Odin fra Lejre skal på mission i rummet

21.08.2023

Af Søren Møgelvang Nielsen

Den danske astronaut Andreas Mogensen tager en kopi af en unik Odin-sølvfigur fra vikingetidens Lejre med på sin kommende rum-mission. Figuren, der er en af flere danske kulturgenstande med ombord, symboliserer jagten på ny viden og skal øge kendskabet til Danmarks og Lejres spændende vikingehistorie.

Den unikke sølvfigur, der blev fundet nær Lejre Museum i 2009, kan opleves i museets permanente udstilling. Foto: Ole Malling/ROMU

En kopi af en lille unik sølvfigur på ni gram, der forestiller Odin og hans to ravne, og som blev fundet i Lejre i 2009, giver Andreas Mogensen følgeskab i rummet, når han leder den såkaldte Huginn-mission fra den 25. august. Rumrejsen, som de amerikanske og europæiske rumfartsorganisationer NASA og ESA står bag, går til den internationale rumstation, hvor Andreas Mogensen og kolleger igennem seks måneder skal udføre en række videnskabelige eksperimenter og forsøg.

Ifølge den nordiske mytologi havde Odin to ravne – Huginn og Muninn – der fløj ud og hjalp den store gud med at indsamle viden om verden. Ny viden er også sigtet med den kommende rumfærd, og det er også derfor, at Andreas Mogensen selv har opkaldt missionen efter Odins ravn Huginn.

En bid af Lejre i rummet

Tina Mandrup, Borgmester i Lejre Kommune, er stolt over, at Odin fra Lejre skal på rumfærd.

”På hele Lejre Kommunes vegne er jeg ret stolt af, at vi på en måde får en tur i rummet. Det er jo en anerkendelse af, at vores lokalområde spiller en helt central rolle i vikingetiden. Samtidig er jeg sikker på, at det vil styrke interessen for at komme til Lejre og se både den ægte Odin-figur og alt det andet, kommunen har at byde på,” siger hun.

Odin fra Lejre, som sølvfiguren kaldes, er et meget vigtigt fund fra 900-tallet. Sølvfiguren forestiller guden Odin siddende i sin stol, højsædet Lidskjalv, flankeret af sine to ravne Huginn og Muninn. Figuren har været med til at understrege den vigtige og betydelige rolle, som Lejre har haft for tidligeres tiders vikingekongeslægter, fortæller arkæologisk chef, Julie Nielsen fra museumskoncernen ROMU.

Lille figur med stor betydning

”Figuren er uanseelig af størrelse og vejer kun ni gram, men dens betydning kan næsten ikke overvurderes,” siger hun med begejstring i stemmen og fortsætter:

”For det første er den en sjælden fysisk bekræftelse af de fortællinger om Odin, som vi primært kender fra skriftlige kilder. Her har vi både Odin, Lidskjalv og hans ravne i én og samme figur, hvilket ikke er set før. For det andet fortæller fundet af figuren rigtig meget om Lejres historie. Odin symboliserer den guddommelige forbindelse og derigennem retten til herskerskabet. Med fund af både den symbolske Odinfigur og de fysiske, mægtige halbygninger peger alting på, at en magtfuld kongemagt, har regeret i Lejre,” siger hun.

Et afgørende øjeblik

Julie Nielsen var selv med ved udgravningen tæt på kongehallerne i Lejre i 2009, hvor figuren blev fundet af den lokale detektorfører Tommy Olesen.

”Jeg husker det, som var det i går. Vi hørte et højt, begejstret råb fra Tommy og stimlede sammen om ham. Alle kunne se, at det her var et vigtigt fund, og i dag er figuren blandt de mest betydningsfulde genstande fra vikingetid, vi har i Danmark,” siger hun.

Fortællinger fra rummet

Under den 6 måneder lange rumrejse vil Andreas Mogensen via bl.a. videoer fortælle historier til hele verden om de kulturgenstande, han har med, herunder også om Odin-figuren.

”Andreas Mogensen skal have en meget stor tak for at øge kendskabet til Danmarks kulturarv og ikke mindst Lejres vikingehistorie. Han er naturligvis velkommen til en personlig rundvisning i Lejre Kommune, når han får tid til det efter sin rumfærd,” siger Tina Mandrup, borgmester i Lejre Kommune.

Den originale Odin fra Lejre-figur kan opleves som en del af den faste udstilling på Lejre Museum.

Du kan læse mere om Andreas Mogensens rumfærd på Rumrejsen2023.dk.

Du kan læse mere om de øvrige kulturgenstande, som er med på Huginn-missionen her.

Om Odin fra Lejre:

  • I 2009 blev der under en arkæologisk udgravning ved Lejre på Sjælland fundet en lille unik figur af sølv fra vikingetiden.
  • Figuren er 1,75 cm høj, 1,98 cm bred og 1,25 cm dyb, og den vejer 9 gram.
  • Figuren forestiller en person siddende på en fornem stol, og den rummer en række attributter, der indikerer, at den forestiller den oldnordiske gud Odin.
  • Der er flere elementer på figuren, der tilskrives Odin ifølge den nordiske mytologi, som den kendes fra kilder fra middelalderen. Den fornemme stol kan f.eks. være højsædet Lidskjalv, som Odin sad på i sin hal; de to fugle kan være ravnene: Hugin og Munin, der bragte Odin viden om verdens gang.
  • Talrige arkæologiske udgravninger har afsløret, at Lejre var hjem for magtfulde herskere i vikingetiden, og ifølge skriftlige kilder fra middelalderen var Lejre danernes første kongesæde. Det var Odin der regerede i verden, som herskerne i Lejre også må have gjort.

