Med tidlig båltænding, levende fortællinger og en båltale særligt målrettet de yngste inviterer Færgegården til en midsommeraften, hvor traditioner og fantasi går hånd i hånd.

Det er en af de smukkeste danske traditioner: Sankt Hans. En magisk aften, hvor sommeren er i færd med at omslutte os, og hvor vi samles om bål, sang og hyggeligt samvær. Og naturligvis fejres midsommeraftenen den 23. juni også på Færgegården.

Færgegårdens Sankt Hans-arrangement er børne- og familievenligt med tidlig båltænding kl. 19, og Sankt Hans-talen er møntet på at stjæle særligt de mindste ørers opmærksomhed. ’Tyven’ hedder Pernille Stockfleth – en prisvindende fortæller, som også sidste år holdt båltalen. Det gjorde hun så godt, at hun er inviteret tilbage.

Talen bliver leveret som en magisk fortælling: nemlig historien om den lille pige, Ida, der under en gemmeleg forvilder sig langt væk fra de andre. Helt alene møder hun det mest skræmmende væsen af dem alle: Heksen. Men måske er hun ikke så farlig endda…?

”Der er en fordom om hekse, som jeg godt kunne tænke mig at arbejde med i min historie. Jeg kan godt fornemme, at heksens dage er talte. At vi som samfund i højere grad skaber en fortælling om urtekyndige kvinder og kloge koner. Det synes jeg er tiltrængt. Det eneste, der ærgrer mig, er at jeg har et fuldstændigt vidunderligt heksekostume, som jeg nok ikke kommer til at bruge mere,” griner Pernille Stockfleth.

En aften med mystik, tro og overtro

Igen i år skal man da også kigge langt efter en heks på toppen af Færgegårdens Sankt Hans-bål. I stedet kan alle på symbolsk vis at skille sig af med noget, så noget nyt kan træde i stedet. Tidligere år er corona, krig og mobning blevet futtet af. I år er “Fordomme” på toppen af bålet, og derudover kan man selv bestemme sit offer: Bålet bliver fyldt med små, personlige sedler med det, man gerne vil skille sig af med, når flammerne knitrer, og røgen stiger til vejrs.

Udover bål og tale byder aftenen blandt andet på urteværksted, historiske dragter, gamle skillingsviser og indføring i fortidens Sankt Hans-magi. Børnene kan binde deres egen magiske urtekrans, plante en Sankt Hans-urt og lære, hvordan man tidligere beskyttede sig mod hekse, trolde og andre væsener, som ifølge folketroen var særligt aktive netop denne aften.

”Der er noget særligt magisk ved Sankt Hans, hvor sommerens og naturens kraft er på sit højeste. Det er en fin tradition, som handler om både tro og overtro – en mystik, som vi skal være bedre til at tillade os selv. Her har børn en særlig evne, og derfor har vi gjort meget ud af at gøre Sankt Hans til børnenes arrangement. Børnene er vejen ind i den magi, som Sankt Hans gerne må opleves med,” fortæller Isabella Fuglø, der er publikumschef i museumsorganisationen ROMU, som driver Færgegården.

Lejre Museums kronjuvel, sølvfiguren Odin fra Lejre, har gjort sig så bemærket i udlandet, at den nu skal udlånes til et hollandsk museum. Sølvfiguren er et vidnesbyrd om Lejres storslåede fortid – men også om det kulturelle og politiske netværk, der forbandt Europas herskere i vikingetiden.

Til efteråret får et europæisk publikum glæde af en lille, dansk skat: Den ikoniske sølvfigur Odin fra Lejre. Figuren, der menes at stamme fra 900-tallet, skal udlånes til udstillingen ’REDBAD: the legendary king’, som handler om den frisiske konge, Redbad (ca. 670-719). Udstillingen åbner på det hollandske museum Fries Museum i Leeuwarden, hvor den kan ses frem til 7. februar 2027.

Sædvanligvis har Odin fra Lejre hjemme på Lejre Museum, der er en del af den statsanerkendte museumsorganisation ROMU. Den lille sølvfigur fra vikingetiden bliver anset for at være en af de vigtigste genstande, der refererer til den førkristne praksis med de nordiske guder.

