Der er stadig noget tid til, at Roskilde Domkirke Verdensarvscenter slår dørene op for gæster i 2028. Men i kulisserne sker der hele tiden noget, og nu inviteres alle til et kig ind i maskinrummet. I hele februar kan du på Roskilde Museum se skitserne til de første planer for verdensarvscenteret, og i uge 9 inviterer vi på to guidede rundvisninger i palæet og en status på projektet.

Endelig kan sløret løftes for de første konkrete planer for Det Kongelige Palæ, der i fremtiden også skal huse Roskilde Domkirke Verdensarvscenter. Det er nemlig blevet offentliggjort, at arkitektfirmaet Cobe med underrådgivere har vundet konkurrencen om at omdanne de fredede bygninger til nutidig besøgssted. Det betyder også, at vi nu kan vise det vindende holds forslag til, hvordan verdensarvscenteret skal se ud.

Roskilde Domkirke Verdensarvscenter bliver ikke bare byens nye udstillingssted, hvor Domkirkens historie skal formidles. Med en transformation af portbygningen og Palæhaven vil byens historiske centrum samtidig få et nyt samlingssted med cafe, butik og et helt nyt, grønt byrum, der binder miljøet omkring Domkirken og Stændertorvet sammen.

Cobes vinderforslag vil sammen med de tre øvrige forslag blive udstillet på Roskilde Museum resten af februar. Det er gratis at komme ind og se den midlertidige udstilling.

Kom på guidet rundvisning i palæet
I uge 9 inviterer vi til to arrangementer, hvor du kan få en guidet tur i palæet og en status på projektet – og måske en fornemmelse af, hvad det nye verdensarvscenter kommer til at betyde for byen.

Det foregår:

• Tirsdag den 24. februar kl. 10-11 v/ Morten Thomsen Højsgaard, direktør for ROMU
• Torsdag den 26. februar kl. 15-16 v/ Lena Bruun Jensen, projektchef for Roskilde Domkirke Verdensarvscenter

Mødested er på Roskilde Museum, hvor de fire konkurrenceforslag inklusiv vinderforslaget kan ses.

Efterfølgende går turen over til Det Kongelige Palæ og rundt i nogle af de lokaler, der i fremtiden skal huse Roskilde Domkirke Verdensarvscenter. Undervejs vil henholdsvis Morten Thomsen Højsgaard og Lena Bruun Jensen fortælle om arbejdet med at skabe det nye besøgssted. Arrangementet har en varighed af en times tid. Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding via billetto.

Roskilde Domkirke Verdensarvscenter forventes at åbne i 2028. Bygherre er fondsorganisationen bag kulturarv Roskilde Domkirke med museumsorganisationen ROMU som operatør og ledelsesansvarlig. Det Kongelige Palæ skal også fortsat rumme biskoppens bolig og administrationen for Roskilde Stift.

Læs mere om vinderforslaget.

Læs mere og følg tilblivelsen af Roskilde Domkirke Verdensarvscenter på www.verdensarvscenter.dk

Det bliver arkitektfirmaet Cobe, der over de næste år skal stå i spidsen for at transformere dele af Det Kongelige Palæ til verdensarvscenter for Roskilde Domkirke. Cobe med underrådgivere vandt konkurrencen med et forslag, der nænsomt omdanner de historiske, barokke bygninger til moderne besøgscenter.

En vigtig milepæl er nået på vejen mod at skabe Roskilde Domkirke Verdensarvscenter: Det er netop blevet offentliggjort, at arkitektfirmaet Cobe med underrådgivere har vundet konkurrencen om at transformere dele af Det Kongelige Palæ til et ambitiøst besøgscenter frem mod åbningen i 2028.

Vestfløjen i Lauritz de Thurahs barokke bygningskompleks fra 1730’erne skal sammen med hovedbygningens stueetage indrettes til udstillingsrum, mens portbygningen omdannes til ankomstområde med blandt andet billetsalg, butik og caféområde. Cobe leverede ifølge et enigt dommerpanel det mest overbevisende forslag med en stærk vision om en samlet løsning for et komplet verdensarvscenter.

En meningsfuld opgave

Mens bygningerne indvendigt vil gennemgå nænsomme, men synlige forandringer, vil palæets ydre i store træk fremstå som i dag. Dog skal Palæhaven omdannes til et nyt, grønt byrum. For at styrke forbindelsen mellem palæet og Roskilde Domkirke lægger Cobe op til at skabe adgang gennem muren omkring haven – en øvelse, der samtidig vil være med til at skabe et godt flow og sammenhæng i Roskildes historiske bymidte omkring Domkirken.

”Det er en opgave, som Cobe går til med stolthed og ydmyghed,” fortæller arkitekt og stifter af Cobe, Dan Stubbergaard og fortsætter:

“At arbejde med vores fælles verdensarv er en af arkitektfagets mest meningsfulde opgaver – og et stort ansvar. Vores ambition er at sikre, at Roskilde Domkirke forbliver relevant, som et sted med enestående værdi for både nutidige og fremtidige generationer. Vi ønsker at skabe et levende verdensarvscenter, der bliver en aktiv del af byens hverdag og kulturelle liv, med Roskilde Domkirke som naturligt omdrejningspunkt. Et verdensarvscenter, der forener de historiske, fredede rammer med nutidige muligheder og samtidig styrker forståelsen for, deltagelsen i og kendskabet til vores fælles historie.”

Cobe får rollen som ansvarlig rådgiver og skal sammen med underrådgiverne Arcgency ApS, Drachmann Arkitekter, Artelia A/S og landskabsarkitekt Niels Mellergaard stå for bygningstransformationen frem mod åbningen i 2028.

Palæet i en ny rolle

Udover Cobe deltog AART architects, ERIK Arkitekter og Rønnow Arkitekter A/S. Ifølge fagdommer Poul Schülein, arkitekt med erfaring inden for fredning, afleverede alle fire hold stærke forslag, der understregede de gode muligheder for at anvende bygningen på andre måder, end den oprindeligt var tænkt.

Selvom fredningsforholdene er styrende for projektet, er Cobe i høj grad lykkedes med at skabe et funktionsskifte, der netop rammer balancen mellem transformation og restaurering, fortæller Poul Schülein:

”Cobe leverede det mest helstøbte og robuste forslag, som styrker bygningens arkitektoniske kvalitet ved at bruge det eksisterende. For eksempel i portbygningen, hvor man fritlægger de gamle lofter, men tilføjer en modernitet, der taler sammen med de originale træk. De besøgende vil opleve at komme ind i en nytænkning af et barokt anlæg og få fornemmelsen af, hvad noget, som er bygget for længe siden, med nogle justeringer kan tilbyde i dag. Det er vildt – og meget bæredygtigt, at de kvaliteter fra fortiden kan genanvendes igen og igen.”

