Jagten på Lejres skjulte gåder begynder med en scanner
20.08.2025
Af Lene Steinbeck
Georadaren er en nænsom måde at undersøge jorden. Ved systematisk at køre på overfladen med en scanner, kan man få en ide om, hvad jorden gemmer. Foto: Ole Thirup Kastholm/ROMU
Lejre er sagnkongernes land. Men ingen konge kan regere alene. I et omfattende projekt skal arkæologer scanne undergrunden omkring Lejres legendariske kongesæde for at kortlægge området. Håbet er at lægge grundstenene til mange års fortsat forskning i, hvad der gjorde Lejre til et magtcentrum gennem de sidste 500 år af jernalderen.
De seneste årtier er Lejres utrolige fortid spadestik for spadestik blevet hevet frem i lyset. Arkæologer fra ROMU har udgravet sporene efter mægtige kongehaller og omfattende palisadeanlæg fra perioden 500-1000 e.Kr. Lejrekongernes imponerende byggerier tiltrak sig i den grad opmærksomheden og gør det stadig. Men hvad med kongerne – hvad så de i omgivelserne, når de kiggede ud fra deres imponerende residenser? I et nyt projekt vender arkæologer fra ROMU perspektivet 180 grader og forsøger at finde svar på nye spørgsmål.
”Takket være de sidste årtiers omfattende arkæologiske undersøgelser ved vi i dag meget om selve kongehalsområderne, men samtidig også enormt lidt om den omkringliggende kulturarv i den samlede udforskning af Lejre. Nu vender vi blikket mod de arkæologiske spor og anlæg uden for kongehalsområdet, som højst sandsynligt har været en vigtig del af fundamentet for, at Lejre kunne opretholde sin status som kongesæde i så omfattende en periode af vores fortid,” fortæller Julie Nielsen, arkæologisk chef i ROMU.
”Lejre er en slumrende kæmpe, som vi er i gang med at vække.”
Sammen med sin kollega, arkæolog og seniorforsker Ole Kastholm, står hun i spidsen for projektet ’Kongesædet Lejre – uden for palisaden,’ som skal forsøge at belyse flere af grundpillerne for Lejrekongernes mangeårige indflydelse. Et helt centralt spørgsmål er, hvad der dukker op, hvis man med et fokuseret fagligt afsæt kvalitativt undersøger landskabet i en radius af en kilometer fra centrum af kongesædet.
Julie Nielsen, arkæologisk chef i ROMU, glæder sig til at komme i gang med projektet, hvor det forskningsmæssige potentiale i Lejres undergrund skal kortlægges.
”Finder vi tegn på specialiserede værkstedsområder, der har haft en central tilknytning til selve kongehallerne? Finder vi tegn på, at området har fungeret som et regionalt, måske endda internationalt, levende handelscentrum? Finder vi spor efter flere gravmonumenter, der har iscenesat og manifesteret Lejres status som et religiøst og betydningsfuldt arnested,” spørger Julie Nielsen og fortsætter:
”Det vil alt sammen pege os i retning af vores hypotese om, hvordan Lejrekongerne har kunnet opretholde magten. For det må have krævet et skarpt socioøkonomisk sigte at kunne indsamle og omsætte ressourcerne til at fastholde sin position over så lang en årrække,” fortæller hun om projektets hovedfokus.
Ny teknologi baner vejen
Projektet realiseres med en donation på 2 millioner kroner fra KrogagerFonden, som for tredje gang støtter forskningen i Lejre. Denne gang er dog anderledes. Banebrydende teknologi gør det muligt at scanne jorden og blive klogere på, hvad den skjuler – uden et eneste spadestik.
”De geofysiske undersøgelser er hurtige at lave, og de er det, vi kalder nondestruktive – altså, vi krummer nok nogle græsstrå, men det er faktisk det. Så vi kan køre på fredede områder, på græsarealer, på høstede marker uden at ødelægge noget.”
Med geofysiske metoder kan man scanne undergrunden for strukturer, der måske kunne være spor efter menneskelig aktivitet. En ATV med en tilkoblet scanner køres systematisk hen over det udvalgte område. De data, som scanneren opfanger, bliver koblet med gps og lagret på en computer. På den måde kan man relativt hurtigt danne sig et overblik over de indsamlede informationer om undergrunden på et stort areal. De geofysiske undersøgelser skal udføres i samarbejde med specialister fra Nationalmuseet.
