’Nu skal svensken ha da da…’ Svenskeslaget, som hvert år bliver genopført i Smørum, fortæller historien om to rivaler, der i 1600-tallet sloges, så det bragede på tværs af sundet. Men hvorfor endte det med ondt blod mellem danskerne og svenskerne? Det kan man måske blive lidt klogere på ved årets festival, som har fået penge til en mere dybdegående formidling om perioden.

Vanen tro venter der svenskerne en omgang klø i Smørum, når den traditionsrige renæssancefestival Svenskeslaget afholdes den 7. juni. Det bliver som altid en festlig dag med skuespillere, boder, fægteskole og en duft af mad hen over pladsen bag kulturhuset i Smørum. Dagen kulminerer, når Smørumbønderne og de svenske soldater tørner sammen i det store slag. Men hvad var egentlig baggrunden for fjendskabet, der tilsyneladende kostede en halv snes svenskere livet i 1659?

Det kan man blive lidt klogere på i år. Egedal Arkiv og Museum, som står bag festivalen, har nemlig søgt og fået fondsstøtte fra Steen Allan Ahrenkiels Mindefond – en nyoprettet fond, der blandt andet har til formål at gøre kulturhistorien mere tilgængelig. Og det var netop et ønske om at gøre mere ud af den historiske fortælling om Svenskeslaget, der fik projektgruppen bag festivalen til at ansøge fonden om pengene.

”Svenskeslaget er stadig en formidling af slaget og af, at Smørums bønder sloges mod svenskerne. Vi har med fondens støtte fået mulighed for at hyre flere folk i kostumer og gøre mere ud af skuespillet, så publikum virkelig får en fornemmelse af, hvad det betød at være Smørum-bonde dengang. Og så skal vi i højere grad formidle baggrunden for slaget,” fortæller Lærke Svendsen, der er museumsinspektør ved Egedal Arkiv og Museum og med til at arrangere dagen.

En god, men mystisk historie

Lærke Svendsen lover, at pladsen vil ligne sig selv med alle de ting, som folk kender og holder af. Det nye bliver en spændende udvidelse af formidlingen på pladsen. Både i form af plakater eller digital formidling, men også – helt i festivalens ånd – en mere levende, mundtlig formidling.

”Vi får besøg af en historiefortæller, som på medrivende og inddragende vis fortæller om slaget, men som også tegner den store historie om danskerne og svenskerne, der blev rygende uvenner. Vi kommer altså lige et spadestik dybere i historien om de ”onde” svenskere. Hvorfor endte vi i den her situation? Og hvordan håndterede kongen, at landet var ved at blive erobret fra ende til anden,” fortæller Lærke Svendsen.

Svenskeslaget fandt sted i 1659 – midt i det, vi kalder Svenskekrigene fra 1657-1660. Her kulminerede års uvenskab mellem den danske og den svenske konge, da de skiftevis angreb hinanden. Lærke Svendsen og hendes kollegaer er derfor i fuld gang med at researche, hvad fjendskabet betød for lokalbefolkningen i Smørum. Hun har prøvet at samle brudstykkerne af historien om Svenskeslaget, men det har vist sig ikke at være så nemt. Der er nemlig ikke ret mange konkrete henvisninger til, hvad der skete i Smørum dengang.

”Det er lidt et mysterium. Man fandt jo knoglerne efter ti yngre mænd, og det var med til at starte fortællingen om oprøret – det vi i dag kender som svenskeslaget. Men en rapport, som Nationalmuseet skulle lave om fundet af knoglerne, blev aldrig færdig, og nu er knoglerne blevet gravet ned igen. Der fandtes også en kirkebog i Birkerød, hvor præsten i 1658 beskrev, hvordan han blev berøvet af svenskere – men at de fik som fortjent af Smørumbønderne. Desværre er kirkebogen forsvundet, så historien er altså svær at dykke ned i. Beviserne er der ikke 100%. Men det er en god historie,” siger Lærke Svendsen.

Svenskeslaget foregår den 7. juni kl. 11-16 på plænen bag Smørum Kulturhus.

