Svenskeslaget i Smørum er tilbage for fuld udblæsning
16.05.2022
Af Lene Steinbeck
Svenskeslaget har, bortset fra de to seneste år, været afholdt i Smørum siden 2012. Hvert år må de svenske soldater finde sig i en dragt prygl fra de lokale helte. Foto: Egedal Arkiv og Museum
Det er tid til at slibe sværdene, støve kampornatet af og skrue tiden 350 år tilbage. Efter to års ufrivillig pause vender Egedals historiske festival, Svenskeslaget, tilbage. Og gæsterne kan godt begynde at glæde sig. I år er der nemlig gjort ekstra meget ud af oplevelsen.
Hvis du den 22. maj ser en flok kampberedte børn og voksne omkring festivalpladsen i Smørum, ved du, at det er tid til det årlige slag mod svenskerne. Eller – næsten årlige. De seneste to år har den traditionsrige festival Svenskeslaget nemlig været aflyst på grund af corona.
Det gør ikke årets arrangement mindre festlig. Tværtimod, lyder det fra Rolf Kjær-Hansen fra Egedal Arkiver og Museum, der i samarbejde med lokale foreninger står for arrangementet. En lang række frivillige og lokale kræfter har i år knoklet for at skrue op for indholdet og håber på at kunne inddrage publikum i højere grad end tidligere. Blandt andet ved hjælp af en række skuespillere, der dukker op i forskellige roller på pladsen.
”Man kan for eksempel møde soldater, en bagermester fra Smørum og en præst, som vi håber, folk vil tage en snak og interagere med. De er i autentiske 1600-tals-dragter og vil gå rundt på pladsen hele dagen. Vi lægger vægt på, at det er autentisk, og at man kunne befinde sig på en markedsplads i 1659, så dragter, værktøj og så videre er, som det så ud dengang,” fortæller Rolf Kjær-Hansen.
Tæv til svenskerne
Der er masser at give sig til for gæster i alle aldre: Rollespil, historiefortælling, fægtekampe, musik og mad. Og så er der selvfølgelig det årlige slag mod svenskerne. Festivalen er nemlig en markering af en begivenhed, som fandt sted i Smørum under svenskekrigene i 1657-1660. Her huserede en gruppe deserterede svenske soldater i området, hvor de terroriserede indbyggerne. En gruppe lokale bønder tog sagen i egen hånd. De overfaldt og dræbte soldaterne, hvis hårdt tilredte skeletter menes at være dem, der dukkede op under en udgravning i 1912.
Derfor er en fast tradition, at et slag fra svenskekrigene opføres til festivalen, og i år kan man opleve en kampscene fra Stormen på København, som fandt sted i 1659. En af dem, der helt sikkert kommer til at følge slagets gang, er Egedals Kulturudvalgsformand, Charlotte Haagendrup:
”Det glæder mig meget, at vi igen kan samles om den her lokalhistoriske begivenhed. Jeg har savnet vores årlige svenskerdag under coronatiden. Så det bliver en fantastisk fest. Der er også et rigtig spændende program for alle aldre. Der er både falkeshow, mulighed for at svinge et sværd, se hesteopvisning, og lytte til musik fra tiden. Og så er der selvfølgelig selve slaget, hvor ti svenske soldater tabte, til de stærke lokale bønder,” siger hun.
En overset del af historien
Falkeshowet er et nyt tiltag. En falkoner kommer forbi pladsen og giver en opvisning i rovfuglens evner. I 1600-tallet var det kongen, der havde monopol på falkejagt. Og den slags historier er en vigtig del af Svenskeslaget.
”Der findes jo masser af gode, historiske markeder. Men det, som er specielt her, er at vi hænger det op på en konkret begivenhed, som hele dagen udspiller sig omkring. Svenskekrigene er en lidt overset del af historien – vi var jo millimeter fra at blive en svensk provins! Sådan gik det heldigvis ikke, og siden da har freden jo sænket sig. Vi har forsonet os med svenskerne og er i dag de bedste venner,” siger Rolf Kjær-Hansen.
Svenskeslaget foregår ved Smørum Kulturhus søndag den 22. maj kl. 11.30-16.