Glæde over milepæl

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt ser frem til, at det nye verdensarvscenter snart begynder at tage form:

”Det er utrolig glædeligt, at verdensarvscenteret nu er kommet et afgørende skridt videre. Nu kan man få et bedre indtryk af de oplevelser, der venter om et par år. Roskilde Domkirke har en helt unik rolle i danmarkshistorien, der ligesom Domkirkens spir hæver sig højt over byen og fjordlandskabet. Domkirken giver et enestående overblik over danmarkshistorien og 800 års europæisk arkitekturhistorie.”

Også hos Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke glæder man sig over, at projektet nu kan gå ind i næste fase.

”Det her er en vigtig milepæl i forhold til vores ambitioner om at opføre et verdensarvscenter i verdensklasse i forbindelse med Roskilde Domkirke. Vi får i Cobe en solid samarbejdspartner, som er med til at sikre, at verdensarvscenteret i Lauritz de Thurahs palæ bliver imødekommende, varmt og rummeligt for gæster fra både ind- og udland. Vi glæder os meget til sammen med Cobe at skabe en ny oase i byen,” siger bestyrelsesformand Morten Langager.

Udstillinger udbydes til foråret

Roskilde Domkirke kom i 1995 på UNESCO’s Verdensarvsliste på grund af sin enestående arkitektur og betydning. Siden udpegelsen har det været et ønske at styrke formidlingen om kirkens historie. Et ønske, der nu er på vej til at blive opfyldt med åbningen af verdensarvscenteret i 2028.

Opgaven med at transformere dele af Lauritz de Thurahs barokke bygningskompleks var i 2025 i udbud, og fire hold blev i oktober prækvalificeret i konkurrencen. De fire hold var:

• AART architects med underrådgiverne VMB Arkitekter A/S, LYTT Architecture A/S, ABC Rådgivende Ingeniører og AART architects East
• Cobe A/S med underrådgiverne Arcgency ApS, Drachmann Arkitekter, Artelia A/S og Niels Mellergaard
• ERIK Arkitekter med underrådgiverne Reiulf Ramstad Arkitekter, VITA ingeniører og BOGL
• Rønnow Arkitekter A/S med underrådgiverne CUBO Arkitekter, EKJ Rådgivende Ingeniører, DETBLÅ, NORRØN og Eduard Troelsgård Rådgivende Ingeniører

Alle fire forslag vil blive udstillet med offentlig adgang på Roskilde Museum, Sankt Ols Stræde 3 i Roskilde, resten af februar.

Til foråret vil endnu en konkurrence blive udbudt vedrørende opgaven med at skabe udstillingerne.

Formidlingen i det nye verdensarvscenter vil i høj grad afspejle de to kriterier, som ligger til grund for kirkens udpegelse til UNESCO Verdensarv: den tidlige brug af teglsten på et kirkebyggeri i gotisk stil samt den gennemslagskraft, som Domkirkens status som kongelig gravkirke har haft på monumentets arkitektoniske og stilmæssige udtryk.

Flotte donationer banede vejen

Det er staten, der ejer Det Kongelige Palæ, som er en fredet bygning. Bygningstransformationen kræver dels respekt for palæets historiske betydning, dels en forståelse for en tidssvarende besøgsoplevelse.

Hele projektet med at skabe rammer for og indhold til Roskilde Domkirke Verdensarvscenter er sikret med støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, som støtter med 60 millioner kroner, mens Augustinus Fonden giver 25 millioner kroner.

Roskilde Kommune har bidraget med 25 millioner kroner, og Kulturministeriet støtter med 10 millioner kroner i anlægsstøtte og yderligere 10 millioner kroner i driftsstøtte over en femårig periode.

Projektet er desuden støttet af Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond med 500.000 kroner, og Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke bidrager selv med 6 millioner kroner.

Bauherr er bygherrerådgiver, mens operatør og ansvarlig for projektet er den statsanerkendte museumsorganisation ROMU med direktør Morten Thomsen Højsgaard i spidsen og Lena Bruun Jensen som projektchef.

Roskilde Domkirke Verdensarvscenter forventes at åbne i 2028 under forudsætning af endelige godkendelser fra myndigheder.

Det Kongelige Palæ vil ud over Verdensarvscenteret også fortsat rumme biskoppens bolig og administrationen for Roskilde Stift.

Læs mere og følg tilblivelsen af Roskilde Domkirke Verdensarvscenter på www.verdensarvscenter.dk

Titlen er ”Kongelige begravelser”, men fejringen af bogen var alt andet end sørgelig. Bogreceptionen i Det Kongelige Palæ bød blandt andet på et smukt traktement med royalt islæt og stærke ord om naboen, Roskilde Domkirke, der i centrum for de kongelige begravelser er en vigtig påmindelse om, at der også er et i morgen.

Det er svært ikke at lade øjnene glide rundt i krogene i Det Kongelige Palæ – monarkiets residens i forbindelse med blandt andet kongelige begravelser i Roskilde Domkirke. Måske strejfer ens blik dét sted, hvor en Frederik eller en Christian engang for længe siden lod øjnene finde hvile med tankerne på den store opgave, der lå forude. Et farvel til én konge betød goddag til en anden: En tronfølger blev til en regent. Begravelsen markerede overgangen.

Onsdag den 19. november udkom bogen ’Kongelige begravelser’ af ROMU-forsker Laura Maria Schütze – en bog om netop kongelige begravelser i Roskilde Domkirke. I sin forskning bag bogen gennemgår Schütze 1000 års ritualer og skikke omkring monarkiets vigtigste tradition. Det er blevet til en bog, som for første gang samler de kongelige begravelser, fra Harald Blåtand til i dag. I anledningen af udgivelsen blev der afholdt reception i Det Kongelige Palæ i Roskilde.

”Det føles meget rigtigt at stå i netop det her rum og præsentere bogen, fordi Det Kongelige Palæ i den grad har spillet en rolle i de ceremonier, jeg beskriver i bogen,” fortalte Laura Maria Schütze, der er museumsinspektør i ROMU.

Pyramideformede chokoladeglæder

Palæet ved siden af Roskilde Domkirke er tegnet af arkitekten Lauritz de Thurah og opført i 1730’erne. Udover at være opholdssted for de kongelige, blev Det Kongelige Palæ brugt til at traktere gæster. For eksempel i forbindelse med Frederik 5.s begravelse i 1766.

”Efter bisættelsen gik man over i palæet, hvor vi befinder os lige nu, og så holdt man et overdådigt taffel efter devisen ’jo større, des bedre’. Det gjaldt især desserterne, der var formet efter kongens bygningsværker – Frederikskirken, Frederiks Tyske Kirke og Frederikshospitalet. Men også pyramiden fra hans castrum doloris gik igen på kagebordet,” fortalte Laura Maria Schütze, mens billeder fra bogen dukkede op på en storskærm bag hende.

Et af dem viste Frederik 5.s castrum doloris – en skik, hvor den kongelige kiste bliver stillet til offentligt skue inden begravelsen.

