SOMMERFERIE MED ROMU

Oplevelser, vandreture og mysterier for hele familien!

MYSTERIEJAGT FOR FAMILIER

I åbningstiden hele sommerferien (26.06-08.08)

Voksne: 60 kr.
Børn og unge 0-17 år: Gratis.
Billetten giver også mulighed for besøg i udstillingen på dagen.

Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre

Gennem ledetråde bliver I sat på sporet af det gådefulde Lejre. For at deltage i aktiviteten skal I blot henvende jer i butikken i åbningstiden, hvor I vil få udleveret en oplevelsespakke, der leder jer på rette vej i naturen.

På turen skal I gøre brug af krop, fornuft og fantasi for at komme nærmere løsningen. Familiens dynamikker kan blive sat på spil, når I sammen skal finde kodeordene.

KONGEVANDRINGFOR FAMILIER

Alle tirsdage kl 11:00 og 13:00 i hele sommerferien (uge 26-31)

Voksne: 60 kr.
Børn og unge 0-17 år: Gratis (Billetbestilling nødvendig).

Billetten giver også mulighed for besøg i udstillingen på dagen.


Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre

Kom med på en oplevelsesrig og sansefyldt tur i kongerigets begyndelse. Vi sætter kroppen i brug og går i kongernes fodspor. Vi skal kæmpe i kongehallen, drikke bjørneblod og mærke de nordiske guder helt tæt på. Det handler om liv og død!

På turen kommer vi forbi nogle af mest imponerede arkæologiske fundsteder i Danmark. Oplev stedet, hvor Danmarks største kongehal i vikingetiden prægede det naturskønne landskab. Det var her, hvor vi fandt “Skelettet i kongehallen”, som kan opleves i museets spotudstilling.

Anbefalet aldersgruppe: 6-10 år.

Læs mere og reserver billetter på billetto.

HISTORISKE SOMMERVANDRINGER

Torsdage og søndage i juni, juli og august kl. 11:00

Voksne: Gratis
Børn og unge 0-17 år: Gratis
Tilmelding nødvendig

Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre

I samarbejde med Lejre Historiske Forening og Lejre Museumsforening inviterer Lejre Museum til en række af de populære historiske sommervandringer i Lejreområdet. Vandringerne, som både starter og slutter ved Lejre Museum, har fokus på samspillet mellem kultur, natur og bevægelse og ledes af engagerede, frivillige turguider.

Vandringerne ligger torsdage og søndage i månederne juni, juli og august kl. 11. Turene rundes af i Gl. Kongsgaards hyggelige rammer med mulighed for kaffe og kage, som bestilles inden turens start. Der er også mulighed for at opleve spotudstillingen ”Skelettet i kongehallen – Hvem var han?” på Lejre Museum efter turen.

juni, 2021

10jun11:0015:00Langs åer og gennem landsbyerHistorisk sommervandring

13jun11:0012:30I vikingernes fodsporHistorisk sommervandring

17jun11:0014:30Vikinger, gudinder og herremændHistorisk sommervandring

20jun11:0014:00Rundt om KnapsøHistorisk sommervandring

24jun11:0013:30Snos Kilde og HjortehallenHistorisk sommervandring

27jun11:0014:00Rundt om KnapsøHistorisk sommervandring

SMAG PÅ FJORDEN

Tid, pris og sted:

19. juni kl. 10:00-13.30

og

14. august kl. 10.00-13.30

Voksne: 75 kr. (+billetgebyr)
Børn: Gratis

Billetter købes via billetto

Frederikssund Museum, Færgegården
Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris

Naturvejleder Thomas Johannes Juel Johansen tager os med til et kig under overfladen ved kysten, og lærer os om alle de dyr og planter, vi kan finde her. Vi sanker sammen på det lave vand, hvor Thomas står klar med net, udstyr og fortællinger til alle. Efter sankningen går vi tilbage til bålpladsen i museumshaven, hvor du bliver vejledt i, hvordan du kan tilberede de sankede dyr og planter.

 

MISSION AFVÆRG DET ONDE

HISTORISK SANKTHANS

Tid, pris og sted:

23. juni kl. 17:00-22.00

Færgegårdens Museumshave

0-18 år gratis, Voksne 50 kr. (+billetgebyr)
Børn skal altid være ifølge med en voksen.