Gennem tiderne har mennesket levet i, med og af naturen. I en ny udstilling på Skenkelsø Mølle kan man fra 2. maj gå på opdagelse i historien om, hvordan vi har brugt naturen fra istiden til i dag. Udstillingen åbnes med en mølledag fyldt med sjove, spændende aktiviteter, der har rødder i oldtiden.

Naturen rykker helt ind i stuerne, når Skenkelsø Mølle den 2. maj åbner udstillingen ’Naturen fortæller – fra istid til Egedal’. Her har møllens frivillige sammen med folk fra Egedal Arkiv og Museum omdannet museets førstesal til en oplevelse af naturen gennem tusinder af år. De besøgende kan rejse gennem tiden, fra istiden til i dag, og møde menneskets interaktioner med naturen gennem fire naturtyper, som alle findes i Egedal Kommune: vådområder, skoven, marklandskabet og byen.

”Gennem de fire naturtyper vil vi gerne vise, hvordan mennesket har forholdt sig til naturen. Et godt eksempel, synes jeg, er mosen. I bronzealderen kunne den være et religiøst sted, hvor man ofrede til guderne. Senere var den en ressource. Man gravede tørv, som blev brugt til brændsel, og man drænede moserne for at omdanne dem til landbrugsjord. I dag arbejder man for at genoprette moserne og deres biodiversitet,” fortæller Ragnhild Clod Pedersen, der er museumsinspektør og formidler ved Egedal Arkiv og Museum. 

Naturen får selv ordet

Udstillingen består af tekster og billeder af naturen og hvordan mennesker har brugt den gennem tiden. Men naturen kommer også selv til orde i små poetiske tekster, hvor de forklarer deres plads i verden. Som for eksempel planteresterne, der lægger sig på bunden af en sø, bliver til tørv og ender som brændsel i et København, der under krigen havde mangel på det meste. Også varme.

Derudover er der genstande som tørvespader, bikuber og et ofret bronzesværd – ting, der på hver sin måde viser menneskets brug af naturen til mad, komfort og redskaber. Der vil også være et børnespor af små stationer med aktiviteter, hvor man kan være kreativ med naturen.

”Og så stiller udstillingen nogle spørgsmål, som gæsterne kan reflektere lidt over. For eksempel om vi kan regulere os til en vildere natur. Eller hvordan vi forvalter træer, der kommer til at være på jorden længere end os selv. Det kan man jo både tale med hinanden om eller reflektere over for sig selv. Vi håber, at vi med udstillingen kan være med til at sætte fokus på, hvordan vi bruger naturen i dag, hvilket forhold, vi gerne vil have til den, og hvordan vi gerne vil overlevere naturen til de næste,” forklarer Ragnhild Clod Pedersen.

Åbnes med mølledag

Åbningsdagen bliver samtidig en festlig mølledag, hvor man fra 10-14 kan prøve kræfter med aktiviteter knyttet til oldtiden. Som sædvanligt ved mølledagene er det en dag for hele familien med gratis adgang og en masse sjove ting at kaste sig over.

”Vi får besøg af en flintesmed, som viser, hvordan man hugger redskaber i flint. Man kan også prøve at lave sine egne bronzesmykker, lave helleristninger, eller man kan snitte en hyrdestav eller et spyd og gå ud i skoven og jage næsten ægte vildsvin,” fortæller Ragnhild Clod Pedersen.  

Udstillingen ’Naturen fortæller – fra istid til Egedal’ kan opleves på Skenkelsø Mølle fra 2.5-31.10. Man kan se åbningstider på Skenkelsø Mølles hjemmeside eller på de sociale medier.

Lysfesten i Roskilde byder på en vaskeægte verdenspremiere, når kunstner Maj D præsenterer værket One Moon. Den store, glitrende måne er lavet af genbrugsmaterialer, som bidrager til kunstværket med hver deres historie.

Hvornår er månen tættest på jorden? Et godt bud er i slutningen af januar, når der er Lysfest i Roskilde. Her har miljø- og lyskunstner Maj D nemlig verdenspremiere på sit nyeste værk, One Moon, som kommer til at lyse på pladsen foran Kongeporten i Roskilde Domkirke, når Lysfesten skydes i gang den 30. januar kl. 17.

