk og skinny jeans til folkelighed og joggingbukser, og det kompromisløse stilikon Pernille Rosendahl.

    D:A:D er her, der og alle vegne. I år kan bandet fejre 40-års jubilæum, og det markerer de blandt andet med en ny udgivelse, en jubilæums-tour og endda en udstilling på Nationalmuseet i København. Den 23. maj er halvdelen af det ikoniske band på scenen, når Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK inviterer til Frontstage – et arrangement om stilikoner og fankultur.

    For ud over bandets markante position i dansk rockhistorie siden 1980’erne, er D:A:D ikke til at komme udenom til et arrangement, der handler om rockens kompromisløse udstråling både på og foran scenen. Det fortæller museumsinspektør på rockmuseet, Anders Haahr.

    ”De har altid været utroligt stilbevidste og har kaldt sig selv et krydsfinerband. Den første Molly (ko-kranium, som er bandets maskot, red.) lavede medlemmerne selv i et eller andet sløjdværksted. Det er selvfølgelig blevet mere professionaliseret efterhånden, men den der DIY-tilgang til at lave ikonografi har virkelig kendetegnet D:A:D. De er meget bevidste om deres måde at gå ud i verden og præsentere et univers for deres fans.”

    Bandets guitarist, Jacob Binzer, og trommeslager, Laust Sonne, vil sammen med sangerinde Pernille Rosendahl og kunstner Torleif Hoppe, være på scenen til arrangementet Frontstage, hvor musik- og kulturjournalist Niels Fez Pedersen er vært for en samtale om kunstens udtryk.

    ”Vi skal dykke ned i identitetsmarkører på begge sider af scenekanten. Det kommer til at handle om at beskue dem, der performer. Hvor meget og hvor bevidst tænker man over sin egen stil? Hvor stor indflydelse har man selv, og i hvor høj grad er man prisgivet pladeselskaberne? Både D:A:D og Pernille Rosendahl har i den grad formået at bibeholde det, de står for, og at være tro mod deres stil,” fortæller Anders Haahr.

    Kompromisløst stilikon

    Pernille Rosendahl, solokunstner og forsanger i Swan Lee, er kendt for at tage bladet fra munden, når det det kommer til udseende og forventninger til især kvindelige kunstnere.

    ”Rosendahl har efterhånden været i gamet i mange år, og et gennemgående træk for hendes karriere er, at hun aldrig er gået på kompromis med sin stil eller sit udtryk. Hun har tværtimod insisteret på, at den danske musikscene skal kunne rumme alle typer og alle aldre. Hun er et kæmpe stilikon, og hun har en form for aktivistisk tilgang til at være det,” siger Anders Haahr.

    Selv om D:A:D efterhånden skifter til bløde bukser, når rampelyset slukker, er stilen intakt, og de kan stadig få fanhjerter til at banke hårdt. På den anden side af scenekanten står publikum og fans som Mai Barslev. Hun har fulgt D:A:D i tykt og tyndt gennem mange år og blandt andet selv lavet det merchandise, hun syntes manglede. Den resonans, som bandet møder i superfans som Mai Barslev bliver også et omdrejningspunkt for samtalen, ligesom RAGNAROCK’s egen museumsinspektør og popforsker Rasmus Rosenørn vil være med til at brede samtalen ud. DJ på aftenen vil være Rachel Phoebe Davis.

    Tid: Torsdag den 23. maj, 19-22 (dørene åbner kl. 18.00)

    Sted: RAGNAROCK, Rabalderstræde 16, 4000 Roskilde

    Entré: 175 kr.

    Læs mere og køb billetter her.

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Naturen gækker os, så vi gækker hinanden

    Naturen gækker os, så vi gækker hinanden

    ”Skynd dig afsted til kræmmeren knægt, vi mangler en rugbrødsforlænger.” ”Det brænder, det brænder! Åh nej kirken brænder! Skynd dig at løbe derover.” Sådan kunne en aprilsnar lyde i 1700-tallet, når folk forsøgte at gøre hinanden til nar. Det at narre hinanden på udvalgte dage er noget, man har gjort i hele Europa og på flere forskellige tidspunkter af året. Skikken har især været knyttet til vigtige skift i naturens cyklus, hvor naturen selv driver gæk med mennesket.

