Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

20.03.2024

Branden på Lindenborg kro i 1967. Foto: Gorm Grove

I anledningen af Roskilde Brandvæsens 150 års jubilæum åbner spot-udstillingen ’Roskilde brænder!’ 18. juni i den gamle brandstation, som i dag huser Roskilde Museum.

Glæd dig til, i udstillingen og på sommerens byvandringer, at få indblik i de store by-brande, der hærgede Roskilde i byens ældste historie – og se hvordan brandvæsnet har udviklet sig fra sin oprettelse i 1874 frem til i dag.

Du kan komme tæt på brandmændenes dramatiske historie om indsatser ved store brande, som du måske selv kan huske: branden i Roskilde Domkirke i 1968 og Solum-branden i 2021. Hele sommeren er der aktiviteter for børn og nysgerrige voksne.

Grundet den store interesse for det forrige foredrag afholder vi nu endnu et foredrag, det finder sted 2. septemeber 19-21.

Her holder beredskabsdirektør Lars Robétjé foredraget ’Domkirken brænder!’ – om branden i Roskilde Domkirke i 1968. Omkring 250 mand deltog i slukningen af branden, herunder pensioneret vicebrandinspektør Ebbe Bødker. Under foredraget deler han sine personlige beretninger og minder om branden og om livet på brandstationen.

Foredraget udbydes i samarbejde med Roskilde Museumsforening.

Det finder sted den 18. juni kl. 19-21 på Roskilde Museum.

Læs mere og køb billet her

Lützhøfts Købmandsgaard tager en bid Roskilde-historie med til København

Af Lene Steinbeck

09.03.2023

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Kvindernes kampdag på Danmarks rockmuseum

26.02.2024

Af: Malene Jensen

Foto af Ida Kudo: Sarah Sanctuary Williams

Der er to stærke personligheder på programmet, når hele Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, inviterer til kampdagsarrangement, der rocker ved tidens opfattelser og stiller skarpt på ligestillingskampen. Både den, der stadig skal kæmpes, og de sejre, der allerede er vundet. 

Den ene er musiker og mestrer rollerne som producer, sanger og sangskriver. Den anden kommer fra det politiske liv og er aktiv debattør i kønspolitiske sammenhænge.

Men selvom dansk-japanske Ida Kudo og Camilla Søe kommer fra to helt forskellige verdener, peger de begge på noget af det samme, når det gælder kampen for ligestilling: nemlig at vi står stærkest, hvis vi står sammen.

”Musik er en del af noget større, og den kan være med til at udvikle vores samfund. Og musikkens kulturhistorie er med til at fortælle, hvordan vi rykker og har rykket os”, siger Isabella No’omi Fuglø. 

I november 2023 udgav Ida Kudo – hvis musik er en smagfuld blanding af skandinavisk coolness og produktioner i topklasse forankret i et elektronisk indiepop-univers – singlen ’’The Power that is Woman’, som allerede har fået en masse airplay på bl.a. P6 Beat.

”’The Power that is a Woman’ handler om, at vi skal sætte de feminine værdier i højsædet, og den handler om at se værdi i hinanden, om at samles og løfte i flok. Det er den perfekte titelsang til kampdagen på hele Danmarks rockmuseum,” fastslår Isabella No’omi Fuglø.
 

Vejen frem er at løfte i flok

I 2020 var Camilla Søe, der er seniorkonsulent, klummeskribent, forfatter og rådgiver i politisk interessevaretagelse, en af fire initiativtagere fra tre forskellige partier til det tværpolitiske tiltag #EnBlandtOs, som var et opgør mod sexisme i dansk politik.

#EnBlandtOs satte gang i en bølge, der skyllede ind over det politiske Danmark. En bølge, der førte til, at fremtrædende politikere måtte trække sig fra deres poster.

”Hun er en af dem, der har taget bladet fra munden for at pege på nogle problematikker, som kan være svære at se, fordi de er del af et system og en kultur”, siger Isabella No’omi Fuglø om Camilla Søe, der på kampdagen deler sine erfaringer på rockmuseet og peger på nødvendigheden af, at vi samler os, og af mobilisering som instrument mod uretfærdighed.

Og hvorfor er det så interessant at sætte en debattør som Camilla Søe sammen med en musiker som anmelderroste Ida Kudo?

Det er det, fortæller Isabella No’omi Fuglø, fordi musik ikke er isoleret fra samfundet, men er en del af det og opstår i det, og fordi musik også kan være kritisk over for magten og samfundet.

”En stor del af pointen for de to kvinder er, at den enkelte ikke skal stå alene og være enestemme mod et system, en norm eller den måde, tingene har været på før. Det handler rigtig meget om, at vi samler os”, siger publikumschef på Danmarks rockmuseum, Isabella No’omi Fuglø.

”De her to kvinder er nogle af dem, der er med til at rykke ved samfundet. Og derfor er det også interessant at invitere dem indenfor på vores museum og give dem lov til at rykke lidt ved os”.

Musikbranchen har også problemer

Det er nok heller ikke den store hemmelighed, at der også i den danske musikbranche er ligestillingskampe, der stadig skal kæmpes. Og på RAGNAROCK vil man gerne tage del i den kamp, fortæller Isabella No’omi Fuglø.

”Museet repræsenterer historien om en branche, som også i dag står med en række problemer. For i den danske musikbranche er det stadig sådan, at både salgstal og hitlister i høj grad er kendetegnet ved, at mænd fylder. Og det er jo ikke et problem, at mænd fylder, men det er et problem, at kvinder ikke gør”.

 ”Vi er jo Danmarks rockmuseum, og vi vil gerne bidrage til debatten og tør godt mene noget. Derfor inviterer vi til en kampdag, hvor der er fokus på det samfund, vi står i”, siger Isabella No’omi Fuglø og afslutter:

”Jeg håber, at folk, når arrangementet er slut, vil gå opløftede derfra, og fordi de har mødt to stærke personligheder med nogle vigtige agendaer”.

Kvindernes kampdag på RAGNAROCK blev med succes introduceret som tradition i 2023 – og fortsættes nu. Arrangementet indledes af museumsorganisationens publikumschef, Isabella No’omi Fuglø, der sætter tonen og tegner brudflader i den danske musikscene op.

Kvindernes kampdag blev med succes introduceret som tradition i 2023 – og fortsættes nu. Arrangementet indledes af museumsorganisationens publikumschef, Isabella Fuglø, der sætter tonen og tegner brudflader i den danske musikscene op.

Arrangementet har den smukke 50/50 udstilling som bagtæppe, som vi åbnede på kampdag i 2023.

50/50 er en portrætserie med billeder af 51 artister og har fokus på ligestilling, diversitet og repræsentation.

Læs mere her.

Alle er velkomne, men tilmelding er nødvendig. Tilmeld dig her.

8. marts 2024 kl. 15.00 – 16.00

Rabalderstræde 16, 4000 Roskilde

Arrangementet er gratis og foregår i museets café.

Caféen er åben, og der vil være mulighed for at købe øl, vand og kaffe.

Nye navne til “Historien bag musikken” på rockmuseet RAGNAROCK: Søs Fenger, Michael Falch og Hanne Boel

22.11.2023

Pressemeddelelse

Søs Fenger fuldender paletten af hovednavne i “Historien bag musikken 2024”. For andet år i træk inviterer Danmarks rockmuseum RAGNAROCK i samarbejde med RÆSON og Clement Behrendt Kjersgaard til samtaler med et udpluk af dansk musiks største navne. Søs Fenger kommer i selskab med Jesper Binzer, Johnny Reimar, Peter Sommer, Anne Dorte Michelsen og Maria Bramsen. Foto: Kristian Grøndahl

Fra Radio Luxembourg til TikTok: Ny spotudstilling lukker den musikalske generationskløft mellem unge og deres forældre

15.01.2024

Af Lene Steinbeck

Musik har altid været en stor del af unges identitetsdannelse. Uanset, om vi har lyttet til plader, streamet musikken eller mødt den på TikTok, så er der mange fællestræk, som kendetegner vores møde med ny musik på tværs af tid. Sammen med en 8. klasse har RAGNAROCK undersøgt, hvordan unges musikvaner har ændret sig gennem tiden – og hvordan de på mange måder stadig er de samme.