”Pyramiden var netop et symbol på udødelighed og den evige enevælde. Det var en meget gennemført begravelse, og den her måde at bruge kagekunsten til at iscenesætte kongemagten er ganske enkelt imponerende. Derfor er det selvfølgelig passende, at vi i dag serverer pyramideformede chokolader,” sagde hun med henvisning til dagens kagebord, der altså var en lille hilsen til fortiden.

Der er også en dag i morgen

Laura Maria Schütze har arbejdet med sit forskningsprojekt om de kongelige begravelsesritualer i seks år. Undervejs har hun fået faglig sparring, blandt andet af kongelig ordenshistoriograf, lektor Jes Fabricius Møller. Han deltog i receptionen, hvor han sagde et par ord og lykønskede den nyslåede forfatter.

”Din bog har to temaer, som langsomt er gået op for mig,” sagde Jes Fabricius Møller.

”Det ene er begrebet succession – altså, efterfølgelsen. Det er et vigtigt politisk begreb, ikke kun for monarkier og enevældige, men for samfundet. Det er vigtigt, at vi ved, at der kommer noget efter os. Hvis man ikke anerkender successionen, anerkender man heller ikke, at der er en fremtid. For monarkiets vedkommende er successionen begravelsen. Derfor er Roskilde Domkirke en vigtig påmindelse om, at der også er et i morgen, ” sagde han.

Folkets essentielle deltagelse

Som kongelige gravkirke er Roskilde Domkirke hvilested for omkring 40 konger og dronninger fra vikingetiden til i dag. Hver af dem er begravet i henhold til de kongelige traditioner. Et gennemgående fællestræk, som Laura Maria Schütze har sat fokus på i bogen, er folkets rolle i afskeden med deres regent. Det var det andet tema, som Jes Fabricius Møller fremhævede:

”Du peger så rigtigt på noget, som slet ikke har været så tydelig for mig før. Nemlig, at begravelsen kun kan fungere som en institution, hvis der er deltagelse. Det fantastiske ved ordet deltagelse er, at det jo ikke alene betyder, at folk er der. De er der ikke som tilskuere – de er der som deltagere. Og som deltager til en begravelse viser man sin medfølelse og ja, sin deltagelse. Så tak for den her bog. Jeg synes, den er vigtig,” sluttede han.

Efter talerne blev der snacket, skålet og snakket mens mørket sænkede sig over palæet. Dog kun i én forstand. Palæet går en lysende fremtid i møde med transformationen til verdensarvscenter, som skal formidle historien om Roskilde Domkirke som verdensarv. Blandt andet på baggrund af den forskning, som Laura Maria Schütze har frembragt, og som blev fejret på helt det rigtige sted: Det Kongelige Palæ, nærmeste nabo til Danmarks kongelige gravkirke, Roskilde Domkirke.

Kongelige begravelser er udkommet på Gads Forlag.

Den fagfællebedømte bog er skrevet af ph.d. i religionssociologi, museumsinspektør ved ROMU i Roskilde og ekstern forsker ved Københavns Universitet, Laura Maria Schütze.

Forskningen, som ligger til grund for bogen, er støttet af VELUX FONDEN, Fonden til Støtte af Kulturhistorisk Forskning og Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke.

Den bliver samtidig en del af forskningsfundamentet under Roskilde Domkirke Verdensarvscenter, der med planlagt åbning i 2028 skal fortælle historien om Roskilde Domkirke som verdensarv.

Læs mere: Ny bog: ROMU-forsker gransker 1000 års kongelige begravelsestraditioner

Kongelige begravelser af Laura Maria Schütze
Udkommer på Gads Forlag den 19. november 2025
ISBN: 9788712077886
Antal sider: 320, pris: 349,95 kr.
OBS! Særpris 325,- kr. i butikken på Roskilde Museum og i ROMU webshop

En kongelig begravelse markerer overgangen fra én regent til en anden. Men den er også en dybt symbolsk ladet handling, der har betydning for kongemagten, folket og for en nations sammenhængskraft. I en ny bog, som for første gang undersøger 1000 års kongelige begravelser, kaster ph.d. Laura Maria Schütze et blik på folkets rolle i kongemagtens vigtigste ritual.

Danmark er et af verdens ældste monarkier, og som noget ganske særligt strækker vores kongelige begravelsestradition sig langt tilbage i tid. I en ny bog tager museumsinspektør og ph.d. Laura Maria Schütze læseren med gennem 1000 års kongelige begravelser – fra Harald Blåtand, der døde omkring år 987, til Frederik 9., som blev begravet i Roskilde Domkirke i 1972.

Begravelsen er det mest pragtfulde og betydningsladede af de kongelige ritualer. På den ene side skal begravelsen tage afsked og sende den afdøde godt på vej til det hinsides. På den anden side skal den skabe en ny regent.

Folkesorgen bekræfter kongemagten

Det er første gang, at samtlige kongelige begravelsestraditioner fra vikingetiden til i dag samles og undersøges. Samtidig er det også nyt i forskningsøjemed at vende blikket mod folket og se på helt almindelige danskeres rolle i begravelsen. For selv om ritualet er pompøst med rigsregalier, sølvløver og storslåede processioner, er begravelsen i mindst lige så høj grad en stadfæstelse af en kontrakt mellem folket og kongemagten.

”Folkets store deltagelse bekræfter kongemagtens legitimitet. Det er en udveksling af gaver: Kongemagten er en gave til folket, som gengælder med deres sorg og tilstedeværelse,” forklarer Laura Maria Schütze og fortsætter:

”Det er en dynamik, som genbekræfter den politiske orden og sammenhængen mellem konge og folk, og som jeg kan spore fra Saxos beskrivelse af Harald Blåtands begravelse og helt frem til vores egen tid. Så det her religionspolitiske overgangsritual har uvurderlig betydning for både kongemagten og for samfundets sammenhængskraft.”

Kongelige begravelser udkommer på Gads Forlag den 19. november 2025. Den er skrevet af museumsinspektør ved den statsanerkendte museumsorganisation ROMU i Roskilde og ekstern forsker ved Københavns Universitet, Laura Maria Schütze. Hun er ph.d. i religionssociologi og har beskæftiget sig med religion, politik og kulturarv i over 20 år.  Bogen bliver en del af fundamentet under det kommende Roskilde Domkirke Verdensarvscenter. Her skal historien om Danmarks kongelige gravkirke, hvor 40 konger og dronninger ligger begravet, formidles.

Kongelige begravelser
Den fagfællebedømte bog er skrevet af ph.d. i religionssociologi, museumsinspektør ved ROMU i Roskilde og ekstern forsker ved Københavns Universitet, Laura Maria Schütze.

Forskningen, som ligger til grund for bogen, er støttet af VELUX FONDEN, Fonden til Støtte af Kulturhistorisk Forskning og Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke.

Den bliver samtidig en del af forskningsfundamentet under Roskilde Domkirke Verdensarvscenter, der med planlagt åbning i 2028 skal fortælle historien om Roskilde Domkirke som verdensarv.

