Roskilde mellem håb og frygt
16.09.2024
Af Dorthe Godsk Larsen
Efter Den Kolde Krigs afslutning var håbet, at det nu ville være slut med frygten for krig. Men alligevel har verden været præget af konflikt snarere end fred lige siden, og er det stadig den dag i dag. Hvordan bevarer vi håbet om fred i en verden med krig? Med udstillingen Roskilde mellem håb og frygt – fra Den Store Krig til Den Kolde Krig giver Roskilde Museum et indblik i fortællinger fra Roskilde i krigens skygge i det 20. århundrede i håbet om, at et historisk perspektiv kan være et bidrag til omtanke og til at forholde os til den aktuelle situation med krige og konflikter i verden.
Krig påvirker menneskers handlinger, forestillinger og oplevelser, både når krigen kommer helt tæt på i Danmark, som under besættelsen, og når krigen er varm i andre lande eller forbliver kold, som under Den Store Krig og Den Kolde Krig. Hverdagen og måden, hvorpå vi tilpasser os og lever vores liv i krigens skygge, viser, hvordan vi, på trods af at truslen om krig er nærværende, bevarer håbet i frygten. Dette er og var også tilfældet i Roskilde, som museets udstilling Roskilde mellem håb og frygt giver et indblik i.
SOLDATERHJEMMET
KFUM’s Soldatermission kan fejre 25-års jubilæum, samme år som Den Store Krig eller 1. Verdenskrig bryder ud. Da sikringsstyrken, som udgjorde den danske hærs ekstraordinære styrke, blev indkaldt, betød det en stor udvidelse af KFUM’s arbejde med åbning af 15 soldaterhjem på 15 måneder. I Roskilde etableres soldaterhjemmet i Sankt Olsgade 18 allerede d. 12. november 1913, samme år som den nybyggede kaserne i Roskilde netop var åbnet. Og det er i selvsamme lokaler, hvor fortællingen om Roskilde under Den Store krig nu bliver udstillet.
Fig. 1. Reklame for soldaterhjemmet i Sankt Olsgade 18, hvor Roskilde Museum i dag viser udstillingen Roskilde mellem håb og frygt. Roskilde Arkiverne.
I soldaterhjemmet kunne soldaterne fra kasernen og Tunestillingen få en pause fra hærens strenge disciplin. De indkaldte soldater, der byggede Tunestillingen, var lige så meget arbejdsmænd på akkord, som de var soldater. Det meste af anlægsarbejdet blev udført ved håndkraft. Der var i perioder op til 5.000 arbejdende soldater i gang. Ud over gravearbejdet havde de militær træning og vagttjeneste. Soldaterne havde også deres geværer med ved gravearbejdet, så de hurtigt kunne gribe til våben.
Soldaterne kunne i soldaterhjemmet deltage i salmesang, lytte til foredrag og bibel- og vækkelsesmøder, der skulle højne soldaternes moral og kristne opdragelse. I de mere hjemlige omgivelser var der også mulighed for at få et varmt måltid mad, læse dagens avis, fordybe sig i bibliotekets bøger eller skrive breve til familien derhjemme. Soldaterhjemmet lå i Sankt Olsgade frem til 1916, hvorefter det flyttede til Helligkorsgade 8. Med både åbningen af kasernen, der blev nedlagt i 1974, og soldaterhjemmet var soldaterne en del af bybilledet i Roskilde under Den Store Krig, hvorved krigen på trods af Danmarks neutralitet altid var nærværende.
Fig. 2. Sundhedsstyrelsens plakat af 17. oktober 1918 med forholdsregler til forebyggelse af influenzasmitte.
DEN SPANSKE SYGE
Da det første tilfælde af den spanske syge blev konstateret i Roskilde i 1918, blev det tydeligt for enhver, at byen er tæt forbundet med resten af verdenssamfundet. Navnet skyldes, at epidemien først blev omtalt i spanske medier, mens omtalen af den var underlagt censur i de lande, der deltog i Den Store Krig. Det betød dog ikke, at den havde sit udspring i Spanien, men betegnelsen kom hurtigt til at hænge fast også i danske aviser. Den opstod formentlig på en kaserne i USA i begyndelsen af 1918, og den nåede med de amerikanske soldater, der kæmpede på Vestfronten, til Europa i løbet af foråret.
Den spanske syge var en voldsom influenza, der på få dage kunne dræbe unge og raske mennesker. Under Den Store Krig spredte den sig hastigt i skyttegravene til de tæt befolkede europæiske storbyer og derfra videre til mindre byer, hvor blandt andet jernbaneforbindelsen mellem Roskilde og København hjalp smitten på vej. Knap fem uger efter at det første tilfælde blev konstateret, var antallet af smittetilfælde over 500 – hvoraf 272 var soldater. Soldaterne boede tæt på kasernen og var derfor meget modtagelige over for sygdommen. Knap 100 mennesker blev ofre for sygdommen i den lille provinsby Roskilde med knap 18.000 indbyggere. Som tilfældet var med covid-19, kom sundhedsstyrelsen og andre myndigheder med smitteforebyggende råd til befolkningen på plakater, i aviser m.v.
