Spotudstilling og foredrag kaster lys over børnegrave i bondestenalderen
11.09.2023

Den lille flintdolk lå i graven hos et af de døde børn. Dolken kan sammen med en armring af bronze og fire ravknapper ses i spotudstillingen ”De døde børns gravhøj”, som kan opleves på Roskilde Museum fra den 19. september. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU
I en ny spotudstilling på Roskilde Museum kommer gæsterne i nærkontakt med gravritualer fra bondestenalderen. Og helt usædvanligt handler det om børnegrave. Kostbare gravgaver og velbevarede dele fra klædedragter fra en gravhøj i det østlige Roskilde kan gøre os klogere på, hvordan samfundets yngste blev begravet for næsten 4000 år siden. Udstillingen følges op af foredrag.
En armring af bronze og en fin flintdolk. Begge dele lagt ned som gravgaver til børn, der døde for omkring 4000 år siden. Og begge aktuelle i Roskilde Museums spotudstilling ”De døde børns gravhøj”, som åbner 19. september. Genstandene stammer fra en gravhøj, som blev udgravet i det østlige Roskilde i efteråret 2021. Arkæolog ved ROMU Katrine Ipsen Kjær var med til at udgrave højen, og hun fortæller om de spændende fund:
”Flintdolken er en typisk gravgave for den periode, men den er mindre end de eksemplarer, vi finder i voksnes grave. Så måske er den lavet specielt til det gravlagte barn. Armringen er ikke mindre end normalt. Men den var lagt ned ved siden af barnets hoved og altså ikke en del af barnets personlige udstyr. Man kan måske forestille sig, at det var en armring, som det var meningen, at barnet skulle have haft på et senere tidspunkt, men så i stedet fik med i graven. Men det kan også bare være en gravgave, som skulle markere, at barnet var noget særligt.”
Gravhøjen var kun for børn
Det var ikke ualmindeligt, at bondestenalderens mennesker måtte dele grav med andre. Når man har fundet børn, ligger de typisk i grave sammen med voksne. Men her tyder det på, at gravhøjen udelukkende var til børn.
”Det pirrer jo virkelig vores nysgerrighed. Og det giver os mulighed for at blive klogere på de ritualer, der knytter sig til børnene her i slutningen af bondestenalderen. Det ser ud til, at de faktisk ikke adskiller sig fra de voksnes gravlæggelser. De har på samme måde som voksne fået gravgaver med, som markerer deres status,” forklarer Katrine Ipsen Kjær.
Sammen med flintdolken og armringen af bronze kan man i udstillingen se fire ravknapper, som har siddet på et af børnenes klædedragter. Utroligt nok er de organiske knapper bevaret, mens resten af tekstilerne er gået til. Også knogleresterne er for medtagede til at blive udstillet.
Knoglerne sladrer
De små knogler er mere skrøbelige end voksnes, og selv om børnedødeligheden var højere end i dag, findes der ikke mange menneskelige rester af børn. Også derfor er børnenes gravhøj temmelig usædvanlig. Børnenes knogler er sendt til analyse, og Katrine Ipsen Kjær håber på, at de kan kaste mere lys over, hvem de gravlagte børn var.
”Realistisk set kan vi finde ud af, hvor gamle de var, da de døde, og måske hvad de har fejlet. I hvert fald hvis det er en sygdom, der har sat sig spor på knoglerne. Vi kan forhåbentlig også komme tættere på at datere gravene og finde ud af, om de er døde på samme tid eller over en længere periode. Når det kommer til ønskescenarier, så kunne man håbe på, at deres dna kan fortælle, om de for eksempel er i familie, eller om de led af sygdomme, som vi ikke kan aflæse på knoglerne.”
Få endnu mere at vide
Udstillingen bliver fulgt op af et foredrag med Katrine Ipsen Kjær, hvor man kan få endnu mere at vide om fundene. Her fortæller hun mere om, hvad analyserne indtil videre har givet svar på, og hvad knoglerne her 4000 år senere kan fortælle om børnenes alder og eventuelle sygdomme.
I efterårsferien kan børn med en lille arkæolog i maven i øvrigt prøve kræfter med Katrine Ipsen Kjærs spændende hverdag. Roskilde Museum planlægger en aktivitet, hvor man kan lave sin egen lille udgravning og vælge, hvilke gravgaver man vil sende med tidsmaskinen til fremtidens arkæologer.