”Lejre var et af de mest betydningsfulde magtcentre i Nordeuropa i vikingetiden, og Odin-figuren udgør et sjældent materielt vidnesbyrd om de kulturelle og politiske netværk, der forbandt Skandinavien med den bredere Nordsøverden. Genstanden fortæller ikke blot om mytologi og trosforestillinger, men også om Lejres rolle som et internationalt knudepunkt, hvor magt, diplomati og kulturel udveksling mødtes. Vi glæder os derfor over, at figuren nu vil blive præsenteret i en bredere europæisk sammenhæng gennem REDBAD-udstillingen,” fortæller Isabella No’omi Fuglø, der er publikums- og samlingschef i ROMU.

Et vindue til herskernes verden

Figuren, der er knap 2 cm høj, er trods sin størrelse meget detaljerig og viser et menneske flankeret af to fugle i en dekoreret stol. Det er en gængs tolkning, at figuren, der blev fundet i Lejre under en arkæologisk udgravning i 2009, forestiller Odin, der sidder i sit højsæde Lidskjalv, omgivet af ravnene Hugin og Munin.

Odin fra Lejre anses som et ikonisk eksempel på vikingetidens visuelle kultur, og derfor passer den perfekt ind i fortællingen om Europas store herskere – som Redbad, der er hovedpersonen i Fries Museums kommende udstilling.

”Denne figur åbner et vindue til den verden, Redbad levede i – en verden, hvor de gamle guder, magten og kongedømmet var tæt forbundne. Det er fuldt ud sandsynligt, at herskere som Redbad bevægede sig i de samme diplomatiske og kulturelle netværk, der bandt magtcentre som Lejre og Nordsøkysten sammen. Der findes endda en senere historisk beretning, som hævder, at Redbads sønnesøn var dansk konge,” fortæller Diana Spiekhout, kurator ved Fries Museum.

Odin-figuren vil blive udstillet på Fries Museum i Leeuwarden fra 5. september 2026 til 7. februar 2027, hvorefter den vender tilbage til Lejre Museum.

Roskilde Domkirke Verdensarvscenter har netop sendt en af landets mest interessante udstillingsopgaver i udbud. Dermed går startskuddet til at finde de udstillingsdesignere, der skal løfte den omfattende opgave med at formidle Domkirkens unikke historie for kommende generationer.

Hvad skal gæsterne opleve, når de træder ind i det nye verdensarvscenter for Roskilde Domkirke? Det spørgsmål rykker lidt nærmere et svar nu, hvor opgaven med at lave stedets udstillinger netop er sendt i udbud.

Udbuddet er en invitation til nogle af de mest visionære og erfarne udstillingsdesignere og -udviklere – både nationalt og internationalt – til at byde ind på en opgave, der forener bygningskunst, kulturarv og formidling på højeste niveau.

”I tusind år har kirke og kongemagt i skiftende tider gennem arkitektur, kunst og skabertrang formet et fysisk manifest af Danmarks historie i Roskilde. Den historie skal udfolde sig i udstillingerne i Roskilde Domkirke Verdensarvscenter. Vi glæder os meget til at se, hvem der byder på opgaven og har lyst til at være med på projektet. Vi tør godt love, at det bliver en af de mest prestigefyldte, historiske opgaver, man kan komme i nærheden af i Danmark,” fortæller Morten Thomsen Højsgaard, direktør i den statsanerkendte museumsorganisation ROMU, der er ledelsesansvarlig på projektet.

Hele projektet med at skabe rammer for og indhold til Roskilde Domkirke Verdensarvscenter er sikret med støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, som støtter med 60 millioner kroner, mens Augustinus Fonden giver 25 millioner kroner. Roskilde Kommune har bidraget med 25 millioner kroner, og Kulturministeriet støtter med 10 millioner kroner i anlægsstøtte og yderligere 10 millioner kroner i driftsstøtte over en femårig periode. Projektet er desuden støttet af Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond med 500.000 kroner, og Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke bidrager selv med 6 millioner kroner.

Formidling i Domkirken og Palæhaven

Roskilde Domkirke Verdensarvscenter, som skal etableres i Det Kongelige Palæ midt i Roskildes historiske bykerne, kommer til at formidle Domkirkens store betydning til kommende generationer. Udstillingerne skal tage afsæt i de to kriterier, der ligger til grund for, at Roskilde Domkirke er optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste: Domkirkens enestående betydning for teglstensteknikkens udbredelse i Nordeuropa, og dens 1000-årige historie som kongelige gravkirke, der har sat sig spor i arkitekturen.