Læs mere: Ny bog blev fejret med symbolske chokolader og bevingede ord om Roskilde Domkirke

Kongelige begravelser af Laura Maria Schütze
Udkommer på Gads Forlag den 19. november 2025
Antal sider: 320, pris: 349,95 kr.
OBS! Særpris 325,- kr. i butikken på Roskilde Museum og i ROMU webshop
ISBN: 9788712077886

Flere af landets største og bedste hold af arkitekter, ingeniører og landskabsarkitekter har vist interesse for at blive totalrådgiver på Roskilde Domkirkes kommende Verdensarvscenter. Her skal danskerne i fremtiden kunne gå på opdagelse i den kongelige gravkirkes historie og betydning.

Ikoniske regenter som Margrete 1. og Christian 4. ligger der allerede. I alt 40 konger og dronninger, der gennem 1000 år har opbygget Danmark, er begravet i Roskilde Domkirke, hvor også nulevende kongelige med tiden skal stedes til hvile. Den kongelige gravkirke er med sin enestående arkitektur og betydning udpeget af UNESCO som umistelig verdensarv.

Og interessen for at sætte aftryk på det kommende Roskilde Domkirke Verdensarvscenter, som skal formidle Domkirkens storslåede historie, afspejler stedets og projektets tyngde. 11 teams, sammensat af i alt mere end 40 forskellige firmaer og organisationer, har anmodet om at blive prækvalificeret til den store opgave med at skabe rammerne for verdensarvscentret. Efter nøje udvælgelse ud fra de fastlagte kriterier står fire stærke kandidater nu tilbage.

De prækvalificerede teams er:

• AART architects med underrådgiverne VMB Arkitekter A/S, LYTT Architecture A/S, ABC Rådgivende Ingeniører og AART architects East
• Cobe A/S med underrådgiverne Arcgency ApS, Drachmann Arkitekter, Artelia A/S og Niels Mellergaard
• ERIK Arkitekter med underrådgiverne Reiulf Ramstad Arkitekter, VITA ingeniører og BOGL
• Rønnow Arkitekter A/S med underrådgiverne CUBO Arkitekter, EKJ Rådgivende Ingeniører, DETBLÅ, NORRØN og Eduard Troelsgård Rådgivende Ingeniører

Det er i år 30 år siden, Roskilde Domkirke kom på den eksklusive liste fra UNESCO over verdens umistelige kulturarv.

”Lige siden har der været drømt om at få et formidlings- og besøgscenter med stærke udstillinger og attraktive faciliteter for de mange turister og gæster. Med udvælgelsen af de fire fremragende teams er drømmene godt på vej til at blive til virkelighed for den kongelige gravkirke, der rummer 1000 års danmarkshistorie”, lyder det begejstret fra Morten Thomsen Højsgaard.

Han er direktør i Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke og i den statsanerkendte museumsorganisation ROMU, som i 2021 overtog ledelsesansvaret for arbejdet med verdensarven ved Roskilde Domkirke.

Moderne transformation med respekt for historien

Roskilde Domkirke Verdensarvscenter skal efter planen etableres i dele af Det Kongelige Palæ. Det er den anerkendte arkitekt Lauritz de Thurahs fine, historiske bygningskompleks i barokstil tilbage fra 1730’erne, som ligger lige ved siden af den UNESCO-udpegede Roskilde Domkirke.

Det er staten, der ejer Det Kongelige Palæ, som er en fredet bygning. Bygningstransformationen kræver dels respekt for palæets historiske betydning, dels en forståelse for en nutidig besøgsoplevelse.

Udpegelsen af de fire prækvalificerede teams afspejler erfaring og kompetencer til at løse netop dén opgave, og Morten Thomsen Højsgaard ser på vegne af projektorganisationen frem til at modtage forslag, der kan danne grundlag for et inspirerende og tidssvarende Verdensarvscenter:

”Det er fire hold af høj klasse og format, der nu skal konkurrere om at blive endeligt valgt til at skabe rammerne for det nye verdensarvscenter ved Roskilde Domkirke. Interessen for at være med har været markant, og der venter nu en prestigefyldt opgave med meget stor faglig ære for den, der vinder.”

Udstillingskonkurrence følger til foråret

De fire prækvalificerede teams skal nu udarbejde deres bud på de bedst tænkelige rammer for det nye Verdensarvscenter.

Den endelige vinder udpeges af et dommerpanel, hvis afgørelse offentliggøres i januar 2026.

Til foråret udskriver Anlægsfonden Kulturarv Roskilde Domkirke endnu en projektkonkurrence. Her skal det afgøres, hvem der vinder opgaven med at lave udstillingerne i Roskilde Domkirke Verdensarvscenter.

Hele projektet med at skabe rammer for og indhold til Roskilde Domkirke Verdensarvscenter er sikret med generøs støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, som støtter med 60 millioner kroner, mens Augustinus Fonden giver 25 millioner kroner.

Roskilde Kommune har bidraget med 25 millioner kroner, og Kulturministeriet støtter – med forbehold for Folketingets endelige godkendelse – med 10 millioner kroner i anlægsstøtte og yderligere 10 millioner kroner i driftsstøtte over en 5-årig periode.

Projektet er desuden støttet af Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond med 500.000 kroner, hvilket er blandt de største bevillinger i fondens historie, og Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke bidrager selv med 6 millioner kroner.

Bauherr er bygherrerådgiver, mens operatør og ansvarlig for projektet er museumsorganisationen ROMU med direktør Morten Thomsen Højsgaard i spidsen og Lena Bruun Jensen som projektchef.

Roskilde Domkirke Verdensarvscenter forventes at åbne i 2028 under forudsætning af endelige godkendelser fra myndigheder.

Det Kongelige Palæ vil ud over Verdensarvscentret også fortsat rumme biskoppens bolig og administrationen for Roskilde Stift.

Læs mere og følg tilblivelsen af Roskilde Domkirke Verdensarvscenter på www.verdensarvscenter.dk

Roskilde Domkirke Verdensarvscenter skal ligge lige ved siden af Roskilde Domkirke i dele af bygningskomplekset Det Kongelige Palæ, som ejes af Slots- og Kulturstyrelsen.

Formidlingen i det nye verdensarvscenter vil i høj grad afspejle de to kriterier, som ligger til grund for kirkens udpegelse til UNESCO Verdensarv: den tidlige brug af teglsten på et kirkebyggeri i gotisk stil samt den gennemslagskraft, som Domkirkens status som kongelig gravkirke har haft på monumentets arkitektoniske og stilmæssige udtryk.

Bygherre på projektet er Anlægsfonden Kulturarv Roskilde Domkirke, mens Bauherr er bygherrerådgiver, og ROMU er operatør og ledelsesansvarlig. Roskilde Domkirke Verdensarvscenter forventes at slå dørene op i 2028.

