Lysfesten i Roskilde byder på en vaskeægte verdenspremiere, når kunstner Maj D præsenterer værket One Moon. Den store, glitrende måne er lavet af genbrugsmaterialer, som bidrager til kunstværket med hver deres historie.

Hvornår er månen tættest på jorden? Et godt bud er i slutningen af januar, når der er Lysfest i Roskilde. Her har miljø- og lyskunstner Maj D nemlig verdenspremiere på sit nyeste værk, One Moon, som kommer til at lyse på pladsen foran Kongeporten i Roskilde Domkirke, når Lysfesten skydes i gang den 30. januar kl. 17.

”Jeg har store forventninger til det her værk, for jeg har lagt rigtig meget energi i det. Det er et projekt, som jeg har arbejdet på i mange måneder, og jeg har været vildt begejstret for at arbejde med det hver eneste dag,” fortæller Maj D.

One Moon er det tredje værk i en serie af himmellegemer. I 2021 præsenterede Maj D værket A Dozen Sun, som året efter blev efterfulgt af BLUE EARTH. Alle værkerne er skabt af genbrugsmaterialer for at belaste miljøet minimalt. Til One Moon har Maj D både brugt kasseret glas fra genbrugspladser og glas doneret af privatpersoner til projektet. Derudover består værket af hvide fjer fra udtjente fjerbolde, som en badmintonklub har doneret.

Glas og fjerbolde får nyt, kreativt liv

Ud over hensynet til miljøet har genbrugsmaterialer den fordel, at hvert enkelt lille stykke, fra en karaffelprop til et vinglas, bidrager med sin egen historie. 

”Minderne er en vigtig del af værket og en enorm ressource. Jeg kunne godt tænke mig, at vi blev dygtigere til at gentænke potentialet i det, vi har. Måske kan værket medvirke til, at vi bliver i stand til at se værdien i en tings liv og historie. Det driver mig, hvis jeg på et mikroplan kan være med til at ændre vores forbrugsvaner en lille smule,” lyder det fra kunstneren.

Egentlig synes Maj D, at vi efterhånden har vigtige samtaler om forbrug.

”Men kunsten og æstetikken kan medføre, at vi også begynder at mærke efter og føle noget. Det kan være en gru over, hvor meget der bliver smidt ud – eller en glæde over den skønhed, der er skabt ud af noget, som ellers er kasseret. Det håber jeg kan være med til at sætte nogle tanker i gang.”

En smuk ildfluehimmel

One Moon er ikke Maj Ds eneste aftryk på Lysfesten. I elmetræerne bag Kreativt Hus for Børn kan man opleve hendes Ildfluer – tre store udendørslamper, som får selskab af en sværm af mindre ildfluer. De små ildfluer er solcellelamper, som bliver lavet på en workshop op til Lysfesten af Maj D i samarbejde med elever fra 3. klasse ved Østervangskolen, beboere fra Trekroner Plejecenter og børnefamilier i Roskilde.

Derudover kan man høre om Maj Ds egne tanker og hendes arbejde til en artist talk med kunstneren. Det foregår fredag den 30. januar kl. 16 – en time inden Lysfestens officielle åbning – i Den Gamle Byrådssal i Byens Hus, hvor Maj D fortæller om sin inspiration og om, hvordan One Moon er blevet til. Det er gratis at deltage.

Opbakning er alfa og omega, når Kulturstrøget den 30. januar inviterer til Lysfest. Jo flere gæster, desto lysere kan Roskilde stråle og gløde i mørket. Arrangørerne inviterer alle til at være med og efterlyser frivillige til at sikre, at gæsterne får en god oplevelse.

Når Lysfesten den 30. januar lyser Kulturstrøget midt i Roskilde op, bliver det med et stort, fælles optog, farvestrålende skumstænger og flotte lysværker langs byens pulserende kulturakse. Kulturstrøget står bag begivenheden – men festen kan kun gennemføres i samarbejde med byens borgere.

Derfor håber arrangørerne, at mange har sat kryds i kalenderen for at være med til at fejre lyset i den mørkeste tid. Festen begynder på Stændertorvet kl. 17 med balletforestilling og derefter åbningstale fra borgmester Tomas Breddam. Herefter vil toner fra Roskilde Garden sætte festen i bevægelse, og alle går i samlet optog langs det smukke, oplyste Kulturstrøg fra Stændertorvet til Bibliotekshaven.

I år er der ikke en forudgående kostume-workshop, så alle er med på lige vilkår – med en farverig LED-skumstav, som man får udleveret af arrangørerne.