Ud over udstillingerne i Det Kongelige Palæ skal de, der får opgaven, levere en opgraderet og respektfuld formidling i Roskilde Domkirke samt Palæhaven. Både Det Kongelige Palæ og den tilhørende have skal gennem en stor, men nænsom transformation. I februar blev det afsløret, at arkitektfirmaet Cobe i samarbejde med underleverandører skal stå for at omdanne Det Kongelige Palæ til nutidigt besøgscenter.

I juni vil projektledelsen bag Roskilde Domkirke Verdensarvscenter blandt de indsendte forslag udvælge fem hold til at deltage i konkurrencen. Hvem der løber med hele udstillingsentreprisen, bliver afgjort til oktober.

Verdensarvscenteret opføres med Lena Bruun Jensen som projektchef og Caroline Lørup som udstillingsleder.

Udbudsmaterialet er tilgængeligt på platformene TED og Dalux.

Læs mere og følg tilblivelsen af Roskilde Domkirke Verdensarvscenter på verdensarvscenter.dk

For børn og unge med få ressourcer, funktionsnedsættelser eller diagnoser kan mødet med kulturarv have så mange benspænd, at det helt vælges fra. Den problematik har Kulturens Analyseinstitut kortlagt, og konklusionen er overraskende simpel: Hvis kulturformidlingen er rettet mod de udsatte og sårbare, er den stort set rettet mod alle.

Kultur og kulturarv handler om os alle sammen. Det er i mødet med den, vi får nye perspektiver på vores samfund, nation og identitet. Men for børn og unge med få ressourcer, funktionsnedsættelser eller diagnoser kan mødet med kulturarv have så mange benspænd, at det helt vælges fra. Den problematik har Kulturens Analyseinstitut kortlagt i forbindelse med det treårige projekt Verdensarv for alle børn og unge.

Det er første gang, at erfaringer og forskning på området samles, og konklusionen er overraskende simpel: Hvis kulturformidlingen er rettet mod de udsatte og sårbare, er den rettet mod alle.

”Vores opgave har været at sikre viden til det kommende formidlingscenter for Roskilde Domkirke. Men de indsigter, vi har samlet, kan i princippet bruges af alle kulturformidlere. Hovedpointen er, at man skal have blik for alle de benspænd, sårbare børn og unge oplever, hvis de skal inkluderes i kulturformidlingen. Det kan være et omfattende arbejde, men til gengæld gælder det, at når man de sårbare, når man stort set alle børn og unge”, fortæller analytiker i Kulturens Analyseinstitut Kathrin Hohmaier, der står bag undersøgelsen.

Tænk hele kunderejsen igennem

Sårbare børn og unge er en blandet gruppe. Nogle har sociale udfordringer med fattigdom eller misbrug i hjemmet. Andre har diagnoser eller fysiske handicap. Derfor skal kulturinstitutionerne ikke kun tage højde for, hvad der sker lokalt på udstillingsstedet. Det er ikke nok at lave en kørestolsrampe eller have en pædagog ansat, hvis problemet fx er, at man ikke har råd til transporten eller hvis alene tanken om at besøge en kulturinstitution udfordrer trygheden i de daglige rutiner. Man er nødt til at se på hele ”kunderejsen”:

”Et barn med autisme kan blive voldsomt udfordret bare ved tanken om en skoleudflugt, der bryder med hele den trygge dagligdagsrutine. Og en ung fra et misbrugshjem har måske ikke engang råd til madpakken. Det kan indretning af en udstilling ikke løse alene. Men ved at tænke tryghed ind i hele kunderejsen, får man medregnet de benspænd, sårbare børn og unge oplever”, fortæller analytiker i Kulturens Analyseinstitut Kathrin Hohmaier, der har lavet undersøgelsen.

Fem fokusområder – tryghed i alle

Tryghed er et gennemgående tema, når det handler om formidling til sårbare. Tryghed sikrer adgang og deltagelse, det sikrer tillid til stedets forudsigelighed, imødekommenhed og muligheder for at navigere i. Undersøgelsen peger på fem områder, der alle bidrager til at skabe tryghed:

1. Adgang
2. Forberedelse
3. Rum
4. Pædagogik
5. Udvikling

Hvis man kan etablere tryghed indenfor hvert område, kan man inkludere sårbare børn og unge – og alle andre.