Der er stadig noget tid til, at Roskilde Domkirke Verdensarvscenter slår dørene op for gæster i 2028. Men i kulisserne sker der hele tiden noget, og nu inviteres alle til et kig ind i maskinrummet. I hele februar kan du på Roskilde Museum se skitserne til de første planer for verdensarvscenteret, og i uge 9 inviterer vi på to guidede rundvisninger i palæet og en status på projektet.

Endelig kan sløret løftes for de første konkrete planer for Det Kongelige Palæ, der i fremtiden også skal huse Roskilde Domkirke Verdensarvscenter. Det er nemlig blevet offentliggjort, at arkitektfirmaet Cobe med underrådgivere har vundet konkurrencen om at omdanne de fredede bygninger til nutidig besøgssted. Det betyder også, at vi nu kan vise det vindende holds forslag til, hvordan verdensarvscenteret skal se ud.

Roskilde Domkirke Verdensarvscenter bliver ikke bare byens nye udstillingssted, hvor Domkirkens historie skal formidles. Med en transformation af portbygningen og Palæhaven vil byens historiske centrum samtidig få et nyt samlingssted med cafe, butik og et helt nyt, grønt byrum, der binder miljøet omkring Domkirken og Stændertorvet sammen.

Cobes vinderforslag vil sammen med de tre øvrige forslag blive udstillet på Roskilde Museum resten af februar. Det er gratis at komme ind og se den midlertidige udstilling.

Kom på guidet rundvisning i palæet
I uge 9 inviterer vi til to arrangementer, hvor du kan få en guidet tur i palæet og en status på projektet – og måske en fornemmelse af, hvad det nye verdensarvscenter kommer til at betyde for byen.

Det foregår:

• Tirsdag den 24. februar kl. 10-11 v/ Morten Thomsen Højsgaard, direktør for ROMU
• Torsdag den 26. februar kl. 15-16 v/ Lena Bruun Jensen, projektchef for Roskilde Domkirke Verdensarvscenter

Mødested er på Roskilde Museum, hvor de fire konkurrenceforslag inklusiv vinderforslaget kan ses.

Efterfølgende går turen over til Det Kongelige Palæ og rundt i nogle af de lokaler, der i fremtiden skal huse Roskilde Domkirke Verdensarvscenter. Undervejs vil henholdsvis Morten Thomsen Højsgaard og Lena Bruun Jensen fortælle om arbejdet med at skabe det nye besøgssted. Arrangementet har en varighed af en times tid. Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding via billetto.

Roskilde Domkirke Verdensarvscenter forventes at åbne i 2028. Bygherre er fondsorganisationen bag kulturarv Roskilde Domkirke med museumsorganisationen ROMU som operatør og ledelsesansvarlig. Det Kongelige Palæ skal også fortsat rumme biskoppens bolig og administrationen for Roskilde Stift.

Læs mere om vinderforslaget.

Læs mere og følg tilblivelsen af Roskilde Domkirke Verdensarvscenter på www.verdensarvscenter.dk

Det bliver arkitektfirmaet Cobe, der over de næste år skal stå i spidsen for at transformere dele af Det Kongelige Palæ til verdensarvscenter for Roskilde Domkirke. Cobe med underrådgivere vandt konkurrencen med et forslag, der nænsomt omdanner de historiske, barokke bygninger til moderne besøgscenter.

En vigtig milepæl er nået på vejen mod at skabe Roskilde Domkirke Verdensarvscenter: Det er netop blevet offentliggjort, at arkitektfirmaet Cobe med underrådgivere har vundet konkurrencen om at transformere dele af Det Kongelige Palæ til et ambitiøst besøgscenter frem mod åbningen i 2028.

Vestfløjen i Lauritz de Thurahs barokke bygningskompleks fra 1730’erne skal sammen med hovedbygningens stueetage indrettes til udstillingsrum, mens portbygningen omdannes til ankomstområde med blandt andet billetsalg, butik og caféområde. Cobe leverede ifølge et enigt dommerpanel det mest overbevisende forslag med en stærk vision om en samlet løsning for et komplet verdensarvscenter.

En meningsfuld opgave

Mens bygningerne indvendigt vil gennemgå nænsomme, men synlige forandringer, vil palæets ydre i store træk fremstå som i dag. Dog skal Palæhaven omdannes til et nyt, grønt byrum. For at styrke forbindelsen mellem palæet og Roskilde Domkirke lægger Cobe op til at skabe adgang gennem muren omkring haven – en øvelse, der samtidig vil være med til at skabe et godt flow og sammenhæng i Roskildes historiske bymidte omkring Domkirken.

”Det er en opgave, som Cobe går til med stolthed og ydmyghed,” fortæller arkitekt og stifter af Cobe, Dan Stubbergaard og fortsætter:

“At arbejde med vores fælles verdensarv er en af arkitektfagets mest meningsfulde opgaver – og et stort ansvar. Vores ambition er at sikre, at Roskilde Domkirke forbliver relevant, som et sted med enestående værdi for både nutidige og fremtidige generationer. Vi ønsker at skabe et levende verdensarvscenter, der bliver en aktiv del af byens hverdag og kulturelle liv, med Roskilde Domkirke som naturligt omdrejningspunkt. Et verdensarvscenter, der forener de historiske, fredede rammer med nutidige muligheder og samtidig styrker forståelsen for, deltagelsen i og kendskabet til vores fælles historie.”

Cobe får rollen som ansvarlig rådgiver og skal sammen med underrådgiverne Arcgency ApS, Drachmann Arkitekter, Artelia A/S og landskabsarkitekt Niels Mellergaard stå for bygningstransformationen frem mod åbningen i 2028.

Palæet i en ny rolle

Udover Cobe deltog AART architects, ERIK Arkitekter og Rønnow Arkitekter A/S. Ifølge fagdommer Poul Schülein, arkitekt med erfaring inden for fredning, afleverede alle fire hold stærke forslag, der understregede de gode muligheder for at anvende bygningen på andre måder, end den oprindeligt var tænkt.

Selvom fredningsforholdene er styrende for projektet, er Cobe i høj grad lykkedes med at skabe et funktionsskifte, der netop rammer balancen mellem transformation og restaurering, fortæller Poul Schülein:

”Cobe leverede det mest helstøbte og robuste forslag, som styrker bygningens arkitektoniske kvalitet ved at bruge det eksisterende. For eksempel i portbygningen, hvor man fritlægger de gamle lofter, men tilføjer en modernitet, der taler sammen med de originale træk. De besøgende vil opleve at komme ind i en nytænkning af et barokt anlæg og få fornemmelsen af, hvad noget, som er bygget for længe siden, med nogle justeringer kan tilbyde i dag. Det er vildt – og meget bæredygtigt, at de kvaliteter fra fortiden kan genanvendes igen og igen.”