    Forevigede fortidsminder myldrer ind på Færgegården

    Forevigede fortidsminder myldrer ind på Færgegården

    På Frederikssund Museum, Færgegården er man klar til at slå dørene op for gæster. Indenfor venter en udstilling med lokales egne billeder af områdets fortidsminder. Og faktisk er samlingen vokset, mens museet har været lukket, så der er gode grunde til at slå vejen forbi.

    Vidste du det? Lollikhuse var et af jægerstenalderfolkets yndlingssteder

    Vidste du det? Lollikhuse var et af jægerstenalderfolkets yndlingssteder

    Lige nord for Selsø Sø, på en mark der i dag ligger flere kilometer fra Roskilde Fjord, lå engang jægerstenalderbopladsen, som i dag betegnes Lollikhuse. Mange fund fra bopladsen tyder på, at stedet har været en populær jagt- og fiskeplads. Fordi kulturlagene på pladsen er meget tykke, har man under udgravningerne fundet store mængder af flintaffald og redskaber samt sjældne spor af hyttetomter.

    post-19542

    Kashmirs album ’The Good Life’ vækkes til live efter 25 år

    BEGIVENHED

    Kashmirs album ‘The Good Life’ vækkes til live efter 25 år

    06.05.2024

    ’The Good Life’ er det danske rockband Kashmirs tredje album, som udkom i 1999. Albummet indeholder singler som ‘Mom In Love, Daddy In Space’, ‘Graceland’ samt ’Miss You’ og bliver til efteråret vækket til live igen i både en udstilling og bogudgivelse. Artwork: Kasper Eistrup/Nanna Bentel (Foto: Kristian Grøndahl /ROMU)

    I år er det 25 år siden, at det danske rockband Kashmir udgav albummet ’The Good Life’, som blæste både anmeldere og fans omkuld. Til efteråret bliver det populære album vækket til live igen – både i en spotudstilling på Danmarks rockmuseum RAGNAROCK, som fans fra i dag kan sende bidrag til, og i en portrætbog i serien ’Danske Albums’

    Der er allerede gået 25 år, siden Kashmir lagde omverdenen ned med det danske rockbands tredje album ’The Good Life’ i 1999. Forsanger og sangskriver Kasper Eistrup viste et højt, internationalt format i sin sangskrivning på numre som ’Mom In Love, Daddy In Space’, ’Graceland’ og ’Lampshade’, som for alvor skaffede Kashmir en dedikeret fanskare samt et hav af priser – for eksempel løb bandet med seks danske Grammy-statuetter for albummet, hvis salgstal i dag ligger over 100.000 eksemplarer.

    Til efteråret åbner Danmarks rockmuseum RAGNAROCK i Roskilde dørene til en spotudstilling om netop ’The Good Life’. Allerede fra i dag kan fans sende bidrag til udstillingen som egne minder, fotos og souvenirs fra tiden.

    “’The Good Life’ er et fantastisk album, som fortjener at blive taget frem igen og hyldet. Vi ved desuden, at det er et album, som fylder meget i Kashmirs dedikerede fanskare, og vi håber derfor, at så mange som muligt vil være med til at markere albummets betydning ved at sende bidrag ind til os,” siger museumsinspektør på Danmarks rockmuseum RAGNAROCK, Rasmus Rosenørn.

    Fra i dag kan man derfor via museets hjemmeside indsende materiale til udstillingen.

    ”Vi leder efter alle typer materiale. Hvis man kravlede op på scenen i 1999 for at hugge setlisten eller ligefrem var en af de 50 heldige, der nåede at købe vinyl-udgaven i en hånddesignet version, så vil vi meget gerne låne dem og passe godt på dem,” siger Rasmus Rosenørn, museumsinspektør på RAGNAROCK.