’Museumshackerne’ er et samarbejde mellem Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, og kulturhuset INSP.

Initiativet er målrettet unge mellem 14 og 29, og formålet er at engagere dem i udstillingerne, så de kan spejle sig selv i det, man kan opleve på RAGNAROCK.

Det toårige projekt er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen.

Gasolin’ kommer af det amerikanske ord for benzin. Da rockbandet blev stiftet for 50 år siden, skulle navnet signalere energi, noget med at blive tanket op.

Og selvom der skulle gå nogle år, før gruppens musik for alvor kom til at slå gnister og tænde flammer af begejstring hos tusinder og atter tusinder af fans, ja, så kom succesen i den grad i hus op igennem 1970’erne.

Danmarks største rockband er Gasolin’ blev kaldt. Men hvorfor egentlig? Og hvorfor bruge tid på dem i en tid, hvor de fleste trods alt taler om noget andet fra Trump over Brexit til klimaforandringer og integration.

1. Musikken fra Gasolin’ lever i den grad stadig
Gasolin’ var ikke bare børn af deres tid i 1970’erne. Deres musik havde en kvalitet, som rakte ud over tiden og pegede frem.

Rockbandet er for længst kommet i Højskolesangbogen med “Masser af succes”. Folk kan stadig skråle med på “Kvinde min”, der er blevet kåret som Danmarks bedste kærlighedssang. “Rabalderstræde” er blevet til et begreb, der signalerer musikalsk saft og kraft.

LP’er og CD’er er i dag blevet afløst af digitale tjenester som Spotify og YouTube, men lytningerne af numre fra Gasolin’ kan stadig tælles i millioner. Gasolin’ havde og har gennemslagskraft. Deres musik bliver ved med at ramme hjerterne hos familien Danmark. Og det er ikke uden grund.

Medlemmerne af Gasolin’ var simpelthen dygtige musikere, de var inspirerede, de var ambitiøse, de gjorde hinanden bedre, de lod sig ikke kyse. Folk kunne let både danse og synge med dem, alligevel blev det hverken kedeligt, ensformigt eller trivielt.

Og dermed skabte Gasolin’ noget overraskende stort, som stadig står med frihed, energi og attitude.

 Gasolin’ forsøgte at slå igennem i USA, men blev først og fremmest en nordisk succes. – Foto: Peder Bundgaard.

2. Teksterne skildrer livet så let og så dybt på én gang
“Jeg kom til verden på femte sal. Min far var tosset. Min mor var normal”, synger forsanger Kim Larsen i sangen “Hvad gør vi nu, lille du?”. Det er så enkelt, at det nærmest er banalt. Men samtidig er det så rammende og så realistisk, at det nærmest gør ondt.

“Men om natten, når lyset brænder ud, så er du ene, åh så ene”, lyder det i sangen “Masser af succes”. Stilsikkert og genkendeligt viser denne klassiker af en rocksang bagsiden af medaljen ved at være berømt. Alle mennesker kan føle angsten for at blive forladt, at være ensom, at stå udenfor.

“Jeg så en kvinde, der løb efter sin mand. Hun havde så skønne øjne. Hun råbte: “Hey, du har stjålet mit liv”, svider det i sangen “Langebro”. Med få og helt ligefremme ord skaber Gasolin’ her både en scene, en handling og et persondrama, der kunne være en roman værdig. Det er mesterligt.

At teksterne således på én gang er let tilgængelige og samtidig dybe i deres gengivelse af livet, ja, det er endnu en grund til at tage med på rejsen med Gasolin’. Få andre har til den brede befolkning så gennemtrængende kunnet indfange ungdommens sårbarhed, længslen efter at høre til, jalousiens og kærlighedens vilde veje.

“Så kom med mig, hvis du tør”.

3. Gasolin’ viser værdien af gruppearbejde
Efter en bølge af fremgang og vækst i 1960’erne kom 1970’erne som det store årti med fællesskab i fokus. Kollektiver vandt frem som boligform. Fredsbevægelse, kvindebevægelse, arbejderbevægelse lagde vægt på gruppefællesskabet.

RUC blev skabt i 1972 med projekt- og gruppearbejde som bærende idé.

Gasolin’ fandt sammen på Christianshavn i den slumstormede ejendom Sofiegården, hvor der var en stor følelse af samhørighed mellem beboerne. Og rockbandet gjorde en dyd ud af netop at være en gruppe. Der var ingen officiel leder. Indtjeningen blev delt lige. Musikken blev skabt i et fællesskab, selvom der var store spændinger undervejs især mellem forsanger Kim Larsen og guitarist Franz Beckerlee.

Så længe gruppen holdt sammen, viste den sig som en uhyre produktiv, effektiv og stærk enhed, der både kunne komponere, fyre den af på scenen og indspille i flok.

Dermed adskiller Gasolin’ sig markant fra mange musikformater af i dag. Nu fylder computere og teknologi og konceptmagere meget mere. Den enkeltstående stjerne med X Factor skal skille sig ud på et sekund på sociale medier. Det gør det meget svært for grupper at blive sammen og at fastholde en original musikalsk linje og identitet i næsten 10 år.

Men verden kunne godt bruge flere velfungerende og originale musikalske gruppearbejder, som Gasolin’ leverede fra 1969 – 1978. Som svenske ABBA også var et eksempel på fra 1972 – 1982. Eller som britiske Beatles fra 1960 – 1970 for den sags skyld.

4. Gasolin’ illustrerer noget særligt nordisk
En af de store drømme, som Gasolin’ aldrig fik indfriet, var at slå igennem i USA. De hentede masser af inspiration fra amerikanske og britiske musikere. Men succesen hos masserne var og blev nordisk, ikke alene dansk.

Gasolin’ solgte rigtig godt både i Norge og i Sverige. Til koncerter kaldte Kim Larsen gerne gruppens bassist Wili Jønsson for “halvsvenskeren”. Den sidste koncert, Gasolin’ gav, fandt sted i Malmø i 1978. Et opsamlings-album, der udkom 40 år efter rockbandets start, strøg op i Sverige som nummer et på albumhitlisten og fik en guldplade i 2009.

Det nordiske islæt, som har holdt sig levende i så mange år, er værd at notere. Tonesproget, melodierne, teksterne rammer rent i forhold til en skandinavisk fællesmængde af kultur.

At bruge tid på at lytte til og forstå Gasolin’ er dermed også en genvej til at forstå, hvordan det nordiske skiller sig ud som noget særligt fra det amerikanske og det britiske, der ellers har fyldt og fylder så meget.

“This is my life” er således nok skrevet på engelsk, men følelserne og opbakningen er på sin helt egen måde alligevel mest dansk, norsk og svensk.

 Kim Larsen var forsanger i Gasolin’. – Foto: Peder Bundgaard.

5. Gasolin’ viser, hvad unge med en drøm er i stand til
Hvornår er man på toppen af tilværelsen?

Miljøforkæmper Greta Thunberg har skrevet sig ind i historien, inden hun er blevet 20. Rapperen Natasja døde desværre allerede, da hun var 32 år, alligevel er hendes nummer ”Gi’ mig Danmark tilbage” blevet en klassiker på den danske musikscene.