”Jeg har store forventninger til det her værk, for jeg har lagt rigtig meget energi i det. Det er et projekt, som jeg har arbejdet på i mange måneder, og jeg har været vildt begejstret for at arbejde med det hver eneste dag,” fortæller Maj D.

One Moon er det tredje værk i en serie af himmellegemer. I 2021 præsenterede Maj D værket A Dozen Sun, som året efter blev efterfulgt af BLUE EARTH. Alle værkerne er skabt af genbrugsmaterialer for at belaste miljøet minimalt. Til One Moon har Maj D både brugt kasseret glas fra genbrugspladser og glas doneret af privatpersoner til projektet. Derudover består værket af hvide fjer fra udtjente fjerbolde, som en badmintonklub har doneret.

Glas og fjerbolde får nyt, kreativt liv

Ud over hensynet til miljøet har genbrugsmaterialer den fordel, at hvert enkelt lille stykke, fra en karaffelprop til et vinglas, bidrager med sin egen historie. 

”Minderne er en vigtig del af værket og en enorm ressource. Jeg kunne godt tænke mig, at vi blev dygtigere til at gentænke potentialet i det, vi har. Måske kan værket medvirke til, at vi bliver i stand til at se værdien i en tings liv og historie. Det driver mig, hvis jeg på et mikroplan kan være med til at ændre vores forbrugsvaner en lille smule,” lyder det fra kunstneren.

Egentlig synes Maj D, at vi efterhånden har vigtige samtaler om forbrug.

”Men kunsten og æstetikken kan medføre, at vi også begynder at mærke efter og føle noget. Det kan være en gru over, hvor meget der bliver smidt ud – eller en glæde over den skønhed, der er skabt ud af noget, som ellers er kasseret. Det håber jeg kan være med til at sætte nogle tanker i gang.”

En smuk ildfluehimmel

One Moon er ikke Maj Ds eneste aftryk på Lysfesten. I elmetræerne bag Kreativt Hus for Børn kan man opleve hendes Ildfluer – tre store udendørslamper, som får selskab af en sværm af mindre ildfluer. De små ildfluer er solcellelamper, som bliver lavet på en workshop op til Lysfesten af Maj D i samarbejde med elever fra 3. klasse ved Østervangskolen, beboere fra Trekroner Plejecenter og børnefamilier i Roskilde.

Derudover kan man høre om Maj Ds egne tanker og hendes arbejde til en artist talk med kunstneren. Det foregår fredag den 30. januar kl. 16 – en time inden Lysfestens officielle åbning – i Den Gamle Byrådssal i Byens Hus, hvor Maj D fortæller om sin inspiration og om, hvordan One Moon er blevet til. Det er gratis at deltage.

Opbakning er alfa og omega, når Kulturstrøget den 30. januar inviterer til Lysfest. Jo flere gæster, desto lysere kan Roskilde stråle og gløde i mørket. Arrangørerne inviterer alle til at være med og efterlyser frivillige til at sikre, at gæsterne får en god oplevelse.

Når Lysfesten den 30. januar lyser Kulturstrøget midt i Roskilde op, bliver det med et stort, fælles optog, farvestrålende skumstænger og flotte lysværker langs byens pulserende kulturakse. Kulturstrøget står bag begivenheden – men festen kan kun gennemføres i samarbejde med byens borgere.

Derfor håber arrangørerne, at mange har sat kryds i kalenderen for at være med til at fejre lyset i den mørkeste tid. Festen begynder på Stændertorvet kl. 17 med balletforestilling og derefter åbningstale fra borgmester Tomas Breddam. Herefter vil toner fra Roskilde Garden sætte festen i bevægelse, og alle går i samlet optog langs det smukke, oplyste Kulturstrøg fra Stændertorvet til Bibliotekshaven.

I år er der ikke en forudgående kostume-workshop, så alle er med på lige vilkår – med en farverig LED-skumstav, som man får udleveret af arrangørerne.