    Hvordan man sender genstande eller videohilsner ind til udstillingen, fremgår af RAGNAROCK’s hjemmeside.

    Planlagt samtidig med bogudgivelse

    Efteråret kommer i den grad til at stå i Kashmirs tegn, selvom bandet officielt er i dvale. Den detaljerede historie bag ’The Good Life’ udkommer i bogform som næste udgivelse i portrætserien ’Danske Albums’ fra Forlaget Multivers.

    Portrætbogen er skrevet af journalist Karina Edlund Jensen baseret på nye interviews med bandmedlemmerne Kasper Eistrup, Asger Techau og Mads Tunebjerg samt andre involverede i processen herunder producer Jon ’Joshua’ Schumann og musiker Tim Christensen, der medvirker på albummet.

    I 2023 udkom de første fem portrætbøger i serien ’Danske Albums’ om Kim Larsens ’Værsgo’, Anne Linnets ’Marquis de Sade’, Sods’ ’Minutes To Go’, Natasjas ’I Danmark er jeg født’ samt Malk de Koijns ’Sneglzilla’.

    Bogen om ’The Good Life’ udkommer i samarbejde med Danmarks rockmuseum RAGNAROCK samme dag, som udstillingen åbner –  torsdag 12. september 2024.

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Naturen gækker os, så vi gækker hinanden

    Naturen gækker os, så vi gækker hinanden

    ”Skynd dig afsted til kræmmeren knægt, vi mangler en rugbrødsforlænger.” ”Det brænder, det brænder! Åh nej kirken brænder! Skynd dig at løbe derover.” Sådan kunne en aprilsnar lyde i 1700-tallet, når folk forsøgte at gøre hinanden til nar. Det at narre hinanden på udvalgte dage er noget, man har gjort i hele Europa og på flere forskellige tidspunkter af året. Skikken har især været knyttet til vigtige skift i naturens cyklus, hvor naturen selv driver gæk med mennesket.

    Forevigede fortidsminder myldrer ind på Færgegården

    Forevigede fortidsminder myldrer ind på Færgegården

    På Frederikssund Museum, Færgegården er man klar til at slå dørene op for gæster. Indenfor venter en udstilling med lokales egne billeder af områdets fortidsminder. Og faktisk er samlingen vokset, mens museet har været lukket, så der er gode grunde til at slå vejen forbi.

    Vidste du det? Lollikhuse var et af jægerstenalderfolkets yndlingssteder

    Vidste du det? Lollikhuse var et af jægerstenalderfolkets yndlingssteder

    Lige nord for Selsø Sø, på en mark der i dag ligger flere kilometer fra Roskilde Fjord, lå engang jægerstenalderbopladsen, som i dag betegnes Lollikhuse. Mange fund fra bopladsen tyder på, at stedet har været en populær jagt- og fiskeplads. Fordi kulturlagene på pladsen er meget tykke, har man under udgravningerne fundet store mængder af flintaffald og redskaber samt sjældne spor af hyttetomter.

    post-19498

    At være praktikant hos ROMU er mere end en midlertidig stilling

    BEGIVENHED

    At være praktikant hos ROMU er mere end en midlertidig stilling

    02.05.2024

    Af Martin Harvøe Kristensen

    Lützhøfts Købmandsgaard deltager hvert år i Historiske Dage i Øksnehallen i København, og her har du også mulighed for at tage med som praktikant. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU

    Da Sif Hermansen var praktikant hos ROMU, var det både sjovt, lærerigt og så bød det på spændende muligheder for at føre teori ud i praksis.

    Sif Hermansen afsluttede sin praktik hos museumsorganisationen ROMU i december 2023. Til hverdag læser hun kulturhistorie på Aarhus Universitet, men hun har tilbragt et semester i Roskilde, som praktikant på Lützhøfts Købmandsgaard, der er et af ROMUs besøgssteder.