Roskilde Domkirke får hvert år besøg af mange tusind børn og unge, og man vil gerne være endnu bedre til at formidle til de unge gæster med særlige behov, og er allerede i gang med at omsætte de første resultater fra Kulturens Analyseinstitut til praksis.

”Projektet er en kæmpe gave – ikke kun til sårbare børn og unge, men til os alle. Resultaterne fra Kulturens Analyseinstitut har gjort os klogere på, hvordan selv små tiltag og tydelig kommunikation om tilgængelighed kan skabe tryghed og gøre et besøg muligt. Vi tager resultaterne i brug med det samme, både i vores undervisning og i den måde, vi organiserer besøg på, og de vil udgøre fundamentet for udviklingen af formidlingsindsatser til ’Verdensarv for alle børn og unge’. Vi glæder os til at dele vores erfaringer med alle, der arbejder med denne målgruppe, så vi kan skabe endnu flere meningsfulde oplevelser med verdensarven,” siger formidlingschef i Roskilde Domkirke, Sara Peuron-Berg.

Verdensarv for alle børn og unge

Det treårige projekt Verdensarv for alle børn og unge, og har til formål at udvikle og teste kulturformidlingsaktiviteter for alle børn og unge, med særligt fokus på sårbare og socialt udsatte.

Formålet er at skabe historisk forståelse blandt børn og unge igennem formidlingsaktiviteter og at medvirke til national videndeling med kulturinstitutioner med samme fokus.

Samarbejdspartnere omfatter både nationale og lokale aktører, og kulturinstitutioner, skoler, børneinstitutioner og sociale indsatser i Roskilde Kommune og omegn.

Kulturens Analyseinstitut fungerer som videns- og analysepartner og kvalificerer udviklingen af aktiviteter til målgruppen.

Bag projektet står Fonden til Formidling af kulturarven Roskilde Domkirke og ROMU.
Liljenborgfonden støtter projektet med fem millioner kroner.

Læs mere og find rapporten

Læs nyheden om Liljeborgfondens bevilling

Med tidlig båltænding, levende fortællinger og en båltale særligt målrettet de yngste inviterer Færgegården til en midsommeraften, hvor traditioner og fantasi går hånd i hånd.

Det er en af de smukkeste danske traditioner: Sankt Hans. En magisk aften, hvor sommeren er i færd med at omslutte os, og hvor vi samles om bål, sang og hyggeligt samvær. Og naturligvis fejres midsommeraftenen den 23. juni også på Færgegården.

Færgegårdens Sankt Hans-arrangement er børne- og familievenligt med tidlig båltænding kl. 19, og Sankt Hans-talen er møntet på at stjæle særligt de mindste ørers opmærksomhed. ’Tyven’ hedder Pernille Stockfleth – en prisvindende fortæller, som også sidste år holdt båltalen. Det gjorde hun så godt, at hun er inviteret tilbage.

Talen bliver leveret som en magisk fortælling: nemlig historien om den lille pige, Ida, der under en gemmeleg forvilder sig langt væk fra de andre. Helt alene møder hun det mest skræmmende væsen af dem alle: Heksen. Men måske er hun ikke så farlig endda…?

”Der er en fordom om hekse, som jeg godt kunne tænke mig at arbejde med i min historie. Jeg kan godt fornemme, at heksens dage er talte. At vi som samfund i højere grad skaber en fortælling om urtekyndige kvinder og kloge koner. Det synes jeg er tiltrængt. Det eneste, der ærgrer mig, er at jeg har et fuldstændigt vidunderligt heksekostume, som jeg nok ikke kommer til at bruge mere,” griner Pernille Stockfleth.

En aften med mystik, tro og overtro

Igen i år skal man da også kigge langt efter en heks på toppen af Færgegårdens Sankt Hans-bål. I stedet kan alle på symbolsk vis at skille sig af med noget, så noget nyt kan træde i stedet. Tidligere år er corona, krig og mobning blevet futtet af. I år er “Fordomme” på toppen af bålet, og derudover kan man selv bestemme sit offer: Bålet bliver fyldt med små, personlige sedler med det, man gerne vil skille sig af med, når flammerne knitrer, og røgen stiger til vejrs.