Da Gasolin’ fandt sammen, var alle medlemmer af bandet under 30. Gruppen skabte deres vigtige bidrag til toppen af musik- og kulturlivet, mens de endnu var unge og på vej og havde de allerstørste drømme og håb og ambitioner for fremtiden.

Og det er typisk: Rock- og popmusikken er fyldt med unge kometer. Den nye musik fanger hurtigt de nye signaler i tidsånden. Og ungdomskulturen sender vibrationer tilbage til samfundet, som har kraft til at forandre og at påvirke.

Den succes og gennemslagskraft, som Gasolin’ kom til at få, viser, hvad unge er i stand til, når de har et mål, en ambition og en vilje.

“Men så en dag gik jeg op til ministeren og sagde: Du der, få lige fødderne ned og ta´ hatten af. Mand, kan du ikke se at det hele er ved at gå fuldstændig agurk? Så hva´ gør vi nu, din gamle skurk?”, lød det fra Gasolin’.

“Men han grinte bare og sagde: Dig, du ka´ sgu gå fanden i vold. Så det gør vi nu, lille du…”, fortsætter sangen.

Det ulmer af oprør og ung tro på en bedre og anderledes verden. Gasolin’ forstod dog samtidig at vægte ordene, så det hele ikke endte i revolution, men i dans og fest og livsglæde, som rigtig mange kunne føle sig hjemme i.

“Og går du tomgang. I en lukket ring. Og er du blevet. Til ingenting”, spørger Gasolin’ i Sirenesangen og svarer selv med opfordringen:

“Så kom og dans natten lang”.

Selvom verden endnu ikke havde set noget til Facebook, fundamentalistisk terror eller klimakatastrofer, som vi gør det i dag, så var der masser at kæmpe for og imod i 1970’ernes samfund. Det gjorde de unge i og omkring Gasolin’, men på en måde, hvor kloden også bare kunne dreje stille rundt og livet kunne gå sin gang med sin nikken, hvisken, summen, varme og charme.

Gasolin’ ville frem i verden og forstod at aflæse strømningerne i deres stadig større publikum.

Alt dette førte samlet set Gasolin’ frem som de store vindere, der trak masserne til sig, solgte plader og blev et af samtidens hotte samtaleemner.

6. Og nu kan gasserne opleves på en ny måde sammen med andre
I 2019 er det så 50 år siden, denne unikke og populære gruppe kom til verden. Museet RAGNAROCK, som dækker dansk rock, pop og ungdomskultur, benytter anledningen til at åbne en sær-udstilling, hvor man kan blive tanket op med viden om Gasolin’.

På udstillingen bliver historien om Gasolin fortalt gennem otte af Gasolin’s sange – fra bandets begyndelse til opbruddet. Der er der genstande fra koncerterne. Der er førsteudgaver af albums og singler og originale skitser til de mange covers. Der er fan-breve. Der er mulighed for at synge med og lave sin egen udgave af “Kvinde min”. Besøgende kan selv lege med Gasolin’s tekster. Over halvdelen af museet er i forbindelse med særudstillingen, der markerer 50-året for dannelsen af Gasolin’, blevet transformeret til det nye univers af viden om gruppen.

Udstillingen og aktualiteten er endnu en grund til at zoome ind på Gasolin’ på en ny måde sammen med andre. For der er så meget i tiden, der er blevet til en individuel oplevelse. Man hører musik for sig selv med høretelefoner på. Man lytter til en bog i toget. Man ser tv hver for sig. Man tolker verdens mere eller mindre skæve gang i små lukkede ekkokamre. 

Men på museet, der årligt har omkring 80.000 gæster inden for dørene, er man i selskab med andre. På RAGNAROCK oplever man musik og opdager noget nyt om musik som kulturarv i et fællesskab. Det ligner mere en koncertoplevelse end en streaming-tjeneste. Særudstillingen er både for dig og dine venner.

Og det hele er dermed i fin tråd med den tid og det miljø og den tankegang, Gasolin’ udsprang af med fokus på fællesskab, sammenhold i en gruppe og kollektive bevægelser.

“Så kom”, som Gasolin’ sang. Hvis du tør.

Oplev sjove sommersøndage for hele familien på Tadre Mølle

19.06.2023

Over fire søndage i juli inviterer Tadre Mølle børn og deres familier til spændende aktiviteter. Kreative naturkunstværker udformes, naturen skal udforskes og brød skal bages i den gamle stenovn.

Sommer og søndag er i hvert fald på plads. Om der også kommer sol til de, der finder vej til Tadre Mølles alsidige og hyggelige ferieaktiviteter, må tiden vise. Men næsten uanset vejret bliver der gode muligheder for at få sig en feriesøndag fyldt med fælles oplevelser på tværs af generationer ved den kulturhistoriske perle i Elverdamsdalen.

Kreativt naturværksted

På det kreative naturværksted på Tadre Mølle skal børn og deres familier slippe deres indre kunstner løs og lave flotte kunstværker af de naturmaterialer, der findes rundt om møllen.

”Kyndige krea-vejledere vil hjælpe de besøgende med at skabe smukke kreationer af naturens materialer. Kun fantasien sætter grænser, når de besøgende gennem denne kreative aktivitet kommer tæt på naturen og skaber hyggeligt samvær,” siger museumsmedarbejder Maja Kvamm.

Det kreative naturværksted finder sted den 2. juli fra klokken 12:00-15:00.

Naturdage
Hele familien er inviteret, når Tadre Mølle holder naturdag i den smukke Elverdamsdal. Kyndige naturvejleder fra Nationalpark Skjoldungernes Land vil udstyre børn og deres familier med grej til at gå på opdagelse i naturens liv omkring den gamle vandmølle.

”Den kulturhistoriske perle Tadre Mølle ligger omgivet af smuk natur i Elverdamsdalen, og denne dag er der ekstra mulighed for at komme helt tæt på det krible- krablende liv, der findes ved møllen,” siger Maja Kvamm.

Naturdage på Tadre Mølle finder sted søndag den 16. juli og 23. juli fra klokken 11:00-14:00.

Bagedag
Den, der kommer først til mølle, får først malet melet. Korn skal kværnes til mel, og brød skal bages i Tadre Mølles gamle stenovn, når der inviteres til bagedag for hele familien.

”Oplev naturens kræfter, når den gamle vandmølle forvandler korn til mel. Få hænderne i dejen og mærk de gamle traditioner på egen krop. Der vil være forskellige aktiviteter på dagen, så alle familiens medlemmer kan sætte sanserne i brug,” siger Maja Kvamm.

Bagedagen på Tadre Mølle finder sted søndag den 20. juli fra kl. 12:00-16:00.

Billetter til alle arrangementer kan købes i Møllecafeen. Børn er gratis.

Kvindernes kampdag på Danmarks rockmuseum

26.02.2024

Af: Malene Jensen

Foto af Ida Kudo: Sarah Sanctuary Williams

Der er to stærke personligheder på programmet, når hele Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, inviterer til kampdagsarrangement, der rocker ved tidens opfattelser og stiller skarpt på ligestillingskampen. Både den, der stadig skal kæmpes, og de sejre, der allerede er vundet. 

Den ene er musiker og mestrer rollerne som producer, sanger og sangskriver. Den anden kommer fra det politiske liv og er aktiv debattør i kønspolitiske sammenhænge.

Men selvom dansk-japanske Ida Kudo og Camilla Søe kommer fra to helt forskellige verdener, peger de begge på noget af det samme, når det gælder kampen for ligestilling: nemlig at vi står stærkest, hvis vi står sammen.

”Musik er en del af noget større, og den kan være med til at udvikle vores samfund. Og musikkens kulturhistorie er med til at fortælle, hvordan vi rykker og har rykket os”, siger Isabella No’omi Fuglø. 