    Rejsen begyndte lidt ved et tilfælde, da en veninde introducerede hende til ROMU. Det blev en oplevelse, der også indbefattede hendes første besøg i Roskilde, hvor hun kom i kontakt med museumsinspektør Jakob Caspersen, som hun fik et godt indtryk af.

    “Jakob lød meget venlig og fortalte, at Lützhøfts Købmandsgård blandt andet formidler historisk håndværk, men også madlavning i forbindelse med den årlige begivenhed ’æbleugen’. Det syntes jeg lød virkeligt spændende,” fortæller hun.

    Sif har altid haft en stor interesse for historie: ”Jeg elsker alt med historie: Dokumentarer, podcasts, videospil, historiske film osv.”

    ”Jeg ville gerne ‘lidt væk hjemmefra’ og opleve noget nyt. Og det har været sjovt at komme lidt ud af min comfort zone, lære et nyt sted at kende og få nye bekendtskaber her”

    Hun besluttede at forlade det jyske for at tage til Roskilde og gøre det til en ekstra oplevelse ved sin praktik:

    ”Jeg ville gerne ‘lidt væk hjemmefra’ og opleve noget nyt. Og det har været sjovt at komme lidt ud af min comfort zone, lære et nyt sted at kende og få nye bekendtskaber her,” fortæller hun.

    At føre teori ud i praksis

    Sif har i sin praktik hos ROMU primært været tilknyttet Lützhøfts Købmandsgaard og Håndværksmuseet, og praktikopholdet har ikke alene været sjovt, men også lærerigt.

    “Jeg har fået lov til at føre meget teori fra mit studie ud i praksis, i arbejdet med bl.a. æbleugen på Lützhøfts Købmandsgaard og Håndværksmuseet.”

    “… Du går fra en idé til rent faktisk at føre den ud i praksis, og så kan du tilmed se slutproduktet. Ofte i meget metodiske og teoretiske uddannelser, bliver praksissen glemt. Så at få lov til at udføre den fulde proces her i praktikken har været meget givende.”

    ”Man kan måske sammenligne det lidt med en håndværksmæssig uddannelse. Du går fra en idé til rent faktisk at føre den ud i praksis, og så kan du tilmed se slutproduktet. Ofte i meget metodiske og teoretiske uddannelser, bliver praksissen glemt. Så at få lov til at udføre den fulde proces her i praktikken har været meget givende.”

    Friheden til at anvende teori i praksis og til at stå for mange forskellige typer af opgaver, var spændende, men også en smule skræmmende.

    “For det er frihed under ansvar, i højere grad end på studiet. Jeg skal jo aflevere nogle helt konkrete produkter i praktikken,” fortæller hun.

    God modtagelse og godt kollegaskab

    Ud over de spændende og forskelligartede opgaver oplevede Sif et godt og behageligt kollegaskab.

    “Kollegerne og Jakob har taget rigtigt godt imod mig. Jeg er mest bare lidt bange for at have stillet for mange spørgsmål til Jakob. Men han siger jo, at jeg altid må komme med spørgsmål, så det bør jeg måske ikke være så bange for,” siger hun med et lille smil på læben.

    Medbestemmelse i opgaver

    Inden Sif startede i praktikken, indgik hun og Jakob en kontrakt, hvoraf det fremgik, hvilke typer af opgaver hun skulle løse under praktikken. Det betød, at hun selv havde ret stor indflydelse på, hvad hun skulle arbejde med. Her vægtede hun især formidling højt, da det er en del af historiefaget, som hun nu kunne få mulighed for at lære nærmere at kende.

    ”Det har været helt perfekt for mig, da det, når jeg er færdig med studiet, i høj grad er museumsudstillinger og events, som jeg gerne vil arbejde med. Så at jeg har fået muligheden for dette i mit praktikforløb hos ROMU, er virkelig rart”

    ”Jeg sidder til daglig og laver arkiveringsarbejde for Naturhistorisk Museum, derfor har jeg aldrig rigtigt beskæftiget mig med formidlingsdelen af historie før nu,” siger hun.