Udover bål og tale byder aftenen blandt andet på urteværksted, historiske dragter, gamle skillingsviser og indføring i fortidens Sankt Hans-magi. Børnene kan binde deres egen magiske urtekrans, plante en Sankt Hans-urt og lære, hvordan man tidligere beskyttede sig mod hekse, trolde og andre væsener, som ifølge folketroen var særligt aktive netop denne aften.

”Der er noget særligt magisk ved Sankt Hans, hvor sommerens og naturens kraft er på sit højeste. Det er en fin tradition, som handler om både tro og overtro – en mystik, som vi skal være bedre til at tillade os selv. Her har børn en særlig evne, og derfor har vi gjort meget ud af at gøre Sankt Hans til børnenes arrangement. Børnene er vejen ind i den magi, som Sankt Hans gerne må opleves med,” fortæller Isabella Fuglø, der er publikumschef i museumsorganisationen ROMU, som driver Færgegården.

Lejre Museums kronjuvel, sølvfiguren Odin fra Lejre, har gjort sig så bemærket i udlandet, at den nu skal udlånes til et hollandsk museum. Sølvfiguren er et vidnesbyrd om Lejres storslåede fortid – men også om det kulturelle og politiske netværk, der forbandt Europas herskere i vikingetiden.

Til efteråret får et europæisk publikum glæde af en lille, dansk skat: Den ikoniske sølvfigur Odin fra Lejre. Figuren, der menes at stamme fra 900-tallet, skal udlånes til udstillingen ’REDBAD: the legendary king’, som handler om den frisiske konge, Redbad (ca. 670-719). Udstillingen åbner på det hollandske museum Fries Museum i Leeuwarden, hvor den kan ses frem til 7. februar 2027.

Sædvanligvis har Odin fra Lejre hjemme på Lejre Museum, der er en del af den statsanerkendte museumsorganisation ROMU. Den lille sølvfigur fra vikingetiden bliver anset for at være en af de vigtigste genstande, der refererer til den førkristne praksis med de nordiske guder.

”Lejre var et af de mest betydningsfulde magtcentre i Nordeuropa i vikingetiden, og Odin-figuren udgør et sjældent materielt vidnesbyrd om de kulturelle og politiske netværk, der forbandt Skandinavien med den bredere Nordsøverden. Genstanden fortæller ikke blot om mytologi og trosforestillinger, men også om Lejres rolle som et internationalt knudepunkt, hvor magt, diplomati og kulturel udveksling mødtes. Vi glæder os derfor over, at figuren nu vil blive præsenteret i en bredere europæisk sammenhæng gennem REDBAD-udstillingen,” fortæller Isabella No’omi Fuglø, der er publikums- og samlingschef i ROMU.

Et vindue til herskernes verden

Figuren, der er knap 2 cm høj, er trods sin størrelse meget detaljerig og viser et menneske flankeret af to fugle i en dekoreret stol. Det er en gængs tolkning, at figuren, der blev fundet i Lejre under en arkæologisk udgravning i 2009, forestiller Odin, der sidder i sit højsæde Lidskjalv, omgivet af ravnene Hugin og Munin.

Odin fra Lejre anses som et ikonisk eksempel på vikingetidens visuelle kultur, og derfor passer den perfekt ind i fortællingen om Europas store herskere – som Redbad, der er hovedpersonen i Fries Museums kommende udstilling.

”Denne figur åbner et vindue til den verden, Redbad levede i – en verden, hvor de gamle guder, magten og kongedømmet var tæt forbundne. Det er fuldt ud sandsynligt, at herskere som Redbad bevægede sig i de samme diplomatiske og kulturelle netværk, der bandt magtcentre som Lejre og Nordsøkysten sammen. Der findes endda en senere historisk beretning, som hævder, at Redbads sønnesøn var dansk konge,” fortæller Diana Spiekhout, kurator ved Fries Museum.

Odin-figuren vil blive udstillet på Fries Museum i Leeuwarden fra 5. september 2026 til 7. februar 2027, hvorefter den vender tilbage til Lejre Museum.

Roskilde Domkirke Verdensarvscenter har netop sendt en af landets mest interessante udstillingsopgaver i udbud. Dermed går startskuddet til at finde de udstillingsdesignere, der skal løfte den omfattende opgave med at formidle Domkirkens unikke historie for kommende generationer.