Spotudstillingen ”De døde børns gravhøj” kan opleves på Roskilde Museum fra 19. september.
Arkæolog Katrine Ipsen Kjær holder foredraget ”De døde børns gravhøj – en 4000 år gammel tragedie syd for Roskilde” den 26. september kl. 19.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
Udstillingsleder til Verdensarvscentret ved Roskilde Domkirke
Er du klar til at tage føringen i udviklingen af udstillinger i verdensklasse om arkitektur og kongelige grave?
Tadre Mølle lokker med påskeaktiviteter og smuk natur
Udfordr familien i æggerafting, mærk vandmøllen bruse, og mal æg i krea-værkstedet: Med vilde og stille aktiviteter i naturskønne omgivelser er Tadre Mølle et oplagt sted til påskens familieudflugt.
Lützhøfts Købmandsgaard indtager Historiske Dage med smagsprøver og høflig betjening
Roskildes gamle købmandsgård rykker for en weekend ind på festivalen Historiske Dage i København, hvor et nyt publikum kan opleve butikkens autentiske ånd.
Bronzealderens Egedal-elite var ualmindeligt velstående
For omkring 3000 år siden var området omkring Værebro Ådal præget af rigdom og magt. Et lille paradis med optimal landbrugsjord og gode transportveje ud i verden medførte velstand og høj status gennem godt et årtusinde. Arkæolog Emil Winther Struve tegner et billede af de mennesker, der boede i Egedal-området i bronzealderen.
Arkæologiske forundersøgelser ved nyt Vikingeskibsmuseum går i gang
Arkæologer fra ROMU er klar til at begynde forundersøgelser af det område, hvor den nye udstillingsbygning til Vikingeskibsmuseet skal opføres. Vikingeskibe, stenalderfund, havneanlæg og affald fra vikingetidens beboere i havneområdet kan være blandt mulige fund.
Foredrag: Restaureringen af Øm Jættestue kom omkring en blød hat, slumrende firben og arkæologiske dilemmaer
Arbejdet med at restaurere Øm Jættestue er i fuld gang. Det er for arkæologerne en både spændende og udfordrende opgave, der blandt andet har budt på (fir)benspænd og ny viden. Ved et foredrag på Lejre Museum fortalte arkæolog Emil Winther Struve om arbejdet med at restaurere den gamle gravhøj.
Rockmuseum opfylder kvindes sidste opsigtsvækkende ønske
For nylig modtog Danmarks Rockmuseum, RAGNAROCK en privat donation fra en afdød kvinde, som fik museets inspektør til at tabe kæben. Til april kan museets gæster forhåbentlig få samme oplevelse, når udstillingen ‘Birthe & Beatles’ giver et direkte indblik i en almindelig dansk piges ualmindelige oplevelser med verdens største gruppe, The Beatles.
Fotoserie om ligestilling får status som kulturarv
Fotoprojektet ‘50/50’, der sætter fokus på manglende ligestilling i den danske musikbranche, har fået status som officiel del af den danske kulturarv, og billederne indgår nu i Danmarks Rockmuseum, RAGNAROCKs permanente samling. Optagelsen sker i samme uge, hvor Kvindernes Kampdag finder sted.
Chef-arkæolog vender stenene i Lejres skibssætninger: ”Anlæggene har en mytisk karakter”
ROMUs arkæologiske chef, Julie Nielsen, har forsket i Lejres skibssætninger – formationen af store sten, der menes at symbolisere de afdødes sejltur til dødsriget. Hun ser de monumentale skibssætninger tale ind storheden, der kendetegner områdets kongehaller. Læs det andet af tre nedslag i den alsidige forskning, der fylder ’Viking Dynasties’ – et tværnordisk projekt, der nu er ude som bog.
Arkæolog kortlægger kongernes sejlrute mellem Lejre og Uppsala i stort forskningsværk
Arkæolog kortlægger kongernes sejlrute mellem Lejre og Uppsala i stort forskningsværk05.02.2025Af Christine ChristiansenOle Kastholm har forsket i fortidens søvej mellem søsterdynastierne i Lejre og Uppsala. Her ses han ved et mere symbolsk skib, nemlig ved på den...