Billetter købes via billetto.dk

Billetten giver også adgang til museets udstillinger

Frederikssund Museum, Færgegården
Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris

Vær’ med når vi tænder bål og fejrer sankthans i Færgegårdens stemningsfulde museumshave. Traditionen tro inviterer vi til en hyggelig sankthans på picnictæppet med medbragt madpakke. Bålet tændes kl. 21.00, og der er massere at opleve for hele familien indtil da. Vi har nemlig brug for din hjælp til at gennemføre mission ”afværg det onde”.

MØD DYRENE I FJORDEN

UDFORSK LIVET I VANDET, KÆL EN KRABBE OG SMAG PÅ EN FISK TILBEREDT OVER BÅL.

Tid, pris og sted:

Onsdage, torsdage og lørdage i ugerne:
27, 28, 29 og 30
kl. 11.00-13.00 og 13.00-15.00

Gratis 0-18 år, 50 kr. for voksne (+billetgebyr)

Billetter købes via billetto

Din billet gælder også som entrébillet til museets udstillinger samme dag. Udstillingen lukker kl. 15.00

Frederikssund Museum, Færgegården
Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris

Lige så længe der har boet mennesker ved fjorden i Frederikssund, har dyrene i vandet spillet en vigtig rolle for det liv, der her er blevet levet. Men har du nogensinde kigget nærmere på alle de mange forskellige dyr, der bor under vandets overflade?

SKA’ DU MED I SMATTEN?

FAMILIEOMVISNING I SMATTENS MAGI

Tid, pris og sted:

Tid:
Tirsdag – fredag i uge 27, 28, 29, 30, kl. 11.00

Pris:
Voksne: 160 kr. Børn: gratis

Sted:
RAGNAROCK – Museet for pop, rock og ungdomskultur, Rabalderstræde 16, 4000 Roskilde

Billetter købes på billetto

Kom med på børnevenlige familieomvisninger i vores særudstilling om Roskilde Festival. Vi skal høre historien om den gule badeand, der hænger i toppen over den store Orange Scene, se på gamle, sure gummistøvler og en klump mudder i et syltetøjsglas. Hvad mod den laver der? Vi skal danse til fede festivalkoncerter og sammen krybe i ly for regnen under pavillonen. Her kan vi snakke om, hvorfor de voksne synes, det er sjovt at være på festival, og hvordan festivalen skulle være, hvis den var for børn.

Omvisningen varer ca. 45. min.

Børn skal være i følgeskab med en voksen

BYG ROSKILDE FESTIVAL I LEGO

Tid, pris og sted:

Tid:
Alle dage i ugerne 26, 27, 28, 29, 30 i museets åbningstid

Pris:
Gratis

Sted:
RAGNAROCK

RAGNAROCK – Museet for pop, rock og ungdomskultur, Rabalderstræde 16, 4000 Roskilde

Vi gentager sidste års LEGO-succes og står klar med modellen af Orange Scene og bunker af de farvestrålede klodser. Vi har i år udvidet med et camping-område, og inviterer publikum til, sammen med os, at fylde det ud med personlige Roskilde-camps og glade festivalgæster bygget i LEGO.

HEGNET ER VÆLTET!
ROSKILDE FESTIVAL I 50 ÅR

OMVISNING I SMATTENS MAGI

Tid, pris og sted:

Tid:
Tirsdag – fredag i ugerne :
27, 28, 29, 30, kl. 15.00
og onsdage i ugerne:
27, 28, 29, 30 kl. 16.30 – 17.30

Pris:
160 kr.

Sted:
RAGNAROCK – Museet for pop, rock og ungdomskultur, Rabalderstræde 16, 4000 Roskilde

Billetter købes på billetto

Ølbongen Morten Rævchardt. Ånden fra 1992. Alien og Ko. Roskilde Festivals persongalleri er skævt og broget. Kom med på en guidet tour gennem 50 års magiske øjeblikke på Dyrskuepladsen i Roskilde. Sammen kryber vi i ly for regnen under de smattede havepavilloner. Vi går bag om disken med de frivillige, og vi kommer helt tæt på scenens idoler. Vi gør det sammen med festivalens publikum. For publikum har altid været hovednavnet på Roskilde. Få fortællingen om en festival, der aldrig har stået stille, og som har sat blivende spor i smatten foran Orange og hos tusindevis af mennesker verden over.