    Formidlingsopgaverne har primært været at bidrage til events og udstillinger:

    ”Det har været helt perfekt for mig, da det, når jeg er færdig med studiet, i høj grad er museumsudstillinger og events, som jeg gerne vil arbejde med. Så at jeg har fået muligheden for dette i mit praktikforløb hos ROMU, er virkelig rart,” forklarer hun.

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Naturen gækker os, så vi gækker hinanden

    Naturen gækker os, så vi gækker hinanden

    ”Skynd dig afsted til kræmmeren knægt, vi mangler en rugbrødsforlænger.” ”Det brænder, det brænder! Åh nej kirken brænder! Skynd dig at løbe derover.” Sådan kunne en aprilsnar lyde i 1700-tallet, når folk forsøgte at gøre hinanden til nar. Det at narre hinanden på udvalgte dage er noget, man har gjort i hele Europa og på flere forskellige tidspunkter af året. Skikken har især været knyttet til vigtige skift i naturens cyklus, hvor naturen selv driver gæk med mennesket.

    Forevigede fortidsminder myldrer ind på Færgegården

    Forevigede fortidsminder myldrer ind på Færgegården

    På Frederikssund Museum, Færgegården er man klar til at slå dørene op for gæster. Indenfor venter en udstilling med lokales egne billeder af områdets fortidsminder. Og faktisk er samlingen vokset, mens museet har været lukket, så der er gode grunde til at slå vejen forbi.

    Vidste du det? Lollikhuse var et af jægerstenalderfolkets yndlingssteder

    Vidste du det? Lollikhuse var et af jægerstenalderfolkets yndlingssteder

    Lige nord for Selsø Sø, på en mark der i dag ligger flere kilometer fra Roskilde Fjord, lå engang jægerstenalderbopladsen, som i dag betegnes Lollikhuse. Mange fund fra bopladsen tyder på, at stedet har været en populær jagt- og fiskeplads. Fordi kulturlagene på pladsen er meget tykke, har man under udgravningerne fundet store mængder af flintaffald og redskaber samt sjældne spor af hyttetomter.

    post-19486

    Danmarks rockmuseum blæst bagover af gæsters musikanbefalinger

    BEGIVENHED

    Danmarks rockmuseum blæst bagover af gæsters musikanbefalinger

    01.05.2024

    Af Lene Steinbeck

    Sigrid og Nora var en del af Museumshackerne. De var for nyligt i erhvervspraktik hos ROMU, og her var de blandt andet med til at gennemgå de mange kort og se, hvad deres projekt blandt andet har ført med sig. Foto: Kristian Grøndahl/ROMU.

    ’We will Rock You’ er god at danse til, Tessa bryder grænserne, og BTS giver en følelse af, at det kan være okay at fejle. En sværm af musikanbefalinger har ramt Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, som i udstillingen LYT. LIKE. DEL. beder deres gæster give et nummer videre. Godt 1000 har siden åbningen delt deres anbefaling, som ender på hver måneds playliste med gæsternes yndlingsnumre.

    ’Hvilket nummer vil du gerne give videre? Og hvorfor?’

    De to spørgsmål på et lille kort er i al sin enkelthed udgangspunktet for lidt af en solstrålehistorie på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK. I udstillingen LYT. LIKE. DEL. har de nemlig fået næsten 1000 mennesker til at give musikken videre i form af en anbefaling på en opslagstavle. Og det overgår langt de forventninger, museet havde til gæsternes involvering i udstillingen om at dele og opdage ny musik.

    ”Vi er fuldstændig blæst bagover. Da udstillingen åbnede den 18. januar, havde vi bestilt 500 kort og regnede med, at vi var dækket ind for en lang periode. Nu er vi et par håndfulde fra at være igennem de første 1000 kort. Det synes vi er ret godt gået på kun lidt over tre måneder,” fortæller projektleder på ROMU, Tine Moberg.