”Vi bruger geofysik for at indsnævre mulighederne. Det vil være alt for omkostningstungt og ufokuseret bare at gå ud og grave. For hvis vi skal lave arkæologiske prøvegravninger, hvor skal vi så begynde? Dertil kommer de bevaringsmæssige hensyn. Men de geofysiske undersøgelser er hurtige at lave, og de er det, vi kalder nondestruktive – altså, vi krummer nok nogle græsstrå, men det er faktisk det. Så vi kan køre på fredede områder, på græsarealer, på høstede marker uden at ødelægge noget,” fortæller arkæolog og seniorforsker Ole Kastholm.
Hvad stod bag kongemagten?
Håbet er, at scanningerne kan udpege, hvor der er størst mulighed for gevinst, når arkæologerne senere finder skovlen frem og åbner jorden. For i fase to er det den mere traditionelle arkæologiske metode, der med søgegrøfter og forundersøgelser tager skridtet videre mod at afdække Lejres fortid. Myter om Beowulf og Skjoldungerne har gennem århundreder koblet Lejre til kongemagten. Men først med de seneste årtiers arkæologiske undersøgelser er der kommet faktuel tyngde til historierne. Ikke mindst med udgravningen af de store kongehaller i 2008-09.
Myterne om Lejre er mange, men de seneste års forskning har underbygget egnens mytiske fortid. Arkæolog og seniorforsker Ole Kastholm skal sammen med kollegaer fra ROMU endnu en gang forsøge at komme et spadestik dybere i forståelsen af kongesædet i Lejre. Foto: Trine Sejthen.
”Men hallerne eksisterer ikke bare i sig selv. De aftryk, som kongemagtens tilstedeværelse sætter i det omkringliggende landskab, har været betydelige – både som konkrete spor efter aktiviteter, og som en større iscenesættelse, hvor monumenter som gravhøje og skibssætninger så at sige har givet kongen berettigelse til magten. Det kunne man måske godt sidde ved sit skrivebord og regne ud for 40 år siden. Men nu kan man også se det i de fund, der kommer ind,” fortæller Ole Kastholm med henvisning til de store mængder detektorfund, der bliver gjort i området, og som er en af indikatorerne ved udvælgelsen af arealer til geofysik.
En slumrende kæmpe
Særligt ét fund har begejstret arkæologerne: Et stykke af en meget fornem og sjælden pragthjelm, der sidste år dukkede op som detektorfund nær kongehalsområdet. Fragmentet er dateret til år 650-750, hvilket tidsmæssigt stemmer med Lejres storhedstid. Samtidig er det dukket op på en mark, hvor metaldetektorerne de seneste ti år jævnligt har hylet af succes.
Det lille fragment fra en pragthjelm dukkede op som detektorfund i 2024 på en mark, som ROMU’s arkæologer i forvejen havde et godt øje til. Fundet gør dem ikke mindre spændte på, hvad forskningsprojektet kan give af ny viden om det liv, der er foregået i periferien af kongemagten. Foto: Kristian Grøndahl/ROMU
”På baggrund af de efterhånden mange detektorfund fra marken, havde vi en ret klar indikation af, at området nok har fungeret som en form for specialiseret værkstedsplads med tilknytning til kongesædet. At hjelmfragmentet dukker op lige præcis på den mark, kommer derfor ikke som den store overraskelse. Når det er fundet så tæt på selve kongehallerne og kan dateres tidsmæssigt til den samme periode, så må fundene og lokaliteterne have noget med hinanden at gøre. Det er virkelig spændende,” siger Julie Nielsen.
Hvis alt går vel, er arkæologerne blevet så meget klogere på undergrunden i Lejre, at de kan tage hul på fase to i 2026, som er de arkæologiske forundersøgelser.
”Der er fortsat mange perspektiver i undersøgelsen af Lejres betydning på det her tidspunkt – både lokalt, men også i kontekst med de andre samtidige kongemagter fx i Jylland, England og Sverige. Det er de spørgsmål, som det her projekt skal understøtte og forhåbentlig besvare. Vi får mulighed for fra flere aspekter at belyse historien om et kongesæde, som har været hengemt under jorden i så lang tid. Lejre er en slumrende kæmpe, som vi er i gang med at vække,” fortæller Julie Nielsen.