Glæde over milepæl

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt ser frem til, at det nye verdensarvscenter snart begynder at tage form:

”Det er utrolig glædeligt, at verdensarvscenteret nu er kommet et afgørende skridt videre. Nu kan man få et bedre indtryk af de oplevelser, der venter om et par år. Roskilde Domkirke har en helt unik rolle i danmarkshistorien, der ligesom Domkirkens spir hæver sig højt over byen og fjordlandskabet. Domkirken giver et enestående overblik over danmarkshistorien og 800 års europæisk arkitekturhistorie.”

Også hos Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke glæder man sig over, at projektet nu kan gå ind i næste fase.

”Det her er en vigtig milepæl i forhold til vores ambitioner om at opføre et verdensarvscenter i verdensklasse i forbindelse med Roskilde Domkirke. Vi får i Cobe en solid samarbejdspartner, som er med til at sikre, at verdensarvscenteret i Lauritz de Thurahs palæ bliver imødekommende, varmt og rummeligt for gæster fra både ind- og udland. Vi glæder os meget til sammen med Cobe at skabe en ny oase i byen,” siger bestyrelsesformand Morten Langager.

Udstillinger udbydes til foråret

Roskilde Domkirke kom i 1995 på UNESCO’s Verdensarvsliste på grund af sin enestående arkitektur og betydning. Siden udpegelsen har det været et ønske at styrke formidlingen om kirkens historie. Et ønske, der nu er på vej til at blive opfyldt med åbningen af verdensarvscenteret i 2028.

Opgaven med at transformere dele af Lauritz de Thurahs barokke bygningskompleks var i 2025 i udbud, og fire hold blev i oktober prækvalificeret i konkurrencen. De fire hold var:

• AART architects med underrådgiverne VMB Arkitekter A/S, LYTT Architecture A/S, ABC Rådgivende Ingeniører og AART architects East
• Cobe A/S med underrådgiverne Arcgency ApS, Drachmann Arkitekter, Artelia A/S og Niels Mellergaard
• ERIK Arkitekter med underrådgiverne Reiulf Ramstad Arkitekter, VITA ingeniører og BOGL
• Rønnow Arkitekter A/S med underrådgiverne CUBO Arkitekter, EKJ Rådgivende Ingeniører, DETBLÅ, NORRØN og Eduard Troelsgård Rådgivende Ingeniører

Alle fire forslag vil blive udstillet med offentlig adgang på Roskilde Museum, Sankt Ols Stræde 3 i Roskilde, resten af februar.

Til foråret vil endnu en konkurrence blive udbudt vedrørende opgaven med at skabe udstillingerne.

Formidlingen i det nye verdensarvscenter vil i høj grad afspejle de to kriterier, som ligger til grund for kirkens udpegelse til UNESCO Verdensarv: den tidlige brug af teglsten på et kirkebyggeri i gotisk stil samt den gennemslagskraft, som Domkirkens status som kongelig gravkirke har haft på monumentets arkitektoniske og stilmæssige udtryk.

Flotte donationer banede vejen

Det er staten, der ejer Det Kongelige Palæ, som er en fredet bygning. Bygningstransformationen kræver dels respekt for palæets historiske betydning, dels en forståelse for en tidssvarende besøgsoplevelse.

Hele projektet med at skabe rammer for og indhold til Roskilde Domkirke Verdensarvscenter er sikret med støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, som støtter med 60 millioner kroner, mens Augustinus Fonden giver 25 millioner kroner.

Roskilde Kommune har bidraget med 25 millioner kroner, og Kulturministeriet støtter med 10 millioner kroner i anlægsstøtte og yderligere 10 millioner kroner i driftsstøtte over en femårig periode.

Projektet er desuden støttet af Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond med 500.000 kroner, og Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke bidrager selv med 6 millioner kroner.

Bauherr er bygherrerådgiver, mens operatør og ansvarlig for projektet er den statsanerkendte museumsorganisation ROMU med direktør Morten Thomsen Højsgaard i spidsen og Lena Bruun Jensen som projektchef.

Roskilde Domkirke Verdensarvscenter forventes at åbne i 2028 under forudsætning af endelige godkendelser fra myndigheder.

Det Kongelige Palæ vil ud over Verdensarvscenteret også fortsat rumme biskoppens bolig og administrationen for Roskilde Stift.

Læs mere og følg tilblivelsen af Roskilde Domkirke Verdensarvscenter på www.verdensarvscenter.dk

Titlen er ”Kongelige begravelser”, men fejringen af bogen var alt andet end sørgelig. Bogreceptionen i Det Kongelige Palæ bød blandt andet på et smukt traktement med royalt islæt og stærke ord om naboen, Roskilde Domkirke, der i centrum for de kongelige begravelser er en vigtig påmindelse om, at der også er et i morgen.

Det er svært ikke at lade øjnene glide rundt i krogene i Det Kongelige Palæ – monarkiets residens i forbindelse med blandt andet kongelige begravelser i Roskilde Domkirke. Måske strejfer ens blik dét sted, hvor en Frederik eller en Christian engang for længe siden lod øjnene finde hvile med tankerne på den store opgave, der lå forude. Et farvel til én konge betød goddag til en anden: En tronfølger blev til en regent. Begravelsen markerede overgangen.

Onsdag den 19. november udkom bogen ’Kongelige begravelser’ af ROMU-forsker Laura Maria Schütze – en bog om netop kongelige begravelser i Roskilde Domkirke. I sin forskning bag bogen gennemgår Schütze 1000 års ritualer og skikke omkring monarkiets vigtigste tradition. Det er blevet til en bog, som for første gang samler de kongelige begravelser, fra Harald Blåtand til i dag. I anledningen af udgivelsen blev der afholdt reception i Det Kongelige Palæ i Roskilde.

”Det føles meget rigtigt at stå i netop det her rum og præsentere bogen, fordi Det Kongelige Palæ i den grad har spillet en rolle i de ceremonier, jeg beskriver i bogen,” fortalte Laura Maria Schütze, der er museumsinspektør i ROMU.

Pyramideformede chokoladeglæder

Palæet ved siden af Roskilde Domkirke er tegnet af arkitekten Lauritz de Thurah og opført i 1730’erne. Udover at være opholdssted for de kongelige, blev Det Kongelige Palæ brugt til at traktere gæster. For eksempel i forbindelse med Frederik 5.s begravelse i 1766.

”Efter bisættelsen gik man over i palæet, hvor vi befinder os lige nu, og så holdt man et overdådigt taffel efter devisen ’jo større, des bedre’. Det gjaldt især desserterne, der var formet efter kongens bygningsværker – Frederikskirken, Frederiks Tyske Kirke og Frederikshospitalet. Men også pyramiden fra hans castrum doloris gik igen på kagebordet,” fortalte Laura Maria Schütze, mens billeder fra bogen dukkede op på en storskærm bag hende.

Et af dem viste Frederik 5.s castrum doloris – en skik, hvor den kongelige kiste bliver stillet til offentligt skue inden begravelsen.