    I en meget digital verden er opslagstavlen med A6-kortene og to spørgsmål et særdeles analogt greb. Og det virker. Næsten 1000 kort er blevet udfyldt med personlige musikanbefalinger, siden udstillingen åbnede i januar. Foto: Kristian Grøndahl/ROMU

    Intime anbefalinger

    LYT. LIKE. DEL er en del af projektet ’Museumshackerne’ og er lavet i samarbejde med en folkeskoleklasse fra Roskilde. Udstillingen handler om at dele og opdage ny musik, og for eleverne i den 8. klasse, som var med til at lave udstillingen, var netop de personlige anbefalinger helt essentielle.

    ”Der er noget intimt i at give sin musik til andre, fordi det ofte er en udvidelse af ens egne følelser. Men det er en ret simpel aktivitet, der ikke kræver en hel masse. Folk synes bare, det er fedt at give den musik, der rører dem, videre. Der er virkelig mange, der gerne vil videregive en følelse af, at det nok skal gå, eller at alt er ok. Der er for eksempel en, der anbefaler ’Life Goes On’ af BTS fordi det ’får mig til at føle, at det er ok at lave fejl.”

    Af andre anbefalinger nævner Tine Moberg Tessa, der ifølge gæsten bag kortet har rykket grænserne for, hvad kvinder kan rappe om, og Michael Falchs ’De vildeste fugle’, som en gæst anbefaler med ordene: ’Teksten får én til at føle Danmark’. Og så er der en fireårig, der smider ’We Will Rock You’ med Queen i puljen, fordi de danser til den i børnehaven. Det er med andre ord en blandet omgang.

    Mange bruger musikken til at spejle sig i, eller at gøre verden større. Som for eksempel Freja Kirks ’Hvad skal man kalde en som mig’, som en gæst anbefaler med begrundelsen: ”Det giver et indblik i, at ikke alle føler sig tilpas i sin krop.” Foto: ROMU

    En del af fællesskabet

    Hver måned piller Tine Moberg kortene ned fra tavlen og samler alle numrene til månedens playliste, som man får adgang til ved at skanne en QR-kode i udstillingen.

    ”Det er magisk at se, hvor bredt de her kort favner på tværs af genrer og generationer. Jeg er overbevist om, at det er nogle af vores yngste gæster, der bidrager med Minecraft-sange, som man kan høre på YouTube – og i den anden ende af spektret er der Frank Sinatra med ’Fly Me To The Moon’. Derimellem er der Rammstein, Britney Spears, The Cure og Lars H.U.G. Derfor er det virkelig fedt at lave de her playlister. Traditionelle præfabrikerede playlister er som regel inden for én genre, mood eller vibe. Her er det et vildt mix, hvor det eneste, de har til fælles, er, at det er nogens yndlingsnummer. Så jeg tror helt sikkert også, det kan være med til at udvide folks musikhorisont,” fortæller hun.

    Det er ikke første gang, at museet beder folk bidrage til udstillinger med for eksempel anekdoter. Men netop det med at give en stemning, en følelse, en peptalk eller et godt råd videre i form at et musiknummer har ramt et eller andet i gæsterne, som Tine Moberg og kollegaerne ikke har set før.

    ”Jeg aner ikke, hvordan de her mennesker ser ud. Men de har givet os en meget personlig del af sig selv med de her kort, så vi kommer alligevel helt tæt på dem, når vi sidder og læser dem igennem. Og så bliver de en del af det store fællesskab, som det er at være med på playlisten.”

    LYT. LIKE. DEL kan ses på hele Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK.

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Naturen gækker os, så vi gækker hinanden

    Naturen gækker os, så vi gækker hinanden

    ”Skynd dig afsted til kræmmeren knægt, vi mangler en rugbrødsforlænger.” ”Det brænder, det brænder! Åh nej kirken brænder! Skynd dig at løbe derover.” Sådan kunne en aprilsnar lyde i 1700-tallet, når folk forsøgte at gøre hinanden til nar. Det at narre hinanden på udvalgte dage er noget, man har gjort i hele Europa og på flere forskellige tidspunkter af året. Skikken har især været knyttet til vigtige skift i naturens cyklus, hvor naturen selv driver gæk med mennesket.