I november 2023 udgav Ida Kudo – hvis musik er en smagfuld blanding af skandinavisk coolness og produktioner i topklasse forankret i et elektronisk indiepop-univers – singlen ’’The Power that is Woman’, som allerede har fået en masse airplay på bl.a. P6 Beat.

”’The Power that is a Woman’ handler om, at vi skal sætte de feminine værdier i højsædet, og den handler om at se værdi i hinanden, om at samles og løfte i flok. Det er den perfekte titelsang til kampdagen på hele Danmarks rockmuseum,” fastslår Isabella No’omi Fuglø.
 

Vejen frem er at løfte i flok

I 2020 var Camilla Søe, der er seniorkonsulent, klummeskribent, forfatter og rådgiver i politisk interessevaretagelse, en af fire initiativtagere fra tre forskellige partier til det tværpolitiske tiltag #EnBlandtOs, som var et opgør mod sexisme i dansk politik.

#EnBlandtOs satte gang i en bølge, der skyllede ind over det politiske Danmark. En bølge, der førte til, at fremtrædende politikere måtte trække sig fra deres poster.

”Hun er en af dem, der har taget bladet fra munden for at pege på nogle problematikker, som kan være svære at se, fordi de er del af et system og en kultur”, siger Isabella No’omi Fuglø om Camilla Søe, der på kampdagen deler sine erfaringer på rockmuseet og peger på nødvendigheden af, at vi samler os, og af mobilisering som instrument mod uretfærdighed.

Og hvorfor er det så interessant at sætte en debattør som Camilla Søe sammen med en musiker som anmelderroste Ida Kudo?

Det er det, fortæller Isabella No’omi Fuglø, fordi musik ikke er isoleret fra samfundet, men er en del af det og opstår i det, og fordi musik også kan være kritisk over for magten og samfundet.

”En stor del af pointen for de to kvinder er, at den enkelte ikke skal stå alene og være enestemme mod et system, en norm eller den måde, tingene har været på før. Det handler rigtig meget om, at vi samler os”, siger publikumschef på Danmarks rockmuseum, Isabella No’omi Fuglø.

”De her to kvinder er nogle af dem, der er med til at rykke ved samfundet. Og derfor er det også interessant at invitere dem indenfor på vores museum og give dem lov til at rykke lidt ved os”.

Musikbranchen har også problemer

Det er nok heller ikke den store hemmelighed, at der også i den danske musikbranche er ligestillingskampe, der stadig skal kæmpes. Og på RAGNAROCK vil man gerne tage del i den kamp, fortæller Isabella No’omi Fuglø.

”Museet repræsenterer historien om en branche, som også i dag står med en række problemer. For i den danske musikbranche er det stadig sådan, at både salgstal og hitlister i høj grad er kendetegnet ved, at mænd fylder. Og det er jo ikke et problem, at mænd fylder, men det er et problem, at kvinder ikke gør”.

 ”Vi er jo Danmarks rockmuseum, og vi vil gerne bidrage til debatten og tør godt mene noget. Derfor inviterer vi til en kampdag, hvor der er fokus på det samfund, vi står i”, siger Isabella No’omi Fuglø og afslutter:

”Jeg håber, at folk, når arrangementet er slut, vil gå opløftede derfra, og fordi de har mødt to stærke personligheder med nogle vigtige agendaer”.

Kvindernes kampdag på RAGNAROCK blev med succes introduceret som tradition i 2023 – og fortsættes nu. Arrangementet indledes af museumsorganisationens publikumschef, Isabella No’omi Fuglø, der sætter tonen og tegner brudflader i den danske musikscene op.

Kvindernes kampdag blev med succes introduceret som tradition i 2023 – og fortsættes nu. Arrangementet indledes af museumsorganisationens publikumschef, Isabella Fuglø, der sætter tonen og tegner brudflader i den danske musikscene op.

Arrangementet har den smukke 50/50 udstilling som bagtæppe, som vi åbnede på kampdag i 2023.

50/50 er en portrætserie med billeder af 51 artister og har fokus på ligestilling, diversitet og repræsentation.

Læs mere her.

Alle er velkomne, men tilmelding er nødvendig. Tilmeld dig her.

8. marts 2024 kl. 15.00 – 16.00

Rabalderstræde 16, 4000 Roskilde

Arrangementet er gratis og foregår i museets café.

Caféen er åben, og der vil være mulighed for at købe øl, vand og kaffe.

Nye navne til “Historien bag musikken” på rockmuseet RAGNAROCK: Søs Fenger, Michael Falch og Hanne Boel

22.11.2023

Pressemeddelelse

Søs Fenger fuldender paletten af hovednavne i “Historien bag musikken 2024”. For andet år i træk inviterer Danmarks rockmuseum RAGNAROCK i samarbejde med RÆSON og Clement Behrendt Kjersgaard til samtaler med et udpluk af dansk musiks største navne. Søs Fenger kommer i selskab med Jesper Binzer, Johnny Reimar, Peter Sommer, Anne Dorte Michelsen og Maria Bramsen. Foto: Kristian Grøndahl

Fra Radio Luxembourg til TikTok: Ny spotudstilling lukker den musikalske generationskløft mellem unge og deres forældre

15.01.2024

Af Lene Steinbeck

Musik har altid været en stor del af unges identitetsdannelse. Uanset, om vi har lyttet til plader, streamet musikken eller mødt den på TikTok, så er der mange fællestræk, som kendetegner vores møde med ny musik på tværs af tid. Sammen med en 8. klasse har RAGNAROCK undersøgt, hvordan unges musikvaner har ændret sig gennem tiden – og hvordan de på mange måder stadig er de samme.

’Museumshackerne’ er et samarbejde mellem Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, og kulturhuset INSP.

Initiativet er målrettet unge mellem 14 og 29, og formålet er at engagere dem i udstillingerne, så de kan spejle sig selv i det, man kan opleve på RAGNAROCK.

Det toårige projekt er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen.

Gasolin’ kommer af det amerikanske ord for benzin. Da rockbandet blev stiftet for 50 år siden, skulle navnet signalere energi, noget med at blive tanket op.

Og selvom der skulle gå nogle år, før gruppens musik for alvor kom til at slå gnister og tænde flammer af begejstring hos tusinder og atter tusinder af fans, ja, så kom succesen i den grad i hus op igennem 1970’erne.

Danmarks største rockband er Gasolin’ blev kaldt. Men hvorfor egentlig? Og hvorfor bruge tid på dem i en tid, hvor de fleste trods alt taler om noget andet fra Trump over Brexit til klimaforandringer og integration.

1. Musikken fra Gasolin’ lever i den grad stadig
Gasolin’ var ikke bare børn af deres tid i 1970’erne. Deres musik havde en kvalitet, som rakte ud over tiden og pegede frem.

Rockbandet er for længst kommet i Højskolesangbogen med “Masser af succes”. Folk kan stadig skråle med på “Kvinde min”, der er blevet kåret som Danmarks bedste kærlighedssang. “Rabalderstræde” er blevet til et begreb, der signalerer musikalsk saft og kraft.

LP’er og CD’er er i dag blevet afløst af digitale tjenester som Spotify og YouTube, men lytningerne af numre fra Gasolin’ kan stadig tælles i millioner. Gasolin’ havde og har gennemslagskraft. Deres musik bliver ved med at ramme hjerterne hos familien Danmark. Og det er ikke uden grund.

Medlemmerne af Gasolin’ var simpelthen dygtige musikere, de var inspirerede, de var ambitiøse, de gjorde hinanden bedre, de lod sig ikke kyse. Folk kunne let både danse og synge med dem, alligevel blev det hverken kedeligt, ensformigt eller trivielt.

Og dermed skabte Gasolin’ noget overraskende stort, som stadig står med frihed, energi og attitude.