”Pyramiden var netop et symbol på udødelighed og den evige enevælde. Det var en meget gennemført begravelse, og den her måde at bruge kagekunsten til at iscenesætte kongemagten er ganske enkelt imponerende. Derfor er det selvfølgelig passende, at vi i dag serverer pyramideformede chokolader,” sagde hun med henvisning til dagens kagebord, der altså var en lille hilsen til fortiden.

Der er også en dag i morgen

Laura Maria Schütze har arbejdet med sit forskningsprojekt om de kongelige begravelsesritualer i seks år. Undervejs har hun fået faglig sparring, blandt andet af kongelig ordenshistoriograf, lektor Jes Fabricius Møller. Han deltog i receptionen, hvor han sagde et par ord og lykønskede den nyslåede forfatter.

”Din bog har to temaer, som langsomt er gået op for mig,” sagde Jes Fabricius Møller.

”Det ene er begrebet succession – altså, efterfølgelsen. Det er et vigtigt politisk begreb, ikke kun for monarkier og enevældige, men for samfundet. Det er vigtigt, at vi ved, at der kommer noget efter os. Hvis man ikke anerkender successionen, anerkender man heller ikke, at der er en fremtid. For monarkiets vedkommende er successionen begravelsen. Derfor er Roskilde Domkirke en vigtig påmindelse om, at der også er et i morgen, ” sagde han.

Folkets essentielle deltagelse

Som kongelige gravkirke er Roskilde Domkirke hvilested for omkring 40 konger og dronninger fra vikingetiden til i dag. Hver af dem er begravet i henhold til de kongelige traditioner. Et gennemgående fællestræk, som Laura Maria Schütze har sat fokus på i bogen, er folkets rolle i afskeden med deres regent. Det var det andet tema, som Jes Fabricius Møller fremhævede:

”Du peger så rigtigt på noget, som slet ikke har været så tydelig for mig før. Nemlig, at begravelsen kun kan fungere som en institution, hvis der er deltagelse. Det fantastiske ved ordet deltagelse er, at det jo ikke alene betyder, at folk er der. De er der ikke som tilskuere – de er der som deltagere. Og som deltager til en begravelse viser man sin medfølelse og ja, sin deltagelse. Så tak for den her bog. Jeg synes, den er vigtig,” sluttede han.

Efter talerne blev der snacket, skålet og snakket mens mørket sænkede sig over palæet. Dog kun i én forstand. Palæet går en lysende fremtid i møde med transformationen til verdensarvscenter, som skal formidle historien om Roskilde Domkirke som verdensarv. Blandt andet på baggrund af den forskning, som Laura Maria Schütze har frembragt, og som blev fejret på helt det rigtige sted: Det Kongelige Palæ, nærmeste nabo til Danmarks kongelige gravkirke, Roskilde Domkirke.

Kongelige begravelser er udkommet på Gads Forlag.

Den fagfællebedømte bog er skrevet af ph.d. i religionssociologi, museumsinspektør ved ROMU i Roskilde og ekstern forsker ved Københavns Universitet, Laura Maria Schütze.

Forskningen, som ligger til grund for bogen, er støttet af VELUX FONDEN, Fonden til Støtte af Kulturhistorisk Forskning og Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke.

Den bliver samtidig en del af forskningsfundamentet under Roskilde Domkirke Verdensarvscenter, der med planlagt åbning i 2028 skal fortælle historien om Roskilde Domkirke som verdensarv.

Læs mere: Ny bog: ROMU-forsker gransker 1000 års kongelige begravelsestraditioner

Kongelige begravelser af Laura Maria Schütze
Udkommer på Gads Forlag den 19. november 2025
ISBN: 9788712077886
Antal sider: 320, pris: 349,95 kr.
OBS! Særpris 325,- kr. i butikken på Roskilde Museum og i ROMU webshop

En kongelig begravelse markerer overgangen fra én regent til en anden. Men den er også en dybt symbolsk ladet handling, der har betydning for kongemagten, folket og for en nations sammenhængskraft. I en ny bog, som for første gang undersøger 1000 års kongelige begravelser, kaster ph.d. Laura Maria Schütze et blik på folkets rolle i kongemagtens vigtigste ritual.

Danmark er et af verdens ældste monarkier, og som noget ganske særligt strækker vores kongelige begravelsestradition sig langt tilbage i tid. I en ny bog tager museumsinspektør og ph.d. Laura Maria Schütze læseren med gennem 1000 års kongelige begravelser – fra Harald Blåtand, der døde omkring år 987, til Frederik 9., som blev begravet i Roskilde Domkirke i 1972.

Begravelsen er det mest pragtfulde og betydningsladede af de kongelige ritualer. På den ene side skal begravelsen tage afsked og sende den afdøde godt på vej til det hinsides. På den anden side skal den skabe en ny regent.

Folkesorgen bekræfter kongemagten

Det er første gang, at samtlige kongelige begravelsestraditioner fra vikingetiden til i dag samles og undersøges. Samtidig er det også nyt i forskningsøjemed at vende blikket mod folket og se på helt almindelige danskeres rolle i begravelsen. For selv om ritualet er pompøst med rigsregalier, sølvløver og storslåede processioner, er begravelsen i mindst lige så høj grad en stadfæstelse af en kontrakt mellem folket og kongemagten.

”Folkets store deltagelse bekræfter kongemagtens legitimitet. Det er en udveksling af gaver: Kongemagten er en gave til folket, som gengælder med deres sorg og tilstedeværelse,” forklarer Laura Maria Schütze og fortsætter:

”Det er en dynamik, som genbekræfter den politiske orden og sammenhængen mellem konge og folk, og som jeg kan spore fra Saxos beskrivelse af Harald Blåtands begravelse og helt frem til vores egen tid. Så det her religionspolitiske overgangsritual har uvurderlig betydning for både kongemagten og for samfundets sammenhængskraft.”

Kongelige begravelser udkommer på Gads Forlag den 19. november 2025. Den er skrevet af museumsinspektør ved den statsanerkendte museumsorganisation ROMU i Roskilde og ekstern forsker ved Københavns Universitet, Laura Maria Schütze. Hun er ph.d. i religionssociologi og har beskæftiget sig med religion, politik og kulturarv i over 20 år.  Bogen bliver en del af fundamentet under det kommende Roskilde Domkirke Verdensarvscenter. Her skal historien om Danmarks kongelige gravkirke, hvor 40 konger og dronninger ligger begravet, formidles.

Kongelige begravelser
Den fagfællebedømte bog er skrevet af ph.d. i religionssociologi, museumsinspektør ved ROMU i Roskilde og ekstern forsker ved Københavns Universitet, Laura Maria Schütze.

Forskningen, som ligger til grund for bogen, er støttet af VELUX FONDEN, Fonden til Støtte af Kulturhistorisk Forskning og Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke.

Den bliver samtidig en del af forskningsfundamentet under Roskilde Domkirke Verdensarvscenter, der med planlagt åbning i 2028 skal fortælle historien om Roskilde Domkirke som verdensarv.