”Vi har købt 2.000 skumstænger, så hele optoget bliver et blinkende hav af farver. Det gør det nemt og sikkert for alle at deltage. Vi overvejede fakler med levende ild, men skumstavene er både sjovere og meget mere bæredygtige,” forklarer Sif Vincent Brunemark, projektleder på Lysfesten, og opfordrer til, at man afleverer skumstavene tilbage, så de kan genbruges.

Lysbærere med åbne øjne og ører

Igen i år efterlyser arrangørerne Lysbærere – som John Hansen, der som frivillig har meldt sig til at hjælpe med afviklingen. Der er nemlig brug for øjne og ører på stedet, hvis nogen har brug for hjælp, og for hænder og smil, der kan pege og guide.

”Det kan være at sørge for, at folk ikke kommer for tæt på, hvis der er show med ild. Eller at guide folk, især dem, der kommer udefra og ikke kender Roskilde. Dem viser vi ind i Domkirken, palæet og så videre,” fortæller John Hansen, der har været frivillig lysbærer de seneste tre år.

Mange gør som ham og vender tilbage som Lysbærer år efter år, så han kender en del af de andre frivillige – andre, der som ham gerne vil med til festen, og som også gerne vil give en hånd med.

”Vi nyder Lysfesten hvert år og går rundt og ser på alle værkerne. Det er så spændende og ikke mindst virkelig hyggeligt med al den lyskunst. Jeg meldte mig til med det samme, jeg fik muligheden. Det regner jeg også med, at de andre har gjort,” lyder det fra den erfarne lysbærer.

Alle kan være med, og tilmelding foregår via Kulturstrøgets hjemmeside.

Gør din historie til en del af et lysværk

Kernen i Lysfesten er de smukke lysværker langs Kulturstrøget. Værkerne er lavet af kunstnere og lokale aktører.

Men alle kan sætte præg på ét af de strålende værker. World Wide Words inviterer til workshop i Byens Hus, hvor gæster kan skabe ord og fortællinger, som omdannes til et augmented reality-værk i Rosenhaven ved Palæet.

Workshoppen afholdes 11. december kl. 18-21 i Byens Hus, Stændertorvet 1 i Roskilde. Det er gratis at være med.

Når vi længes mest efter lyset, tændes et håb i mørket. Den 30. januar vender den traditionelle lysfest tilbage og omdanner for en aften Roskilde til en lysende plet på landkortet med eventyrlig balletopvisning og strålende, kreative kunstværker.

Smagen af julemaden er falmet, og nytårets sprudlende farveshow er deponeret i mindebanken. Og så banker januar på. En lang, mørk ventesal for forårets forjættede lys. Men når nøden er størst, er hjælpen som bekendt nærmest. Fredag den 30. januar trækker Roskilde i festtøjet, når institutionerne langs Kulturstrøget inviterer alle borgere til lysfest. Det årligt tilbagevendende arrangement er en påmindelse om, at lyset kun er sat på pause, og at vi ikke er alene i mørket.

”I sommerperioden er vi meget ude og omgivet af mennesker, som vi bor og lever side om side med. Men det kan vi godt glemme, når det er mørkt og koldt, og vi gemmer os inde i stuerne. I slutningen af januar er det på tide at komme ud og opleve, at vi ikke er alene. De andre er ikke forsvundet i mørket – de er her også stadig,” siger projektleder på Lysfesten, Sif Vincent Brunemark.

Eventyrlige ballettrin og strålende værker

Lysfesten bliver skudt i gang den 30. januar kl. 17 midt i byen med en tale og en helt særlig forestilling: Børne- og teenagedansere fra Ensemble Ballet opfører i lysende led-kostumer en kort opsætning inspireret af H.C. Andersens eventyr Snedronningen, hvor pigen Gerda skal forsøge at redde sin ven Kay fra Snedronningens iskolde klør.

Efter forestillingen skaber fællesskabet en lyslevende bevægelse, når alle inviteres på en smuk strøgtur gennem den oplyste by. Langs Kulturstrøget – fra Domkirken til biblioteket – bliver byen til et lærred for lys, fantasi og fællesskab, når lysværkerne folder sig ud og forvandler gaderne til glødende fortællinger. Her kan man fordybe sig i et mix af kendte lyskunstnere, glimtende gøglere og lokale aktører, der lyser op i bybilledet.

”En af hovedattraktionerne bliver installationer af lyskunstner Maj D, som er til stede med to værker. Blandt andet med værket ‘Ildfluerne’, der er lavet af genbrugsmaterialer. Op til Lysfesten laver Maj workshops i Kreativt Hus for Børn, hvor børn kan komme og lave deres egne mini-ildfluer. Det er virkelig et scoop, at en stor, anerkendt lyskunstner kommer og laver noget sammen med lokale børn,” fortæller Sif Vincent Brunemark.