 Gasolin’ forsøgte at slå igennem i USA, men blev først og fremmest en nordisk succes. – Foto: Peder Bundgaard.

2. Teksterne skildrer livet så let og så dybt på én gang
“Jeg kom til verden på femte sal. Min far var tosset. Min mor var normal”, synger forsanger Kim Larsen i sangen “Hvad gør vi nu, lille du?”. Det er så enkelt, at det nærmest er banalt. Men samtidig er det så rammende og så realistisk, at det nærmest gør ondt.

“Men om natten, når lyset brænder ud, så er du ene, åh så ene”, lyder det i sangen “Masser af succes”. Stilsikkert og genkendeligt viser denne klassiker af en rocksang bagsiden af medaljen ved at være berømt. Alle mennesker kan føle angsten for at blive forladt, at være ensom, at stå udenfor.

“Jeg så en kvinde, der løb efter sin mand. Hun havde så skønne øjne. Hun råbte: “Hey, du har stjålet mit liv”, svider det i sangen “Langebro”. Med få og helt ligefremme ord skaber Gasolin’ her både en scene, en handling og et persondrama, der kunne være en roman værdig. Det er mesterligt.

At teksterne således på én gang er let tilgængelige og samtidig dybe i deres gengivelse af livet, ja, det er endnu en grund til at tage med på rejsen med Gasolin’. Få andre har til den brede befolkning så gennemtrængende kunnet indfange ungdommens sårbarhed, længslen efter at høre til, jalousiens og kærlighedens vilde veje.

“Så kom med mig, hvis du tør”.

3. Gasolin’ viser værdien af gruppearbejde
Efter en bølge af fremgang og vækst i 1960’erne kom 1970’erne som det store årti med fællesskab i fokus. Kollektiver vandt frem som boligform. Fredsbevægelse, kvindebevægelse, arbejderbevægelse lagde vægt på gruppefællesskabet.

RUC blev skabt i 1972 med projekt- og gruppearbejde som bærende idé.

Gasolin’ fandt sammen på Christianshavn i den slumstormede ejendom Sofiegården, hvor der var en stor følelse af samhørighed mellem beboerne. Og rockbandet gjorde en dyd ud af netop at være en gruppe. Der var ingen officiel leder. Indtjeningen blev delt lige. Musikken blev skabt i et fællesskab, selvom der var store spændinger undervejs især mellem forsanger Kim Larsen og guitarist Franz Beckerlee.

Så længe gruppen holdt sammen, viste den sig som en uhyre produktiv, effektiv og stærk enhed, der både kunne komponere, fyre den af på scenen og indspille i flok.

Dermed adskiller Gasolin’ sig markant fra mange musikformater af i dag. Nu fylder computere og teknologi og konceptmagere meget mere. Den enkeltstående stjerne med X Factor skal skille sig ud på et sekund på sociale medier. Det gør det meget svært for grupper at blive sammen og at fastholde en original musikalsk linje og identitet i næsten 10 år.

Men verden kunne godt bruge flere velfungerende og originale musikalske gruppearbejder, som Gasolin’ leverede fra 1969 – 1978. Som svenske ABBA også var et eksempel på fra 1972 – 1982. Eller som britiske Beatles fra 1960 – 1970 for den sags skyld.

4. Gasolin’ illustrerer noget særligt nordisk
En af de store drømme, som Gasolin’ aldrig fik indfriet, var at slå igennem i USA. De hentede masser af inspiration fra amerikanske og britiske musikere. Men succesen hos masserne var og blev nordisk, ikke alene dansk.

Gasolin’ solgte rigtig godt både i Norge og i Sverige. Til koncerter kaldte Kim Larsen gerne gruppens bassist Wili Jønsson for “halvsvenskeren”. Den sidste koncert, Gasolin’ gav, fandt sted i Malmø i 1978. Et opsamlings-album, der udkom 40 år efter rockbandets start, strøg op i Sverige som nummer et på albumhitlisten og fik en guldplade i 2009.

Det nordiske islæt, som har holdt sig levende i så mange år, er værd at notere. Tonesproget, melodierne, teksterne rammer rent i forhold til en skandinavisk fællesmængde af kultur.

At bruge tid på at lytte til og forstå Gasolin’ er dermed også en genvej til at forstå, hvordan det nordiske skiller sig ud som noget særligt fra det amerikanske og det britiske, der ellers har fyldt og fylder så meget.

“This is my life” er således nok skrevet på engelsk, men følelserne og opbakningen er på sin helt egen måde alligevel mest dansk, norsk og svensk.

 Kim Larsen var forsanger i Gasolin’. – Foto: Peder Bundgaard.

5. Gasolin’ viser, hvad unge med en drøm er i stand til
Hvornår er man på toppen af tilværelsen?

Miljøforkæmper Greta Thunberg har skrevet sig ind i historien, inden hun er blevet 20. Rapperen Natasja døde desværre allerede, da hun var 32 år, alligevel er hendes nummer ”Gi’ mig Danmark tilbage” blevet en klassiker på den danske musikscene.

Da Gasolin’ fandt sammen, var alle medlemmer af bandet under 30. Gruppen skabte deres vigtige bidrag til toppen af musik- og kulturlivet, mens de endnu var unge og på vej og havde de allerstørste drømme og håb og ambitioner for fremtiden.

Og det er typisk: Rock- og popmusikken er fyldt med unge kometer. Den nye musik fanger hurtigt de nye signaler i tidsånden. Og ungdomskulturen sender vibrationer tilbage til samfundet, som har kraft til at forandre og at påvirke.

Den succes og gennemslagskraft, som Gasolin’ kom til at få, viser, hvad unge er i stand til, når de har et mål, en ambition og en vilje.

“Men så en dag gik jeg op til ministeren og sagde: Du der, få lige fødderne ned og ta´ hatten af. Mand, kan du ikke se at det hele er ved at gå fuldstændig agurk? Så hva´ gør vi nu, din gamle skurk?”, lød det fra Gasolin’.

“Men han grinte bare og sagde: Dig, du ka´ sgu gå fanden i vold. Så det gør vi nu, lille du…”, fortsætter sangen.

Det ulmer af oprør og ung tro på en bedre og anderledes verden. Gasolin’ forstod dog samtidig at vægte ordene, så det hele ikke endte i revolution, men i dans og fest og livsglæde, som rigtig mange kunne føle sig hjemme i.

“Og går du tomgang. I en lukket ring. Og er du blevet. Til ingenting”, spørger Gasolin’ i Sirenesangen og svarer selv med opfordringen:

“Så kom og dans natten lang”.

Selvom verden endnu ikke havde set noget til Facebook, fundamentalistisk terror eller klimakatastrofer, som vi gør det i dag, så var der masser at kæmpe for og imod i 1970’ernes samfund. Det gjorde de unge i og omkring Gasolin’, men på en måde, hvor kloden også bare kunne dreje stille rundt og livet kunne gå sin gang med sin nikken, hvisken, summen, varme og charme.

Gasolin’ ville frem i verden og forstod at aflæse strømningerne i deres stadig større publikum.

Alt dette førte samlet set Gasolin’ frem som de store vindere, der trak masserne til sig, solgte plader og blev et af samtidens hotte samtaleemner.

6. Og nu kan gasserne opleves på en ny måde sammen med andre
I 2019 er det så 50 år siden, denne unikke og populære gruppe kom til verden. Museet RAGNAROCK, som dækker dansk rock, pop og ungdomskultur, benytter anledningen til at åbne en sær-udstilling, hvor man kan blive tanket op med viden om Gasolin’.