Fig. 3. Chokoladebutikken i Roskilde er åben – men fuldstændig mørklagt. Arbejdermuseets Arkiv.
DA ROSKILDE GIK I SORT
I 1930’erne kom frygten for krig tæt på efter Tysklands totalt ødelæggende bombardement af den spanske by Guernica i 1937 under Den Spanske Borgerkrig. Derfor afholdt Statens Civile Luftværn både kurser og udstillinger, der kunne forberede danskerne på, hvordan en kommende krig kunne udfolde sig. Og 7. november 1938 og to dage frem indledte det danske militær og beredskab Danmarks første mørklægningsøvelse som foregik i Roskilde. Roskilde var et oplagt mål for mørklægningsøvelsen, da den som et trafikalt knudepunkt ville give rig mulighed for at afprøve mørklægning af særligt de mange tog, der passerede gennem byen.
For at hjælpe byens borgere med at orientere sig i mørket malede man kantsten langs vejen og perronkanten på stationen hvide, og byens lygtepæle fik påmalet et hvidt bælte. I byens vigtige gadekryds kom der hvide afskærmede lamper, og på Algade og Skomagergade kom der blå retningslys. Lise Nørgaard beskriver her, hvordan forberedelserne til mørklægningen var den rene feststemning:
”Indbyggerne følger fornøjet, hvordan kantstene kridtes hvide, og det bliver en ren sport at tilvejebringe ugennemsigtige stoffer eller fedt sort papir til opsætning for vinduerne i de titusinder hjem. De lokale blade giver råd og vejledning om alle de forholdsregler, der skal træffes i den særprægede folkefests anledning og oplyser samtidig om restauranters og hotellers muntre arrangementer og lækre traktementer, når byen går i sort.”
Fig. 4. Børn i Roskilde får her hjælp med at afskærme deres cykellygter og sætte hvide skærme på deres cykeldæk. Arbejdermuseets Arkiv.
50.000 borgere fordelt på 10.000 husstande var omfattet af mørklægningen. Dertil kom, at lygterne på 300 tog, der kørte igennem byen under øvelsen, skulle være dæmpet og ruderne tildækket. Efter tre døgn i mørke ophævede man mørklægningen, og øvelsen havde været en succes. Da krigen kom d. 9. april 1940, blev danskerne pålagt fra den ene dag til den anden at mørklægge deres vinduer og begrænse al udendørs belysning. Hvad der i 1938 blev oplevet som en spændende og festligt øvelse, var nu skræmmende alvor. Mørklægningen var pålagt danskerne helt frem til befrielsen 4. maj 1945, hvor mange skyndte sig at rive mørklægningsgardinerne ned og markere besættelsens afslutning ved at afbrænde dem på bål.
Fig. 5. I kommandocentralens signalrum ville en stab af telefonpassere og en telefonist under ledelse af en signalofficer i tilfælde af krig kunne kommunikere direkte til udrykningsstationer, observationsposter, sygehus, politi og meldeposter. Foto: ROMU, Trine Sejthen.
HVIS KRIGEN KOMMER
Tiden efter 2. Verdenskrig var både kendetegnet ved optimisme med økonomisk fremgang og udbygning af velfærdssamfundet og den voksende frygt for 3. verdenskrig med Den Kolde Krigs oprustningskapløb og atomvåben. Civilforsvaret var en af fire grene i et komplekst totalforsvar, der skulle koordinere både militære og civile ressourcer: militæret, civilforsvaret, politiet og hjemmeværnet. Civilforsvarets hovedopgave var at beskytte befolkningens liv og ejendom under krise eller krig gennem forebyggende og afbødende indsatser. Dette gjorde CF ved at etablere beskyttelses- og sikringsrum og lave planer for flygtningelejre og nødhospitaler. Andre forebyggende opgaver inkluderede f.eks. etableringen og vedligeholdelsen af et landsdækkende varslingssystem, der kunne advare befolkningen før et angreb. I landets større byer var der sirener, som én gang om ugen blev afprøvet. På landet skulle højtalervogne og kirkeklokker advare befolkningen. Desuden var Danmarks Radio en central del af varslingsberedskabet.
I Roskilde blev der under Klostermarksskolen etableret en kommandocentral, hvorfra civilforsvarets beredskabsarbejder skulle ledes, hvis krigen blev varm. Fra centralen var der direkte telefonlinjer til udrykningsstationer, observationsposter, sygehus, politi og meldeposter. Der var køkken, toiletter, sovepladser til seks personer, nødgenerator, gasfiltre og egen vandboring. Hele centralen var beskyttet mod radioaktivt nedfald, gas- og bombeangreb. Der var planer for, hvordan beredskabet skulle aktiveres, herunder hvordan beredskabet kunne rykke ud til katastroferamte områder med en mobil kommandopostpakning og hermed etablere en fremrykket kommandocentral. Opgaven var at melde tilbage til kommandocenteret om situationen, få sårede i sikkerhed og finde et sted at gøre af de døde.