Hvad skal gæsterne opleve, når de træder ind i det nye verdensarvscenter for Roskilde Domkirke? Det spørgsmål rykker lidt nærmere et svar nu, hvor opgaven med at lave stedets udstillinger netop er sendt i udbud.

Udbuddet er en invitation til nogle af de mest visionære og erfarne udstillingsdesignere og -udviklere – både nationalt og internationalt – til at byde ind på en opgave, der forener bygningskunst, kulturarv og formidling på højeste niveau.

”I tusind år har kirke og kongemagt i skiftende tider gennem arkitektur, kunst og skabertrang formet et fysisk manifest af Danmarks historie i Roskilde. Den historie skal udfolde sig i udstillingerne i Roskilde Domkirke Verdensarvscenter. Vi glæder os meget til at se, hvem der byder på opgaven og har lyst til at være med på projektet. Vi tør godt love, at det bliver en af de mest prestigefyldte, historiske opgaver, man kan komme i nærheden af i Danmark,” fortæller Morten Thomsen Højsgaard, direktør i den statsanerkendte museumsorganisation ROMU, der er ledelsesansvarlig på projektet.

Hele projektet med at skabe rammer for og indhold til Roskilde Domkirke Verdensarvscenter er sikret med støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, som støtter med 60 millioner kroner, mens Augustinus Fonden giver 25 millioner kroner. Roskilde Kommune har bidraget med 25 millioner kroner, og Kulturministeriet støtter med 10 millioner kroner i anlægsstøtte og yderligere 10 millioner kroner i driftsstøtte over en femårig periode. Projektet er desuden støttet af Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond med 500.000 kroner, og Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke bidrager selv med 6 millioner kroner.

Formidling i Domkirken og Palæhaven

Roskilde Domkirke Verdensarvscenter, som skal etableres i Det Kongelige Palæ midt i Roskildes historiske bykerne, kommer til at formidle Domkirkens store betydning til kommende generationer. Udstillingerne skal tage afsæt i de to kriterier, der ligger til grund for, at Roskilde Domkirke er optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste: Domkirkens enestående betydning for teglstensteknikkens udbredelse i Nordeuropa, og dens 1000-årige historie som kongelige gravkirke, der har sat sig spor i arkitekturen.

Ud over udstillingerne i Det Kongelige Palæ skal de, der får opgaven, levere en opgraderet og respektfuld formidling i Roskilde Domkirke samt Palæhaven. Både Det Kongelige Palæ og den tilhørende have skal gennem en stor, men nænsom transformation. I februar blev det afsløret, at arkitektfirmaet Cobe i samarbejde med underleverandører skal stå for at omdanne Det Kongelige Palæ til nutidigt besøgscenter.

I juni vil projektledelsen bag Roskilde Domkirke Verdensarvscenter blandt de indsendte forslag udvælge fem hold til at deltage i konkurrencen. Hvem der løber med hele udstillingsentreprisen, bliver afgjort til oktober.

Verdensarvscenteret opføres med Lena Bruun Jensen som projektchef og Caroline Lørup som udstillingsleder.

Udbudsmaterialet er tilgængeligt på platformene TED og Dalux.

Læs mere og følg tilblivelsen af Roskilde Domkirke Verdensarvscenter på verdensarvscenter.dk

For børn og unge med få ressourcer, funktionsnedsættelser eller diagnoser kan mødet med kulturarv have så mange benspænd, at det helt vælges fra. Den problematik har Kulturens Analyseinstitut kortlagt, og konklusionen er overraskende simpel: Hvis kulturformidlingen er rettet mod de udsatte og sårbare, er den stort set rettet mod alle.

Kultur og kulturarv handler om os alle sammen. Det er i mødet med den, vi får nye perspektiver på vores samfund, nation og identitet. Men for børn og unge med få ressourcer, funktionsnedsættelser eller diagnoser kan mødet med kulturarv have så mange benspænd, at det helt vælges fra. Den problematik har Kulturens Analyseinstitut kortlagt i forbindelse med det treårige projekt Verdensarv for alle børn og unge.

Det er første gang, at erfaringer og forskning på området samles, og konklusionen er overraskende simpel: Hvis kulturformidlingen er rettet mod de udsatte og sårbare, er den rettet mod alle.