Andreas Mogensen og Huginn-missionen

    • Den danske astronaut Andreas Mogensen skal sendes ud i rummet den 25. august.
    • Som pilot i en rumkapsel fra det amerikanske rumfartsselskab SpaceX skal han rejse mod den Internationale Rumstation, ISS, der kredser om Jorden i en højde af cirka 386 kilometer.
    • I et halvt år skal 46-årige Andreas Mogensen være på rumstationen og udføre forsøg. Missionen hedder ’Huginn’ opkaldt efter Odins ravn, der fløj ud i verden og samlede viden.
    • Andreas Mogensen blev den første dansker i rummet, da han i 2015 drog ud på en rummission, der varede ti dage.
    • Andreas Mogensen er den første ikkeamerikanske pilot på en SpaceX-mission. På missionen skal han blandt andet udføre ti danske forsøg, som er blevet udvalgt til missionen.
    • Andreas Mogensen vil derudover, via medbragte kulturgenstande, sætte fokus på dansk kultur og historie, herunder øge kendskabet til Danmarks og Lejres vikingehistorie.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Ny bog om Roskilde Domkirke fortæller den kongelige danmarkshistorie

Ny bog om Roskilde Domkirke fortæller den kongelige danmarkshistorie

På Verdensarvsdagen den 12. oktober 2023 udkommer bogen Konger og dronninger i Roskilde Domkirke. Gennem 1000 år som kongelig gravkirke har Roskilde Domkirke været et centralt og trofast vidne til vores fælles historie. De mange royale gravmonumenter fortæller en unik danmarkshistorie – som er relevant for os alle. Og den fortælles levende i den nye bog, som også udkommer på engelsk.

Historien bag musikken 2024

Historien bag musikken 2024

I april 2023 lancerede rockmuseet RAGNAROCK den nye talkfestival ‘Historien bag musikken – musikken bag historien’. Nu er fem hovednavne på plads til anden omgang, der finder sted fredag og lørdag 22.-23. marts 2024.

Spotudstilling og foredrag kaster lys over børnegrave i bondestenalderen

Spotudstilling og foredrag kaster lys over børnegrave i bondestenalderen

I en ny spotudstilling på Roskilde Museum kommer gæsterne i nærkontakt med gravritualer fra bondestenalderen. Og helt usædvanligt handler det om børnegrave. Kostbare gravgaver og velbevarede dele fra klædedragter fra en gravhøj i det østlige Roskilde kan gøre os klogere på, hvordan samfundets yngste blev begravet for næsten 4000 år siden. Udstillingen følges op af foredrag.

Under 27 år? Kom gratis på poppens og rockens magiske museum

Under 27 år? Kom gratis på poppens og rockens magiske museum

Alle mellem 18 og 27 år kan komme gratis på museum som en del af K7-week fra 11. til 17. september. Et oplagt bud på en gratis oplevelse er museet om populærmusikkens historie i Roskilde. RAGNAROCK er for dig, der vil underholdes, danse, skrue på knapperne og blive klogere på dig selv, musik og ungdomshistorie.

ROMU henter stor bevilling til at forske i jernalderens Vindinge

ROMU henter stor bevilling til at forske i jernalderens Vindinge

En bevilling fra Kulturministeriet giver ROMU mulighed for at undersøge Vindinges betydning i jernalderen. Det vækker begejstring på museet, hvor arkæologer i årtier har gjort spændende fund i området, der ligger sydøst for Roskilde. Bevillingen skal bruges til at forske i og perspektivere de mange fund. Ultimativt skal de samles i en publikation om Vindinge som et magtcenter i romersk jernalder.

Lützhøfts Købmandsgaard i Roskilde søger frivillige

Lützhøfts Købmandsgaard i Roskilde søger frivillige

Der er snart æbleskiver, æbletryk og æblemost i stride strømme, når købmandsgården slår porten op for den traditionsrige æblefest i efterårsferien. Men med et stigende antal gæster er der brug for flere, gode frivillige kræfter til at skabe historiske oplevelser for byens børnefamilier.

Roskilde Domkirke styrker formidlingen med ny guidebog

Roskilde Domkirke styrker formidlingen med ny guidebog

Sommerens mange besøgende i Roskilde Domkirke er blandt de første til at tage en helt ny guidebog i brug. Guidebogen giver mere plads til kvinderne i den kongelige danmarkshistorie, som domkirken er så rig på. Desuden er det gjort lettere for gæsterne at finde rundt og opdage de mange detaljer i kunsten og arkitekturen i kirken, der er UNESCO verdensarv.

Den spektakulære grav fra Trekroner-Grydehøj

Den spektakulære grav fra Trekroner-Grydehøj

Køge Museum åbner ny udstilling med 3D genskabelse af den spektakulære Grydehøj, der blev udgravet af ROMUs arkæologer i 2005, i den østlige del af Trekroner. Flere genstande fra graven befinder sig i dag i Roskilde Museums udstilling.

Ildsjælen Vibeke har hjulpet flere tusind borgere i Egedal

Ildsjælen Vibeke har hjulpet flere tusind borgere i Egedal

Jobbroens Vibeke Holm Wismer, der gennem 16 år har hjulpet borgere i Egedal på rette spor i jobjagten, går nu på pension. Hun ser tilbage på et rigt arbejdsliv, hvor hun blandt andet har bidraget til levende formidling af Egedals historie.

X
post-6205

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

BEGIVENHED

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

læs mere
LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

læs mere
[{ _i=”0″ _address=”4.0.0.0″ /]


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.