Kulturinstitutionerne holder denne aften aftenåbent, så man helt til kl. 21 kan komme ind i varmen og opleve stedernes særlige ånd.

Det blev en fortryllende aften med korsang og verdensstjernedrys, da forfatter Ken Follett lagde vejen forbi Roskilde Domkirke. Kirkebænkene var fyldt til randen, og det blev til en snak om katedralers skønhed, om at researche på alle fire og om stærke kvinder.

Selv ikke hovedpersonen kunne nok have skrevet en bedre scene: Midt i katedralen under de tårnhøje hvælvinger, omgivet af et blødt og imødekommende lys, og med arkitekturen og historien rislende fra hver en sten sidder den britiske verdensstjerne, forfatteren Ken Follett.

”Her er meget smukt. Jeg har aldrig set noget lignende. Normalt er gamle sten i forskellige former og størrelser, men de her er perfekte! Så jeg går ud fra, at dem, der lavede stenene, vidste, at de lavede dem til en katedral, som ville være her i hundredvis af år. Derfor var de meget omhyggelige,” lyder det fra Follett.

Med over 200 millioner solgte bøger på verdensplan er han en af sværvægterne på den internationale litteraturscene. Men her, i katedralens storhed, bliver selv en af verdens største nulevende forfattere til et menneske, der i rummål ikke fylder mere end andre dødelige.

Bygget til at imponere

I år er det 30 år siden, at Roskilde Domkirke blev optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste, og det er i den anledning, at Fonden bag Kulturarv Roskilde Domkirke har inviteret Ken Follett. Arrangementet, der hurtigt måtte melde udsolgt, er et samarbejde mellem Gyldendal og Fonden til formidling af kulturarven Roskilde Domkirke, og netop fordi det var kirken, der inviterede, takkede han ja. Ken Follett har nemlig et utroligt blødt punkt for netop katedraler. Og Roskilde Domkirke er ingen undtagelse.

”Det her sted er bygget til at imponere. Mennesker er kommet ind og er blevet overvældede, som det var meningen, at de skulle blive. Det er helt uundgåeligt i en kirke, der er så stor og smuk som den her,” lyder det fra Ken Follett.

Overfor ham sidder aftenens interviewer, journalist og tv-vært Ulla Essendrop. Hun spørger, hvordan Ken Follett, en erklæret ateist, er blevet så fascineret af katedraler.

”Først og fremmest var det arkitekturen, der tiltrak mig. Og musikken, jeg er glad for, at vi skal høre noget senere. Og så er en katedral et sted, hvor du mødes med dine naboer, så på den måde bliver den en slags fællesskab. Men ultimativt er det, jeg bedst kan lide, freden, roen og skønheden ved et sted som dette.”

Den vigtige historiske research

Det er opførelsen af netop en katedral, der er omdrejningspunktet i ”Jordens søjler”, den første bog i Folletts populære Kingsbridge-serie. Serien foregår i middelalderens England i byen Kingsbridge i en tid præget af krig, konflikter og magtkampe. En tid, der ligger langt tilbage, og som kræver grundig research. Og det er ikke noget, som Ken Follett tager let på. Alt, hvad han skriver, bliver faktatjekket af historikere, inden det møder publikum.

”Jeg er bevidst om, at mange mennesker får deres viden om historien fra mig. Og selv om romanerne er fiktion, fortæller jeg også læserne, at jeg gør alt, hvad jeg kan for, at de er historisk korrekte. Fordi hvis jeg beskriver noget forkert, får folk de forkerte forestillinger, og det vil jeg ikke være ansvarlig for. Hvis de får historien fra mine bøger, skal den være korrekt.”

Derfor bruger han lang tid på research – på nettet, i bøger og i virkeligheden. Og, nævner han, her har kunstig intelligens været lidt af en revolution for hans arbejde. Spørgsmål, han før brugte dage på at få afklaret, kan han nu få besvaret på et splitsekund. Et oplagt spørgsmål melder sig, og Ken Follett tager det i opløbet, inden det bliver stillet:

”Det første, jeg bad min ChatGPT om, var at skrive første kapitel af en Ken Follett-roman. Det gjorde den, og det indeholdt landsbyer og krige i fjerne egne, den slags elementer, som man finder i en Ken Follett-roman. Men det var så dårligt skrevet, at jeg blev himmelhenrykt, jeg var virkelig glad. Jeg tænkte: Okay, jeg skal ikke frygte for mit job lige foreløbigt,” forklarer han til morskab og nok også lettelse for publikum til det udsolgte arrangement.

Plads til de stærke kvinder

Ulla Essendrop vender blikket mod kvinderne i Ken Folletts romaner:

”Mange af dem tænker strategisk og politisk, de er intelligente, de er forretningskvinder og de udfordrer magten. Er det et bevidst mønster med de her kvindelige hovedkarakterer,” spørger hun.