    Forevigede fortidsminder myldrer ind på Færgegården

    Forevigede fortidsminder myldrer ind på Færgegården

    På Frederikssund Museum, Færgegården er man klar til at slå dørene op for gæster. Indenfor venter en udstilling med lokales egne billeder af områdets fortidsminder. Og faktisk er samlingen vokset, mens museet har været lukket, så der er gode grunde til at slå vejen forbi.

    Vidste du det? Lollikhuse var et af jægerstenalderfolkets yndlingssteder

    Vidste du det? Lollikhuse var et af jægerstenalderfolkets yndlingssteder

    Lige nord for Selsø Sø, på en mark der i dag ligger flere kilometer fra Roskilde Fjord, lå engang jægerstenalderbopladsen, som i dag betegnes Lollikhuse. Mange fund fra bopladsen tyder på, at stedet har været en populær jagt- og fiskeplads. Fordi kulturlagene på pladsen er meget tykke, har man under udgravningerne fundet store mængder af flintaffald og redskaber samt sjældne spor af hyttetomter.

    post-19466

    Ny bog fortæller om gravritualer og skikke i jernalderens Vindinge

    BEGIVENHED

    Ny bog fortæller om gravritualer og skikke i jernalderens Vindinge

    29.04.2024

    Pressemeddelelse

    Af Lene Steinbeck

    Stålmosegård er navnet på en stor begravelsesplads fra jernalderen beliggende i Vindinge. ROMUs arkæologer er i øjeblikket i gang med at udgrave flere dele af pladsen, og har allerede gjort en række bemærkelsesværdige fund, men faktisk har der været udgravning på stedet af flere omgange siden 70’erne. Alt dette kan kan du læse meget mere om i den nye bog ‘Stålmosegård – En gravplads fra romersk og ældre germansk jernalder’. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU

    Det står efterhånden klart, at Vindinge var et helt særligt sted i jernalderen. Gravpladser og bopladser viser, at området var beboet i en periode på flere hundrede år. En ny bog samler arkæologernes viden om den største af gravpladserne, Stålmosegård, og beskriver de mange genstande, der er fundet, og tolkning af Vindingeboernes gravritualer for 2000 år siden.

    Vindinge sydøst for Roskilde ligner en lille forstad som så mange andre med skole, kirke og parcelhuse. Men under overfladen gemmer jorden på spor efter en spændende fortid. I perioden lige efter vor tidsregning begynder og ca. 400 år frem – en periode, vi i dag kalder romersk jernalder – var området nemlig også beboet. Arkæologer fra blandt andet ROMU har gennem fire årtier fundet mere end 100 grave på Stålmosegård, hovedsageligt fra 300-tallet, og det er piblet frem med fine gravfund. Både hverdagsting som tenvægte, knive og kamme, og mere kostbare genstande som perler og dragtsmykker.

    Fundene kan man se og læse om i udgivelsen ’Stålmosegård – En gravplads fra romersk og ældre germansk jernalder’, der netop er udkommet.

    ”Stålmosegård er på mange måder en spektakulær gravplads, som fortjener at blive publiceret. I bogen beskrives de enkelte grave med fotografier og tegninger. Ud over dette katalog er gravpladsens mange lerkar og dragtudstyret i kvindegravene, der er særligt fremtrædende, beskrevet i uddybende kapitler. Derfor har vi samarbejdet med en række institutioner og eksperter” fortæller Mette Høj fra ROMU, der har stået for nogle af udgravningerne og efterfølgende har været ansvarlig for udgivelsen

    Mette Høj har samlet billeder og tekster om de fund, som arkæologer siden 1970’erne har fået ud af udgravningerne i Vindinge. Det er blevet til publikationen ’Stålmosegård – En gravplads fra romersk og ældre germansk jernalder’, som er første bind i en planlagt trilogi om jernalderens Vindinge. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU

    Et særligt sted

    Gravpladsen er en af de største på Sjælland fra romersk jernalder, og siden begyndelsen af 1970’erne har arkæologer fra blandt andet ROMU haft blikket rettet mod området. Det har resulteret i en lang række fund, som er samlet i bogen.