”Vi har købt 2.000 skumstænger, så hele optoget bliver et blinkende hav af farver. Det gør det nemt og sikkert for alle at deltage. Vi overvejede fakler med levende ild, men skumstavene er både sjovere og meget mere bæredygtige,” forklarer Sif Vincent Brunemark, projektleder på Lysfesten, og opfordrer til, at man afleverer skumstavene tilbage, så de kan genbruges.

Lysbærere med åbne øjne og ører

Igen i år efterlyser arrangørerne Lysbærere – som John Hansen, der som frivillig har meldt sig til at hjælpe med afviklingen. Der er nemlig brug for øjne og ører på stedet, hvis nogen har brug for hjælp, og for hænder og smil, der kan pege og guide.

”Det kan være at sørge for, at folk ikke kommer for tæt på, hvis der er show med ild. Eller at guide folk, især dem, der kommer udefra og ikke kender Roskilde. Dem viser vi ind i Domkirken, palæet og så videre,” fortæller John Hansen, der har været frivillig lysbærer de seneste tre år.

Mange gør som ham og vender tilbage som Lysbærer år efter år, så han kender en del af de andre frivillige – andre, der som ham gerne vil med til festen, og som også gerne vil give en hånd med.

”Vi nyder Lysfesten hvert år og går rundt og ser på alle værkerne. Det er så spændende og ikke mindst virkelig hyggeligt med al den lyskunst. Jeg meldte mig til med det samme, jeg fik muligheden. Det regner jeg også med, at de andre har gjort,” lyder det fra den erfarne lysbærer.

Alle kan være med, og tilmelding foregår via Kulturstrøgets hjemmeside.

Gør din historie til en del af et lysværk

Kernen i Lysfesten er de smukke lysværker langs Kulturstrøget. Værkerne er lavet af kunstnere og lokale aktører.

Men alle kan sætte præg på ét af de strålende værker. World Wide Words inviterer til workshop i Byens Hus, hvor gæster kan skabe ord og fortællinger, som omdannes til et augmented reality-værk i Rosenhaven ved Palæet.

Workshoppen afholdes 11. december kl. 18-21 i Byens Hus, Stændertorvet 1 i Roskilde. Det er gratis at være med.

’Nu skal svensken ha da da…’ Svenskeslaget, som hvert år bliver genopført i Smørum, fortæller historien om to rivaler, der i 1600-tallet sloges, så det bragede på tværs af sundet. Men hvorfor endte det med ondt blod mellem danskerne og svenskerne? Det kan man måske blive lidt klogere på ved årets festival, som har fået penge til en mere dybdegående formidling om perioden.

Vanen tro venter der svenskerne en omgang klø i Smørum, når den traditionsrige renæssancefestival Svenskeslaget afholdes den 7. juni. Det bliver som altid en festlig dag med skuespillere, boder, fægteskole og en duft af mad hen over pladsen bag kulturhuset i Smørum. Dagen kulminerer, når Smørumbønderne og de svenske soldater tørner sammen i det store slag. Men hvad var egentlig baggrunden for fjendskabet, der tilsyneladende kostede en halv snes svenskere livet i 1659?

Det kan man blive lidt klogere på i år. Egedal Arkiv og Museum, som står bag festivalen, har nemlig søgt og fået fondsstøtte fra Steen Allan Ahrenkiels Mindefond – en nyoprettet fond, der blandt andet har til formål at gøre kulturhistorien mere tilgængelig. Og det var netop et ønske om at gøre mere ud af den historiske fortælling om Svenskeslaget, der fik projektgruppen bag festivalen til at ansøge fonden om pengene.

”Svenskeslaget er stadig en formidling af slaget og af, at Smørums bønder sloges mod svenskerne. Vi har med fondens støtte fået mulighed for at hyre flere folk i kostumer og gøre mere ud af skuespillet, så publikum virkelig får en fornemmelse af, hvad det betød at være Smørum-bonde dengang. Og så skal vi i højere grad formidle baggrunden for slaget,” fortæller Lærke Svendsen, der er museumsinspektør ved Egedal Arkiv og Museum og med til at arrangere dagen.