”Jeg mener, det er en historisk sandhed. Der har altid været myter om, at kvinder ikke kan blive læger, dommere, politikere. Der har altid været snakket om, hvad kvinder ikke kunne. Men intet af det er rigtigt. Hele vejen gennem historien har der været magtfulde kvinder. Som for eksempel dronninger. I England havde vi Elizabeth 1., som regerede i næsten 50 år. Jeg er sikker på, at I også har danske eksempler,” lyder svaret fra Ken Follett.

Han er sikkert ikke klar over, at kun få meter bag ham, skjult bag domkirkens altertavle, ligger en af de mest markante kvindelige skikkelser i danmarkshistorien begravet: Margrete 1., der i 1397 samlede Danmark, Norge og Sverige i Kalmar-unionen og med sine evner var en reel magt i Danmark gennem mange år. Måske faktisk en oplagt historie for en som ham at tage fat på.

”Da jeg gik i skole, var der ingen piger i min matematikklasse. Alle de piger, jeg kendte, troede de var dårlige til matematik. Hvordan kunne vi narre alle de piger i så lang tid? Den slags er altid foregået. Men der har været kvinder, der har rejst sig og som stak ud. Og det er de kvinder, jeg skriver om,” siger Follett, efterfulgt af publikums anerkendende applaus.

Middelaldermusikken fylder kirken

Aftenens første akt om Kingsbridge-serien er ved at være tilendebragt. Inden det skal handle om Ken Folletts kommende roman, der foregår i stenalderen, skal middelalderen afrundes med et frydefuldt møde med periodens musik.

Over hovederne på de betagede tilhørere træder Roskilde Domkirkes Drengekors Herrer frem i gregoriansk sang. Det rødklædte kor bevæger sig rundt på kirkens galleri, mens de opfører fire numre med eksempler på en- og flerstemmig sang, der leder tankerne hen på et kor af munke. Lukker man øjnene, befinder man sig næsten i middelalderen.

Der er stille mellem numrene, der blandt andet tæller et stykke fra soundtracket til tv-serien ”Jordens søjler”, bygget over Folletts roman af samme navn. Under sidste nummer forlader koret syngende kirken, og vi er tilbage i nutiden.

Måske er vi nærmere både i fortiden, nutiden og fremtiden. Nu skal det nemlig handle om Ken Folletts næste roman, ”Stenkredsen”, der endnu ikke er udkommet. Romanen, der foregår i stenalderen for 4500 år siden, handler om tilblivelsen af det monumentale Stonehenge, der ligesom Roskilde Domkirke er på UNESCOs verdensarvsliste.

De fascinerende spørgsmål

Ken Follett fortæller, hvordan hans research til den nye roman blandt andet foregik knap ti meter under jorden i gamle skakter og gange, hvor stenalderfolket hentede flintesten. På alle fire kravlede den nu 76-årige forfatter i fodsporene på sine forfædre, som han i bund og grund med sine bøger prøver at forstå.

”Det er spørgsmålene, der fascinerer mig. Hvem byggede Stonehenge? Hvordan byggede de det og hvorfor? Det må have været meget vanskeligt,” forklarer han om baggrunden for at skrive om det sagnomspundne monument.

Ligesom det er tilfældet med Roskilde Domkirke ved man ikke præcist, hvordan det omfattende byggeri af Stonehenge er foregået. Bortset fra, at det nok har krævet blod, sved og tårer – og en karismatisk leder, som Follett forsøger at skrive frem i ”Stenkredsen”. Resultatet kan man læse, når romanen udkommer 23. september på forlaget Gyldendal.

Katedraler af litteratur

Aftenen nærmer sig med hastige skridt sin afslutning, og efter spørgsmål fra publikum, kommer Morten Thomsen Højsgaard, direktør for ROMU og for Fonden bag Kulturarv Roskilde Domkirke på scenen, og takker Ken Follett dybfølt.

”I fonden har vi en slags slogan: Vi gør det utilgængelige tilgængeligt. Det er vores opgave at åbne verdensarven og gøre den tilgængelig. I aften har vi fået næsten guddommelig hjælp – fra den her stol. Du har hjulpet os med at åbne den her verden af litteratur og arkitektur, katedraler. Tak, Ken Follett, for at bygge katedraler af litteratur og bringe den ind i folks liv.”

Aftenens sidste klapsalver er de stærkeste. Publikum samler deres ting, mens Ken Follett forlader scenen. Og selv om han tager lidt stjernedrys med sig, er magien helt intakt i Roskilde Domkirke, der – modsat tilhørerne – står upåvirket tilbage og stråler lige så stærkt, som den har gjort i 800 år.