    ”Efterhånden ved vi, at Vindinge har været et vigtigt sted, især efter de seneste års mange nye fund af gravpladser og bopladser. Gravene afspejler et landbrugssamfund. Nogle af dem er særdeles rige og viser, at befolkningen har haft kontakter til de omkringliggende landskaber på Sjælland og måske videre,” fortæller Mette Høj.

    Gennem årene er mere end 100 grave blevet fundet på den store Stålmosegård-gravplads. De fleste af gravene er fra 300-tallet, som er den sidste del af romersk jernalder. Her ses en 25-35-årig kvinde, som er begravet i sideleje med benene trukket op under sig. Ved brystet har hun en perlekæde. Foto Nationalmuseet.

    Meningsfuldt forskningsarbejde

    Bogen samler mange års udgravningshistorie og forskning i fundene, som siden de første udgravninger i 1972 har været med til at tegne et billede af jernalderens Vindinge. Udgivelsen er et vigtigt stykke arbejde – både for ROMU og for forskningen generelt, siger Julie Nielsen, der er arkæologisk chef ved ROMU.

    ”Publikationen vidner om et stort arbejde udført af mange dygtige kolleger, der hver især bidrager med deres faglige ekspertise – og som Mette Høj flot har samlet og gjort til en helhed. Nu kan vi endelig dele ud af vores viden. At kunne bedrive god forskning, som munder ud i et værk som dette, gør det meningsfuldt at være museum,” fortæller hun.

    ’Stålmosegård – En gravplads fra romersk og ældre germansk jernalder’ er den første i en planlagt trilogi om ’Jernalderens Vindinge. De næste to bind i serien kommer også til at omhandle gravpladser og derudover to bopladser, som er fundet tæt på Stålmosegård.

    ’Stålmosegård’ er på 526 sider og kan købes til 318 kroner i museumsbutikkerne på Roskilde Museum, Lejre Museum og Frederikssund Museum, samt på shop.romu.dk

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Naturen gækker os, så vi gækker hinanden

    Naturen gækker os, så vi gækker hinanden

    ”Skynd dig afsted til kræmmeren knægt, vi mangler en rugbrødsforlænger.” ”Det brænder, det brænder! Åh nej kirken brænder! Skynd dig at løbe derover.” Sådan kunne en aprilsnar lyde i 1700-tallet, når folk forsøgte at gøre hinanden til nar. Det at narre hinanden på udvalgte dage er noget, man har gjort i hele Europa og på flere forskellige tidspunkter af året. Skikken har især været knyttet til vigtige skift i naturens cyklus, hvor naturen selv driver gæk med mennesket.

    Forevigede fortidsminder myldrer ind på Færgegården

    Forevigede fortidsminder myldrer ind på Færgegården

    På Frederikssund Museum, Færgegården er man klar til at slå dørene op for gæster. Indenfor venter en udstilling med lokales egne billeder af områdets fortidsminder. Og faktisk er samlingen vokset, mens museet har været lukket, så der er gode grunde til at slå vejen forbi.

    Vidste du det? Lollikhuse var et af jægerstenalderfolkets yndlingssteder

    Vidste du det? Lollikhuse var et af jægerstenalderfolkets yndlingssteder

    Lige nord for Selsø Sø, på en mark der i dag ligger flere kilometer fra Roskilde Fjord, lå engang jægerstenalderbopladsen, som i dag betegnes Lollikhuse. Mange fund fra bopladsen tyder på, at stedet har været en populær jagt- og fiskeplads. Fordi kulturlagene på pladsen er meget tykke, har man under udgravningerne fundet store mængder af flintaffald og redskaber samt sjældne spor af hyttetomter.


    post-49

    Arkæologi

    ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

    post-49

    Vores viden

    I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.