En god, men mystisk historie

Lærke Svendsen lover, at pladsen vil ligne sig selv med alle de ting, som folk kender og holder af. Det nye bliver en spændende udvidelse af formidlingen på pladsen. Både i form af plakater eller digital formidling, men også – helt i festivalens ånd – en mere levende, mundtlig formidling.

”Vi får besøg af en historiefortæller, som på medrivende og inddragende vis fortæller om slaget, men som også tegner den store historie om danskerne og svenskerne, der blev rygende uvenner. Vi kommer altså lige et spadestik dybere i historien om de ”onde” svenskere. Hvorfor endte vi i den her situation? Og hvordan håndterede kongen, at landet var ved at blive erobret fra ende til anden,” fortæller Lærke Svendsen.

Svenskeslaget fandt sted i 1659 – midt i det, vi kalder Svenskekrigene fra 1657-1660. Her kulminerede års uvenskab mellem den danske og den svenske konge, da de skiftevis angreb hinanden. Lærke Svendsen og hendes kollegaer er derfor i fuld gang med at researche, hvad fjendskabet betød for lokalbefolkningen i Smørum. Hun har prøvet at samle brudstykkerne af historien om Svenskeslaget, men det har vist sig ikke at være så nemt. Der er nemlig ikke ret mange konkrete henvisninger til, hvad der skete i Smørum dengang.

”Det er lidt et mysterium. Man fandt jo knoglerne efter ti yngre mænd, og det var med til at starte fortællingen om oprøret – det vi i dag kender som svenskeslaget. Men en rapport, som Nationalmuseet skulle lave om fundet af knoglerne, blev aldrig færdig, og nu er knoglerne blevet gravet ned igen. Der fandtes også en kirkebog i Birkerød, hvor præsten i 1658 beskrev, hvordan han blev berøvet af svenskere – men at de fik som fortjent af Smørumbønderne. Desværre er kirkebogen forsvundet, så historien er altså svær at dykke ned i. Beviserne er der ikke 100%. Men det er en god historie,” siger Lærke Svendsen.

Svenskeslaget foregår den 7. juni kl. 11-16 på plænen bag Smørum Kulturhus.

Gennem tiderne har mennesket levet i, med og af naturen. I en ny udstilling på Skenkelsø Mølle kan man fra 2. maj gå på opdagelse i historien om, hvordan vi har brugt naturen fra istiden til i dag. Udstillingen åbnes med en mølledag fyldt med sjove, spændende aktiviteter, der har rødder i oldtiden.

Naturen rykker helt ind i stuerne, når Skenkelsø Mølle den 2. maj åbner udstillingen ’Naturen fortæller – fra istid til Egedal’. Her har møllens frivillige sammen med folk fra Egedal Arkiv og Museum omdannet museets førstesal til en oplevelse af naturen gennem tusinder af år. De besøgende kan rejse gennem tiden, fra istiden til i dag, og møde menneskets interaktioner med naturen gennem fire naturtyper, som alle findes i Egedal Kommune: vådområder, skoven, marklandskabet og byen.

”Gennem de fire naturtyper vil vi gerne vise, hvordan mennesket har forholdt sig til naturen. Et godt eksempel, synes jeg, er mosen. I bronzealderen kunne den være et religiøst sted, hvor man ofrede til guderne. Senere var den en ressource. Man gravede tørv, som blev brugt til brændsel, og man drænede moserne for at omdanne dem til landbrugsjord. I dag arbejder man for at genoprette moserne og deres biodiversitet,” fortæller Ragnhild Clod Pedersen, der er museumsinspektør og formidler ved Egedal Arkiv og Museum. 

Naturen får selv ordet

Udstillingen består af tekster og billeder af naturen og hvordan mennesker har brugt den gennem tiden. Men naturen kommer også selv til orde i små poetiske tekster, hvor de forklarer deres plads i verden. Som for eksempel planteresterne, der lægger sig på bunden af en sø, bliver til tørv og ender som brændsel i et København, der under krigen havde mangel på det meste. Også varme.

Derudover er der genstande som tørvespader, bikuber og et ofret bronzesværd – ting, der på hver sin måde viser menneskets brug af naturen til mad, komfort og redskaber. Der vil også være et børnespor af små stationer med aktiviteter, hvor man kan være kreativ med naturen.