SKAB MED SKRALD

GIV FESTIVALAFFALD NYT LIV

Tid, pris og sted:

Tid:
Tirsdag – fredag i uge 27, 28, 29, 30, kl. 12.00 – 14.00

Pris:
Materialepris 30 kr. pr. barn

Time slots:
12.00-13.00 og 13.00-14.00

Sted:
RAGNAROCK – Museet for pop, rock og ungdomskultur, Rabalderstræde 16, 4000 Roskilde

Billetter købes på billeto

I vores værksted står vi klar med bunker af telte og campingstole samt metervis af teltstænger indsamlet på campingområdet efter Roskilde Festival. Slip kreativiteten løs og giv det gamle skrald liv igen. Måske kan det laves om til legetøj? Et mobilcover? Hårpynt? Vi står klar med hjælp og masser af ideer – men det er kun din fantasi, der sætter grænser.

Værkstedet er udviklet i samarbejde med foreningen Affaldsimperiet, der arbejder med at inspirere og motivere til mere kreativ bæredygtighed, upcycling og genbrug.

BAG OM ROSKILDE

Tid, pris, sted

Onsdag den 21. juli kl. 17.00-18.30
Onsdag den 28. juli kl. 17.00-18.30

Voksne: 75 kr.
Børn (0-18 år): Gratis

Billetter købes på billetto.dk

Byvandringerne starter og slutter ved:

Roskilde Museum, Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde

Sporene fra Roskildes storhedstid er tydelige i bybilledet med Domkirken central placeret – men historien gemmer også på gemte, glemte og mørke fortællinger. Hvilke bagsider var der af reformationen? Hvorfor er Roskilde relativt ofte blevet ramt af epidemier? Hvordan forsøger Roskilde at genrejse sig som handelsby i 1700’tallet? Og hvordan kan Roskildes historie gøre os klogere på den situation, vi står overfor i dag? Har du lyst til at vide mere om Roskildes histories skyggesider, så tag med på byvandring og hvem ved, måske du selv kommer med nye fortællinger, vi ikke har opdaget.

BARN UNDER BESÆTTELSEN

Lav dit eget legetøj og prøv gamle børnelege

Tid, pris og sted:
Alle hverdage i ugerne:
27, 28, 29 og 30
kl. 10.00, kl.11.00, kl.12:00, kl. 13:00

Gratis 0-18 år, 50 kr. for voksen (+billetgebyr)

Billetter købes via billetto.dk

Roskilde Museum, Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde

Besættelsen vendte op og ned på dagligdagen for den almindelige roskildenser. Der var vareknaphed på alt fra tekstiler, mad til børns legetøj. Man skulle derfor være kreativ, når der hverken var mel til kagen, stof til bryllupskjolen eller mulighed for at få et nyt stykke legetøj.

På museet kan du lære, hvordan børn under besættelsen kunne lave en legetøjsfaldskærm af ting, der var i hjemmet. Eller måske du hellere vil lave en flot fredsdue til at hænge i din vindueskarm? I museumsgården kan du prøve at løbe med trillebånd eller hoppe mønstre i elastik.

PÅ SPORET AF ROSKILDES HISTORIE:
DEN UKENDTE KIRKE

Tid, pris, sted

Onsdag den 14. juli kl. 17.00-18.00

Voksne: 75 kr.
Børn (0-18 år): Gratis

Billetter købes på billetto.dk

Byvandringerne starter og slutter ved:

Roskilde Museum, Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde

Tag med på fortælletur med museets middelalderarkæolog Jesper Langkilde

På Gråbrødre kirkegård ses lige syd for kapellet opstillet to rækker frådsten, som er fundet ved gravearbejde på kirkegården. Frådstenene er tydeligvis tilhuggede bygningssten og var det foretrukne bygningsmateriale for kirker i Roskilde i 1000-1100-tallet. Er stenene tegn på, at der kan have ligget en ældre kirke på stedet, da gråbrødrene grundlagde deres kloster i 1237? 

PÅ SPORET AF ROSKILDE: 
VAR HAN EN HALSHUGGET VENDISK SØRØVER?

Tid, pris og sted:
Onsdag d. 7. juli kl. 17:00-18:00

Voksne: 75 kr.
Børn (0-18 år): Gratis 

Billetter købes via billetto.dk

Roskilde Museum, Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde

Tag med på fortælletur med museets middelalderarkæolog Jesper Langkilde

I 2017 gjorde arkæologer fra Roskilde Museum et overaskende fund af to menneskekranier ved en udgravning på Sortebrødre Plads forud for opførelsen af et p-hus. Udgravningen bragte ny viden frem om middelalderens Roskilde i form af spor af en hidtil ukendt forstad til middelalderbyen. Men også to menneskekranier – som måske har tilhørt to dræbte fjender. 