Lysfesten i Roskilde byder på en vaskeægte verdenspremiere, når kunstner Maj D præsenterer værket One Moon. Den store, glitrende måne er lavet af genbrugsmaterialer, som bidrager til kunstværket med hver deres historie.

Hvornår er månen tættest på jorden? Et godt bud er i slutningen af januar, når der er Lysfest i Roskilde. Her har miljø- og lyskunstner Maj D nemlig verdenspremiere på sit nyeste værk, One Moon, som kommer til at lyse på pladsen foran Kongeporten i Roskilde Domkirke, når Lysfesten skydes i gang den 30. januar kl. 17.

”Jeg har store forventninger til det her værk, for jeg har lagt rigtig meget energi i det. Det er et projekt, som jeg har arbejdet på i mange måneder, og jeg har været vildt begejstret for at arbejde med det hver eneste dag,” fortæller Maj D.

One Moon er det tredje værk i en serie af himmellegemer. I 2021 præsenterede Maj D værket A Dozen Sun, som året efter blev efterfulgt af BLUE EARTH. Alle værkerne er skabt af genbrugsmaterialer for at belaste miljøet minimalt. Til One Moon har Maj D både brugt kasseret glas fra genbrugspladser og glas doneret af privatpersoner til projektet. Derudover består værket af hvide fjer fra udtjente fjerbolde, som en badmintonklub har doneret.

Glas og fjerbolde får nyt, kreativt liv

Ud over hensynet til miljøet har genbrugsmaterialer den fordel, at hvert enkelt lille stykke, fra en karaffelprop til et vinglas, bidrager med sin egen historie. 

”Minderne er en vigtig del af værket og en enorm ressource. Jeg kunne godt tænke mig, at vi blev dygtigere til at gentænke potentialet i det, vi har. Måske kan værket medvirke til, at vi bliver i stand til at se værdien i en tings liv og historie. Det driver mig, hvis jeg på et mikroplan kan være med til at ændre vores forbrugsvaner en lille smule,” lyder det fra kunstneren.

Egentlig synes Maj D, at vi efterhånden har vigtige samtaler om forbrug.

”Men kunsten og æstetikken kan medføre, at vi også begynder at mærke efter og føle noget. Det kan være en gru over, hvor meget der bliver smidt ud – eller en glæde over den skønhed, der er skabt ud af noget, som ellers er kasseret. Det håber jeg kan være med til at sætte nogle tanker i gang.”

En smuk ildfluehimmel

One Moon er ikke Maj Ds eneste aftryk på Lysfesten. I elmetræerne bag Kreativt Hus for Børn kan man opleve hendes Ildfluer – tre store udendørslamper, som får selskab af en sværm af mindre ildfluer. De små ildfluer er solcellelamper, som bliver lavet på en workshop op til Lysfesten af Maj D i samarbejde med elever fra 3. klasse ved Østervangskolen, beboere fra Trekroner Plejecenter og børnefamilier i Roskilde.

Derudover kan man høre om Maj Ds egne tanker og hendes arbejde til en artist talk med kunstneren. Det foregår fredag den 30. januar kl. 16 – en time inden Lysfestens officielle åbning – i Den Gamle Byrådssal i Byens Hus, hvor Maj D fortæller om sin inspiration og om, hvordan One Moon er blevet til. Det er gratis at deltage.

Opbakning er alfa og omega, når Kulturstrøget den 30. januar inviterer til Lysfest. Jo flere gæster, desto lysere kan Roskilde stråle og gløde i mørket. Arrangørerne inviterer alle til at være med og efterlyser frivillige til at sikre, at gæsterne får en god oplevelse.

Når Lysfesten den 30. januar lyser Kulturstrøget midt i Roskilde op, bliver det med et stort, fælles optog, farvestrålende skumstænger og flotte lysværker langs byens pulserende kulturakse. Kulturstrøget står bag begivenheden – men festen kan kun gennemføres i samarbejde med byens borgere.

Derfor håber arrangørerne, at mange har sat kryds i kalenderen for at være med til at fejre lyset i den mørkeste tid. Festen begynder på Stændertorvet kl. 17 med balletforestilling og derefter åbningstale fra borgmester Tomas Breddam. Herefter vil toner fra Roskilde Garden sætte festen i bevægelse, og alle går i samlet optog langs det smukke, oplyste Kulturstrøg fra Stændertorvet til Bibliotekshaven.

I år er der ikke en forudgående kostume-workshop, så alle er med på lige vilkår – med en farverig LED-skumstav, som man får udleveret af arrangørerne.