“Med covid-19 og den aktuelle situation i 2024 med krige og konflikter er efterspørgslen efter borgerrettet beredskabsinformation vokset”
En del af beredskabet er også den borgerrettede beredskabsinformation, som den husstandsomdelte pjece Hvis krigen kommer, der blev uddelti januar 1962, er et eksempel på. Det var et forsøg fra Statsministeriets side på at oplyse befolkningen om farer, forebyggelse og fakta i forbindelse med et eventuelt angreb mod dansk territorium, herunder et atomangreb. Pjecen skulle komme bekymrede borgere i møde, som ønskede
information om, hvorledes man skulle forholde sig til et atomangreb på Danmark. Med covid-19 og den aktuelle situation i 2024 med krige og konflikter er efterspørgslen efter borgerrettet beredskabsinformation vokset og der er fokus på ikke at opskræmme, men som med mørklægningsøvelsen i 1938 eller den indkaldte sikringsstyrke under Den Store Krig at forberede sig og komme frygten for krig i møde og bevare håbet om fred i en verden med krige og konflikter.
Følg artikelserien fra ROMUs Årbog 2023
Danmarks statsanerkendte museer bidrager løbende til ny viden. I denne artikelserie vil artiklerne, der indgår i ROMUs Årbog 2023, løbende blive udgivet ca. hver 4. uge.
Følg med her
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
Fest, fræs og fastelavn – ROMU holder endnu mere åbent i vinterferien
Museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard ser tilbage på et begivenhedsrigt år med rockhistorie og racerbiler, krigerhjelm og kongegrave. Kulturarven samler folk og skaber begejstring. Også i juletiden. Tak for det!
Forskning skaber ny forståelse af Lejres 500 år som magtcentrum – særligt ét tidspunkt træder frem
Et kæmpe ligbål, op mod hundrede ofrede dyr og en menneskeknogle indgår som spor i arkæologers nye fortolkning af Lejre som kongesæde. En kommende spotudstilling på Lejre Museum fortæller historien.
Jobopslag: Praktisk og serviceorienteret medarbejder til ROMU
Statsanerkendt museumsorganisation søger medarbejder på fuld tid til stilling i afdeling for teknisk service.
Kæmpestor måne får verdenspremiere til Lysfesten i Roskilde
Lysfesten i Roskilde byder på en vaskeægte verdenspremiere, når kunstner Maj D præsenterer værket One Moon. Den store, glitrende måne er lavet af genbrugsmaterialer, som bidrager til kunstværket med hver deres historie.
Glædelig jul fra ROMU!
Museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard ser tilbage på et begivenhedsrigt år med rockhistorie og racerbiler, krigerhjelm og kongegrave. Kulturarven samler folk og skaber begejstring. Også i juletiden. Tak for det!
Skoleforløb med kartoffelmarcipan og halmnisser hitter
Hvordan fejrede man jul under besættelsen, og hvad skrev man på ønskesedlen, dengang al legetøj var analogt? Det kan eleverne lære om på ROMUs besøgssteder, der op til jul udbyder skoleforløb med ”marcipan”, kandis og glaserede æbler. Og det har skolerne i dén grad benyttet sig af.
Vær med til at gøre Lysfesten til et strålende møde i mørket
Opbakning er alfa og omega, når Kulturstrøget den 30. januar inviterer til Lysfest. Jo flere gæster, desto lysere kan Roskilde stråle og gløde i mørket. Arrangørerne inviterer alle til at være med og efterlyser frivillige til at sikre, at gæsterne får en god oplevelse.
Sjællands smukkeste vandmølle er blevet endnu smukkere
Renoveringen af det fredede møllehus på Tadre Mølle er fuldført – og klar til det store årlige julemarked søndag den 7. december.
Jul med smørklat på toppen – oplev julemarked på Skenkelsø Mølle
Juletiden byder på et væld af hyggelige traditioner. En af dem er julemarkedet på Skenkelsø Mølle, hvor der næsten er garanti for at komme i julestemning. Som vanligt trækker den gamle mølle i juletøjet, og de frivillige arrangerer en hyggelig dag for hele familien.
Ny bog blev fejret med symbolske chokolader og bevingede ord om Roskilde Domkirke
Titlen er ”Kongelige begravelser”, men fejringen af bogen var alt andet end sørgelig. Bogreceptionen i Det Kongelige Palæ bød blandt andet på et smukt traktement med royalt islæt og stærke ord om naboen, Roskilde Domkirke.