På udstillingen bliver historien om Gasolin fortalt gennem otte af Gasolin’s sange – fra bandets begyndelse til opbruddet. Der er der genstande fra koncerterne. Der er førsteudgaver af albums og singler og originale skitser til de mange covers. Der er fan-breve. Der er mulighed for at synge med og lave sin egen udgave af “Kvinde min”. Besøgende kan selv lege med Gasolin’s tekster. Over halvdelen af museet er i forbindelse med særudstillingen, der markerer 50-året for dannelsen af Gasolin’, blevet transformeret til det nye univers af viden om gruppen.

Udstillingen og aktualiteten er endnu en grund til at zoome ind på Gasolin’ på en ny måde sammen med andre. For der er så meget i tiden, der er blevet til en individuel oplevelse. Man hører musik for sig selv med høretelefoner på. Man lytter til en bog i toget. Man ser tv hver for sig. Man tolker verdens mere eller mindre skæve gang i små lukkede ekkokamre. 

Men på museet, der årligt har omkring 80.000 gæster inden for dørene, er man i selskab med andre. På RAGNAROCK oplever man musik og opdager noget nyt om musik som kulturarv i et fællesskab. Det ligner mere en koncertoplevelse end en streaming-tjeneste. Særudstillingen er både for dig og dine venner.

Og det hele er dermed i fin tråd med den tid og det miljø og den tankegang, Gasolin’ udsprang af med fokus på fællesskab, sammenhold i en gruppe og kollektive bevægelser.

“Så kom”, som Gasolin’ sang. Hvis du tør.

19.06.2023

Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

Foto: Trine Sejthen, ROMU

Alle sanser skal i brug, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres familier til at gå på opdagelse i naturen både til lands og til vands i sommerferien. I museumshaven kan man gå på jagt efter naturens magi og den ”sorte bogs” magiske trylleremse. Derudover skal fjordens dyr både røres, lugtes og smages. 

Magiske planter og trylleformularer skal findes, når besøgende får udleveret en Sort Bog i museumsbutikken. Herefter kan de begive sig ud på jagt i museumshaven, hvor de med bogen i hånden, vil blive udfordret med fem opgaver, der skal løses, før de finder den magiske trylleremse. Løser man den sorte bogs opgaver, får man en lille belønning.

”En sort bog var en håndskreven magisk bog, som engang var udbredt blandt kloge koner og mænd. Bøgerne var fulde af viden om planter, naturens magi og onde væsner, og de indeholdt hemmelige opskrifter, trylleremser og gode råd til at opdage tyve, kurere sygdomme, afværge hekseri og meget mere,” fortæller vikarierende museumsinspektør Maja Kvamm, og fortsætter:

”Med vores sjove sommeraktivitet genopliver vi den sorte bog, og sender børn og deres familier på en spændende jagt efter magiske planter og beskyttende trylleremser i Færgegårdens eventyrlige museumshave,” siger hun.

Ifølge Maja Kvamm gik der, særligt i 17- og 1800-tallet, rygter på Frederikssundegnen om, hvem der mon ejede sådanne sorte bøger. Folk var både bange for dem – men også nysgerrige på den store magi, bøgerne indeholdt.

Besøg museumsbutikken på Færgegården i åbningstiden for at få udleveret alt, hvad der skal bruges. Børn kan deltage gratis i aktiviteten, mens voksne betaler almindelig entré til museet.

Mød dyrene i fjorden

Alle sanser får motion, når børn og deres familier skal røre, prøve, lugte, se og smage sig igennem fjordens maritime historie i sommerferien.

Lige siden jægerstenalderen har nærheden til fjorden og dens dyreliv formet den måde, mennesker har levet, tænkt, talt, troet og spist på. I sommerferien inviterer Færgegården til hyggelige og sanselige aktiviteter i museumshaven, hvor de besøgende har rig mulighed for at udforske fjordens historie og myldrende dyreliv. Familierne kan gå på opdagelse i de mange akvarier, hvor fjordens smådyr kribler og krabler frem fra alle afkroge.

”Der er rejer, søpunge, krabber, rurer, sandkutlinger, tangnåle, hundestejler, brødkrummesvamp og mange flere. Man også prøve at bøde sit eget fiskegarn som i 1800-tallet, lave en vandkikkert og udforske fjordens mest gådefulde fisk: ålen. Der er også mulighed for selv at hoppe i fjorden med net og spand og fange de mange spændende smådyr,” fortæller Museumsinspektør Maja Kvamm.

Museets formidlere fortæller i strandkanten og sørger for, at de besøgende får deres rejefangst med tilbage på museet, hvor de kan tilberede dem på gammeldags manér. Til sidst kan de konkurrere mod hinanden i årets store åledyst, hvor de prøver ålens fascinerende evner af på egen krop.

Dagen igennem vil der blive fortalt sjove og forunderlige historier om alle dyrene.

”Ikke mange ved, at krabben tisser ud gennem øjnene, eller at man i 1500-tallet mente, at tangnålen kunne forudsige vejret,” siger Maja Kvamm.

Den sorte bogs hemmeligheder
Aktiviteten finder sted fra den 24. juni – 11. august. Åbningstiderne er tirsdag- søndag kl. 11-15.

Mød dyrene i fjorden
Aktiviteten foregår tirsdag, onsdag, torsdag og fredag i uge 27 og 31. Alle dage kl. 11:00-15:00. 
Børn under 18: gratis, voksne: 50 kr. (+ billetgebyr). Tilmelding er nødvendig. Tilmelding via Billetto. 

Læs flere nyheder og artikler her.

Eller besøg Frederikssund Museum, Færgegården her.

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

Kvindernes kampdag på Danmarks rockmuseum

26.02.2024

Af: Malene Jensen

Foto af Ida Kudo: Sarah Sanctuary Williams

Der er to stærke personligheder på programmet, når hele Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, inviterer til kampdagsarrangement, der rocker ved tidens opfattelser og stiller skarpt på ligestillingskampen. Både den, der stadig skal kæmpes, og de sejre, der allerede er vundet. 

Den ene er musiker og mestrer rollerne som producer, sanger og sangskriver. Den anden kommer fra det politiske liv og er aktiv debattør i kønspolitiske sammenhænge.

Men selvom dansk-japanske Ida Kudo og Camilla Søe kommer fra to helt forskellige verdener, peger de begge på noget af det samme, når det gælder kampen for ligestilling: nemlig at vi står stærkest, hvis vi står sammen.

”Musik er en del af noget større, og den kan være med til at udvikle vores samfund. Og musikkens kulturhistorie er med til at fortælle, hvordan vi rykker og har rykket os”, siger Isabella No’omi Fuglø. 

I november 2023 udgav Ida Kudo – hvis musik er en smagfuld blanding af skandinavisk coolness og produktioner i topklasse forankret i et elektronisk indiepop-univers – singlen ’’The Power that is Woman’, som allerede har fået en masse airplay på bl.a. P6 Beat.

”’The Power that is a Woman’ handler om, at vi skal sætte de feminine værdier i højsædet, og den handler om at se værdi i hinanden, om at samles og løfte i flok. Det er den perfekte titelsang til kampdagen på hele Danmarks rockmuseum,” fastslår Isabella No’omi Fuglø.
 

Vejen frem er at løfte i flok

I 2020 var Camilla Søe, der er seniorkonsulent, klummeskribent, forfatter og rådgiver i politisk interessevaretagelse, en af fire initiativtagere fra tre forskellige partier til det tværpolitiske tiltag #EnBlandtOs, som var et opgør mod sexisme i dansk politik.

#EnBlandtOs satte gang i en bølge, der skyllede ind over det politiske Danmark. En bølge, der førte til, at fremtrædende politikere måtte trække sig fra deres poster.

”Hun er en af dem, der har taget bladet fra munden for at pege på nogle problematikker, som kan være svære at se, fordi de er del af et system og en kultur”, siger Isabella No’omi Fuglø om Camilla Søe, der på kampdagen deler sine erfaringer på rockmuseet og peger på nødvendigheden af, at vi samler os, og af mobilisering som instrument mod uretfærdighed.