”Vi har købt 2.000 skumstænger, så hele optoget bliver et blinkende hav af farver. Det gør det nemt og sikkert for alle at deltage. Vi overvejede fakler med levende ild, men skumstavene er både sjovere og meget mere bæredygtige,” forklarer Sif Vincent Brunemark, projektleder på Lysfesten, og opfordrer til, at man afleverer skumstavene tilbage, så de kan genbruges.

Lysbærere med åbne øjne og ører

Igen i år efterlyser arrangørerne Lysbærere – som John Hansen, der som frivillig har meldt sig til at hjælpe med afviklingen. Der er nemlig brug for øjne og ører på stedet, hvis nogen har brug for hjælp, og for hænder og smil, der kan pege og guide.

”Det kan være at sørge for, at folk ikke kommer for tæt på, hvis der er show med ild. Eller at guide folk, især dem, der kommer udefra og ikke kender Roskilde. Dem viser vi ind i Domkirken, palæet og så videre,” fortæller John Hansen, der har været frivillig lysbærer de seneste tre år.

Mange gør som ham og vender tilbage som Lysbærer år efter år, så han kender en del af de andre frivillige – andre, der som ham gerne vil med til festen, og som også gerne vil give en hånd med.

”Vi nyder Lysfesten hvert år og går rundt og ser på alle værkerne. Det er så spændende og ikke mindst virkelig hyggeligt med al den lyskunst. Jeg meldte mig til med det samme, jeg fik muligheden. Det regner jeg også med, at de andre har gjort,” lyder det fra den erfarne lysbærer.

Alle kan være med, og tilmelding foregår via Kulturstrøgets hjemmeside.

Gør din historie til en del af et lysværk

Kernen i Lysfesten er de smukke lysværker langs Kulturstrøget. Værkerne er lavet af kunstnere og lokale aktører.

Men alle kan sætte præg på ét af de strålende værker. World Wide Words inviterer til workshop i Byens Hus, hvor gæster kan skabe ord og fortællinger, som omdannes til et augmented reality-værk i Rosenhaven ved Palæet.

Workshoppen afholdes 11. december kl. 18-21 i Byens Hus, Stændertorvet 1 i Roskilde. Det er gratis at være med.

Når vi længes mest efter lyset, tændes et håb i mørket. Den 30. januar vender den traditionelle lysfest tilbage og omdanner for en aften Roskilde til en lysende plet på landkortet med eventyrlig balletopvisning og strålende, kreative kunstværker.

Smagen af julemaden er falmet, og nytårets sprudlende farveshow er deponeret i mindebanken. Og så banker januar på. En lang, mørk ventesal for forårets forjættede lys. Men når nøden er størst, er hjælpen som bekendt nærmest. Fredag den 30. januar trækker Roskilde i festtøjet, når institutionerne langs Kulturstrøget inviterer alle borgere til lysfest. Det årligt tilbagevendende arrangement er en påmindelse om, at lyset kun er sat på pause, og at vi ikke er alene i mørket.

”I sommerperioden er vi meget ude og omgivet af mennesker, som vi bor og lever side om side med. Men det kan vi godt glemme, når det er mørkt og koldt, og vi gemmer os inde i stuerne. I slutningen af januar er det på tide at komme ud og opleve, at vi ikke er alene. De andre er ikke forsvundet i mørket – de er her også stadig,” siger projektleder på Lysfesten, Sif Vincent Brunemark.

Eventyrlige ballettrin og strålende værker

Lysfesten bliver skudt i gang den 30. januar kl. 17 midt i byen med en tale og en helt særlig forestilling: Børne- og teenagedansere fra Ensemble Ballet opfører i lysende led-kostumer en kort opsætning inspireret af H.C. Andersens eventyr Snedronningen, hvor pigen Gerda skal forsøge at redde sin ven Kay fra Snedronningens iskolde klør.

Efter forestillingen skaber fællesskabet en lyslevende bevægelse, når alle inviteres på en smuk strøgtur gennem den oplyste by. Langs Kulturstrøget – fra Domkirken til biblioteket – bliver byen til et lærred for lys, fantasi og fællesskab, når lysværkerne folder sig ud og forvandler gaderne til glødende fortællinger. Her kan man fordybe sig i et mix af kendte lyskunstnere, glimtende gøglere og lokale aktører, der lyser op i bybilledet.

”En af hovedattraktionerne bliver installationer af lyskunstner Maj D, som er til stede med to værker. Blandt andet med værket ‘Ildfluerne’, der er lavet af genbrugsmaterialer. Op til Lysfesten laver Maj workshops i Kreativt Hus for Børn, hvor børn kan komme og lave deres egne mini-ildfluer. Det er virkelig et scoop, at en stor, anerkendt lyskunstner kommer og laver noget sammen med lokale børn,” fortæller Sif Vincent Brunemark.