”Og så stiller udstillingen nogle spørgsmål, som gæsterne kan reflektere lidt over. For eksempel om vi kan regulere os til en vildere natur. Eller hvordan vi forvalter træer, der kommer til at være på jorden længere end os selv. Det kan man jo både tale med hinanden om eller reflektere over for sig selv. Vi håber, at vi med udstillingen kan være med til at sætte fokus på, hvordan vi bruger naturen i dag, hvilket forhold, vi gerne vil have til den, og hvordan vi gerne vil overlevere naturen til de næste,” forklarer Ragnhild Clod Pedersen.

Åbnes med mølledag

Åbningsdagen bliver samtidig en festlig mølledag, hvor man fra 10-14 kan prøve kræfter med aktiviteter knyttet til oldtiden. Som sædvanligt ved mølledagene er det en dag for hele familien med gratis adgang og en masse sjove ting at kaste sig over.

”Vi får besøg af en flintesmed, som viser, hvordan man hugger redskaber i flint. Man kan også prøve at lave sine egne bronzesmykker, lave helleristninger, eller man kan snitte en hyrdestav eller et spyd og gå ud i skoven og jage næsten ægte vildsvin,” fortæller Ragnhild Clod Pedersen.  

Udstillingen ’Naturen fortæller – fra istid til Egedal’ kan opleves på Skenkelsø Mølle fra 2.5-31.10. Man kan se åbningstider på Skenkelsø Mølles hjemmeside eller på de sociale medier.

Lysfesten i Roskilde byder på en vaskeægte verdenspremiere, når kunstner Maj D præsenterer værket One Moon. Den store, glitrende måne er lavet af genbrugsmaterialer, som bidrager til kunstværket med hver deres historie.

Hvornår er månen tættest på jorden? Et godt bud er i slutningen af januar, når der er Lysfest i Roskilde. Her har miljø- og lyskunstner Maj D nemlig verdenspremiere på sit nyeste værk, One Moon, som kommer til at lyse på pladsen foran Kongeporten i Roskilde Domkirke, når Lysfesten skydes i gang den 30. januar kl. 17.

”Jeg har store forventninger til det her værk, for jeg har lagt rigtig meget energi i det. Det er et projekt, som jeg har arbejdet på i mange måneder, og jeg har været vildt begejstret for at arbejde med det hver eneste dag,” fortæller Maj D.

One Moon er det tredje værk i en serie af himmellegemer. I 2021 præsenterede Maj D værket A Dozen Sun, som året efter blev efterfulgt af BLUE EARTH. Alle værkerne er skabt af genbrugsmaterialer for at belaste miljøet minimalt. Til One Moon har Maj D både brugt kasseret glas fra genbrugspladser og glas doneret af privatpersoner til projektet. Derudover består værket af hvide fjer fra udtjente fjerbolde, som en badmintonklub har doneret.

Glas og fjerbolde får nyt, kreativt liv

Ud over hensynet til miljøet har genbrugsmaterialer den fordel, at hvert enkelt lille stykke, fra en karaffelprop til et vinglas, bidrager med sin egen historie. 

”Minderne er en vigtig del af værket og en enorm ressource. Jeg kunne godt tænke mig, at vi blev dygtigere til at gentænke potentialet i det, vi har. Måske kan værket medvirke til, at vi bliver i stand til at se værdien i en tings liv og historie. Det driver mig, hvis jeg på et mikroplan kan være med til at ændre vores forbrugsvaner en lille smule,” lyder det fra kunstneren.

Egentlig synes Maj D, at vi efterhånden har vigtige samtaler om forbrug.

”Men kunsten og æstetikken kan medføre, at vi også begynder at mærke efter og føle noget. Det kan være en gru over, hvor meget der bliver smidt ud – eller en glæde over den skønhed, der er skabt ud af noget, som ellers er kasseret. Det håber jeg kan være med til at sætte nogle tanker i gang.”