Svenskeslaget 2022:
Tid: søndag den 22. maj kl. 11.30-16
Sted: Pladsen ved Smørum Kulturhus
Pris: Gratis
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
Færgegården inviterer til Børnenes Sankt Hans midt i midsommerens magi
Sankt Hans-bålet bliver allerede tændt kl. 19, så også de mindste kan holde sig vågne til aftenens højdepunkt. Foto: Claus Bech / Ritzau Scanpix
Ikonisk, dansk sølvfigur skal til udlandet: Odin fra Lejre udlånes til stor udstilling i Holland
Lejre Museums kronjuvel, sølvfiguren Odin fra Lejre, har gjort sig så bemærket i udlandet, at den nu skal udlånes til et hollandsk museum. Sølvfiguren er et vidnesbyrd om Lejres storslåede fortid – men også om det kulturelle og politiske netværk, der forbandt Europas herskere i vikingetiden og tidlig middelalder.
Ringen Rundt fejrer Roskildes fortid som Formel 1-by
Lyden af veteranmotorer, ikoniske 60’er-hits og duften af diner-mad fra Sallie’s fylder Roskilde Ring den 5. juni. Arrangementet Ringen Rundt vækker stemningen fra dengang, der blev kørt Formel 1 på Ringen med oplevelser for både børn og voksne.
Teater og museum i Frederikssund går sammen om stærk lokalhistorie fra efterkrigstiden
En næsten glemt historie fra efterkrigstidens Jægerspris får nu en helstøbt opblomstring. Med teaterets sans for magiske oplevelser og museets flair for medrivende historiefortælling løfter Parkteatret og Færgegården i fællesskab historien, om dengang 1700 sovjetiske flygtninge tilbragte en sommer i Jægersprislejren.
Legetøjet byggede bro i kølvandet på krigen – nu vækkes historien til live
I efterkrigstiden oplevede lokalbefolkningen i Jægerspris en ganske særlig sommer, hvor uventede venskaber opstod med sovjetiske flygtninge. Frederikssund Museum, Færgegården, og Parkteatret – Frederikssund kommunes egnsteater samarbejder i år om en rørende og opløftende historie med lokalt snit og stort perspektiv.
Svenskeslaget opruster på formidlingen og går bagom det ældgamle fjendskab
’Nu skal svensken ha da da…’ Svenskeslaget, som hvert år bliver genopført i Smørum, fortæller historien om to rivaler, der i 1600-tallet sloges så det bragede på tværs af sundet. Men hvorfor endte det med ondt blod mellem danskerne og svenskerne? Det kan man måske blive lidt klogere på ved årets festival, som har fået penge til en mere dybdegående formidling om perioden.
Verdensarvscenter sender stor og prestigefyldt udstillingsopgave i udbud
Roskilde Domkirke Verdensarvscenter har netop sendt en af landets mest interessante udstillingsopgaver i udbud. Dermed går startskuddet til at finde de udstillingsdesignere, der skal løfte den omfattende opgave med at formidle Domkirkens unikke historie for kommende generationer.
Kom med på spændende sommervandringer i Lejres smukke, mytiske landskab
Traditionen tro inviterer Lejre Museum på gratis, guidede sommervandringer i det fascinerende landskab omkring museet. Her kan man gå i fodsporene på vikingerne og på de store sagnkonger, mens lokalkendte guider fortæller medrivende fortællinger om området, om heltene og kongerne, og om de ikoniske fortidsminder.
Kampen om tallerkenen – historisk langbordsmiddag på Lützhøfts Købmandsgaard
Du kan smage på fortidens fødevarekampe, når Lützhøfts Købmandsgaard og Historiske Middage den 19. maj endnu engang inviterer til langbordsmiddag i den gamle købmandsgård – helt tæt på hverdagen, som den var for 100 år siden.
Torben Stevold er ny formand for Roskilde Museumsforening
Tidligere områdedirektør i Danske Bank overtager ledelsen af byens museumsforening ved generalforsamling i april.




