Kulturinstitutionerne holder denne aften aftenåbent, så man helt til kl. 21 kan komme ind i varmen og opleve stedernes særlige ånd.

Det blev en fortryllende aften med korsang og verdensstjernedrys, da forfatter Ken Follett lagde vejen forbi Roskilde Domkirke. Kirkebænkene var fyldt til randen, og det blev til en snak om katedralers skønhed, om at researche på alle fire og om stærke kvinder.

Selv ikke hovedpersonen kunne nok have skrevet en bedre scene: Midt i katedralen under de tårnhøje hvælvinger, omgivet af et blødt og imødekommende lys, og med arkitekturen og historien rislende fra hver en sten sidder den britiske verdensstjerne, forfatteren Ken Follett.

”Her er meget smukt. Jeg har aldrig set noget lignende. Normalt er gamle sten i forskellige former og størrelser, men de her er perfekte! Så jeg går ud fra, at dem, der lavede stenene, vidste, at de lavede dem til en katedral, som ville være her i hundredvis af år. Derfor var de meget omhyggelige,” lyder det fra Follett.

Med over 200 millioner solgte bøger på verdensplan er han en af sværvægterne på den internationale litteraturscene. Men her, i katedralens storhed, bliver selv en af verdens største nulevende forfattere til et menneske, der i rummål ikke fylder mere end andre dødelige.

Bygget til at imponere

I år er det 30 år siden, at Roskilde Domkirke blev optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste, og det er i den anledning, at Fonden bag Kulturarv Roskilde Domkirke har inviteret Ken Follett. Arrangementet, der hurtigt måtte melde udsolgt, er et samarbejde mellem Gyldendal og Fonden til formidling af kulturarven Roskilde Domkirke, og netop fordi det var kirken, der inviterede, takkede han ja. Ken Follett har nemlig et utroligt blødt punkt for netop katedraler. Og Roskilde Domkirke er ingen undtagelse.

”Det her sted er bygget til at imponere. Mennesker er kommet ind og er blevet overvældede, som det var meningen, at de skulle blive. Det er helt uundgåeligt i en kirke, der er så stor og smuk som den her,” lyder det fra Ken Follett.

Overfor ham sidder aftenens interviewer, journalist og tv-vært Ulla Essendrop. Hun spørger, hvordan Ken Follett, en erklæret ateist, er blevet så fascineret af katedraler.

”Først og fremmest var det arkitekturen, der tiltrak mig. Og musikken, jeg er glad for, at vi skal høre noget senere. Og så er en katedral et sted, hvor du mødes med dine naboer, så på den måde bliver den en slags fællesskab. Men ultimativt er det, jeg bedst kan lide, freden, roen og skønheden ved et sted som dette.”

Den vigtige historiske research

Det er opførelsen af netop en katedral, der er omdrejningspunktet i ”Jordens søjler”, den første bog i Folletts populære Kingsbridge-serie. Serien foregår i middelalderens England i byen Kingsbridge i en tid præget af krig, konflikter og magtkampe. En tid, der ligger langt tilbage, og som kræver grundig research. Og det er ikke noget, som Ken Follett tager let på. Alt, hvad han skriver, bliver faktatjekket af historikere, inden det møder publikum.

”Jeg er bevidst om, at mange mennesker får deres viden om historien fra mig. Og selv om romanerne er fiktion, fortæller jeg også læserne, at jeg gør alt, hvad jeg kan for, at de er historisk korrekte. Fordi hvis jeg beskriver noget forkert, får folk de forkerte forestillinger, og det vil jeg ikke være ansvarlig for. Hvis de får historien fra mine bøger, skal den være korrekt.”

Derfor bruger han lang tid på research – på nettet, i bøger og i virkeligheden. Og, nævner han, her har kunstig intelligens været lidt af en revolution for hans arbejde. Spørgsmål, han før brugte dage på at få afklaret, kan han nu få besvaret på et splitsekund. Et oplagt spørgsmål melder sig, og Ken Follett tager det i opløbet, inden det bliver stillet:

”Det første, jeg bad min ChatGPT om, var at skrive første kapitel af en Ken Follett-roman. Det gjorde den, og det indeholdt landsbyer og krige i fjerne egne, den slags elementer, som man finder i en Ken Follett-roman. Men det var så dårligt skrevet, at jeg blev himmelhenrykt, jeg var virkelig glad. Jeg tænkte: Okay, jeg skal ikke frygte for mit job lige foreløbigt,” forklarer han til morskab og nok også lettelse for publikum til det udsolgte arrangement.

Plads til de stærke kvinder

Ulla Essendrop vender blikket mod kvinderne i Ken Folletts romaner:

”Mange af dem tænker strategisk og politisk, de er intelligente, de er forretningskvinder og de udfordrer magten. Er det et bevidst mønster med de her kvindelige hovedkarakterer,” spørger hun.