Læs mere: Ny bog blev fejret med symbolske chokolader og bevingede ord om Roskilde Domkirke

Kongelige begravelser af Laura Maria Schütze
Udkommer på Gads Forlag den 19. november 2025
Antal sider: 320, pris: 349,95 kr.
OBS! Særpris 325,- kr. i butikken på Roskilde Museum og i ROMU webshop
ISBN: 9788712077886

Flere af landets største og bedste hold af arkitekter, ingeniører og landskabsarkitekter har vist interesse for at blive totalrådgiver på Roskilde Domkirkes kommende Verdensarvscenter. Her skal danskerne i fremtiden kunne gå på opdagelse i den kongelige gravkirkes historie og betydning.

Ikoniske regenter som Margrete 1. og Christian 4. ligger der allerede. I alt 40 konger og dronninger, der gennem 1000 år har opbygget Danmark, er begravet i Roskilde Domkirke, hvor også nulevende kongelige med tiden skal stedes til hvile. Den kongelige gravkirke er med sin enestående arkitektur og betydning udpeget af UNESCO som umistelig verdensarv.

Og interessen for at sætte aftryk på det kommende Roskilde Domkirke Verdensarvscenter, som skal formidle Domkirkens storslåede historie, afspejler stedets og projektets tyngde. 11 teams, sammensat af i alt mere end 40 forskellige firmaer og organisationer, har anmodet om at blive prækvalificeret til den store opgave med at skabe rammerne for verdensarvscentret. Efter nøje udvælgelse ud fra de fastlagte kriterier står fire stærke kandidater nu tilbage.

De prækvalificerede teams er:

• AART architects med underrådgiverne VMB Arkitekter A/S, LYTT Architecture A/S, ABC Rådgivende Ingeniører og AART architects East
• Cobe A/S med underrådgiverne Arcgency ApS, Drachmann Arkitekter, Artelia A/S og Niels Mellergaard
• ERIK Arkitekter med underrådgiverne Reiulf Ramstad Arkitekter, VITA ingeniører og BOGL
• Rønnow Arkitekter A/S med underrådgiverne CUBO Arkitekter, EKJ Rådgivende Ingeniører, DETBLÅ, NORRØN og Eduard Troelsgård Rådgivende Ingeniører

Det er i år 30 år siden, Roskilde Domkirke kom på den eksklusive liste fra UNESCO over verdens umistelige kulturarv.

”Lige siden har der været drømt om at få et formidlings- og besøgscenter med stærke udstillinger og attraktive faciliteter for de mange turister og gæster. Med udvælgelsen af de fire fremragende teams er drømmene godt på vej til at blive til virkelighed for den kongelige gravkirke, der rummer 1000 års danmarkshistorie”, lyder det begejstret fra Morten Thomsen Højsgaard.

Han er direktør i Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke og i den statsanerkendte museumsorganisation ROMU, som i 2021 overtog ledelsesansvaret for arbejdet med verdensarven ved Roskilde Domkirke.

Moderne transformation med respekt for historien

Roskilde Domkirke Verdensarvscenter skal efter planen etableres i dele af Det Kongelige Palæ. Det er den anerkendte arkitekt Lauritz de Thurahs fine, historiske bygningskompleks i barokstil tilbage fra 1730’erne, som ligger lige ved siden af den UNESCO-udpegede Roskilde Domkirke.

Det er staten, der ejer Det Kongelige Palæ, som er en fredet bygning. Bygningstransformationen kræver dels respekt for palæets historiske betydning, dels en forståelse for en nutidig besøgsoplevelse.

Udpegelsen af de fire prækvalificerede teams afspejler erfaring og kompetencer til at løse netop dén opgave, og Morten Thomsen Højsgaard ser på vegne af projektorganisationen frem til at modtage forslag, der kan danne grundlag for et inspirerende og tidssvarende Verdensarvscenter:

”Det er fire hold af høj klasse og format, der nu skal konkurrere om at blive endeligt valgt til at skabe rammerne for det nye verdensarvscenter ved Roskilde Domkirke. Interessen for at være med har været markant, og der venter nu en prestigefyldt opgave med meget stor faglig ære for den, der vinder.”

Udstillingskonkurrence følger til foråret

De fire prækvalificerede teams skal nu udarbejde deres bud på de bedst tænkelige rammer for det nye Verdensarvscenter.

Den endelige vinder udpeges af et dommerpanel, hvis afgørelse offentliggøres i januar 2026.

Til foråret udskriver Anlægsfonden Kulturarv Roskilde Domkirke endnu en projektkonkurrence. Her skal det afgøres, hvem der vinder opgaven med at lave udstillingerne i Roskilde Domkirke Verdensarvscenter.

Hele projektet med at skabe rammer for og indhold til Roskilde Domkirke Verdensarvscenter er sikret med generøs støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, som støtter med 60 millioner kroner, mens Augustinus Fonden giver 25 millioner kroner.

Roskilde Kommune har bidraget med 25 millioner kroner, og Kulturministeriet støtter – med forbehold for Folketingets endelige godkendelse – med 10 millioner kroner i anlægsstøtte og yderligere 10 millioner kroner i driftsstøtte over en 5-årig periode.

Projektet er desuden støttet af Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond med 500.000 kroner, hvilket er blandt de største bevillinger i fondens historie, og Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke bidrager selv med 6 millioner kroner.

Bauherr er bygherrerådgiver, mens operatør og ansvarlig for projektet er museumsorganisationen ROMU med direktør Morten Thomsen Højsgaard i spidsen og Lena Bruun Jensen som projektchef.

Roskilde Domkirke Verdensarvscenter forventes at åbne i 2028 under forudsætning af endelige godkendelser fra myndigheder.

Det Kongelige Palæ vil ud over Verdensarvscentret også fortsat rumme biskoppens bolig og administrationen for Roskilde Stift.

Læs mere og følg tilblivelsen af Roskilde Domkirke Verdensarvscenter på www.verdensarvscenter.dk

Roskilde Domkirke Verdensarvscenter skal ligge lige ved siden af Roskilde Domkirke i dele af bygningskomplekset Det Kongelige Palæ, som ejes af Slots- og Kulturstyrelsen.

Formidlingen i det nye verdensarvscenter vil i høj grad afspejle de to kriterier, som ligger til grund for kirkens udpegelse til UNESCO Verdensarv: den tidlige brug af teglsten på et kirkebyggeri i gotisk stil samt den gennemslagskraft, som Domkirkens status som kongelig gravkirke har haft på monumentets arkitektoniske og stilmæssige udtryk.

Bygherre på projektet er Anlægsfonden Kulturarv Roskilde Domkirke, mens Bauherr er bygherrerådgiver, og ROMU er operatør og ledelsesansvarlig. Roskilde Domkirke Verdensarvscenter forventes at slå dørene op i 2028.