Og hvorfor er det så interessant at sætte en debattør som Camilla Søe sammen med en musiker som anmelderroste Ida Kudo?

Det er det, fortæller Isabella No’omi Fuglø, fordi musik ikke er isoleret fra samfundet, men er en del af det og opstår i det, og fordi musik også kan være kritisk over for magten og samfundet.

”En stor del af pointen for de to kvinder er, at den enkelte ikke skal stå alene og være enestemme mod et system, en norm eller den måde, tingene har været på før. Det handler rigtig meget om, at vi samler os”, siger publikumschef på Danmarks rockmuseum, Isabella No’omi Fuglø.

”De her to kvinder er nogle af dem, der er med til at rykke ved samfundet. Og derfor er det også interessant at invitere dem indenfor på vores museum og give dem lov til at rykke lidt ved os”.

Musikbranchen har også problemer

Det er nok heller ikke den store hemmelighed, at der også i den danske musikbranche er ligestillingskampe, der stadig skal kæmpes. Og på RAGNAROCK vil man gerne tage del i den kamp, fortæller Isabella No’omi Fuglø.

”Museet repræsenterer historien om en branche, som også i dag står med en række problemer. For i den danske musikbranche er det stadig sådan, at både salgstal og hitlister i høj grad er kendetegnet ved, at mænd fylder. Og det er jo ikke et problem, at mænd fylder, men det er et problem, at kvinder ikke gør”.

 ”Vi er jo Danmarks rockmuseum, og vi vil gerne bidrage til debatten og tør godt mene noget. Derfor inviterer vi til en kampdag, hvor der er fokus på det samfund, vi står i”, siger Isabella No’omi Fuglø og afslutter:

”Jeg håber, at folk, når arrangementet er slut, vil gå opløftede derfra, og fordi de har mødt to stærke personligheder med nogle vigtige agendaer”.

Kvindernes kampdag på RAGNAROCK blev med succes introduceret som tradition i 2023 – og fortsættes nu. Arrangementet indledes af museumsorganisationens publikumschef, Isabella No’omi Fuglø, der sætter tonen og tegner brudflader i den danske musikscene op.

Kvindernes kampdag blev med succes introduceret som tradition i 2023 – og fortsættes nu. Arrangementet indledes af museumsorganisationens publikumschef, Isabella Fuglø, der sætter tonen og tegner brudflader i den danske musikscene op.

Arrangementet har den smukke 50/50 udstilling som bagtæppe, som vi åbnede på kampdag i 2023.

50/50 er en portrætserie med billeder af 51 artister og har fokus på ligestilling, diversitet og repræsentation.

Læs mere her.

Alle er velkomne, men tilmelding er nødvendig. Tilmeld dig her.

8. marts 2024 kl. 15.00 – 16.00

Rabalderstræde 16, 4000 Roskilde

Arrangementet er gratis og foregår i museets café.

Caféen er åben, og der vil være mulighed for at købe øl, vand og kaffe.

Nye navne til “Historien bag musikken” på rockmuseet RAGNAROCK: Søs Fenger, Michael Falch og Hanne Boel

22.11.2023

Pressemeddelelse

Søs Fenger fuldender paletten af hovednavne i “Historien bag musikken 2024”. For andet år i træk inviterer Danmarks rockmuseum RAGNAROCK i samarbejde med RÆSON og Clement Behrendt Kjersgaard til samtaler med et udpluk af dansk musiks største navne. Søs Fenger kommer i selskab med Jesper Binzer, Johnny Reimar, Peter Sommer, Anne Dorte Michelsen og Maria Bramsen. Foto: Kristian Grøndahl

Fra Radio Luxembourg til TikTok: Ny spotudstilling lukker den musikalske generationskløft mellem unge og deres forældre

15.01.2024

Af Lene Steinbeck

Musik har altid været en stor del af unges identitetsdannelse. Uanset, om vi har lyttet til plader, streamet musikken eller mødt den på TikTok, så er der mange fællestræk, som kendetegner vores møde med ny musik på tværs af tid. Sammen med en 8. klasse har RAGNAROCK undersøgt, hvordan unges musikvaner har ændret sig gennem tiden – og hvordan de på mange måder stadig er de samme.

’Museumshackerne’ er et samarbejde mellem Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, og kulturhuset INSP.

Initiativet er målrettet unge mellem 14 og 29, og formålet er at engagere dem i udstillingerne, så de kan spejle sig selv i det, man kan opleve på RAGNAROCK.

Det toårige projekt er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen.

Gasolin’ kommer af det amerikanske ord for benzin. Da rockbandet blev stiftet for 50 år siden, skulle navnet signalere energi, noget med at blive tanket op.

Og selvom der skulle gå nogle år, før gruppens musik for alvor kom til at slå gnister og tænde flammer af begejstring hos tusinder og atter tusinder af fans, ja, så kom succesen i den grad i hus op igennem 1970’erne.

Danmarks største rockband er Gasolin’ blev kaldt. Men hvorfor egentlig? Og hvorfor bruge tid på dem i en tid, hvor de fleste trods alt taler om noget andet fra Trump over Brexit til klimaforandringer og integration.

1. Musikken fra Gasolin’ lever i den grad stadig
Gasolin’ var ikke bare børn af deres tid i 1970’erne. Deres musik havde en kvalitet, som rakte ud over tiden og pegede frem.

Rockbandet er for længst kommet i Højskolesangbogen med “Masser af succes”. Folk kan stadig skråle med på “Kvinde min”, der er blevet kåret som Danmarks bedste kærlighedssang. “Rabalderstræde” er blevet til et begreb, der signalerer musikalsk saft og kraft.

LP’er og CD’er er i dag blevet afløst af digitale tjenester som Spotify og YouTube, men lytningerne af numre fra Gasolin’ kan stadig tælles i millioner. Gasolin’ havde og har gennemslagskraft. Deres musik bliver ved med at ramme hjerterne hos familien Danmark. Og det er ikke uden grund.

Medlemmerne af Gasolin’ var simpelthen dygtige musikere, de var inspirerede, de var ambitiøse, de gjorde hinanden bedre, de lod sig ikke kyse. Folk kunne let både danse og synge med dem, alligevel blev det hverken kedeligt, ensformigt eller trivielt.

Og dermed skabte Gasolin’ noget overraskende stort, som stadig står med frihed, energi og attitude.

 Gasolin’ forsøgte at slå igennem i USA, men blev først og fremmest en nordisk succes. – Foto: Peder Bundgaard.

2. Teksterne skildrer livet så let og så dybt på én gang
“Jeg kom til verden på femte sal. Min far var tosset. Min mor var normal”, synger forsanger Kim Larsen i sangen “Hvad gør vi nu, lille du?”. Det er så enkelt, at det nærmest er banalt. Men samtidig er det så rammende og så realistisk, at det nærmest gør ondt.

“Men om natten, når lyset brænder ud, så er du ene, åh så ene”, lyder det i sangen “Masser af succes”. Stilsikkert og genkendeligt viser denne klassiker af en rocksang bagsiden af medaljen ved at være berømt. Alle mennesker kan føle angsten for at blive forladt, at være ensom, at stå udenfor.

“Jeg så en kvinde, der løb efter sin mand. Hun havde så skønne øjne. Hun råbte: “Hey, du har stjålet mit liv”, svider det i sangen “Langebro”. Med få og helt ligefremme ord skaber Gasolin’ her både en scene, en handling og et persondrama, der kunne være en roman værdig. Det er mesterligt.

At teksterne således på én gang er let tilgængelige og samtidig dybe i deres gengivelse af livet, ja, det er endnu en grund til at tage med på rejsen med Gasolin’. Få andre har til den brede befolkning så gennemtrængende kunnet indfange ungdommens sårbarhed, længslen efter at høre til, jalousiens og kærlighedens vilde veje.