”Jeg mener, det er en historisk sandhed. Der har altid været myter om, at kvinder ikke kan blive læger, dommere, politikere. Der har altid været snakket om, hvad kvinder ikke kunne. Men intet af det er rigtigt. Hele vejen gennem historien har der været magtfulde kvinder. Som for eksempel dronninger. I England havde vi Elizabeth 1., som regerede i næsten 50 år. Jeg er sikker på, at I også har danske eksempler,” lyder svaret fra Ken Follett.

Han er sikkert ikke klar over, at kun få meter bag ham, skjult bag domkirkens altertavle, ligger en af de mest markante kvindelige skikkelser i danmarkshistorien begravet: Margrete 1., der i 1397 samlede Danmark, Norge og Sverige i Kalmar-unionen og med sine evner var en reel magt i Danmark gennem mange år. Måske faktisk en oplagt historie for en som ham at tage fat på.

”Da jeg gik i skole, var der ingen piger i min matematikklasse. Alle de piger, jeg kendte, troede de var dårlige til matematik. Hvordan kunne vi narre alle de piger i så lang tid? Den slags er altid foregået. Men der har været kvinder, der har rejst sig og som stak ud. Og det er de kvinder, jeg skriver om,” siger Follett, efterfulgt af publikums anerkendende applaus.

Middelaldermusikken fylder kirken

Aftenens første akt om Kingsbridge-serien er ved at være tilendebragt. Inden det skal handle om Ken Folletts kommende roman, der foregår i stenalderen, skal middelalderen afrundes med et frydefuldt møde med periodens musik.

Over hovederne på de betagede tilhørere træder Roskilde Domkirkes Drengekors Herrer frem i gregoriansk sang. Det rødklædte kor bevæger sig rundt på kirkens galleri, mens de opfører fire numre med eksempler på en- og flerstemmig sang, der leder tankerne hen på et kor af munke. Lukker man øjnene, befinder man sig næsten i middelalderen.

Der er stille mellem numrene, der blandt andet tæller et stykke fra soundtracket til tv-serien ”Jordens søjler”, bygget over Folletts roman af samme navn. Under sidste nummer forlader koret syngende kirken, og vi er tilbage i nutiden.

Måske er vi nærmere både i fortiden, nutiden og fremtiden. Nu skal det nemlig handle om Ken Folletts næste roman, ”Stenkredsen”, der endnu ikke er udkommet. Romanen, der foregår i stenalderen for 4500 år siden, handler om tilblivelsen af det monumentale Stonehenge, der ligesom Roskilde Domkirke er på UNESCOs verdensarvsliste.

De fascinerende spørgsmål

Ken Follett fortæller, hvordan hans research til den nye roman blandt andet foregik knap ti meter under jorden i gamle skakter og gange, hvor stenalderfolket hentede flintesten. På alle fire kravlede den nu 76-årige forfatter i fodsporene på sine forfædre, som han i bund og grund med sine bøger prøver at forstå.

”Det er spørgsmålene, der fascinerer mig. Hvem byggede Stonehenge? Hvordan byggede de det og hvorfor? Det må have været meget vanskeligt,” forklarer han om baggrunden for at skrive om det sagnomspundne monument.

Ligesom det er tilfældet med Roskilde Domkirke ved man ikke præcist, hvordan det omfattende byggeri af Stonehenge er foregået. Bortset fra, at det nok har krævet blod, sved og tårer – og en karismatisk leder, som Follett forsøger at skrive frem i ”Stenkredsen”. Resultatet kan man læse, når romanen udkommer 23. september på forlaget Gyldendal.

Katedraler af litteratur

Aftenen nærmer sig med hastige skridt sin afslutning, og efter spørgsmål fra publikum, kommer Morten Thomsen Højsgaard, direktør for ROMU og for Fonden bag Kulturarv Roskilde Domkirke på scenen, og takker Ken Follett dybfølt.

”I fonden har vi en slags slogan: Vi gør det utilgængelige tilgængeligt. Det er vores opgave at åbne verdensarven og gøre den tilgængelig. I aften har vi fået næsten guddommelig hjælp – fra den her stol. Du har hjulpet os med at åbne den her verden af litteratur og arkitektur, katedraler. Tak, Ken Follett, for at bygge katedraler af litteratur og bringe den ind i folks liv.”

Aftenens sidste klapsalver er de stærkeste. Publikum samler deres ting, mens Ken Follett forlader scenen. Og selv om han tager lidt stjernedrys med sig, er magien helt intakt i Roskilde Domkirke, der – modsat tilhørerne – står upåvirket tilbage og stråler lige så stærkt, som den har gjort i 800 år.