En smuk ildfluehimmel

One Moon er ikke Maj Ds eneste aftryk på Lysfesten. I elmetræerne bag Kreativt Hus for Børn kan man opleve hendes Ildfluer – tre store udendørslamper, som får selskab af en sværm af mindre ildfluer. De små ildfluer er solcellelamper, som bliver lavet på en workshop op til Lysfesten af Maj D i samarbejde med elever fra 3. klasse ved Østervangskolen, beboere fra Trekroner Plejecenter og børnefamilier i Roskilde.

Derudover kan man høre om Maj Ds egne tanker og hendes arbejde til en artist talk med kunstneren. Det foregår fredag den 30. januar kl. 16 – en time inden Lysfestens officielle åbning – i Den Gamle Byrådssal i Byens Hus, hvor Maj D fortæller om sin inspiration og om, hvordan One Moon er blevet til. Det er gratis at deltage.

Opbakning er alfa og omega, når Kulturstrøget den 30. januar inviterer til Lysfest. Jo flere gæster, desto lysere kan Roskilde stråle og gløde i mørket. Arrangørerne inviterer alle til at være med og efterlyser frivillige til at sikre, at gæsterne får en god oplevelse.

Når Lysfesten den 30. januar lyser Kulturstrøget midt i Roskilde op, bliver det med et stort, fælles optog, farvestrålende skumstænger og flotte lysværker langs byens pulserende kulturakse. Kulturstrøget står bag begivenheden – men festen kan kun gennemføres i samarbejde med byens borgere.

Derfor håber arrangørerne, at mange har sat kryds i kalenderen for at være med til at fejre lyset i den mørkeste tid. Festen begynder på Stændertorvet kl. 17 med balletforestilling og derefter åbningstale fra borgmester Tomas Breddam. Herefter vil toner fra Roskilde Garden sætte festen i bevægelse, og alle går i samlet optog langs det smukke, oplyste Kulturstrøg fra Stændertorvet til Bibliotekshaven.

I år er der ikke en forudgående kostume-workshop, så alle er med på lige vilkår – med en farverig LED-skumstav, som man får udleveret af arrangørerne.

”Vi har købt 2.000 skumstænger, så hele optoget bliver et blinkende hav af farver. Det gør det nemt og sikkert for alle at deltage. Vi overvejede fakler med levende ild, men skumstavene er både sjovere og meget mere bæredygtige,” forklarer Sif Vincent Brunemark, projektleder på Lysfesten, og opfordrer til, at man afleverer skumstavene tilbage, så de kan genbruges.

Lysbærere med åbne øjne og ører

Igen i år efterlyser arrangørerne Lysbærere – som John Hansen, der som frivillig har meldt sig til at hjælpe med afviklingen. Der er nemlig brug for øjne og ører på stedet, hvis nogen har brug for hjælp, og for hænder og smil, der kan pege og guide.

”Det kan være at sørge for, at folk ikke kommer for tæt på, hvis der er show med ild. Eller at guide folk, især dem, der kommer udefra og ikke kender Roskilde. Dem viser vi ind i Domkirken, palæet og så videre,” fortæller John Hansen, der har været frivillig lysbærer de seneste tre år.

Mange gør som ham og vender tilbage som Lysbærer år efter år, så han kender en del af de andre frivillige – andre, der som ham gerne vil med til festen, og som også gerne vil give en hånd med.

”Vi nyder Lysfesten hvert år og går rundt og ser på alle værkerne. Det er så spændende og ikke mindst virkelig hyggeligt med al den lyskunst. Jeg meldte mig til med det samme, jeg fik muligheden. Det regner jeg også med, at de andre har gjort,” lyder det fra den erfarne lysbærer.

Alle kan være med, og tilmelding foregår via Kulturstrøgets hjemmeside.

Gør din historie til en del af et lysværk

Kernen i Lysfesten er de smukke lysværker langs Kulturstrøget. Værkerne er lavet af kunstnere og lokale aktører.

Men alle kan sætte præg på ét af de strålende værker. World Wide Words inviterer til workshop i Byens Hus, hvor gæster kan skabe ord og fortællinger, som omdannes til et augmented reality-værk i Rosenhaven ved Palæet.

Workshoppen afholdes 11. december kl. 18-21 i Byens Hus, Stændertorvet 1 i Roskilde. Det er gratis at være med.