“Så kom med mig, hvis du tør”.

3. Gasolin’ viser værdien af gruppearbejde
Efter en bølge af fremgang og vækst i 1960’erne kom 1970’erne som det store årti med fællesskab i fokus. Kollektiver vandt frem som boligform. Fredsbevægelse, kvindebevægelse, arbejderbevægelse lagde vægt på gruppefællesskabet.

RUC blev skabt i 1972 med projekt- og gruppearbejde som bærende idé.

Gasolin’ fandt sammen på Christianshavn i den slumstormede ejendom Sofiegården, hvor der var en stor følelse af samhørighed mellem beboerne. Og rockbandet gjorde en dyd ud af netop at være en gruppe. Der var ingen officiel leder. Indtjeningen blev delt lige. Musikken blev skabt i et fællesskab, selvom der var store spændinger undervejs især mellem forsanger Kim Larsen og guitarist Franz Beckerlee.

Så længe gruppen holdt sammen, viste den sig som en uhyre produktiv, effektiv og stærk enhed, der både kunne komponere, fyre den af på scenen og indspille i flok.

Dermed adskiller Gasolin’ sig markant fra mange musikformater af i dag. Nu fylder computere og teknologi og konceptmagere meget mere. Den enkeltstående stjerne med X Factor skal skille sig ud på et sekund på sociale medier. Det gør det meget svært for grupper at blive sammen og at fastholde en original musikalsk linje og identitet i næsten 10 år.

Men verden kunne godt bruge flere velfungerende og originale musikalske gruppearbejder, som Gasolin’ leverede fra 1969 – 1978. Som svenske ABBA også var et eksempel på fra 1972 – 1982. Eller som britiske Beatles fra 1960 – 1970 for den sags skyld.

4. Gasolin’ illustrerer noget særligt nordisk
En af de store drømme, som Gasolin’ aldrig fik indfriet, var at slå igennem i USA. De hentede masser af inspiration fra amerikanske og britiske musikere. Men succesen hos masserne var og blev nordisk, ikke alene dansk.

Gasolin’ solgte rigtig godt både i Norge og i Sverige. Til koncerter kaldte Kim Larsen gerne gruppens bassist Wili Jønsson for “halvsvenskeren”. Den sidste koncert, Gasolin’ gav, fandt sted i Malmø i 1978. Et opsamlings-album, der udkom 40 år efter rockbandets start, strøg op i Sverige som nummer et på albumhitlisten og fik en guldplade i 2009.

Det nordiske islæt, som har holdt sig levende i så mange år, er værd at notere. Tonesproget, melodierne, teksterne rammer rent i forhold til en skandinavisk fællesmængde af kultur.

At bruge tid på at lytte til og forstå Gasolin’ er dermed også en genvej til at forstå, hvordan det nordiske skiller sig ud som noget særligt fra det amerikanske og det britiske, der ellers har fyldt og fylder så meget.

“This is my life” er således nok skrevet på engelsk, men følelserne og opbakningen er på sin helt egen måde alligevel mest dansk, norsk og svensk.

 Kim Larsen var forsanger i Gasolin’. – Foto: Peder Bundgaard.

5. Gasolin’ viser, hvad unge med en drøm er i stand til
Hvornår er man på toppen af tilværelsen?

Miljøforkæmper Greta Thunberg har skrevet sig ind i historien, inden hun er blevet 20. Rapperen Natasja døde desværre allerede, da hun var 32 år, alligevel er hendes nummer ”Gi’ mig Danmark tilbage” blevet en klassiker på den danske musikscene.

Da Gasolin’ fandt sammen, var alle medlemmer af bandet under 30. Gruppen skabte deres vigtige bidrag til toppen af musik- og kulturlivet, mens de endnu var unge og på vej og havde de allerstørste drømme og håb og ambitioner for fremtiden.

Og det er typisk: Rock- og popmusikken er fyldt med unge kometer. Den nye musik fanger hurtigt de nye signaler i tidsånden. Og ungdomskulturen sender vibrationer tilbage til samfundet, som har kraft til at forandre og at påvirke.

Den succes og gennemslagskraft, som Gasolin’ kom til at få, viser, hvad unge er i stand til, når de har et mål, en ambition og en vilje.

“Men så en dag gik jeg op til ministeren og sagde: Du der, få lige fødderne ned og ta´ hatten af. Mand, kan du ikke se at det hele er ved at gå fuldstændig agurk? Så hva´ gør vi nu, din gamle skurk?”, lød det fra Gasolin’.

“Men han grinte bare og sagde: Dig, du ka´ sgu gå fanden i vold. Så det gør vi nu, lille du…”, fortsætter sangen.

Det ulmer af oprør og ung tro på en bedre og anderledes verden. Gasolin’ forstod dog samtidig at vægte ordene, så det hele ikke endte i revolution, men i dans og fest og livsglæde, som rigtig mange kunne føle sig hjemme i.

“Og går du tomgang. I en lukket ring. Og er du blevet. Til ingenting”, spørger Gasolin’ i Sirenesangen og svarer selv med opfordringen:

“Så kom og dans natten lang”.

Selvom verden endnu ikke havde set noget til Facebook, fundamentalistisk terror eller klimakatastrofer, som vi gør det i dag, så var der masser at kæmpe for og imod i 1970’ernes samfund. Det gjorde de unge i og omkring Gasolin’, men på en måde, hvor kloden også bare kunne dreje stille rundt og livet kunne gå sin gang med sin nikken, hvisken, summen, varme og charme.

Gasolin’ ville frem i verden og forstod at aflæse strømningerne i deres stadig større publikum.

Alt dette førte samlet set Gasolin’ frem som de store vindere, der trak masserne til sig, solgte plader og blev et af samtidens hotte samtaleemner.

6. Og nu kan gasserne opleves på en ny måde sammen med andre
I 2019 er det så 50 år siden, denne unikke og populære gruppe kom til verden. Museet RAGNAROCK, som dækker dansk rock, pop og ungdomskultur, benytter anledningen til at åbne en sær-udstilling, hvor man kan blive tanket op med viden om Gasolin’.

På udstillingen bliver historien om Gasolin fortalt gennem otte af Gasolin’s sange – fra bandets begyndelse til opbruddet. Der er der genstande fra koncerterne. Der er førsteudgaver af albums og singler og originale skitser til de mange covers. Der er fan-breve. Der er mulighed for at synge med og lave sin egen udgave af “Kvinde min”. Besøgende kan selv lege med Gasolin’s tekster. Over halvdelen af museet er i forbindelse med særudstillingen, der markerer 50-året for dannelsen af Gasolin’, blevet transformeret til det nye univers af viden om gruppen.

Udstillingen og aktualiteten er endnu en grund til at zoome ind på Gasolin’ på en ny måde sammen med andre. For der er så meget i tiden, der er blevet til en individuel oplevelse. Man hører musik for sig selv med høretelefoner på. Man lytter til en bog i toget. Man ser tv hver for sig. Man tolker verdens mere eller mindre skæve gang i små lukkede ekkokamre. 

Men på museet, der årligt har omkring 80.000 gæster inden for dørene, er man i selskab med andre. På RAGNAROCK oplever man musik og opdager noget nyt om musik som kulturarv i et fællesskab. Det ligner mere en koncertoplevelse end en streaming-tjeneste. Særudstillingen er både for dig og dine venner.

Og det hele er dermed i fin tråd med den tid og det miljø og den tankegang, Gasolin’ udsprang af med fokus på fællesskab, sammenhold i en gruppe og kollektive bevægelser.

“Så kom”, som Gasolin’ sang. Hvis du tør.