VÆGTERGANG I ROSKILDE

Tid, pris, sted:

Juni-måned (4 ture): 5., 12., 19. og 26. kl. 20 – 21.30

Juli-måned (9 ture) Hver onsdag og lørdag kl. 20 – 21.30

90 kr. (+billetgebyr) Børn er gratis

Billetter købes og bookes via billetto.dk

Turen starter foran:
Sankt Laurentius, Stændertorvet, 4000 Roskilde

Billetten giver adgang til Sankt Laurentius inden for besøgsstedets åbningstid.

Tilbring sommeraftenen i byens gader – bliv hængende efter aftensmaden med familien og vennerne eller start byturen i selvskab med gadevægteren. Få øje på nye sider af Roskilde ved at høre om byens liv på værtshusene, tårnvægterens fejltrin og den glemte svineflæsk i spisekammeret.

Gadevægternes fortællinger er underholdende for alle – både børn og voksne. Vær klar kl. 20, hvor vægteren traditionen tro starter med sin sang på klokkeslettet. Billetten giver adgang til Sankt Laurentius i besøgsstedets åbningstid, hvor tårnvægteren holdt til.

MØLLEMYSTERIET

Tid, pris og sted:

I hele åbningstiden i juli måned

Voksne: 35 kr.
Børn og unge 0-17 år: Gratis.
Billetten giver også mulighed for besøg i udstillingen og på møllen på dagen.

Tadre Mølle, Tadre Møllevej 23, 4330 Hvalsø

Mysteriet kan nydes af hele familien, men er fortrinsvis for børn i alderen 6-12 år.
Mysteriet tager ca. en time at gennemføre og kan hentes i møllens café.

I naturen og området omkring Tadre Mølle kan du og familien være med til at løse et mysterium, der har forvirret områdets beboere. I skal sammen gå på opdagelse i møllen unikke historie og flotte rammer. Få en oplevelse tæt på naturen og dybt i historien omkring en af Danmarks smukkeste møller. På Tadre Mølle kan fantasien få frit løb med tid til fordybelse, når ROMU åbner historien for jer gennem en familietur rundt i omgivelserne.

Tadre Mølle kan spores helt tilbage til 1300-tallet, og området syder af fortidens spor. Du kan næsten se områdets bønder komme ridende med høsten, siddende med et krus øl, alt imens mølleren arbejder med at male kornet til mel. Kan du høre dem grine af en af møllerens historier?

Naturweekend på Tadre Mølle

Tid, pris og sted:

3.+4. juli kl. 12.00-16.00

Voksne: 35 kr.
Børn og unge 0-17 år: Gratis.

Billetter købes på billetto.dk

Billetten giver også mulighed for besøg i udstillingen og på møllen på dagen.

Tadre Mølle, Tadre Møllevej 23, 4330 Hvalsø

Oplev den betagende natur i Elverdamsdalen, når vi på Tadre Mølle inviterer familier til at gå på opdagelse i naturen omkring den gamle vandmølle. Vi udstyrer jer med grejet, når den kyndige naturvejleder sætter jer på sporet i det grønne.

Siden 1300-tallet har naturens kræfter sikret vandmøllens drivkraft og givet bønderne et spisekammer, som stadig i dag står smukt. Oplev en danske sommer fra sin mest idylliske side. Oplev den funktionelle vandmølle, udforsk naturen og skab de gode minder om samvær i det fri.

Café Maries Minde sælger kaffe og lidt sødt, så der er rig mulighed for at gøre en dag ud af det.

Bageweekend på Tadre Mølle

Tid, pris og sted:

17.+18. juli kl. 12.00-16.00

Voksne: 35 kr. Børn og unge 0-17 år: Gratis.
Billetten giver også mulighed for besøg i udstillingen og på møllen på dagen.

Billetter købes på billetto.dk

Billetten giver også mulighed for besøg i udstillingen og på møllen på dagen.

Tadre Mølle, Tadre Møllevej 23, 4330 Hvalsø

Kom til bageweekend på Tadre Mølle, hvor vi bager mel til brød. Få hænderne i substansen og mærk de gamle traditioner på egen krop. Vi giver jer nemlig chancen for at bruge vores store bageovn, når vi bager med det nymalede mel.

Den, der kommer først til mølle, får først malet melet! Oplev naturens kræfter, når den gamle vandmølle forvandler korn til mel. Der vil være forskellige aktiviteter på dagen, så alle familiens medlemmer kan sætte sanserne i brug.

Til top
X

post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.