Her kan du læse mere:
Det er ikke første gang, at ROMU og KrogagerFonden går sammen om at udforske Lejre. Samarbejdet er drevet af et særligt personligt engagement. Og det er temmelig usædvanligt, lyder det fra en ekspert.
Læs mere: Et unikt fondssamarbejde har givet Lejres myter kød og blod
Læs pressemeddelelsen: Stor donation sikrer banebrydende forskning i Danmarks tidlige historie
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
OG MODTAG LIGNENDE NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
Ikonisk, dansk sølvfigur skal til udlandet: Odin fra Lejre udlånes til stor udstilling i Holland
Lejre Museums kronjuvel, sølvfiguren Odin fra Lejre, har gjort sig så bemærket i udlandet, at den nu skal udlånes til et hollandsk museum. Sølvfiguren er et vidnesbyrd om Lejres storslåede fortid – men også om det kulturelle og politiske netværk, der forbandt Europas herskere i vikingetiden og tidlig middelalder.
Ringen Rundt fejrer Roskildes fortid som Formel 1-by
Lyden af veteranmotorer, ikoniske 60’er-hits og duften af diner-mad fra Sallie’s fylder Roskilde Ring den 5. juni. Arrangementet Ringen Rundt vækker stemningen fra dengang, der blev kørt Formel 1 på Ringen med oplevelser for både børn og voksne.
Teater og museum i Frederikssund går sammen om stærk lokalhistorie fra efterkrigstiden
En næsten glemt historie fra efterkrigstidens Jægerspris får nu en helstøbt opblomstring. Med teaterets sans for magiske oplevelser og museets flair for medrivende historiefortælling løfter Parkteatret og Færgegården i fællesskab historien, om dengang 1700 sovjetiske flygtninge tilbragte en sommer i Jægersprislejren.
Legetøjet byggede bro i kølvandet på krigen – nu vækkes historien til live
I efterkrigstiden oplevede lokalbefolkningen i Jægerspris en ganske særlig sommer, hvor uventede venskaber opstod med sovjetiske flygtninge. Frederikssund Museum, Færgegården, og Parkteatret – Frederikssund kommunes egnsteater samarbejder i år om en rørende og opløftende historie med lokalt snit og stort perspektiv.
Svenskeslaget opruster på formidlingen og går bagom det ældgamle fjendskab
’Nu skal svensken ha da da…’ Svenskeslaget, som hvert år bliver genopført i Smørum, fortæller historien om to rivaler, der i 1600-tallet sloges så det bragede på tværs af sundet. Men hvorfor endte det med ondt blod mellem danskerne og svenskerne? Det kan man måske blive lidt klogere på ved årets festival, som har fået penge til en mere dybdegående formidling om perioden.
Verdensarvscenter sender stor og prestigefyldt udstillingsopgave i udbud
Roskilde Domkirke Verdensarvscenter har netop sendt en af landets mest interessante udstillingsopgaver i udbud. Dermed går startskuddet til at finde de udstillingsdesignere, der skal løfte den omfattende opgave med at formidle Domkirkens unikke historie for kommende generationer.
Kom med på spændende sommervandringer i Lejres smukke, mytiske landskab
Traditionen tro inviterer Lejre Museum på gratis, guidede sommervandringer i det fascinerende landskab omkring museet. Her kan man gå i fodsporene på vikingerne og på de store sagnkonger, mens lokalkendte guider fortæller medrivende fortællinger om området, om heltene og kongerne, og om de ikoniske fortidsminder.
Kampen om tallerkenen – historisk langbordsmiddag på Lützhøfts Købmandsgaard
Du kan smage på fortidens fødevarekampe, når Lützhøfts Købmandsgaard og Historiske Middage den 19. maj endnu engang inviterer til langbordsmiddag i den gamle købmandsgård – helt tæt på hverdagen, som den var for 100 år siden.
Torben Stevold er ny formand for Roskilde Museumsforening
Tidligere områdedirektør i Danske Bank overtager ledelsen af byens museumsforening ved generalforsamling i april.
Roskilde Museum: Fred er at handle – kast dine kræfter ind
Fred er ikke bare en tilstand. Fred lever i de små og store handlinger, mennesker hver især foretager. Roskilde Museum inviterer sammen med Fredsinitiativet i Roskilde til en dag i fredens tegn på befrielsesdagen den 5. maj. Dagen markeres desuden med fri entre i museets udstillinger.