”Vores opgave har været at sikre viden til det kommende formidlingscenter for Roskilde Domkirke. Men de indsigter, vi har samlet, kan i princippet bruges af alle kulturformidlere. Hovedpointen er, at man skal have blik for alle de benspænd, sårbare børn og unge oplever, hvis de skal inkluderes i kulturformidlingen. Det kan være et omfattende arbejde, men til gengæld gælder det, at når man de sårbare, når man stort set alle børn og unge”, fortæller analytiker i Kulturens Analyseinstitut Kathrin Hohmaier, der står bag undersøgelsen.

Tænk hele kunderejsen igennem

Sårbare børn og unge er en blandet gruppe. Nogle har sociale udfordringer med fattigdom eller misbrug i hjemmet. Andre har diagnoser eller fysiske handicap. Derfor skal kulturinstitutionerne ikke kun tage højde for, hvad der sker lokalt på udstillingsstedet. Det er ikke nok at lave en kørestolsrampe eller have en pædagog ansat, hvis problemet fx er, at man ikke har råd til transporten eller hvis alene tanken om at besøge en kulturinstitution udfordrer trygheden i de daglige rutiner. Man er nødt til at se på hele ”kunderejsen”:

”Et barn med autisme kan blive voldsomt udfordret bare ved tanken om en skoleudflugt, der bryder med hele den trygge dagligdagsrutine. Og en ung fra et misbrugshjem har måske ikke engang råd til madpakken. Det kan indretning af en udstilling ikke løse alene. Men ved at tænke tryghed ind i hele kunderejsen, får man medregnet de benspænd, sårbare børn og unge oplever”, fortæller analytiker i Kulturens Analyseinstitut Kathrin Hohmaier, der har lavet undersøgelsen.

Fem fokusområder – tryghed i alle

Tryghed er et gennemgående tema, når det handler om formidling til sårbare. Tryghed sikrer adgang og deltagelse, det sikrer tillid til stedets forudsigelighed, imødekommenhed og muligheder for at navigere i. Undersøgelsen peger på fem områder, der alle bidrager til at skabe tryghed:

1. Adgang
2. Forberedelse
3. Rum
4. Pædagogik
5. Udvikling

Hvis man kan etablere tryghed indenfor hvert område, kan man inkludere sårbare børn og unge – og alle andre.

Roskilde Domkirke får hvert år besøg af mange tusind børn og unge, og man vil gerne være endnu bedre til at formidle til de unge gæster med særlige behov, og er allerede i gang med at omsætte de første resultater fra Kulturens Analyseinstitut til praksis.

”Projektet er en kæmpe gave – ikke kun til sårbare børn og unge, men til os alle. Resultaterne fra Kulturens Analyseinstitut har gjort os klogere på, hvordan selv små tiltag og tydelig kommunikation om tilgængelighed kan skabe tryghed og gøre et besøg muligt. Vi tager resultaterne i brug med det samme, både i vores undervisning og i den måde, vi organiserer besøg på, og de vil udgøre fundamentet for udviklingen af formidlingsindsatser til ’Verdensarv for alle børn og unge’. Vi glæder os til at dele vores erfaringer med alle, der arbejder med denne målgruppe, så vi kan skabe endnu flere meningsfulde oplevelser med verdensarven,” siger formidlingschef i Roskilde Domkirke, Sara Peuron-Berg.

Verdensarv for alle børn og unge

Det treårige projekt Verdensarv for alle børn og unge, og har til formål at udvikle og teste kulturformidlingsaktiviteter for alle børn og unge, med særligt fokus på sårbare og socialt udsatte.

Formålet er at skabe historisk forståelse blandt børn og unge igennem formidlingsaktiviteter og at medvirke til national videndeling med kulturinstitutioner med samme fokus.

Samarbejdspartnere omfatter både nationale og lokale aktører, og kulturinstitutioner, skoler, børneinstitutioner og sociale indsatser i Roskilde Kommune og omegn.

Kulturens Analyseinstitut fungerer som videns- og analysepartner og kvalificerer udviklingen af aktiviteter til målgruppen.

Bag projektet står Fonden til Formidling af kulturarven Roskilde Domkirke og ROMU.
Liljenborgfonden støtter projektet med fem millioner kroner.

Læs mere og find rapporten

Læs nyheden om Liljeborgfondens bevilling